Læsetid: 3 min.

Rektorer: Færre ind på universitetet

Universiteterne er klar til at skære i deres egne indtægter ved at sænke loftet for studenteroptaget. Udspillet skal komme regeringens kvalitetsudvalg i forkøbet, da rektorerne her risikerer at blive endnu hårdere ramt på økonomien. Men intet er afgjort endnu
Det kan være fejlbehæftet i en krisetid at basere optaget til en række studier på folks ledighedstal to-tre år efter studierne er færdiggjort.

Jakob Dall

14. marts 2014

Det handler om taktik og politisk pres, når de otte danske universiteter nu går sammen om en model, der vil lade ledighedsstatistikkerne bestemme, hvor mange studerende der skal optages på hver enkelt uddannelse. Det lægger rektorformand Ralf Hemmingsen ikke skjul på.

»Når der er så markant politisk fokus på det her tema, så ville det være mærkeligt og nærmest uforsvarligt, at vi ikke forholdt os til, om vi kan bidrage med noget fornuftspræget,« siger Ralf Hemmingsen, der også er rektor på Københavns Universitet.

Universiteternes udspil kommer kort tid inden, regeringens kvalitetsudvalg udkommer med sin første rapport, der skal danne grundlag for en reform af de videregående uddannelser.

Tidligere har Produktivitetskommissionen foreslået at lade universiteternes indtægt for de studerende være afhængig af deres livsindkomst, mens Venstre har foreslået et beskæftigelsestaxameter, der skal belønne universiteterne efter, hvor hurtigt dimittenderne kommer i arbejde.

Formålet med udspillet er at udfordre de modeller, som Ralf Hemmingsen kalder »meget teknokratiske« og uhensigtsmæssige. De vil nemlig straffe nogle uddannelser bagudrettet alt afhængigt af de økonomiske udsving i samfundet, som universiteterne har meget begrænset indflydelse på, siger han.

»Vi håber, det bliver lettere at få en løsning, som bedst muligt rammer det resultat, man ønsker. Nemlig en ikke alt for konjunkturafhængig reduktion på visse studier,« siger Ralf Hemmingsen.

De nye begrænsninger skal træde i kræft for næste års studieoptag. Selv om det formentlig vil føre til et samlet fald i antallet af studerende, og dermed i universiteternes indtægter, bekymrer det ikke Ralf Hemmingsen. Omvendt kan de andre konjunkturafhængige modeller give universiteterne en mere usikker, svingende økonomi, som de ikke selv er herrer over.

Intern uenighed

Konkret foreslår universiteterne, at man reducerer optaget med 15-20 pct. på de uddannelser, der har oplevet høj ledighed i en længere årrække.

»Det er ikke en automatisk algoritme, men en vurdering fra studie til studie,« siger Ralf Hemmingsen

Hvert universitet skal vurdere sine egne uddannelser og i sidste ende skal de otte rektorer sammen koordinere optaget. Internt er der dog stadig en vis uenighed om modellen universiteterne imellem.

Hanne Leth Andersen er kommende rektor på RUC og har ikke været med til at forhandle modellen på plads. Men hun vil være med til at »præge« arbejdet, når det skal implementeres, siger hun. Blandt andet mener hun, det er for kortsigtet at basere optaget på ledighedstal to-tre år efter sidste eksamen, som det ellers er planen.

»To-tre år i en tid med krise, det er i underkanten,« siger Hanne Leth Andersen. Samtidig mener hun, at universiteterne skal fastholde en bredere definition af relevans, end at én uddannelse kun kan bruges i én bestemt branche.

»Relevans handler lige så meget om brede kompetencegivende faguddannelser, der kan bruges mange forskellige steder, og det skal vi være utroligt forsigtige med at regulere‚« siger hun.

Men grundlæggende bakker hun op om, at universiteterne nu selv er trådt i karakter for at undgå det, der er værre.

»Det er strategisk rigtigt. Universiteterne er nødt til at være mere proaktive, vi kan ikke lade os føre rundt af andre, der kommer til at lave nogle meget firkantede reguleringer,« siger Hanne Leth Andersen.

Intet er afgjort

Tidligere har der været stort politisk fokus på at få flere studerende, så man frem mod 2020 øgede optaget på de videregående uddannelser til 25 pct. af en ungdomsårgang. Det mål er dog for længst nået, så de videregående uddannelser nu optager 26,7 pct. af en årgang, samtidig med at der har været høj dimittendledighed de seneste år.

Men de studerende selv accepterer ikke præmissen om, at det er nødvendigt at begrænse optaget på grund af ledigheden.

»Det er del af en generel tendens til at gøre ledighed til et spørgsmål om, at du traf et forkert studievalg for seks år siden. Sådan er det jo ikke. Ledigheden skyldes, at virksomheder og det offentlige ikke ansætter akademikere i tilstrækkeligt omfang,« siger Jacob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Både Venstre og regeringen tager godt imod universiteternes udspil, men vil afvente kvalitetsudvalget, inden de peger på en løsning.

»Jeg ser ikke noget modsætningsforhold mellem rektorernes forslag og et beskæftigelsestaxameter. Vi justerer der, hvor vi finder det nødvendigt, og gerne i tæt dialog med rektorerne,« siger Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvorfor overhovedet lade antallet af studerende have indflydelse? Institutterne har deres normeringer, og de ansatte forskere har en arbejdstid delt mellem forskning og undervisning. Det burde være rigeligt.