Ny praksis rejser tvivl om tidligere udvisninger af børn

Den 20. november 2013 besluttede Justitsministeriet at ændre praksis i sager, hvor familier med børn har fået afslag på at få forlænget en humanitær opholdstilladelse. Ændringen er sket i al hemmelighed, og Justitsministeriet ønsker ikke at oplyse nærmere om baggrunden eller svare på spørgsmål.

LÆS: Børn kan være blevet udvist i strid med FN-konvention

Men ifølge DR-dokumentaren ’De udviste børn’, som sendes i aften på DR2, vil ministeriet »fremover af egen drift« sende sager, hvor ministeriet har givet afslag på forlængelse af en humanitær opholdstilladelse, til Udlændingestyrelsen. Her skal styrelsens embedsmænd så vurdere, om hensynet til barnets tarv gør, at der alligevel skal meddeles opholdstilladelse til børnefamilien.

Selv om justitsminister Karen Hækkerup (S) i en kommentar til Information siger, at »inddragelse af hensynet til barnets tarv« hele tiden har været »en integreret del af sagsbehandlingen i forbindelse med sager om humanitært ophold«, så er den automatiske oversendelse til Udlændingestyrelsen ifølge ministeren »en bedre måde« at sørge for, at der »også altid sker en vurdering af, om børnene har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at det vil stride mod barnets tarv at udvise dem.«

Ministeriet underkendt

De første afgørelser i Udlændingestyrelsen tyder på, at ændringen kan få store konsekvenser: Af de sager om tilsammen 36 personer, som Udlændingestyrelsen siden november har modtaget fra ministeriet, er der ifølge styrelsen indtil videre afgjort tre sager med 13 personer, og de har alle fået ophold. Med andre ord er Justitsministeriets afslag på humanitær opholdstilladelse blevet underkendt, fordi styrelsen har inddraget hensynet til barnets tarv.

Så sent som i lørdags fik yderligere tre personer ret til alligevel at blive i Danmark, da ugandiske Sara og hendes to børn, som omtalt her på siden, modtog et brev, hvor Udlændingestyrelsen havde underkendt ministeriets tidligere afslag på forlængelse af opholdstilladelsen.

Tidligere har en række jurister, bl.a. direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, kritiseret Justitsministeriet for ikke at have ordentligt styr på børnenes rettigheder. Han er skeptisk over for, om hensynet til barnets tarv tidligere har spillet en så fremtrædende rolle, som Karen Hækkerup nu giver udtryk for.

»Jeg vil tillade mig at tvivle på, om det kan være rigtigt, at hensynet til barnets tarv hele tiden har været en fast og integreret del af ministeriets sagsbehandling. Der ville ikke være nogen grund til at dele sagsbehandlingen op i to dele, hvis det havde været tilfældet,« siger Jonas Christoffersen, der finder det »besynderligt«, at Udlændingestyrelsen efter praksisændringen i så mange tilfælde har underkendt Justitsministeriets afslag.

»Det kalder på en meget grundig forklaring på, hvorfor der kan være så stor forskel, hvis Justitsministeriet som oplyst allerede har taget hensyn til barnets tarv,« siger han.

Adjunkt Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet hæfter sig også ved det »modstridende« i justitsministerens udtalelse.

»Det virker indtil videre mystisk. Hvis man forbedrer en praksis, må den tidligere praksis have været delvist forkert, så min bekymring går på, om vurderingen af hensynet til barnets tarv slet ikke har været foretaget tidligere,« siger Jesper Lindholm.

I forhold til Danmarks folkeretslige forpligtelser skal myndighederne foretage en sådan vurdering af hensynet til barnets tarv. Det følger blandt andet af Børnekonventionen, forklarer Jesper Lindholm.

»Myndighederne skal have gjort noget aktivt for at leve op til denne forpligtelse. Det har ministeriet tilsyneladende ikke gjort. I stedet har man henvist til en klageadgang. Det giver anledning til at tro, at ingen dansk myndighed har inddraget hensynet til barnets tarv i disse udvisningssager,« siger Jesper Lindholm.

Mimi Jakobsen, der er generalsekretær for Red Barnet, hilser det velkomment, at Karen Hækkerup med praksisændringen »åbner nogle vinduer«, som hun udtrykker det.

»Men hensynet til barnets tarv faldt jo ikke ned fra et træ i november sidste år. Tværtimod har Børnekonventionen 25-års fødselsdag i år, så praksisændringen gør det relevant at finde ud af, hvordan hensynet til barnets tarv blev inddraget før,« siger Mimi Jakobsen, der oplyser, at Red Barnet har kendskab til mange sager af forskellig art, hvor organisationen ikke kan se, at der er taget hensyn til barnets tarv.

Svært forståelig vejledning

Før praksisændringen i november nøjedes Justitsministeriet med nederst i et afslag til en børnefamilie kort at nævne, at »der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse … « kan gives opholdstilladelse, hvis »ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed«, taler for det.

Men ifølge Udlændingestyrelsen har den vejledning ikke ført til »specielt mange ansøgninger« fra børnefamilier, der har fået afslag.

I et notat fra august 2010 hvor Udlændingestyrelsen redegør for sin praksis i sager om humanitært ophold, er barnets tarv ikke nævnt som en af de grunde, der kan føre til en humanitær opholdstilladelse. I juni 2012 vedtog Folketinget så en ændring af Udlændingeloven, hvor hensynet til barnets tarv i sager om humanitært ophold direkte kom ind i lovteksten.

»Spørgsmålet er nu, om der er en række sager fra før den 20. november 2013, hvor familier med børn er blevet udsat for en fejlbehandling,« siger Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

Også lektor i jura ved SDI Peter Starup mener, at praksisændringen »kunne tyde på, at der er børnefamilier, som tidligere er blevet ringere stillet, end hvis deres sag var blevet behandlet efter praksisændringen,« som han siger.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har for to måneder siden spurgt Justitsministeriet om baggrunden for praksisændringen, men endnu har ministeriet ikke svaret.

»Det er meget positivt, at der er sket en praksisændring, hvor man sørger for, at der altid sker en vurdering efter barnets tarv. Men var der noget galt før praksisændringen? Har man fundet ud af, at den hidtidige praksis med en kort vejledning var i strid med Børnekonventionen? Og har der været børnefamilier, der er blevet nægtet ophold i Danmark, selv om de ifølge FN’s Børnekonvention havde ret til det,« spørger hun.

Hun opfordrer »som minimum« Justitsministeriet til at gennemgå alle sager om afslag til børnefamilier tilbage fra juni 2012, hvor hensynet til barnets tarv blev sat ind i lovteksten.

»Men i princippet gælder det for alle børnefamilier, der har fået afslag på ophold i Danmark, at det er relevant at prøve, om hensynet til barnets tarv betyder, at de alligevel skal have opholdstilladelse,« mener Johanne Schmidt-Nielsen.

LÆS: Sara får lov at blive på grund af børnene