Nyhed
Læsetid: 2 min.

PISA-grundlægger advarer mod testhysteri i skolen

En af PISA-testens fædre, den svenske professor Ulf Lundgren, kritiserer nu, at målingerne har alt for stor indflydelse på skolepolitikken. Han får opbakning af norsk testpioner og formanden for dansk PISA-konsortium, Niels Egelund
Indland
15. marts 2014

Den danske skolepolitik bliver i alt for høj grad lagt an på, at eleverne skal klare sig godt i internationale målinger. Det mener en af ophavsmændene til PISA-rangordningerne, den svenske professor Ulf Lundgren.

»Det var ikke meningen, at man skulle styre uddannelsespolitikken efter PISA, sådan som landene gør det i dag. PISA er kun en indikator, ikke et styringsinstrument,« siger Ulf Lundgren, der er tidligere direktør i den svenske skolestyrelse og har siddet i PISA’s styregruppe. PISA måler præstationer i matematik, læsning og naturfag blandt skoleelever i OECD-landene hvert tredje år.

»Både i Danmark, Sverige og Norge hæfter man sig kun ved de dårlige resultater, og at man skal blive bedre i testene. Det er PISA-resultaterne, som definerer, hvad der er kvalitet, og hvad der bør være skolens målsætning,« siger Ulf Lundgren.

For eksempel sagde undervisningsminister Christine Antorini (S) om danske skoleelevers fald på tre pladser i matematik i den seneste PISA-måling: »Det er det problem, vi prøver at adressere med den kommende folkeskolereform.« Venstres Lars Løkke Rasmussen gjorde som statsminister dansk placering i international top-5 til et succeskriterium for sin skolepolitik.

Lundgren understreger, at han er stærk tilhænger af internationale sammenligninger, men at testene bruges forkert. Og han er ikke den eneste blandt testpionererne, der advarer.

»PISA har fået en betydning, der er helt ude af proportioner med, hvad de egentlig siger noget om,« siger en anden testpioner, professor Svein Sjøberg fra Oslo Universitet. Formanden for det danske PISA-konsortium, professor Niels Egelund, erkender, at PISA fylder for meget i debatten om skolen:

»Politikernes fokus er på PISA-resultaterne og kun dem. Lundgren og Sjøberg har ret i, at PISA er et primitivt redskab til at måle elevers samlede generelle kompetencer. Vi sætter fokus på tre forskellige områder, men vi kan f.eks. ikke teste mundtlighed. Det er en klar begrænsning.«

Christine Antorini medgiver, at PISA kan misbruges. Men pilen peger i oppositionens retning, mener hun: »Den borgerlige regering brugte PISA ideologisk, og så kommer det til at fylde meget. Men vi har lagt vægt på at bruge PISA som et pædagogisk værktøj, og vi prøver at holde fast i det brede faglighedsbegreb, selv om det kan være svært.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hermeneuismen frem for at stille de optiske briller, ind på enkelt dele, i et individs kompetencer/udfordringer.

vi var nogle stykker, da allerede fra starten af advarede mod testhysteriet, se nu bare, som også nævnt den gang, mod teokratiet USA, der tester sin viden og sin innovative kraft til døde, det samme er ved at ske her.

Christine Antorini har da sikkert ret, når hun siger, at VK-regeringen brugte PISA-testen ideologisk, men hvad har den nuværende regering da så gjort for at "afideologisere" den? Intet - så vidt jeg kan regne ud.

Enhver forsker og professor bør overveje nøje, om eventuelle metoder, test, forskning, teser, hurraord og des lige kan bruges uheldigt i en given politisk dagsorden. Nærmest på linje med metodebeskrivelse, burde misbrugsovervejelser indskrives i enhver ph.d. således kunne samfundet spares for megen ulykkelighed. Kan det ikke snildt tænkes i disse, fra forskning til fakturatider, at en given opgave skrives med henblik på at understøtte vanskelige politiske dagsordner om at spare, ud fra et ønske om at blive publiceret? Det forekommer mig, at være sket i sagen med Pisatests og inklusion, smukke teorier har udviklet sig til uforudset politisk fanatisk brug. Skævvredet viden er samfundsmæssige blindgyder.