Nyhed
Læsetid: 5 min.

Den offentlige sektor er bedre end sit ry på innovationsområdet

Myterne om den tunge og innovationsdræbende offentlige sektor skal skydes ned, siger ledende forskere og påpeger, at en stor, pengestærk og ambitiøst stat med en ’mission’ er afgørende for innovationen i den private sektor. Samtidig advarer forskerne dog mod at lade staten forsøge at planlægge innovation
Enkeltdelene i Apples iPhone er i meget højt antal et resultat af statsfinansierede opfindelser. Derfor har de mest innovative lande også et højt offentligt forbrug, siger eksperter.

SAEED KHAN

Indland
8. marts 2014

Danmark er Europas næstmest innovative land, viser en ny EU-opgørelse, og det hænger tæt sammen med statens aktive rolle, mener den britiske forsker i innovationsøkonomi Mariana Mazzucato. I et interview i dagens Moderne Tiderne siger hun, at de mest succesrige lande er dem, der har en ambitiøs stat, der satser og investerer i innovation.

Men trods Danmarks flotte placering lever myten om den alt for store, tunge og bekostelige offentlige sektor også herhjemme, påpeger flere innovationseksperter.

»Den diskurs har længe eksisteret og trives meget i den offentlige meningsdannelse og den offentlige debat,« siger Pia Gjellerup, leder af det nyåbnede Center for Offentlig Innovation.

Imidlertid er det forkert, at det skulle forholde sig sådan, påpeger den tidligere socialdemokratiske justits-, erhvervs- og finansminister.

»Og fordi det er forkert, går vi nogle gange glip af nogle gode muligheder for samarbejde mellem det offentlige og det private,« siger hun.

Charlotte Rønhof, underdirektør og forskningspolitisk chef i Dansk Industri, er også enig i Mazzucatos kritik af myten.

»Det har hun ret i. Når man italesætter noget, så bliver det tit sort/hvidt, men det offentlige kan fint være en drivkraft for innovation,« siger Rønhof.

Chef for innovationsvirksomheden INNOBA Rikke Bastholm Clausen, vurderer dog »at der er områder inden for den offentlige sektor, som er meget præget af strukturer, som gør den ufleksibel«.

»Men der er også dele af sektoren, der er progressiv, og som går foran og fungerer som drivkraft for det private,« siger hun.

Bygger ovenpå

Mariana Mazzucatos pointe er, at det meste af den private innovation – i forskellige grader – bygger på offentlige investeringer og innovation. F.eks. bygger succeshistorien iPhone på internettet, touchscreen og GPS-teknologier, som er produkter af offentlige investeringer. Derfor er det problematisk, når staten får et dårligt ry, og endnu mere problematisk, hvis det fører til nedskæringer, mener hun.

Charlotte Rønhof giver den italiensk-amerikanske forsker ret i, at privat succes i mange tilfælde bygger på offentlige investeringer i uddannelse og forskning og ikke mindst et samarbejde mellem sektorerne.

»Der er en del virksomhedssucceser, der er udsprunget af offentlig-privat forskningssamarbejde,« siger hun og tilføjer, at selv om den private forskning faktisk er større end den offentlige forskning i Danmark, så kommer det offentlige ud i »hjørner, hvor virksomhederne ikke altid kan komme«.

»Masser af forskning viser, at det rigtig godt kan betale sig for et land at investere i forskning, for hvis ikke det offentlige forsker, så bliver der ikke forsket tilstrækkeligt,« siger hun og tilføjer, at DI i lyset af den globale konkurrence »ikke kan anbefale et land som Danmark at skære ned«.

Gøre brug af hinanden

Pia Gjellerup mener, at iPhone-historien netop »er et eksempel på, at sektorerne kan gøre brug af hinanden«.

»At det offentlige kan gøre brug af sin købekraft, og det private kan gøre brug af sin frihed til at gå målrettet efter bestemte felter, hvor de er eksperter,« siger hun, mens Rikke Bastholm Clausen omtaler det som »lidt gammeldags« at opstille det som et skel mellem det offentlige og det private.

»Det er lidt en mystisk skelnen. Lidt enten-eller. Og sådan oplever jeg ikke, at det fungerer. Jeg er enig i, at det offentlige har en rolle i forhold til finansiering af teknologisk innovation, men den offentlige finansiering kan jo ikke stå alene. Det er ikke sådan, at staten udvikler teknologi, og så lever det videre i sig selv,« siger hun og påpeger, at iPhone og lignende produkter ikke kun er teknologiske innovationer.

»Det er en hel ny forretningsmodel; det har resulteret i nye servicer. Ja, det offentlige har en rolle, men det er ikke det samme som at sige, at det er nok til at lave en produktløsning, som virkelig er innovativ. Her skal de private virksomheder på banen,« siger hun og erklærer sig enig med Rønhof i, at det kan være »dybt uhensigtsmæssigt« at skære i midlerne til offentlig forskning og udvikling.

»Det private kan ikke dække alt. Især ikke i pressede tider. Men hvis man skærer ineffektive områder væk, så skader det jo ikke,« tilføjer hun og understreger, at udlicitering ikke nødvendigvis betyder kompetencetab for staten, hvilket Mazzucato advarer imod.

»Jeg kan ikke se, at den viden bare er forsvundet, selv om eksperterne ikke længere holder til på matriklen,« siger hun.

En mission

Alle tre eksperter ønsker sig mere samarbejde mellem sektorerne; spørgsmålet er, hvilken rolle staten skal spille, og hvilken rolle det private skal spille i forhold til innovation og i forhold til at løse offentlige opgaver. Mariana Mazzucato mener, at staten bør have »en mission« – tidligere var det f.eks. at sætte en mand på Månen. I dag er klimaforandring en oplagt udfordring, der ikke bliver løst af det private.

»Det er altid godt at henligge store visioner til det offentlige, men hvor skillelinjen ligger helt overordnet, afhænger af, hvordan det enkelte samfund er indrettet. Man kan sige, at i det øjeblik, hvor man vurderer, at der ikke er penge til offentlige investeringer, så er det, fordi det private er mere udviklet,« siger Pia Gjellerup, der mener, at målet må være mere samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

»Det er blevet sådan, at relationen er blevet mere og mere konkurrence. Vi bør i stedet fokusere på, hvad de to sektorer kan give hinanden.«

Charlotte Rønhof mener ikke, at man kan »opdele det på temaer«, hvor staten skal bør satse, men påpeger, at selv om det private forsker i f.eks. grøn energi, så »vil der altid være brug for grundforskning, som virksomhederne ikke har råd til at udføre«. Hun ser også et bredt samarbejde som det bedste for både stat og privat sektor.

»Vores undersøgelser viser, at noget af det, der gør, at virksomheder lægger sine forskningsaktiviteter her i landet er, at der er forsknings- miljøer, som virksomhederne er interesserede i,« siger hun.

Rikke Bastholm Clausen mener ikke, at »innovation er noget, man kan planlægge« og lægge »femårsplaner for«.

»Man skal passe meget på med at udråbe bestemte områder som innovationsområder, for hvem kan vurdere det? En embedsmand eller en politiker? Eller er den person, som specialiserer sig inden for de enkelte områder, måske bedre til at bedømme det,« spørger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aase Bak-Nielsen

Er det et tilfælde, at der 8. marts er en artikel, der udelukkende handler om kvinder, som oven i købet alle har med innovation at gøre? Eller er det en fin måde at markere dagen på? Det er i hvert fald positivt, så tak!

Carsten Søndergaard og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det offentlige er stort set altid billigst og det offentlige personale er ofte argagerede og dygtige idealister, som arbejder for samfundets ve og vel. Det ved jeg af egen erfaring med 20 års ansættelse inden for den offentlige administration.

- Der findes selvfølgelig undtagelser. Men hvor gør der ikke det?

Dem, som forsøger at sætte det offentlige i miskredit med alle midler er private lobbyister og borgerlige tænke tanke, samt borgerlige politikere og spinddoktorer og andet propaganda. Det har de gjort med succes i årtier. Enten p.g.a. idealisme eller udsigt til at kunne tjene store penge på de offentlige kasser, hvis offentlige opgaver kommer i privat udbud.

Som tidligere offentlig ansat har jeg utallige gange oplevet private firmaer indkassere stort, når regningen for en ydelse skal udskrives.

- Det offentlige er både billig og effektiv og dermed yderst konkurrencedygtige. Ikke mindst da der ikke skal genereres et stort overskud, men også p.g.a. engararede medarbejdere. Dertil kommer, at de offentlige har en langt bedre social profil overfor de ansatte. Hos det private erhvervsliv ryger du ud så snart du halter en smule på det ene ben.

Ole Hansen, Carsten Søndergaard, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Lars Dahl og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Denne sætning kan jeg 100 % kende fra mit liv:
"Som tidligere offentlig ansat har jeg utallige gange oplevet private firmaer indkassere stort, når regningen for en ydelse skal udskrives."
Kommunalhistorien er mættet med eksempler på, hvordan latterligt underkvalificerede, resursesvage private udbydere uden hjerte for eller interesse i hverken vedligeholdelse eller velfærd har fået tildelt overbetalte opgaver af privatiseringsliderlige kommunaldirektører og underdirektører. Hele 'opfindelsen' af kommunale koncerner, hvor borgerne er 'kunder', og medarbejderne lus mellem to negle - hver deres egen lykkes smed, uden opbakning, men med et vedvarende pres for at være forandringsparat og selvopfindende og bla bla bla hele denne magtcentrering og ledelsesprofessionalisering har nu næsten kvalt medarbejderopfindsomhed og nytænkende samarbejde. New Public Management-modellen er en kontrolmodel alene rettet mod gennem kontrol at sikre, at den ideforladte direktions spareplan gennemføres - bedst muligt. Medarbejderne skoles herigennem i at løse opgaver på en måde, der kun lige opfylder målet - no more no less - og under alle omstændigheder ikke gør andet, end hvad de har fået besked på.

Ole Hansen, Carsten Søndergaard, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Mette Hansen og Bernd Åke Henriksen anbefalede denne kommentar

"Danmark er Europas næstmest innovative land, viser en ny EU-opgørelse, og det hænger tæt sammen med statens aktive rolle, mener den britiske forsker i innovationsøkonomi Mariana Mazzucato."
Ja, selvfølgelig. Det er staten nød til at være, eftersom den er den største i Europa.
Med det omfang den er blevet oppustet til, har revner i overfladen allerede vist sig, og det kræver stor opfindsomhed at retfærdiggøre den store magtfulde stat overfor den trynede og umyndiggjorte del af befolkningen.
Den stadig større herskende klasse af skræddere skal være meget innovative for at bevise sin berettigelse for samfundet og undgå, at den lille borger siger : Politikerne har jo ikke noget tøj på.
Thi den, der ikke kan se tøjet, er uvidende, siger eventyret.

Martin B. Vestergaard

"Ja, selvfølgelig. Det er staten nød til at være, eftersom den er den største i Europa."
Kilder Leo, kilder?

"Med det omfang den er blevet oppustet til, har revner i overfladen allerede vist sig, og det kræver stor opfindsomhed at retfærdiggøre den store magtfulde stat overfor den trynede og umyndiggjorte del af befolkningen."
Er det ikke smukt at en britisk forsker vælger at retfærdiggøre den danske stats overforbrug?

I noticed that the photo shows the Apple logo...well, I worked in Software Development for Steve Jobs. Most people don't know that every year Steve dedicated a lot of time to flying around to major Universities to find students doing interesting research. He would often personally fund them (outside the company) with just enough money for them to survive while they "productized" their research (research paid for with pubic funding, since even schools in the US get most of their money from public sources.) So I look at Apple computers and I see work paid for by the public. Those guys doing the research got a decent salary for a while -- but it was Steve who got rich from their work. I was around Steve -- and I can assure you that he was not technical. Why is it that people only know his name? What about all the real innovators? Well, they are just making a living as working people. So something is broken here in the US. I hope Denmark can avoid our mistakes.

Til Leo Nygaard og Martin B. Vestergaard er dfer kun at sige, at Ernesto Laclau's tider er forbi. Den populistiske modstilling mellem 'Staten' og *Folket', hvor folket tillægges romantiske forestillinger om 'ægte' og 'ubesmittet' osv. er forbi - dvs. den lever kun videre i finanskapitalens propagandamaskine f.eks.i den offentlige sektor New Public Management, der ultimativt er bygget op omkring kontrakter, således forstået, der postuleres et samfund bestående af snydere og kontrollanter.
Den lever videre i det gennemkapitaliserede danske landbrugs propaganda om sig selv, som et 'ægte' produktionsfelt, hvor sandheden er, at der i årevis har været tale om regulær casinospekultation.
Påstanden om at Danmark har det største statsapparet er komplet latterlig. Prøv engang at indregne militærudgifter i statsapparatet og se så, hvordan resultaterne ser ud. Her i Tyskland og i USA må man vel også henregne sygeforsikringer til statsapparatet - al den stund, at man vanskeligt kommer gennem livet uden. Ligesom Pensioner osv. er et must.
Trættende, at seriøse drøftelser om hvordan forholdene for folk i Danmark kan forbedres, skal spilde tid på disse mørbankede vaklende heste i manegen.

Ja, Innovation er meget bedre i det offentlige end man normalt lige går og tror.

Yderligere ville en masse af den udvikling der fremkommer på den konto, slet ikke eksistere uden det offentlige.

Mange ansatte i det offentlige har måske nok gode jobs, man ikke bliver slidt op af. Men bør vi ikke alle sammen have sådan nogle jobs.
Frem for at skabe flere nedslidte skal vi naturligvis have færre, skulle vi så have en eller to milliardærer mindre overlever vi nok også det.

Man skal ikke bare blindt tro på hvad den sorte side af Dansk polimik påstår, det er valgflæsk og intet andet. Som regel har de slet ikke noget at have det i.

Ok - Lars Dahl. Jeg hopper af på sammenligninger med andre lande. Jeg refererer kun hvad "man" siger.
Men størrelsen :
Hvis man er liberal er staten for stor af forskellige grunde, som er velkendte.
Hvis man er socialist er staten for lille - af lige så velkendte grunde.

Fakta er, at den off. del af BNP er ca 57 %. I 50`erne var den 25 %.
Fakta er, at medierne flyder over med historier fra det virkelige liv om statens tyranni over for befolkningen - særlig de mindrebemidlede og ledige.
Fakta er, at den herskende DJØF-klasse styrer politikere, der er opdraget i samme system. Og de er fantastisk innovative og gode til deres job.
Når der alligevel begås fejl, som dårlige tog fra Italien og sammenbrud i IT systemer, dækker de behændigt over hinanden.
Du mener måske, at de 57 % skal op på 100% ? Eller hvor vil du hen.

Dan Johannesson

"En stor stat med en mission!" Og hvilken "mission" er mere i tråd med tidens løsen, og neokapitalismen, end "konkurrencestaten". God gedigen implicit propaganda, for vækstfilosofiens seneste begrebslige og idelogiske vanskabning.

Jeg er nødt til at sige, at dine tal om den offentlige sektor slet ikke er gennemsigtige. Således dækker disse tal også betaling af offentlige opgaver udført at private.
Sammenlignder du med Tyskland er du pinedød nødt til at indregne, at vi hernede er privatforsikriet med hensyn til sygdom og alderdom.
tjaa. Det bliver en lang lektie.
Jeg er tilbøjelig til at give dig ret i den ene af dine påstande, nemlig at det er en del af det neoliberale livssyn at fastholde at 'staten' er for stort. Og selve ordet 'staten' viser med al ønskelig tydelighed, hvor elastisk tankespinnet er. Er staten det danske statsapparat. I så fald må vi finde ud af hvordan det er opgjort - også i forhold til dit historiske tal - altså 50ernes 25 %.
At medierne flyder over med historier om statens tyranni ser jeg som en del af mediernes rolle i at fremme det neoliberale livssyn, som alt andet lige er med til at finansiere deres virksomhed.
Lad mig vide om pressestøtten i 1950erne var af samme omfang som i dag? Var landbrugsstøtten?
I det hele taget har vi store vanskeligheder, når vi skal opgøre landets offentlige økonomi, fordi der er tale om flere kasser: statskassen og en række kommunale kasser.
Hvad er din mening om statsstøtten til finansspekulation. Hvordan ser den ud i 2013 i forhold til f.eks. 1956. Nej vel? Det bliver ikke let at sammenligne.
Og dine ord om 'den herskende DJØF-klasse' bringer mig til at spørge til, om du mener, at de kommunalt og statsligt ansatte DJØFfer, har mere magt over økonomien end banksektorens beslutningstagere.
Ak.

Lars Dahl - Jeg medgiver, at tal sammenligninger er vanskelige og jeg kan da heller ikke underbygge detaljer med tal. Men jeg regner med at metoden til beregning af BNP er den samme.
Derfor nævner jeg jo et par områder, der tegner statsmagten og som borgerne mærker.
Jeg fremhæver DJØF-klassen i denne relation, fordi den står for de regler, der regulerer borgernes dagligdag. Og vi borgere betaler selv for tyranniet !
Så hvorfor elske dem og de medløbende politikere, som hellere skulle ud og lave noget i det private og medvirke til at BNP forholdet gik den anden vej.
Og, nej jeg kan heller ikke lide finansspekulanter.
Dit sidste spørgsmål forstår jeg ikke !
Men du svarede ikke - skal der være endnu flere af slagsen, der innovativt får staten til at yngle og vokse sig større. Skal staten overtage alt ? Bare for at vide hvem du er.

@ Leo Nygaard: OK
Det er et sønderlemmende hovedproblem i din tankegang, at du anvender begrebet for 'staten' som et samlerbegreb for en faggruppe 'DJØFfere', hvoraf nogle er ansat i det offentlige. På den måde blænder du skolens rengøringsassistenter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og en lang række samvittighedsfulde mennesker, der udfører værdifulde opgaver ude. Og du understreger det ved at spørge mig, om jeg synes vi skal have flere af 'slagsen'.
Jeg synes ikke vi kommer nogen vegne i vores debat. Og i den slags debat nytter det ikke noget at slynge om sig med tal og procenter, for derpå at melde ud, at man regner med et BNP-metoden er den samme i alle lande.
Det hjælper heller ikke at anvende sine værste raseriklicheer a la 'vi betaler selv for tyranniet' - for det forudsætter, at der er et vi, som består af alle resten - og mig bekendt er der masser af virksomheder, der - bevares efter reglerne - ikke betaler skat. De følger landets 'love' som spilleregler for deres gøren og laden. MEN Nygaard, der gør de kommunalt ansatte DJØFfere også.
Jeg har været ansat centralt i socialforvaltning i en lang årrække. Tæt på de politiske processer, og tæt på budgetter, personaler og besparelser. Og i kun en enkelt af disse kommuner spillede DJØFfer nogen rolle højere oppe i det administrative hieraki. Mestendels var de regne- og rapporteringsproducenter. Men ikke med nogen nævneværdig beslutningsmagt.
Og politikerne var heller ikke uproblematiske medløbere. Men engagerede mennesker på vanskelige poster.
Og igen. STATEN er noget helt andet en kommunerne. De kæmper faktisk mod hinanden. I min lærebog repræsenterer kommunerne det primære demokrati. Det, der efter ideen skulle bære det sociale samfund, og sikre borgerindflydelsen. Jeg ser Lars Løkke Rasmussens kommunal'reform' som et centralt neoliberalt anslag mod det primære demokrati. Den neoliberalisme vi møder i Danmark er en centralistisk kontrolstat, som faktisk er politisk styret. Men de centrale politikere har opgivet styret, og fører nu 'den nødvendige politik'. Og det kommunale modspil. Den kommunale kreativitet i samspil med det nære demokrati er lukket ned af detailstyring fra centralt hold.
Når man skal tale om 'statsapparaternes størrelse' i forskellige lande skal man være meget varsom, for det, det drejer sig om, er borgernes indflydelse på de institutioner som skal betjene dem. Her i Tyskland har vi kristne sygehuse. Nogle er katolske og nogle er lutheranske. De har alle driftskontrakter med staten eller landet, hvordan det nu er skåret. Men de træffer selv beslutninger, og borgerne er reduceret til at være kunder. Når jeg går til læge med en forstuvet fod, bliver jeg røntgenfotograferet, og scannet og undersøgt på alle de måde man kan komme på, som kan udløse en regning til min sygeforsikring, som derfor også er ret dyr.
Således også i USA, som jeg har et ret godt kendskab til. Her kører ideologien fra 'feber til faktura' - og de der ikke er forsikret - nå ja, fanden hytter sine.
Vigtigere end spørgsmålet om hvorvidt staten skal vokse er, om vi kan få kontrol over dens opgaveløsning, og være med til at prioritere, hvad der skal løses. Altså på det nære hold - ikke via opdigtede historier bragt til torvs at oplagshungrende aviser, seertalsfiksede massemedier eller sensationslystne overbetalte journalister (over 5 mia. kr. om året til medierne ekskl. DR).
Og jeg medgiver dig, at det er svært. Svært at få overblik over, og svært at tage stilling til. Jeg har siddet på den stol, der skulle regulere hjælp til f.eks. scleroseramte - ikke nogen let eller rar opgave. Og ofte trist at være den, der skulle overbringe afgørelserne.
Hvis der skal flere dygtige medarbejdere til at vi får en velfungerende offentlig sektor, så skal der det. Hvis den kan klare opgaverne med færre, så skal der færre til. Men først skal vi have et billede af, hvad vi ønsker. - OG Nygaard, hvem vi ønsker skal betjenes i hvilken rækkefølge.
Er det rimeligt, at man kan tjene skattefrit på hussalg, når man har kunnet trække renterne til husgælden fra i årevis? Er det rimeligt, at man kan trække udgifterne fra til store miljøsvinene biler, bare fordi man har åbnet en butik, blevet slevstændig blikkenslager eller ... skulle det ikke være sådan, at der var mijøprioritering på fradrag til erhvervsbiler? Bare for at starte med nogen små ting.
Hvor store er udgifterne til skolebusser sammenlignet med de fradrag samme kommune giver til f.eks. BMWer, Mercedeser, og Porscher?? Dét er noget af det, jeg synes der skulle kigges på.

Uden offentlig ansatte, ingen civilisation...

Lars Dahl - Jeg sagde :"Men jeg regner med at metoden til beregning af BNP er den samme". Selvfølgelig i Danmark - før og nu. Når jeg nævner dette, skyldes det at jeg mener at BNP delingen i off./privat er et udtryk for udviklingen.

Når jeg sagde : "Jeg fremhæver DJØF-klassen i denne relation, fordi den står for de regler, der regulerer borgernes dagligdag", gælder det jo ikke de faggrupper du nævner, men dem der står for centralisering og begrænsningen af både den personlige frihed og fagfolkenes frihed - sammen med politikerne.

Når du siger : " I min lærebog repræsenterer kommunerne det primære demokrati. Det, der efter ideen skulle bære det sociale samfund, og sikre borgerindflydelsen. Jeg ser Lars Løkke Rasmussens kommunal'reform' som et centralt neoliberalt anslag mod det primære demokrati. Den neoliberalisme vi møder i Danmark er en centralistisk kontrolstat, som faktisk er politisk styret" ,
er vi jo enige, men der er ikke noget liberalt ved det - og den nuværende regering fortsætter linjen styret af NPM- personalet, for nu ikke at sige DJØF igen.

Jeg skal ikke tvære mere i enkeltheder - bare som så ofte før fastslå, at meningsforskellene drejer sig om forskellig politisk opfattelse. Som liberal vil jeg lægge mest mulig frihed under ansvar ud til borgerne, ud til det private erhvervsliv og ud til institutionerne.
Jeg går ind for BASISINDKOMST for at forenkle og befri.
Hvad vil du hen ?

Det er sagt (af jeg ved ikke hvem) at 90% af borgerne betaler gennem staten til 90% af borgerne.
Det betyder, at 80% betaler totalt set til sig selv. Men returydelsen er 40% mindre, brugt til offentlig administration. Sikkert ultraliberalt pop, men alligevel karakteristisk. Penge cirkulationen er enorm og det skal der folk til.