Læsetid: 4 min.

Olsens 8 opgaver

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, taler ved weekendens landsmøde i Kolding. Her var hun bl.a. skarp i kritikken af de oprørske folketingsmedlemmer i DONG-affæren

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, taler ved weekendens landsmøde i Kolding. Her var hun bl.a. skarp i kritikken af de oprørske folketingsmedlemmer i DONG-affæren

Henning Bagger

3. marts 2014

I weekenden blev Pia Olsen Dyhr officielt valgt til ny formand for SF. Men selv om hun blev valgt uden modkandidat, står hun over for en lang række svære opgaver, som vil udfordre hendes politiske evner og partiets nye ledelse. De kommer her:

1. Landsledelsen

Over 60 SF’ere havde meldt sig som kandidater til den nye landsledelse. Landsledelsen er SF’s øverste organ mellem landsmøderne, og derfor er det vigtigt for Pia Olsen Dyhr, at hun har et stabilt flertal bag sig i landsledelsen, så hun ikke skal bekymre sig om en potentiel usikkerhed om hendes politiske linje. De delegerede ved landsmødet valgte en landsledelse, hvor Pia Olsen Dyhr og partiets nye ledelse har et solidt flertal, selv om der også blev plads til kandidater, som traditionelt repræsenterer partiets kritiske venstrefløj. Det drejer sig blandt andre om Ida Damborg og Hans Winther. Selv om Pia Olsen Dyhr i udgangspunktet har et solidt flertal, skal landsledelsen passes og plejes.

2. Baglandet

En af de ting, der er bred enighed om, at Annette Vilhelmsen lykkedes med som SF-formand, er at inddrage baglandet langt mere i de politiske beslutningsprocesser. Og på trods af en del vanskelige beslutninger under Vilhelmsens formandskab var det faktisk først under DONG-sagen, at der for alvor i brede dele af SF-baglandet blev sat spørgsmålstegn ved hendes ledelse. Hvis Pia Olsen Dyhr vil sikre sig selv og den nye ledelse arbejdsro, er det altafgørende, at de formår at opretholde den styrkede inddragelse af baglandet, som led under Søvndal/Mögers ledelse. Ellers venter der mange ubehagelige historier i medierne om uro i det folkesocialistiske bagland. Signalet fra landsmødet var samling og fællesskab.

3. Meningsmålingerne

Da Annette Vilhelmsen slog Astrid Krag i formandsopgøret efter Villy Søvndal, håbede mange SF’ere, at den nye formand kunne vende nedgangen i meningsmålingerne. Det lykkedes ikke. Vælgerne flygtede fra SF i hobetal. Under de kaotiske DONG-dage talte mange folketingsmedlemmer om en reel risiko for, at SF kom under spærregrænsen. Det skal Pia Olsen Dyhr forhindre, og store dele af SF-baglandet har – ligesom med Vilhelmsen – en klar forventning om fremgang. Første gang, vælgerne får mulighed for at tage stilling til den nye ledelse i SF, bliver ved Europa-Parlamentsvalget i maj. Her vil partiet sætte alt ind for at genvinde Margrethe Aukens ene mandat.

4. Forholdet til regeringen

Det er aldrig sjovt at skulle sidde på den modsatte side af et forhandlingsbord, når man egentlig helst vil sidde på den anden side. Men Pia Olsen Dyhr skal vænne sig til at være en del af oppositionen. Og det vel at mærke den del af oppositionen, som Socialdemokraterne og Radikale Venstre indtil videre i regeringsperioden ikke har skelet meget til. Selv om Pia Olsen Dyhrs forgængere har bekendt sig til regeringsgrundlaget, og selv om Pia Olsen Dyhr ikke har lagt skjul på, at hun gerne ser SF i regering igen, bliver hun nødt til at etablere en kritisk kant til regeringens nuværende politik.

5. Forholdet til Enhedslisten

Siden valget i 2011 er vælgerne i meningsmålingerne strømmet til Enhedslisten. Store dele af de nye liste Ø-vælgere er frafaldne SF’ere, og dem vil Pia Olsen Dyhr have retur. Det skal ske med en kontant linje: Enhedslisten har fine venstrefløjsidealer, men de har ingen reel indflydelse. Ønsker man at trække regeringen i en rødere retning, skal man styrke og stemme på SF. Hvis den strategi skal lykkes for den nye SF-ledelse, kræver det, at de kan indgå aftaler med regeringen og dokumentere deres indflydelse. Det ser svært ud i foråret med beskæftigelsesreform og vækstinitiativer.

6. Venstrefløjen i SF

Pia Olsen Dyhr håbede, at partiets venstrefløj havde stillet med en formandskandidat, så partiets medlemmer kunne give hende et stærkt mandat ved en urafstemning. Ganske som Annette Vilhelmsen fik mod Astrid Krag. Det gjorde venstrefløjen ikke. I stedet må Pia Olsen Dyhr påtage sig den svære opgave med at skabe tillid og holdånd i en folketingsgruppe, hvor medlemmerne for få uger siden ikke kunne tåle synet af hinanden. Store dele af weekendens landsmøde handlede om, hvem der skulle have ’skylden’ for, at SF trak sig ud af regeringen. I Pia Olsen Dyhrs tale var der ingen tvivl: Skylden ligger hos de medlemmer af folketingsgruppen, som ikke entydigt ville forsikre de øvrige om, at de ville stemme sammen med regeringen.

7. Troværdighed

De seneste uger i opposition har SF brugt til at lægge afstand til en række af de beslutninger, de var med til at gennemføre i regeringsperioden. Det gælder eksempelvis dele af kontanthjælpsreformen og regeringens ageren i lærerkonflikten. SF’s nye ledelse har et naturligt behov for at distancere sig fra dele af tiden i regering, men det bliver også en ualmindelig svær balancegang, så partitoppen ikke i vælgernes øjne kommer til at miste den sidste rest af troværdighed, de har tilbage efter en kaotisk exit fra ministerkontorerne.

8. Forholdet til fagbevægelsen

Socialdemokraterne har historisk ringe forbindelser til fagbevægelsen. Det giver Pia Olsen Dyhr og SF en unik mulighed for at skabe stærkere bånd til fagbevægelsen. Bånd, som vil kunne hjælpe partiet i valgkampe, samtidig med at det sandsynligvis kan gøre det muligt at erobre vælgere fra både Socialdemokraterne og Enhedslisten. Fagbevægelsen har længe følt sig overset, da regeringen tilsyneladende ikke lytter til dem, mens Enhedslisten har svært ved at skaffe fagbevægelsen reel indflydelse på den politik, som gennemføres. Her kan SF blive fagbevægelsens talerør på Christiansborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pia Olsen Dyhr skal da ikke regne med at få frafaldne SF'ere, der er gået til EL, til at vende tilbage når hun på Landsmødet og i beretningen tæsker løs på de som de frafaldne sandsynligvis er mest enige med. - Det er ikke specielt tillidsvækkende!

Benny Larsen, Lykke Johansen, Mette Eskelund, Rune Petersen, Tue Romanow og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar

Der kan være to årsager til at SFs venstrefløj ikke stillede med en kandidat til formandsvalget. Den ene er at den ikke ønskede at skabe mere splid, den anden er at der ikke er nogen venstrefløj tilbage i partiet...

Det største problem hun har er selvfølgelig det samme som andre venstrefløjspartier... nemlig at socialisme ikke har nogen løsninger der kan bruges på de problemer der er i en globaliseret verden...
Når en kineser er villig til at lave et stykke arbejde til 10 kr/time, så betyder det intet at en Dansk fagforening kræver 200 kr/time...

Var det ikke Dan Turéll, som i 3D-digte skrev: "Det er sjældent de store hjerner, som taler i de store sale"? SF har entret de store sale, som kaninen entrede slangens bug.

Jens Overgaard Bjerre

Det var da sjovere med ham der Möger der. Hende her virker så trist og med et sprog, som var moderne i 80'erne. Det er som om man skal spise lunken øllebrød hele tiden og sige at det smager godt.

thor andersen

@Holgermadsen jeg kan forstå at du sammen med Bjarne iler til med smarte tidsvarende løsninger som working poor, afmontering af det sociale sikkerhedsnet, ansættelse af neo-liberale management konsulenter, frasalg af statens viden og værdier, nedsættelse af skatter for de få der har, samt beskyttelse af banksektor mfl.

@thor andersen

Verden er som den er... Man klarer sig nu engang bedst hvis man ser realiteterne i øjnene og indretter sig efter dem.

At tro at et lille land som DK (med under 0.1% af verdens befolkning) i en globaliseret verden kan have lønninger og 'velfærd' langt over hvad vores produktivitet godtgør er en latterlig tåbelighed.

Lise Lotte Rahbek

Morten Lynge

Det var dog en imponerende opgivende holdning, du der lægger for dagen.
Er der slet ingen ting, som er værd at kæmpe for, synes du?

Anne Eriksen, Carsten Pedersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
thor andersen

@mortenlynge kunne du prøve at argumentere for dine holdninger?

Kom med nogle konkrete data, analyser eller eksempler, der siger at man kun kan have et arbejdsmarked/samfund som det kinesiske?

Fact, der er intet i de økonomiske data, der siger at dk pt. er på økonomisk katestrofekurs
Fact, lande der har en mere ligeværdig fordeling klarer sig bedre økonomisk
Fact, vi er i en udpræget demand krise, der er ikke noget problem med supply. Der er bred enighed om at det primære problem er den ulige fordeling af samfundendes værdier og at det er den stadigt hastigt voksende ulighed der er skurken.
Fact, selv Kina er i store problemer pga. den faldende globale demand, bundende i den stor økonomiske ulighed. Kina ønsker derfor at skifte sin økonomi så den er indenlands drevet, men igen det kræver en bedre fordeling af værdier + et sikkerhedsnet der gør at kineserne tør at mindske opssparing og øge forbrug.
Fact, der er ingen eksempler på austerity drevne økonomier, med fokus på nedsættelse af skatter, mindskelse af fordeling etc. der klarer sig godt pt.
Fact, det lille opsving der ses i US i øjeblikket er alene drevet af øget låntagning og shalegas, da den store befolkning stadigt ikke har noget grundlag for øget demand.

Igen hvor eller hvordan argumenterer du for at dine "kinesisk" inspirerede ideer, er realistiske som du selv siger, og på nogen måde peger imod en forbedret økonomi og langsigtet stabil økonomisk udvikling?

Jeg indrømmer ærligt, at SF og SF's problemer hænger mig langt ud af halsen.
Så hermed det allersidste pip:
Man tvinger Pia Olsen Dyhr til at gå af som minister og ud af regeringen - og bagefter vælger man hende til formand.
Er det kun mig, der ikke kan se logikken?

Nå, op i r.... med det.

Rest in Piece.

@Tino

Jeg kan godt forstå dit argument men hvorfor var der så ingen af de mere ihærdige opponenter der stillede op?

Jeg er overrasket over at Pia D blev formand men mindst lige så overrasket over at det tilsyneladende ikke findes en egentligt opposition i SF der ville tage kampen.

Jeg vurderer at så mange fra venstrefløjen har meldt sig ud af SF, at resten ikke ville stille med en kandidat som Pia Olsen Dyhr kunne vinde over og dermed konsolidere sin magt. Nu er hun nødt til at 'favne' alle.

Torben Morten Lund

Hvis SF kun har 8 prolemer, er det til at løse. Men der er langt flere og landsmødet fandt ingen løsninger, men druknede i personspørgsmål. En prøve på partiets eksestensberettigelse kommer ved finanslovforhandlingerne, hvor man næppe skal forestille sig at regeringen skaber flertal sammen med Venstre og de Konservative i et valgår.
Altså må regeringen finde flertal med SF og Enhedslisten. Vil de kunne stille fælles krav eller vil de konkurrere. vel vidende, at begge partiers mandater er nødvendige for at danne flertal ? Hvordan vil SF kunne tegne en klar politisk identitet med kant til både regeringen og Enhedslisten i den situation? Det blir ikke nemt.

Vh.
Torben Morten Lund
Medl af SF

georg christensen

For SF tror jeg, at det er forsent . Deres ledere har som socialdemokraternes og de radikales forlængst bevist deres manglende lederevne.

Tre partier på venstrefløjen som mangler folkelig opbakning, (en venstrefløj som jeg selv tilhører), men desværre har vist sig regeringsuduelige.

Ud med dem, og lad "folket" vælge.

Mit nye foreslag er stadig det samme som mit gamle: Lad os give de "nye" muligheden. EL, mit ynglings parti (som jeg heller ikke altid er enige med), sammen med dansk folkeparti, hvis udlændige politik jeg ikke er enig i ,og liberal alliance. " ALLE", bør have muligheden for at være med, ikke længere være "overordtnet" styret af politiske "hængerøve", som ikke aner hvilken "balle" de skal side på, når de kommer på tinget.

Martin Madsen

PID kan ikke løfte opgaven, hun har ingen folkelig opbakning, da hun tror på alle de forkerte ting:
Logningsbekendtgørelsen, ACTA, Goldmann Sachs osv.
Nej, hun har desværre kun een opgave:
At lukke og slukke efter sig!