Opgør med ’brug og smid væk’ kulturen

Rundtom i verden er folk begyndt at reparere ting i protest mod den ’indbyggede forældelse’, der på miljøets og husholdnings- økonomiens bekostning skal sikre virksomheders vækst og indtjening. En ny bevægelse af ’fixers’, der sammen med byttemarkederne, delebilerne, byhaverne m.m. peger frem mod en anden økonomi

	Frivillige reparerer på ’Repair Café’ i Amsterdam. Der er ved at opstå en international bevægelse af ’fixers’, der sammen med byttemarkederne, delebilerne, byhaverne m.m. peger frem mod en anden indretning af økonomien

Frivillige reparerer på ’Repair Café’ i Amsterdam. Der er ved at opstå en international bevægelse af ’fixers’, der sammen med byttemarkederne, delebilerne, byhaverne m.m. peger frem mod en anden indretning af økonomien

Ilvy Njiokiktjien
5. marts 2014
Delt 5 gange

Når der går hul på sokkerne, smider man dem ud. En del af os lærte i skolen, hvordan man stopper strømper, men det holder ikke længere. Sokkerne er blevet så billige og af så dårlig kvalitet, at det virker irrationelt at bruge sin egen dyrebare tid på at rode med nål og tråd, fingerbøl og stoppeæg. Så hellere købe fem par for 49 kr. i supermarkedet, med den lave pris muliggjort af lønningerne og arbejdsforholdene et sted ude i Fjernøsten.

Tilsvarende med skoene, mobiltelefonen, uret, lavprisbrillerne, elkedlen, cyklen, kameraet, fjernsynet, vaskemaskinen … Når det ikke virker, kasserer vi det og køber nyt.

Tit er tingene lavet, så de ikke kan repareres. F.eks. sammenlimede it-produkter og køkkenmaskiner. Eller forældelsen er indbygget, så vi tvinges til at købe nyt. Fra stavblendere og cykellygter, der slides op alt for hurtigt, til softwareprogrammer, mobilopladere og printere, der bliver inkompatible. Eller prisen er blevet så lav, at nyindkøb er billigst.

»Jeg kan godt reparere dit kamera, men det kan ærlig talt ikke betale sig,« siger fotohandleren.

Det handler om to ting: Om at presse produktionsomkostningerne ned ved at slække på kvaliteten og/eller om at skabe mersalg via indbygget forældelse. To strategier til at holde gang i indtjeningen i en tid, hvor behovene begynder at blive mættede, og vækstraterne ikke er, hvad de har været.

Tænkningen bag blev formuleret med beundringsværdig og logisk klarhed helt tilbage i 1932 af den amerikanske ejendomsmægler Bernard London, der rejste rundt i USA og holdt foredrag om sin kongstanke til redning af den tids kriseramte økonomi. Ending the Depression Through Planned Obsolescence hed det essay, hvori han formulerede sin strategi: At bringe depressionen til ophør via planlagt forældelse (læs essay her).

Bernard London så det som en asocial og økonomisk destruktiv adfærd, at mennesker brugte deres biler, radioer, klæder etc. alt for længe, eftersom der i den kriseramte økonomi var et skrigende behov for øget efterspørgsel til sikring af job og vækst.

»Spørgsmålet er, om det amerikanske folk vil risikere sin fremtid ved at fastholde en sådan planløs, hasarderet, lunefuld attitude hos ejere af skibe, sko og segllak,« skrev Bernard London og præsenterede sit forslag til genopretning og ny vækst:

»Kernen i min plan til opnåelse af disse stærkt ønskværdige mål er at fastlægge forældelsen af kapital og forbrugsvarer i forbindelse med deres produktion.«

Regeringen skulle simpelthen diktere levetiden af diverse produkter, så de efter den angivne levetid kunne erklæres ’døde’, samles ind og destrueres.

»Nye produkter ville konstant strømme ud fra fabrikkerne og markedspladserne for at indtage pladsen efter de forældede, og industriens hjul ville blive ved med at dreje og beskæftigelsen blive forudsigelig og sikret for masserne,« lød ræsonnementet.

Bernard Londons forslag om at sætte forældelsen og destruktionen i system kan nærmest kaldes planøkonomisk markedsstimulans og var måske derfor for radikal til datidens USA. Men det er en tilsvarende strategi, markedets kræfter af egen drift og i varierende omfang selv er slået ind på i nyere tid for at holde forretningen kørende: At kombinere produkters indbyggede forældelse med en vedvarende stimulering af forestillingen om, at nyt er lykkebringende og samfundsøkonomisk solidarisk. Ledsaget, ikke af politiske påbud om forældelse, men af vedvarende politiske appeller til forbrugerne om at svinge kreditkortet.

Fixers

I dag er der nogle, der ikke gider det mere. En løst sammenvævet bevægelse af mennesker, der har fået nok af ’brug og smid væk’, og som ønsker at generobre magt over tilværelsen, herunder over de produkter, vi anvender.

En bevægelse i slægt med byttemarkederne, fødevarefællesskaberne, delebilsordningerne, de grønne byhaver og de andre initiativer, der søger modstandsdygtighed og bæredygtighed ved at trænge marked og pengeøkonomi på afstand.

LÆS: Økonomien er baseret på falske principper om endeløs vækst

Nogle taler om ’the fixer movement’, og der findes et Fixer’s Manifest, der beskriver tankerne bag de nye strømninger.

»Hvis noget er gået i stykker, så lav det,« hedder det som indledning til Fixer’s Manifest, »for det at løse hverdagens praktiske problemer er den smukkeste form for kreativitet, der findes. Og hvis det ikke er i stykker, så gør det bedre«.

Manifestet er skrevet af den unge designer Jane ni Dhulchaointigh (tw: @janeonbike) uddannet på Royal College of Art i London, men opvokset på en gård i Irland.

»På en gård er det at reparere og ordne ting bare en del af livet,« fortæller hun på youtube.

»Jeg indså, at jeg faktisk ikke brød mig om nye ting – noget af et flop, i betragtning af hvad design faktisk handler om.«

Jane ni Dhulchaointigh har dog løst sit personlige dilemma ved at designe produktet Sugru, en selvklæbende, modellervokslignende silikonepolymer, der kan binde sig til de fleste overflader og dermed bruges til at reparere alverdens ting. I dag er den irske designer direktør for eget firma, der sælger Sugru over nettet til reparationsivrige mennesker i alverdens lande. I fixernes manifest hedder det, at det at reparere og genanvende »betyder frihed og uafhængighed«.

»Lad ikke selskaber behandle dig som passiv forbruger (…). Modstå trends og unødige opgraderinger. De er brændstof til vores brug-og-smid-væk-kultur (…). Hvis vi fordobler vore tings levetid, halverer vi mængden, der går til lossepladsen.«

Jeg fixer det

Fixerne er dagens version af en gør-det-selv-tradition, der kombinerer håndværksmæssig kunnen med moderne visionær kreativitet til en fortælling om en tilværelse med større selvbestemmelse, mere fællesskab, mindre miljøbelastning og mindre afhængighed af penge og traditionelt lønarbejde. I nye fællesskaber genfinder eller udvikler man kompetencen til at reparere ting, så deres levetid forlænges, miljø- og ressourcebelastningen reduceres, og penge spares. Et af bevægelsen omdrejningspunkter er hjemmesiden ifixit.com – på dansk ’jeg fixer det’ – startet tilbage i 2003, da to studerende på California Polytechnic State University, Kyle og Luke, satte sig for at reparere en iBook-computer og opdagede, at de faktisk kunne, og at meget andet kunne repareres hjemme på kollegieværelset.

I dag er ifixit.com et boblende forum for reparationsmanualer – alt fra biler og cykler over brødristere og iPhones til lynlåse og tørretumblere – kombineret med artikler og indlæg fra brugerne, der diskutere fixer-bevægelsens visioner og muligheder.

»Verden må repareres. Nogle mennesker har ikke rent vand, fordi de ikke ved, hvordan de reparerer deres vandpumper. Mange virksomheder gør ikke reservedele og manualer tilgængelig for uafhængige reparationseksperter. Det fixer vi,« hedder det på hjemmesiden. Hvor folk deler praktiske råd i en endeløs strøm.

»Hej, hvad laver du på torsdag? Du skulle aflyse, hvad end du har af dårlige planer, og komme og hænge ud med os,« skriver Julia, der inviterer til komsammen med ifixit-pionerer for at snakke om politik og vaskemaskinereparationer.

Reparationscafeerne

I Holland havde journalist Martine Postma (tw: @MartineMDPostma) længe skrevet om genbrug og affald, men følte det utilfredsstillende blot at formidle, hvad andre gjorde. Så i 2009 skiftede hun blyanten ud med svensknøglen og åbnede en ’Repair Café’ i Amsterdam, hvor folk kunne mødes over en kop kaffe med deres ikke-fungerende kaffemaskiner, støvsugere, cykler, beklædningsgenstande etc. og i fællesskab og med frivillige fagfolks hjælp fixe skaderne.

»Diskussioner om bæredygtighed handler ofte om idealer, om hvad der ville kunne gøres. Men efter et vist antal workshops om, hvordan man dyrker sine egne champignon, bliver folk trætte. Dette her er meget håndgribeligt, meget konkret. Det handler om at gøre noget sammen, her og nu,« har Martine Postma sagt til New York Times i et af mange interviews om ideen med reparationscafeer, der nu spreder sig med lynets hast.

På grund af den store interesse etablerede Postma i 2010 non-profit netværket Repair Café Foundation, som har hjulpet flere cafeer i gang.

»På tre år er vi vokset fra én til næsten 200 cafeer i Holland. Globalt har omkring 100 reparationscafeer åbnet dørene,« fortæller Hannah Buenting fra bevægelsens kontor.

I USA suppleres reparationscafeerne nu med projekter kaldet fixer’s collectives, kollektiver af reparatører, der mødes med jævne mellemrum.

»Mennesker, som ellers risikerede marginalisering, bliver involveret igen. Værdifuld praktisk viden overleveres. Ting bruges i længere tid og smides ikke væk. Det reducerer mængden af råstoffer og energi, der behøves til nye produkter. Det reducerer CO2-udledningerne, hedder det på Repair Cafés hjemmeside.

Herhjemme har vi dette skridt mod en ny, grønnere og mere social økonomi til gode. Ude på Høje Taastrup Boulevard hos Miljø- & EnergiCentret sidder Ejner, Aage, John, Claus og Michael og reparerer for en billig penge folks støvsugere, pladespillere, symaskiner, pc’er m.m.

»Vi ønsker at være et opmuntrende eksempel for den – heldigvis stigende – andel af befolkningen, der stritter på tanken om blot at kassere ting,« skriver reparationsværkstedet på hjemmesiden voresomstilling.dk.

Måske forløberen for en hjemlig bevægelse af grønne fixere, der udfordrer den indbyggede forældelses økonomi. Måske kan de også det der med sokkerne …

Opdatering: Reparationscafé Skt. Kjeld er et nyt initiativ i København, som har til formål at starte et lokalt reparationsforum. Deres Facebook-side kan følges her.

Seneste artikler

  • ’Der udføres alt for meget arbejde i denne verden’

    2. april 2014
    I 1932 tordnede filosoffen Bertrand Russel mod arbejdets tvang og produktivitetsvækstens fælde. I kølvandet på Produktivitetskommissionens anbefalinger taler en britisk fritænker om behovet for at slappe lidt af
  • Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

    26. marts 2014
    I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter
  • Vi vil demonstrere hvad bæredygtighed betyder

    12. marts 2014
    Fiskere, industrifolk og miljøeksperter finder sammen i nye netværk for at ændre tænkningen bag den industrielle økonomi

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

I Holland havde journalist Martine Postma længe skrevet om genbrug og affald, men følte det utilfredsstillende blot at formidle, hvad andre gjorde. Så i 2009 skiftede hun blyanten ud med svensknøglen og åbnede en ’Repair Café’ i Amsterdam, hvor folk kunne mødes over en kop kaffe med deres ikke-fungerende kaffemaskiner, støvsugere, cykler, beklædningsgenstande etc. og i fællesskab og med frivillige fagfolks hjælp fixe skaderne

Foto: 
Ilvy Njiokiktjien

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Tankegangen beviser jo kapitalismens idioti: man kan ikke forestille sig, at folk ikke skal arbejde og skabe nyt, selvom det ikke er nødvendigt, fordi verden flyder over med ting fra tidligere tider, der blot skal repareres eller opgraderes. Arbejdet er da også en virkelighedsflugt fra mange, der af al magt ønsker at smyge ansvaret for familie, kultur og samfund af sig.

Brugerbillede for Anders Feder

Det er da fremragende hvis det kan bidrage til bæredygtighed, men hvis det virkelig er billigere end at købe nyt, så varer det vel ikke længe før disse 'fixers' slår sig sammen i børsnoteret selskab og fixer folks ting mod betaling. Så større er den økonomiske omvæltning vel ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

I gamle dage var det bestemt ikke almindeligt bare at smide ud. Tværtimod genbrugte man mange ting som i dag bare bliver smidt ud fordi folk nu har råd til det. Det er positivt at venstrefløjen har øje på den jævne forbruger omend man kunne have ønsket sig en langsommere udvikling af lønnen af hensyn til naturen og vore efterkommere. Er det da ikke positivt at den traditionelle teknologiudvikling i den grad har forstået at øge cirkulationsgraden at de frygtede ødelæggende konsekvenser af den eksplosive velfærds- og velstandsstigning vi har været vidne til gennem de sidste 40-50 år har haft så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Øverup

Det kan især undre, at det tilsyneladende faktuelt forholder sig sådan at f.eks. printere er 'tidsstyrede' eller antal-print-styrede. Hvordan kan det overhovedet være lovligt at indbygge en sådan nedtællings-chip - det må sgu da kunne bevises meget nemt? Hvorfor er der ingen oplagte sagsanlæg?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Der bør tilføjes, det skal være en del, af den grundlæggende dansk lovgivning, for finanskapitalisterne, vil kæmpe alt de har lært for, frihandel med USA, der på fracking gas og olie, vil oppuste en ny økonomisk boble, på billige produkter der skal udskiftes, skabt på vores børns bekostning, for dem sender vi regningen til.

Danmark, EU og verden har problemet, svage ledere.

Brugerbillede for olivier goulin

TJa, det er vi jo nogle, der altid har gjort - af en blanding af økonomisk nødvendighed i et land, hvor manuelt arbejde næsten ikke er til at betale længere, ingeniørmæssig nysgerrighed - og slet og ret, fordi der er en stor kreativ tilfredsstillelse ved at vedligeholde, reparere og forbedre gode produkter, som fortjerner et menneskelangt liv, eller flere.

/O

Brugerbillede for Geert Larsen

'Ulf Hansen spørger :
05. marts, 2014 - 15:41
Nogen der vil med ud og skralde i aften?'

Du mener klatre over hegnet på en såkaldt 'genbrugsplads' ?
For hvis man ikke nærmest flår 'guldet' ud af hånden på folk når de kommer ned af køkkentrappen med det, er det der det havner -
Og så bliver det genbrugt, som regel i et kraft-varme-værk ..
Vi HAR allerede det her :
'Regeringen skulle simpelthen diktere levetiden af diverse produkter, så de efter den angivne levetid kunne erklæres ’døde’, samles ind og destrueres.'

Fex er der stort set ingen af genbrugs- og nødhjælps-butikkerne der tager imod
gamle computere, tv og andet elektronisk legetøj, selv om enhver computer lavet inden for de sidste 5 år eller så faktisk er helt fin til langt det meste ikke-spil ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Der mangler noget.
- Hvordan får man producenter til bevidst at lave ting, der holder. I mit værksted står en LL- radio - og spiller - købt for 50 år siden. Aldrig repareret. Re-designet med maling over naturtræet for 30 år siden. Den skulle degraderes til køkkenradio.
- Vi har møbler, købt i vores ungdom. Jeg har umoderne beklædningsgenstande, der er 20-30 år gamle. Ja, jeg har en tyk uldtrøje der er 50 år gammel. Degraderet til værksstedsbrug.
- Mekanik ja. Men elektronik - så må vi give op.
- Og konens moderne tøj, kosmetik og sko i stribevis - så må jeg give op. Ture i genbrugsbutikken og på containerpladsen undgås ikke.

Så tænker jeg : Det ligger i os selv, i vores ego - mindreværd, statusstræberi, surrogater for noget, vi mangler.
Fixers af ting, ja. Men fix først dig selv ! og fortæl det videre.

Brugerbillede for Benjamin Bach

Fex er der stort set ingen af genbrugs- og nødhjælps-butikkerne der tager imod
gamle computere, tv og andet elektronisk legetøj, selv om enhver computer lavet inden for de sidste 5 år eller så faktisk er helt fin til langt det meste ikke-spil ..

Jojo, mht. computere og it-udstyr, så gør FAIR.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen

"Et af bevægelsen omdrejningspunkter er hjemmesiden ifixit.com "

Dette site kan absolut anbefales.
For tre år siden var min computers indmad begyndt at svigte og den skulle kasseres, men heldigvis blev jeg opmærksom på ovennævnte site og besluttede at forsøge at reparere selv.
Takket være udførlig beskrivelse af arbejdsgang og lidt billige reservedele, lykkedes det, til min egen overraskelse, og den virker endnu.

Brugerbillede for randi christiansen

Det handler om manglende respekt for ressourcerne. 'Brug og smid' væk drukner os bogstavelig talt i affald - efterkrigstidens traumatiserede og maniske reaktion på mangelsamfund og barnlige forestillinger om uendelig vækst giver fripas til hjernedøde miljø-og socioøkonomiske overgreb på vores fællesejede eksistensgrundlag, naturen. Og vore store ledere fortsætter ved gud med at italesætte samme vækstideologi som basis for økonomien. Vor frue bevar os vel - ikke nok med at man skal tage dem alvorligt, hvad værre er, man er tvangsindlagt til at finde sig i tåbelighederne - indtil en kritisk masse vil noget andet og måske når at redde os fra et tragisk endeligt.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Hvis menneskets intelligens udvikling, er direkte proportional, med kvalitet udvikling på de forbrugs produkterne, den almindelige vestlige husholdning er bestående af, ville mennesket snart være debilt, men det er ikke evnen der halter.

Menneskets adfærd er primitivt, styret af grådighed og manglende omtanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Min barbermaskines blad var blevet sløv.

Jeg havde købt den i Bilka. Og naturligvis henvendte jeg mig dér igen, da jeg manglede et nyt skær.
"Nej, desværre. Vi er holdt op med at føre reservedele og tilbehør."
"Hmm..."

Jeg cyklede ned i byen til den lokale marskandiser. Ham der havde knoklet for at overleve de store kæder. Han kunne skaffe tilbehør. Det havde jeg set på et tidspunkt.
Og ganske rigtigt. Han havde skam nye skær. De hang nydeligt sammen med barbermaskinerne bag disken.

"Jeg vil gerne have et nyt skær til denne her," sagde jeg og hev maskinen op af tasken.
"Er du sikker på at du ikke hellere vil købe en ny? Maskinen koster 499 kr., og et nyt skær 299 kr. Altså kun hundrede kroner mere. Så får du en helt ny?"
"Ok," sagde jeg, og købte en ny maskine af ham. Men jeg tænkte at jeg ville have en ordentlig en, hvis jeg nu absolut skulle have en ny maskine. Den kostede mig 1499 kr. Og til den pris burde den jo kunne holde i mindst 10 år? Ekspedienten forsikrede mig om, at jeg sagtens kunne få et ny skær langt frem i tiden. Det var slet intet problem, da reservedelsforhandleren tilfældigvis havde til huse her i byen. Jeg skulle bare komme ind i forretningen, så ville jeg kunne hente skæret højst en uges tid senere. Jeg vandrede glad og forventningsfuld hjem.

Min maskine holdt halvanden måned. Så var skæret færdigt. Og jeg havde adskillige sår efter den nye højhastighedsmaskine. Skæret gik ganske enkelt i stykker. Der blev revet hul i nettet.

I den lille biks nede i byen:
Jo, de kunne sagtens skaffe et skær. Det kostede kun 599 kr.
"Ved du hvad, sagde jeg, "jeg ved godt du gerne vil have et mersalg. Men dit mersalg ruinerer mig. Og jeg kan ikke lige frem sige at jeg har fået noget holdbart produkt. Nu bestiller jeg et nyt skær til den gamle maskine."

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Allerede den berømte økonom Thorstein Veblen forbandt junkproduction med kapitalismens monopolistiske udartning, et middel til at komme stagnation (faldende vækst) til livs.

'The answer to the question of the ecological implications of the changing use-value structure of the capitalist economy must therefore be sought in the historical shift from competitive to monopoly capitalism—extending beyond Marx’s time. Thorstein Veblen provided the main outlines of such an analysis at the outset of the twentieth century in his 1923 book, Absentee Ownership and Business Enterprise in Recent Times. Veblen argued that the production of waste—which he had defined in The Theory of the Leisure Class as expenditure that “does not serve human life or human-well being as a whole”—had become integral to the new corporate economy as a means of enhancing sales and profits in face of limited demand. Such unproductive expenditures had penetrated so deeply into the entire structure of production, he suggested, that “the distinction between workmanship and salesmanship has progressively been blurred…until it will doubtless hold true now that the shop-cost of many articles produced for the market is mainly chargeable to the production of saleable appearances, ordinarily meretricious.”20

Paul Baran and Paul Sweezy expanded upon this argument in 1966 in Monopoly Capital. Building on both Marx and Veblen, they dealt extensively with the growth of economic waste as a means of surplus absorption—in such varied forms as military spending, the sales effort, and FIRE (finance, insurance, and real estate). The sales effort, they insisted, had grown so prodigiously under monopoly capitalism that the use-value structure of the economy could no longer be viewed as a rational expression of production costs. What they called “the interpenetration effect” thus stood for this intermixing of sales costs and production costs with the result that an ever-larger proportion of what were considered costs of production were in fact forms of waste imposed by the system, i.e., specifically capitalist use values (CK). Product obsolescence was intentionally built into consumer durables, while consumer goods were structurally designed overall at enormous expense to promote extreme, acquisitive forms of buying behavior. With waste associated with marketing penetrating into the deep structure of production under the regime of the giant corporation, the buyer had no choice but to pay for such unproductive costs—included in the price of even the most necessary wage goods as a condition of their availability. All of this was deemed “rational” and “efficient” by a monopoly-capitalist economy continually beset by problems of saturated markets, slow growth, and unemployment/underemployment.21'
The Epochal Crisis

Thorstein Veblen
Veblen The Red
The Planetary Emergency

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Steffen - det var et eksempel tænkt til at illustrere en mulig situation, hvor man kunne forestille sig enighed om andet end roser. Jeg mener, vi er nødt til at anlægge et nyt syn på ressourceadministration - baseret på samarbejde. Det er, mener jeg, mere hensigtsmæssigt end indbyrdes konkurrence. Det er ikke videre intelligent, at anvende så ekstremt mange ressourcer på strid. Det kan alle forstå. Udfordringen er at fortælle den gode historie om columbusægget : fordelingsnøglen, som stiller alle tilfreds. I øvrigt betragter jeg alle planetens indbyggere som mine naboer. Og ja, også her i dk er der folk, som ikke har penge nok til mad. Fx gordon inc - politikens søndagskronik - som har 500 kr til mad til en måned.

Brugerbillede for Claus E. Petersen

Det lyder som om at den intellektuelle "kreative" klasse har fundet et nyt "legetøj".
Hvad er der nu galt med yoga, selvbevidstheds kurser, økologisk awareness, dit eget afrikanske ulands adoptivbarn og personlige coaches?
Nu gælder det åbenbart kampen imod de onde multinationale via genbrug og reparation, anført af et firma hvis højeste ønske er at blive børsnoteret og solgt for en billion.
Lad mig sige, før i kaster jer ud i projektet, at i muligvis skal fokusere på at lære hvordan man skifter ovnpæren før at i splitter espressomaskinen ad.

Det er mit indtryk efter at have læst artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Kære Alan Strandbygaard

Hvis dit barberblad er sløvt er der en løsning.
En tjekkoslovak (Karel Drbal) fik i 1959 patent på en barberbladsskærpende pyramide.
http://amasci.com/freenrg/tors/drbl.html
Patentet er for længst udløbet, men hvis du kan få det til at fungere på Mach3+4+5 barberblade var der måske en lille side-business.
Smid evt. et par krystaller med i pakken som bonus, til beskyttelse mod jordstråle gitre og blå kosmiske stråler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Som et pudskigt indspark vil jeg lige nævne at NASA i 1977 opsendte 2 Voyager rumsonder.
Den ene, Voyager 1, har passeret grænser for solsystemet men transmitterer stadig data til jorden.
Den fungere altså efter 37 år. Til sammenligning siger købeloven at formodningsretten er 6 måneder og reklamationsperioden yderligere 18 måneder på dit fladskærms TV.
Samme TV er naturligvis heller ikke i en prisklasse hvor man kan forvente andet end bras.
Pointen er naturligvis at det kan lade sig gøre at skabe materiel der kan holde endog meget længe under ret ekstreme forhold, men kun hvis man er parat til at betale hvad det koster.
Sådan var det sjovt nok også i "gamle" dage for 100 år siden.
Dengang var et vitrineskab i god kvalitet ikke noget som gemene arbejdere kunne betale.
Fattigrøvene fik skabe og ure og tøj i dårlig kvalitet og begrænset holdbarhed, mens dem på den grønne gren fik den gode kvalitet de nu kunne betale for.
Sådan er det også i dag.
Lev med det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

En særlig bedragerisk afart af dette profitjageri sker – når laserprinteren lige pludselig melder ’manglende toner’ og alle lamper blinker – selvom den seneste udskrift ikke fejlede det mindste …

En ny tonerpatron koster så tilfældigvis noget nær det samme som en ny printer af samme mærke – og selv byens førende IT-forhandler tilsyneladende står i kommercielt ledtog med printerbedragerne og er mere end fjorten dage og en hel formiddag om at hjemtage en ny patron – skulle denne idiotiske kunde fra før Windows blev ikonbaseret - løjerligt nok insistere på det …

Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg har altid været en fixer. I dag skal jeg fx. forsøge at finde et stik mage til det børnene i fritidhjemmet har klippet af ledningen til strømforsyningen. De kommer i hundredevis af størrelser og det bliver nok noget med at proppe ceranit i hunstikket på monitoren og så ind til Brink og se om vi kan finde et match. EU må for min skyld gerne køre lidt "agurkebureaukrati" ind over bl.a. stik. Hvorfor skal der være så mange forskellige? Det samme bits og talks og hvad det alt sammen hedder. Da jeg var dreng kunne vi reparere vores cykler med en svensknøgle og en skruetrækker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

@Claus Petersen

Tak for fiffet - men det hjælper mig ikke videre med denne Brother printer - ikke farve! - setup menuen viser ikke de nævnte muligheder ...

Kineserlortet er efterhånden så SW-baseret at det ikke hjælper med bare at klippe en ledning ... :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Forskellen er, Claus Petersen, at der ikke er en sammenhæng mellem prisen for at fremstille kvalitet - den er den samme - og billige produkter. Der bliver bare sat et lille mærke på det dyrere produkt, som åbenbart er meget dyrt at fremstille.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Kære Peter

Du tager dybt fejl.
Det er svært at se en sammenhæng mellem pris og kvalitet når man ser på svensknøgler og skruetrækkere i Silvan eller Harald Nyborg eller plastic rangler i spot-skuffen hos Aldi eller Netto, men hvis du kan og vil betale 50-60.000 kan du få en fin reol lavet af en snedker, tilpasset præcist til målene. Du kan også få et moderne vitrine skab der er falset og slebet og lakeret og designet af dig og en indendørs arkitekt, og hvor skufferne aldrig binder og hvor bagsiden aldrig falder af osv.

Jeg taler jo ikke om masseproducerede emner men om ting der netop aldrig går i stykker, grundet den høje kvalitet som få mennesker kan betale for.

Meget få, om nogen, almindelige mennesker fra arbejder- eller middel-klassen, vil betale 200.000 for at en designer laver en tegning til en kommode til soveværelset, og dernæst får samme kommode fremstillet af en snedker i Italien som bruger Å++ mange uger på at sikre at lige netop DIN kommode er perfekt.

Almindelige mennesker, som mig selv, køber reoler og billedrammer i IKEA.
Ikke fordi at IKEA laver sublim kvalitet (en IKEA reol kan bare ikke flyttes), men fordi at det ser pænt ud og fungerer til en pris som kan betales.

Prisen for en IKEA kommode der virker er sjovt nok ikke 200.000, men nærmere 995.-

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Selv om pengepungen er til Børge Mogensens og Arne Jacobsens designmøbler - sidder vi helst i bedsteforældrenes læsestole og sofaer - her bliver man da i det mindste ikke helt radbrækket og falder uden unødigt ophold nemt i søvn - i PH-lampernes dovne lysskær ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Claus Petersen

Man kan godt glæde sig over, at skifte hele stuen ud, hvert femte år, moden er skiftet og det er spændene, at gå på indkøb, at det er tåbeligt rent økonomisk samt, at denne udvikling ødelægger verden, er en anden sag.

Det er klart, at kvalitet generelt i anskaffelse koster mere, jeg betalte for ti år siden over hundrede kroner for en sparepærer, men den virker endu.

Men pointen er den, produkters længere levetiden gør det muligt, at producere mindre, hvilket er essentielt, for livet handler om mere og andet, end udnyttelse af billig arbejdskraft og profit, selv livet kan måles på kvalitet, hvor miljø og klima er vigtig factor.

Arktis kan blive 13 grader varmere i dette århundrede.
Link: http://www.information.dk/489419

Brugerbillede for kaleb larsen

dejligt initiv.`-

men hvem ejer affaldet.!

de forskellige brancheforeninger, har i mange år sørget for at gode brugte ting ikke sælges, de spærer for salget at ny skrammel med indbygget forældelse.-
ting der kunne repereres, eller intet fejler og kunne sælges igen smadres før det køres til genbrug, så fattigrøvene ikke kan få fingre i det.-
det samme gælder tit de lidt mere velbjergede, man ser folk stå og hoppe på ting før de smides ud.-
og genbrugs stationernes emsige kontrol medarbejdere, jager dig væk fra det farlige affald.!-
sjovt nok er en fladskærm farligt kemiaffald så snart det forlader ens hjem og kommer på genbrug.-
de rigtigt gode ting, lægges til side af medarbejderne, og sælges så videre privat, er vist nok ulovligt.!-
hvis du ikke tror på dette så spørg blot en kræmmer, alle kender til det.!-
hvis man lige har været på genbrug og har set bunkerne af funklende næsten nye ting, og derefter tager på loppemarked så ser man ikke den slags varer der.!-
klunseren der har stand på et loppemarked, jagtes også hensynsløst af skattefar.-

learning by doing, er jo en oplagt mulighed for at en del danskere, kunne blive fremragende reperatører, hvis altså der er noget at øve sig med.!-

de bedste musikinstrument/elektronik/antik reperatører, jeg kender, er selvlærte.-

et lille tip fra mig.-

fks. de fleste skærme fejler det samme, har du engang fundet fejlen, så kan du på en tilsvarende model blot udskifte det samme komponent som i det forige, som regel en udtørret elektrolyt condensator, eller finde koldlodniger det samme sted som i det forige.!-

pris. max 15.kr pr komponent som kan købes overalt på nettet, 5.000.dk sparet fks.-

ps.køb en loddekolbe/tinsuger/loddetin og du er i gang.- god fornøjelse

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet er tydeligvis: hvad skal folk lave, hvis vi bare genbruger og fremstiller så lidt nyt, som det er nødvendigt? Jo, tydeligvis sker der jo det, at arbejdsudbudsmodellen måske ikke virker positivt, men den virker negativt, så når folk indser, at fremtiden vil byde på mindre og mindre nødvendigt arbejde, decimerer de folketallet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Iøvrigt: jeg står for at skulle købe ny computer - og jeg må konstatere, at der absolut ingen udvikling synes at have været i de forløbne år, bortset fra at den ringere computer med færre udbygningsmuligheder end den, jeg havde, nu er væsentlig dyrere.

anbefalede denne kommentar

Sider