Læsetid: 5 min.

Politikere vil stoppe nyttesløs overvågning

Registreringen af danskernes mobil- og internettrafik er løbet løbsk, og da den samtidig ikke har nogen synderlig værdi i efterforskningen af forbrydelser, er et politisk flertal nu klar til at afskaffe sessionslogningen
På grund af terrorloven registreres der i gennemsnit oplysninger om den enkelte danskers brug af mobiltelefon eller internet mere end en gang i minuttet. Tidligere har undersøgelse vist, at 90 procent af de registrerede oplysninger om internetkommunikation er stort set nyttesløse, men alligevel har man fastholdt registreringen

På grund af terrorloven registreres der i gennemsnit oplysninger om den enkelte danskers brug af mobiltelefon eller internet mere end en gang i minuttet. Tidligere har undersøgelse vist, at 90 procent af de registrerede oplysninger om internetkommunikation er stort set nyttesløse, men alligevel har man fastholdt registreringen

Lisbeth Holten

17. marts 2014

Aldrig er så mange oplysninger blevet registreret om danskernes brug af internet og mobiltelefoner. Særligt overvågningen af danskernes internettrafik er eksploderet i omfang, og det betyder, at hver dansker i gennemsnit registreres mere end en gang i minuttet døgnet rundt, året rundt.

Samlet giver det omkring 3,5 billioner registreringer i 2013, viser nye tal, som brancheorganisationen Teleindustrien har indsamlet hos udbyderne. En firedobling af antallet af registreringer i forhold til året før.

LÆS: Overvågning af danskernes internettrafik er eksploderet

De mange registreringer af danskernes kommunikation stammer fra den såkaldte logningsbekendtgørelse, der trådte i kraft i 2007 som en del af Terrorpakke II.

Loven pålagde teleudbyderne at registrere en lang række personfølsomme oplysninger om deres kunders brug af internet og mobiltelefon. For mobiltelefoner skal udbyderne i et år gemme, hvem den enkelte kunde sms’er og ringer til, og hvor personen befinder sig på det pågældende tidspunkt. Et krav, som gør det muligt for myndighederne at kortlægge både sociale netværk og bevægelsesmønstre i høj detaljeringsgrad. For internetbrug skal udbyderne registrere, hvem der får hvilke IP-adresser på hvilke tidspunkter, samt hvilke IP-adresser man forbinder til. Det sidste kaldes for ’sessionslogning’ og skal gøre det muligt for myndighederne – mod dommerkendelse – at se, hvilke hjemmesider og webtjenester den enkelte bruger har besøgt og benyttet sig af et år tilbage i tiden.

Mens oplysningerne på mobiltelefoner var noget, som udbyderne for de flestes vedkommende gemte i forvejen, var kravene til internetregistreringer nyt og krævede investeringer for et tocifret millionbeløb hos udbyderne. Sessionslogning var også en form for registrering, der gik udover det EU-direktiv, som logningsbekendtgørelsen byggede på, fordi man fra de danske myndigheders side havde en tro på, at det ville gøre det nemmere at efterforske terrorrelaterede forbrydelser og alvorlig kriminalitet via den form for internetovervågning.

En ambition, der dog siden har vist sig ikke at holde:

»Omfanget af overvågningen bør være proportionalt med det, man politisk ønsker at opnå. Når vi sammenholder den her eksplosionsagtige vækst i mængden af registreringer med de oplysninger, som politiet og Justitsministeriet har fremlagt om, hvad det har skabt af værdi, så virker det mildest talt ikke proportionalt,« siger Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien.

En evalueringsrapport fra Justitsministeriet i december 2012 viste, at der var »alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen af den sessionslogning, som internetudbyderne er forpligtede til at foretage«, blandt andet fordi det blev »gennemført på en sådan måde, at den stort set blev uanvendelig, hvilket stod klart for politiet, da man første gang ønskede at gøre brug af sessionslogning i forbindelse med efterforskningen af en straffesag,« erkendte ministeriet.

Alligevel fortsatte man med at registrere de nu flere tusind milliarder oplysninger hvert eneste år.

»Vi har nu i årevis haft registreringer af internetsessioner, som har været en ret indgående overvågning af vores kunder, men som ikke har haft nogen værdi. Der har manglet det politiske mod til at justere omfanget af logninger, selvom det har været åbenlyst ubrugeligt,« siger Jakob Willer.

Omdiskuteret overvågning

Den udvidede internetovervågning som Danmark vedtog udover EU-direktivet var fra starten politisk kontroversiel.

Både tekniske og juridiske eksperter advarede om, at det ville være ineffektivt, nemt at omgå, ekstremt omfangsrigt, og at det var meget begrænset, hvad man ville kunne udlede fra de loggede internetsessioner.

Et politisk flertal vedtog alligevel loven, men indsatte en revisionsbestemmelse, der tilskrev, at man efter et par år skulle evaluere loven for at se, om den virkede efter hensigten.

Men evalueringen har man siden udskudt adskillige gange, og fra Justitsministeriets side nægtede man i årevis at undersøge, hvorvidt politiet eller PET reelt brugte den loggede internetovervågning som efterforskningsredskab.

Først i 2012, da et politisk flertal tvang ministeriet til at undersøge det til bunds, kom det frem, at sessionslogning vitterligt ikke blev brugt i efterforskningen af alvorlig kriminalitet, og at politiet kun kunne fremlægge en enkelt sag om et indbrud i en netbank, hvor sessionslogning havde været brugt.

»Problemet med sessionslogningen er, at det er et stort principielt indgreb i vores fri kommunikation og retten til privatliv. Nogle helt grundlæggende basale rettigheder. Samtidigt har det vist sig, at det ikke er effektivt overhovedet til kriminalitetsbekæmpelse. Det er både et principielt problematisk redskab og et fuldstændigt hamrende ineffektivt og dyrt redskab. Derfor går det over min forstand, at de logninger stadigvæk foretages,« siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Flertal vil afskaffe logning

Revisionen af loven er de seneste gange blevet udskudt med henvisning til, at EU-logningsdirektivet står over for en reform, og at man vil vente med en dansk evaluering, til EU-systemet kommer med deres forslag. Men selve sessionslogningen stammer ikke fra direktivet, og derfor holder det argument ikke, mener Karsten Lauritzen, der er retsordfører i Venstre.

»Det giver ikke mening at vente på EU. Der er intet, der peger på, at de siger, at man skal logge sessionsdata. Det var heller ikke det, som det oprindelige logningsdirektiv handlede om. Det var noget, Danmark selv fandt på at udvide med, og derfor vil det heller ikke være noget, som EU foreslår at indføre nu. Vi kan ligeså godt bare afskaffe det,« siger han.

I en mail til Information oplyser Justitsministeriet, at man vil »foretage en revision af reglerne om sessionslogning i et særskilt spor og fremsætte særskilt lovforslag herom i efteråret 2014, hvis EU’s revision af logningsdirektivet bliver så forsinket, at en generel revision af logningsreglerne i folketingsåret 2014-15 ikke vil være mulig«.

Justitsministeriet kan dog ikke oplyse nærmere om, hvad en sådan revision af loven vil indeholde.

Men står det til regeringspartnerne i Radikale Venstre så bliver sessionslogningen dog afskaffet, når det kommer til behandling:

»Jeg er åben overfor at se på, om sessionslogning stadig skal have en gang på jorden. Jeg ser gerne, at man helt afskaffede det, men det er med forbehold for, at forhandlingerne ikke er gået i gang endnu,« siger den radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen.

»Vi er generelt kritiske over for masseovervågning i samfundet. Derfor vil vi også være indstillet på at se på, hvad vi indenfor rammerne af direktivet kan gøre for at begrænse overvågningen. Fremfor alt i forhold til sessionslogningen, men også på andre områder, hvor vi måtte have overimplementeret direktivet. Jeg håber på, at der blæser nogle mere privatlivsvenlige vinde i EU-systemet, der også kan føre til en større revision«.

Centralt for forhandlingerne til efteråret bliver det, om Justitsministeriet kan finde flere sager end den ene sag om netbankindbrud, hvor det rent faktisk er blevet brugt.

»Hvis man stadigvæk ikke kan sandsynliggøre, at det er et redskab, der har en værdi i bekæmpelsen af den allergroveste kriminalitet, så synes vi, at man er gået for vidt. For så logger man millioner og millioner af oplysninger uden verdens nytte. Det er sådan, det ser ud på nuværende tidspunkt, og derfor har vi ikke noget problem med at afskaffe det,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører i SF.

Også Dansk Folkeparti efterlyser ny dokumentation.

»Da logningsbekendtgørelsen blev indført, var det for at give flere redskaber til efterforskningen. Nu har vi konstateret, at de ikke bliver brugt, og det giver ikke indtryk af, at der er balance. Der skal være en mening med det, ellers giver det sig selv, at så skal vi ikke have det,« siger Dennis Flydtkjær, der er it-ordfører for Dansk Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
Dennis Lyngbæk-Førsterling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Held og lykke med at stoppe det, når først div. efterretningstjenester har fået adgang til noget, slipper de det aldrig igen. Ikke en gang i alle aflytningslandes moder, USA, kan politikerne styre tjenesterne, så igen: held og lykke med projektet

Jeg bliver også overvåget af Zalando og Incclub når jeg er på nettet. Jeg ved snart ikke hvad der er værst.
Måske er det på tide at nedkalde tordenguden.

Stop først de nyttesløse politikere, der i sin tid indførte logningsbekendtgørelsen.

De stoppede også tortur i det omfang, de ikke syntes, det virkede efter hensigten.

Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Alan Strandbygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er unødvendig indsamling, men ikke for de interesserede ligegyldig, så andre gør bare arbejdet for Danmark, så det er spild af penge, helt enig, men det løser intet og det er ikke et opgør med problemet, det er bare en konstatering af, at andre gør det for os.

TDC bruger kan overvåges gennem Sverige af, NSA og GCHQ har adgang til trafik fra Google, Gmail, Outlook, Skype og YouTube mf.

Fra Storbritannien kan TDC bruger overvåges på Facebook og Dropbox mf.

"Internettrafikken er indsamlet ved at benytte en internetforbindelse fra Danmarks største internetudbyder, TDC, og repræsenterer et øjebliksbillede af, hvordan trafikken vandrede på det tidspunkt, hvor dataindsamlingen foregik." "Fra Computerworld"

Prøv selv på interaktivt kort fra Computerworld : Se hvem der kan overvåge dig på nettet.

Link: http://www.computerworld.dk/art/228118/interaktivt-kort-se-hvem-der-kan-...

Det vil så også omvendt sige, at havde det haft en synderlig effekt, kunne der måske være et forsat flertal for bulk overvågning af danskerne - besynderligt land vi lever i efterhånden som øjne og ører begynder at åbne sig.

Henrik Darlie

"Politikere vil stoppe nyttesløs overvågning"

Tja, der er jo ingen grund til at betale for noget som andre allerede gør.

Lars Kristensen

Den bedste måde at undgå overvågning på, er at lade være med at bruge de ting der kan bruges elektronisk overvågning på.

Menneskelivet går ikke under ved ikke at bruge de elektroniske apparaturer og heller ikke besværligere.

De elektroniske apparater er ikke andet end en lænke som vi mennesker ikke observerer, fordi den ikke sidder fysisk om vores hals eller fødder.

Sådan kan man holde en hel menneskehed fast i et slaveri, uden at slaverne opdager det.

Mogens Thagaard

@ Lars Kristensen :
Det er jo ikke en realistisk mulighed mere, fra november SKAL du kunne kommunikere elektronisk med 'det offentlige' .

Fra artiklen :
'og at politiet kun kunne fremlægge en enkelt sag om et indbrud i en netbank, hvor sessionslogning havde været brugt.
Eller også kom de oplysninger fra server-loggen - For at en bank-server logger al trafik
kan vel selv en strisser regne ud ?
Altså er der SLET INGEN dokumentation for at STASI-uvæsenet har haft
NOGEN SOM HELST BRUGBAR EFFEKT på noget som helst !!

Mogens Thagaard

Een effekt har logningsdirektivet dog haft :
Det har holdt liv i pop3 og forhindret ISP'er i at implementere IMAP ..

Philip B. Johnsen

Jeg er ikke ekspert, kan du forklare lidt nærmere om sikkerheden Mogens Thagaard.

Både POP3 og IMAP klienter benytter SMTP-protokollen til at sende e-mail, SMTP med en syv-bit-protokol og SMTPS der er SMTP med kryptering.

Mogens Thagaard

Det har egentlig ikke så meget med 'sikkerhed' at gøre,e-mails er ikke 'sikre', men derimod bruger-venlighed .
Min egen ISP lukkede for IMAP fordi det ville være uforholdsmæssigt dyrt for dem at leve op til 'lognings-bekendtgørelsen' .

Lars Kristensen

Mogens Thagaard,

det offentlige virker stadigvæk ved hjælp af mennesker, så mød op på kommunen og du vil møde mennesker. Kan de ikke hjælpe dig, så er det ikke dig du er slave af teknologien, men derimod de offentlig ansatte mennesker.

Hvis du ikke kan kommunikere med det offentlige menneske til menneske, så er det offentlige ikke længere en del af det menneskelige samfund og du kan gøre som det passer dig. For kan du ikke kommunikere med et samfund, har samfundet forladt din levende verden og vil samfundet bestemme over det levende samfund, så skal det offentlige kommunikere i menneskenes levende verden. Vi mennesker er ikke computere, vi er levende mennesker.

Kan du ikke kommunikere med det offentlige, så drop det.