Læsetid: 2 min.

Pressejurist: Ministeriet vildleder fortsat om offentlighedslov

Hvis ministerier og styrelser følger Justitsministeriets nye vejledning til offentlighedsloven, vil de undtage vurderinger af en sags faktiske grundlag, lyder kritikken fra ekspert og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen
14. marts 2014

Justitsministeriet vildleder om offentlighedsloven, mener forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, der selv var medlem af Offentlighedskommissionen.

Kritikken retter sig mod ministeriets nye vejledning, som ifølge justitsminister Karen Hækkerups forord skal fungere som et »opslagsværk til dem, som skal anvende loven i praksis«.

Oluf Jørgensen kritiserer, at sagsbehandlere, der i fremtiden skal behandle aktindsigter, kommer til at overstrege for mange oplysninger, hvis de følger vejledningen, nemlig alle vurderinger af en sags faktiske grundlag inklusive faglige vurderinger og prognoser for udviklingen.

Konkret drejer Oluf Jørgensens kritik sig om vejledningens bilag fem, der er et tænkt eksempel på et notat fra Rigspolitichefen om en styrkelse af indsatsen mod knallertkørsel i byerne. Selv om selve notatet kan hemmeligholdes, fordi det er internt, så skal nogen af sætningerne i notatet ekstraheres, det vil sige udleveres alligevel.

Bytter undt på paragraffer

Præcis her kommer så ifølge Oluf Jørgensen ministeriets vildledning: Ministeriet bytter rundt på de to paragraffer, der kan medføre ekstrahering, nemlig paragraf 28 og 29. Paragraf 29 er den mest snævre, for den giver ikke adgang til ekstrahering, hvis oplysningerne er indgået som grundlag for en beslutning, som træffes af en minister, et regeringsudvalg, eller hvis de bruges som grundlag for en aftale med en kreds af ordførere. »I det tænkte notat undtager vejledningen prognoser for faktiske problemer med knallertkørsel. Det er paragraf 28-oplysninger, men ministeriet definerer dem som paragraf 29-oplysninger, uden at gøre opmærksom på, at der altså ikke er adgang til disse oplysninger, hvis de er brugt som grundlag for en beslutning af en minister, et udvalg eller brugt i politisk aftale med ordførere. Derfor har ministeriets markeringer i eksemplet væsentlig betydning for den demokratiske kontrol,« siger Oluf Jørgensen.

I et aktuelt svar til Retsudvalget har Forvaltningskontoret i ministeriet afvist kritikken, for vejledningen lægger kun op til, at de to første og de to sidste sætninger i det tænkte notat kan hemmeligholdes.

Paragraf-forvirring

»Alle de øvrige afsnit, herunder afsnittene, der indeholder vurderinger (og grundlaget herfor), vil skulle ekstraheres«, skriver Forvaltningskontoret, efter at Information tidligere har beskrevet, hvordan ministeriet valgte kun at følge 27 af over 100 ændringsforslag, da vejledningen var i høring lige før nytår. Oluf Jørgensen er ikke tilfreds med svaret fra ministeriet.

»Nej, det er et vildledende svar, for ministeriet undlader igen at gøre opmærksom på, at det er stor forskel på, om faktiske oplysninger defineres som paragraf 28 eller paragraf 29. Og ministeriet begrunder ikke, hvorfor de definerer prognoser som § 29-oplysninger og ikke som paragraf 28. Ekstrahering efter paragraf 29 vil efter min vurdering ikke få særlig stor praktisk betydning på grund af undtagelserne for vigtige politiske initiativer og beslutninger,« siger han. I svaret afviser Justitsministeriet med henvisning til »for stort ressourceforbrug« at udarbejde en kommenteret oversigt over de indkomne høringsforslag, som Pernille Skipper (EL) havde bedt om.

»I det omfang Retsudvalget imidlertid måtte ønske svar på, hvorfor bestemte ændringsforslag i høringssvarene ikke er blevet imødekommet, er ministeriet imidlertid naturligvis indstillet på at redegøre herfor,« slutter svaret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Henrik Christensen
  • Dorte Sørensen
  • Hugo Barlach
  • Henrik Klausen
  • Gert Romme
  • Bjarne Andersen
  • Bjarne Kim Pedersen
  • Heinrich R. Jørgensen
Anne Eriksen, Henrik Christensen, Dorte Sørensen, Hugo Barlach, Henrik Klausen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Bjarne Kim Pedersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Det er jo et problem for en dagspresse, som ikke længere er i stand til at arbejde uden for Christiansborgs tykke mure.

Hvis pressen ikke var afhængig af aktindsigt i Folketingets ministerier, kunne de læse lovforslag og undersøge de forhold i det omgivne samfund, som lovforslagene refererer til. I mange tilfælde kunne pressen sandsynligvis gøre det endnu nemmere for sig selv ved at finde sine egne historier og spørgsmål med relevans for et givent lovforslag i sine egne arkiver.

Det er selvfølgelig ikke interessante muligheder, hvis pressens primære formål er politiske debatter.

Enriquo Longo

Tak til Ulrik Dahlin for at tage emnet op.

I skrivende stund kan man læse om kommunalpolitikeres "tag selv bord" vedr. tabt arbejdsfortjeneste.

Afdækningen af dette spørgsmål vil ikke have været mulig uden offentlig indsigt.

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

Tjae, i det magtfilosofiske perspektiv udgør mørklægningsloven under alle omstændigheder et opgør fra det politiske segment (de traditionelt regeringsbærende partier) med deres egen offentlighed, altså dig og mig. Der fremover ikke er velkomne som instans i demokratiet herhjemme. Og dermed er der tale om at introducere et demokratisk underskud af ganske alvorlig karakter fremover. Det bliver helt enkelt vanskeligt at tale om et transparent , aktivt og inkluderende demokrati.

Magt-relationerne, eller magteliten såmænd, i de regeringsbærende partier, har set det som en bekvemmelighed at udelukke og dermed diskvalificere offentligheden og dens repræsentanter i medierne fra at deltage aktivt i udøvelsen af den demokratiske proces. Og diskvalificeringen handler naturligvis om den fjerde statsmagt, som man med mørklægningsloven direkte har frabedt sig skulle øve indflydelse på beslutningsprocesserne i ministerierne. Og dermed har man smidt offentligheden ud af lovgivningsprocessen og forbeholdt politikerne og embedsmændene anliggenderne. Så når politikudviklingen endelig når frem til vælgerbefolkningen, ja så er beslutningerne taget og løbet kørt.

Det betyder i al sin enkelhed, at vælgerbefolkningen er reduceret til tilskuere til udviklingen af demokratiet generelt på disse kanter. Og derfor som i reality-programmerne udelukkende kan være tilskuere til en tilrettelagt koreografi, der handler om, hvorledes de regeringsbærende partier har beslaglagt demokratiet, og installeret sig med et lag af hemmelighed, som gælder og retter sig imod dig og mig.

Men hvorledes er du og jeg blevet et demokratisk problem? Så enkelt kan spørgsmålet stilles!

Man kan derfor roligt antage, at magt-eliten har oveskredet det mandat, som de er sat til at forvalte på dine og mine vegne. Og derfor er enhver protest i lyset af det klare demokratiske forfald, som vi er vidner til, naturligvis velkomment. Her i en af Oluf Jørgensens udgaver. Men der absolut ingen grunde til at holde sig tilbage med kritikken af mørklægningsloven. Og heller ikke med at opfordre politikerne til at ophøre med at diskvalificere dig og mig for ikke at være i stand til at forstå de politiske 'nødvendigheder' i politisk regis. Mørklægningsloven vender demokratiet på hovedet med hensyn til sit mandat. Det ér befolkningen som er målet i demokratisk forstand og ikke politikerne.

Og det forhold kan der siges meget mere om. Og ikke nødvendigvis af undertegnede. Så slå jer blot løs. Hvis anliggendet er mørklægningsloven, burde der ikke være mange filtre på indignationen i sylten på de politikere, der har været med til at underkende offentlighedens kompetenceniveau. Og dermed underkende dit og mit fuldt ud legitime anliggende i den demokratiske proces herhjemme...

Med venlig hilsen

John Victor Lorck, Helge Rasmussen, Bjarne Andersen, Henrik Christensen, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Offentlighedsloven, har været et direkte frontalangreb på demokratiet og borgernes retssikkerhed siden dag et. Det er simplthen uffatteligt, at vi har tilladt vores politikere, at indføre grundstenen i et fascistisk regime, hemmeligholdelse, uden et reelt oprør.

Jeg er dybt bekymret over vores poliikeres afstandtagen fra demokrati, men endnu mere bekymret over habitusen i vækgerkorpset. Befolkningen er så alvorligt dis connectede, fra virkelighed og demokratisk medansvar, at der reelt kan indføres ethvert styre man ønsker, herunder neoliberal fascisme, blot det gøres langsomt, og nu med hjælp fra loven, skjult, nok.

Hvad fanden tænker vi egentlig på?

John Victor Lorck, Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Michael Pedersen, erstat ordene 'fri til at alle' med ordene 'fri til at eliten', i din kommentar. Og læs så dine egne ord igen. Så har du definitionen på dit spørgsmål. :)

Helene Nørgaard Knudsen

Hvis man ønsker at beskytte embedsmændende (politikerne er nødt til at stå frem ved eget navn, folkevalgt, ansvar, alt det) kan man bruge en eller anden kode som ABC123 i stedet for Hans Hansen. Så kan man ikke udefra identificere den pågældende men er der grundlag for at gå videre med sagen ved staten hvem det drejer sig om.

Dan Johannesson

Michael Pedersen

Kigger vi på liberalismen vil John Locke jo tale om den, ud fra hovedtanken om at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom, som det bl.a. ifølge Locke er fællesskabets / statens, opgave at respektere og beskytte.

Neoliberalismen, er en ærgerlig variant af ideologien og kan jf. Oxfords Dictionary defineres således: "Relating to or denoting a modified form of liberalism tending to favour free-market capitalism."

Neoliberalismen, arbejder, som vi ser det udtrykt igennem tanken om "konkurrencestaten", først og fremmest for vækstfilosofien, og total deregulering af markederne . Verden ses og forstås alene som et system til profitoptimering. Menneskets rolle, er at understøtte denne profitoptimering.

Seneste projekt i denne sammenhæng er TTIP aftalen og TPP aftalen, der både jf. informations dækning og jf. The Guardian, vil medføre en ny verdensorden, hvor tre privat personer, en række lobbyister og et par repræsentanter fra den amerikanske regering, får magten til at sagsøge nationalregeringer for enhver form for "handelsbarrierer", som eksempelvis naturbeskyttelse, arbejdsmarkedsrettigheder, sundhedslovgivning mv. (HVAD SOM HELST) Hertil kan dette 100% udemokratiske organ, skrive nye love som de tidligere national stater undertvinges.

Det er dén udvikling jeg henviser til, når jeg taler om neoliberal fascisme. For det er det, en sådan udemokratisk, tvangsindført, overstatslig, verdensunion er.

Læs mere om dette i The Guardian: http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/nov/04/us-trade-deal-full-...