Sådan vil Produktivitetskommissionen effektivisere Danmark

»Den danske produktivitet har tabt terræn siden midten af 1990’erne med en vækst på under én procent.«

Det erklærede Produktivitetskommissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, da kommissionen igår præsenterede sin slutrapport.

LÆS: Rigide overenskomster begrænser effektiviteten i det offentlige

Om det danske væksttal på under én procent om året sagde Birch Sørensen:

»Det er lavt sammenlignet med mange andre vestlige lande, og det har store omkostninger for danskernes velstand og velfærd.«

I slutrapporten anføres det:

»Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været 360 milliarder kr. rigere.«

Kommissionen lover følgende gevinst ved at følge dens forslag:

»En realistisk overgrænse for, hvor meget vi kan hæve produktivitetsvækst over de næste ti år er cirka 1/2 procentpoint om året. Det svarer til, at det danske bruttonationalprodukt, BNP, i 2020 vil være 60 milliarder større end ellers. Produktivitetskommissionens forslag kan bidrage til at høste en del af det potentiale.«

Produktivitetskommissionen anbefaler at sætte ind på tre område. Med formand Birch Sørensens ord:

»Styrk konkurrence, dynamik og internationalisering i erhvervslivet. Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet. Og skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige.«

De vigtigste forslag

Blandt sine ialt 123 anbefalinger har Produktivitetskommissionen udvalgt 25, som den kalder sine »hovedanbefalinger«.

De er samlet under de tre indsatsområdet, som kommissionen overordnet anbefaler.

Konkurrencen

Kommissionen ser konkurrence som afgørende tilskyndelse til produktivitet. I sin bekymring for, at danske indenlandske serviceorienterede virksomheder særligt sakker agterud, fordi de er et beskyttet hjemmemarked, foreslår kommissionen:

»Fjern regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen.«

I samme spor lyder næste hovedanbefaling: »Styrk mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, viden og arbejdskraft over landegrænserne.«

Kommissionen har kig på danske monopoler, som f.eks. apotekernes, når den foreslår: »Styrk konkurrencelovgivningen, så den kommer på niveau med bedste praksis i EU.«

Umiddelbart ukontroversielt lyder forslaget: »Prioriter de offentlige udgifter med blik for, hvordan de påvirker produktiviteten.«

Til gengæld er der politisk sprængstof i anbefalingen: »Brug skattepolitikken til at styrke produktiviteten, bl.a. ved at omlægge fra skatter på indkomst til skatter på ejendom og ved at fjerne overbeskatning af aktiv erhvervsindkomst.« Folketingssalens højre side vil næppe høre tale om øget ejendomsbeskatning, men formentlig være begejstret over at fjerne »overbeskatning« af aktiv erhvervsindkomst.

Et hip til den københavnske metro er at finde i forslaget:

»Invester kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt.«

Megen politisk medvind er næppe i vente for det tidligere havarerede forslag: »Brug betaling til at reducere trængslen i trafikken.«

Uddannelserne

For uddannelserne foreslår kommissionen: »Styrk deres værdi for arbejdsmarkedet.«

Tilsvarende ønsker kommissionen uddannelser »med høj studieintensitet og efterfølgende høj beskæftigelse og løn.«

Samme markedstilpasning ligger i forslaget om »kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, der afspejler arbejdsmarkedets behov«.

Gennemskueligehed på markedet skal også gælde de uddannelsessøgende. De skal have »nem adgang til sammenlignelige nøgletal for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet.«

Det offentlige

Under sin overskrift »gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige« foreslår kommissionen noget, som skiftende regeringer har bakset med siden Poul Schlüters tid i 1980’erne: »Arbejd systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling.«

Konkurrence skal også gælde mellem de offentligt ansatte: »Skab bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn,« foreslår kommissionen. For at bane vejen anbefaler den: »Indgå brede og fleksible offentlige overenskomster.«

Konkurrencen skal også påføres det offentlige udefra, mener kommissionen: »Skab konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det.« Og tilføjer: »Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver.«

Hvor hurtigt virker det?

Ifølge Produktivitetskommissionen vil mange af dens forslag styrke produktiviteten forholdsvis hurtigt.

For den private sektor gælder det især forslaget et om at fjerne regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen.

Samme snarlige effekt forventer kommissionen af det tilsvarende monopolbekæmpende forslag om en styrket konkurrencelovgivningen på niveau med bedste praksis i EU.

Kommissionen forventer også hurtig virkning af fjernelse af overbeskatningen af aktiv erhvervsindkomst og en indførelse af trængselsafgifter i trafikken.

For den offentlige sektor regner kommissionen forholdsvis hurtig effekt af konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det. Tilsvarende, hvis forslaget følges om at gøre det attraktivt at byde på offentlige opgaver.

Kommissionen mener endvidere, at gevinsterne umiddelbart vil følge af forslag om gøre offentlige overenskomster fleksible, med tydelig ledelse og individuelle aflønninger til medarbejderne.

Hvem skal gennemføre forslagene?

Produktivitetskommissionen fremhæver, at den har haft fokus på at foreslå tiltag, der kan besluttes af politikere. På Christiansborg kan man fastlægge skattepolitikken og den økonomiske styring af samfundet. Ude i regioner og kommuner kan man gøre udbud mere attraktive og styrke samarbejdet med den private sektor. De offentlige ledere, i stat, regioner og kommuner, er ifølge kommissionen afgørende for, hvor langt fornyelsen faktisk kan komme til at gå.