Læsetid 3 min.

PISA-test bliver solgt som noget andet end den er

Formålet med OECD’s PISA-undersøgelser, er at teste skoleelevers evner til at klare fremtidens udfordringer i den globale økonomi. Men det er slet ikke det, man tester, siger eksperter
Politikernes store fokus på, hvordan eleverne klarer PISA-testene, hæver ikke kvaliteten i læringen, mener eksperter.

Politikernes store fokus på, hvordan eleverne klarer PISA-testene, hæver ikke kvaliteten i læringen, mener eksperter.

Steffen Ortmann
15. marts 2014

PISA-testens formål er at finde ud af, om elever er forberedt på fremtidens udfordringer. Om eleverne kan analysere, argumentere og kommunikere effektivt, og om de er klædt på til livslang læring. Det hævder OECD.

»Men det er en umulighed«, siger Svein Sjøberg, der var norsk projektleder på de første SISS-studier, forløberen for de nuværende TIMMS-test i naturfag og matematik: »Instrumentet til at besvare de ambitiøse spørgsmål er en skriftlig test, der varer to en halv time. PISA har aldrig fremlagt data, som retfærdiggør, at en sådan testscore er et gyldigt mål for fremtidig konkurrenceevne. OECD sælger PISA som noget andet, end det er.«

Sjøberg henviser til amerikanske studier, der viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem testscore i PISA og et lands BNP, konkurrenceevne eller innovationsevne: »Tværtimod er der nærmest tale om en negativ sammenhæng.«

Der har tidligere været kritik af, at PISA-målingerne ikke kan bruges til at sammenligne fagligt niveau på tværs af lande, bl.a. fremført af statistiker Svend Kreiner. Og i en ny bog, Læring i konkurrencestaten, redigeret af Knud Illeris, peger en række forskere desuden på, at konkurrencestatens foretrukne instrumenter – herunder PISA – ikke hæver kvaliteten af læring, men skaber flere tabere.

En kritik en af PISA-testens grundlæggere, professor ved Uppsala Universitet, Ulf Lundgren, er enig i.

»Der findes rigtig meget væsentlig forskning i PISA, som der ikke bliver reageret tilstrækkeligt på. F.eks. at det, der betyder mest for elevernes udbytte af undervisningen, er deres socioøkonomiske baggrund. Vi har fået en øget segregering i skolesystemet, men det fylder slet ikke så meget i den politiske debat, som det burde,« siger professor ved Uppsala Universitet, Ulf Lundgren, der er tidligere direktør i den svenske skolestyrelse, Skolverket og tidligere medlem af OECD’s styregruppe, der grundlagde PISA op gennem 1990’erne. Han mener, at politikerne fokuserer for meget på at forbedre elevernes præstationer i ranglisterne i stedet for at analysere den tilgængelige viden.

Tabloidisering

»Der sker nærmest en tabloidisering af PISA-resultaterne i den offentlige debat. Når man i lande som Sverige og Danmark tolker sine placeringer som dårlige eller katastrofale, behøver de ikke nødvendigvis at være en katastrofe. Men der er sket det med PISA, at alle lande forsøger at styre deres uddannelses mod et godt PISA-resultat,« siger Ulf Lundgren, der mener, at det fører til en standardisering af OECD-landenes skolesystemer, som skygger for, at eleverne har brug for et langt bredere sæt af kompetencer i fremtiden, end dem PISA tester.

Formanden for det danske PISA-konsortium Niels Egelund er enig i, at der lægges for megen vægt på PISA-ranglisterne: »Politikernes fokus er på PISA-resultaterne og kun dem. Men PISA er et primitivt redskab til at måle elevers samlede, generelle kompetencer. Vi sætter fokus på tre forskellige områder, men vi kan f.eks. ikke teste mundtlighed. Det er en klar begrænsning.«

Jagter stadig test

Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at regeringen netop har lagt vægt på at bruge PISA som et pædagogisk værktøj og samtidig holde fast i et bredt faglighedsbegreb.

»Vi har lært noget i forhold til PISA, nemlig at vi i langt højere grad kan bruge det som et pædagogisk værktøj til, hvor man kan gøre eleverne dygtige,« siger hun.

Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, har imidlertid svært ved at se, at regeringen har opblødt jagten på rangordninger og målinger. Som eksempel nævner hun, at den nye folkeskolelovs mål er, at 80 pct. af eleverne skal klare sig godt i nationale test i læsning og regning:

»Det er altså stadig at jagte resultater, som ikke er det brede formål, skolerne egentlig skal arbejde efter. PISA ser heller ikke på, hvordan danske skoler klarer sig i forhold til folkeskolens formålsparagraf, som er meget bredere end konkrete færdigheder og kundskaber. Vi arbejder jo på at blive dygtigere i de ting, PISA måler. Men problemet er, at jo mere man jagter de konkrete færdigheder, jo dårligere risikerer vi, at børnene bliver, fordi vi snævrer undervisningen ind,« siger Dorte Lange.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Peter Taitto
    Peter Taitto
  • Brugerbillede for Morten Lind
    Morten Lind
  • Brugerbillede for Ingrid Uma
    Ingrid Uma
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
Peter Taitto, Morten Lind, Ingrid Uma og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Søndergaard
Carsten Søndergaard

I underrubrikken står der:
"Formålet med OECD’s PISA-undersøgelser, er at teste skoleelevers evner til at klare fremtidens udfordringer i den globale økonomi."

I artiklens første linjer står der:
"PISA-testens formål er at finde ud af, om elever er forberedt på fremtidens udfordringer. Om eleverne kan analysere, argumentere og kommunikere effektivt, og om de er klædt på til livslang læring."

Det forekommer ikke at være det samme.

Efter artiklen første linjer står der: "Det hævder OECD". Er der også en afsender på versionen i underrubrikken?

Brugerbillede for Torben Selch

Sjøberg henviser til amerikanske studier, der viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem testscore i PISA og et lands BNP, konkurrenceevne eller innovationsevne: »Tværtimod er der nærmest tale om en negativ sammenhæng.«

Den der finder jeg ret interessant - uddanner vi teknokrater til offentlige Djøf-jobs, blandt de bedste elever - og samtidig glemmer at motivere innovation, kreativitet og underlige ideer.

Flere og flere uddannelser - skræddersyer antallet af elever de optager - iht. deres forventning til mulighederne for jobs bagefter. Såfremt den kreative og innovative er lidt "langsom" starter, og ikke ser ideen i at sidde med hånden oppe for at fedte for læreren - ja så kommer vedkommende jo ikke ind på sit drømmestudie.

Torben Bruhn Andersen, Morten Lind og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christoffersen
Niels Christoffersen

Internationale undersøgelser af skolesystemer med dansk deltagelse:
1) PIRLS og TIMMS (4. klasse) måler på læsning (tekstforståelse/læseforståelse) matematik og naturfag. I begge disse undersøgelser er opgaverne fremstillet udgangspunkt i landenes fælles skolepensum. Man kan sige, at PIRLS og TIMMS måler undervisningens kvalitet i form af, i hvilken grad pensum realiseres. Danmark klarede sig helt fint i disse to undersøgelser i 2011.

2) PISA (8-9 klasse) måler på læsning, matematik og naturfag. Opgaverne er ikke fremstillet i forhold til et pensum, der er fælles for landene. Opgaverne er fremstillet med henblik på at måle i hvor høj grad landenes skolesystem lever op til det pensum OECD/PISA mener, bør være gældende for 15-16 årige elever, der afslutter grundskolen. Undersøgelsen siger således ikke noget om undervisningens kvalitet, men derimod om de nationale læseplaner lever op OECD/PISA opfattelse af hvad man bør kunne, når man går ud af skolen. I PISA klarer Danmark sig gennemsnitligt, hvilket jo ikke kan overraske, man går jo til prøve i ukendt pensum. PISA måler således kvaliteten af skolepolitikken.
At politikerne begynder at trække i land med hensyn til PISA, må skyldes, at de har opdaget, at deres mangeårige kritik af skolen pludselig er vendt til en kritik af dem selv.

Bangebukse, de skylder en forklaring på, hvorfor de har brugt skolesystemet som politisk kampplads.

http://edu.au.dk/.../Internat.../TIMSS/TIMSS_2011_resume.pdf (side 17)
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/140120%20PISA%202012... (side 1)
http://www.folkeskolen.dk/508280/haarder-folkeskolen-vil-altid-vaere-en-...

Torben Bruhn Andersen, Morten Lind og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Thagaard
Mogens Thagaard

OECD, DAVOS, CFR, ECFR, Bilderberg osv osv ..
Alle er udemokratiske propagandistiske elite-klubber og ALLE vore såkaldt ansvarlige politikere er deres hånddukker -
Selv Skolelærer-partiet lagde sig ned på alle fire og lod sig røv-pu** af OECD-PISA .
Hvis OECD vil have indflydelse i Danmark må de samle nogle underskrifter og stille op til valg - Indtil det sker (samme dag som det er sne-vejr Helvede) skal de bare lukke skuffen
og alle deres lakajer skal straffes for at være indflydelses-agenter for fremme magter .

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

OEDC blev oprettet i slutningen af 70erne, begyndelsen af 80erne, og det har på intet tidspunkt været klart, hvad det egentlig skulle gøre godt for.