Læsetid: 3 min.

’Der blev spillet hasard med Danmarks sikkerhed’

Ifølge historiker Bent Blüdnikow har Bent Jensen ret, når han skriver, at fodnotepolitikken satte Danmarks sikkerhed på spil
4. marts 2014

– Mener du, at Bent Jensens har ret i, at fodnotepolitikken var hasarderet spil med Danmarks sikkerhed?

»Ja, det synes jeg, Bent Jensen dokumenterer med en lang række arkiver og dokumenter, som vi ikke har set før, ikke alene med udtalelser fra amerikanske politikere og diplomater, men også britiske diplomater og kilder fra russiske arkiver. I hans fremlæggelse, som jeg synes virker overbevisende, må man sige, at der blev spillet hasard med Danmarks sikkerhed også under fodnotepolitikken. Men det er jo et længere forløb, der hænger sammen med svag dansk militær oprustning, samt venstrefløjens meget aggressive politiske linje og deres meget vellykkede informationsindsats over for offentligheden. Så der er mange forskellige komponenter«.

– Så du mener også, at Bent Jensen har ret, når hans siger, at Danmark ikke var vigtig for NATO, men NATO var vigtig for Danmark?

»Det er helt klart, hvis man kigger på det 20. århundredes historie, at vi var et udsat land, og vi havde brug for beskyttelse. Solidariteten i NATO spillede en kæmpe rolle for alle lande, men ikke mindst for lille Danmark, der kom til at blive betragtet som det svage led. Vi kender ikke med sikkerhed den russiske intention, men Bent Jensen og andre før ham har peget på, at de var aggressive. De var ikke rationalister og vestlige. De var i den marxistisk-leninistiske ideologis vold. Så det vil sige, der var stor fare for Danmark, og uden NATO og solidariteten var vi det svageste led, der ville blive rendt over ende«.

Befandt sig i en fantasiverden

– Men havde NATO ikke også brug for Danmark. Vi havde jo en strategisk vigtig placering rent geografisk med for eksempel Bornholm?

»NATO havde selvfølgelig brug for Grønland, men ifølge Bent Jensens bog kunne de altså gøre, hvad de ville på Grønland, fordi vi havde underskrevet en aftale, der gav dem lov til at have base der, uden at vi kunne gøre indsigelser. Grønland var helt afgørende. Danmark var selvfølgelig også vigtig, og derfor skar det uden tvivl også NATO i hjertet, at der var en så lille forståelse op i gennem 80’erne for sikkerheden og forsvaret fra Danmarks side«.

– Nu kom det jo heldigvis aldrig så vidt, at Danmark blev smidt ud af NATO. Men mener du, man kan fremskrive historien og sige, at Danmark ville blive smidt ud, hvis fodnotepolitikken havde fortsat?

»Det ville i så fald være kontrafaktisk historie, men det, Bent Jensen siger, er, at vi er heldige at blive reddet af gongongen allerede i 1987, hvor Sovjet allerede var på tilbagetog. Men de propagandistiske ting fra venstrefløjen og socialdemokraterne fortsatte selv efter, at Sovjetunionen havde opgivet og var på retræte. Så vi er ude i en absurd forestilling, hvor venstrefløjen, støttet ikke mindst af Dagbladet Information, befandt sig i en fantasiverden, som selv ikke Sovjetunionen til sidst troede på«.

Op til kunsten at dokumentere

– I den forbindelse giver Bent Jensen jo fredsbevægelsen en del af skylden for udviklingen. Hvad tænker du om Bent Jensens vurdering af Fredsbevægelsens indflydelse på fodnotepolitikken?

»Det synes han jo at argumentere godt for. Så er der selvfølgelig en masse gråzoner, hvor tolkningen af kilderne kan være vanskelige. Her vælger Bent Jensen at tolke kilderne i den retning, at Fredsbevægelsen havde en stor indflydelse og var en betalt frontorganisation. Men det skal også med, at der var en tidsånd, hvor masser af unge mennesker lod sig lokke af tidsidealerne og lovningen om paradissamfund. Tidsånden er jo ikke noget, dokumenterne kan vise. Det kræver en stor forfatter eller en stor filmmand.

Tidsånden i 70’erne tilsagde, at man støttede disse venstreradikale tanker og kommunistiske regimer og bevægelser. Og Information spillede med på de her præmisser om en fantasiideologi, hvor man med vold kunne nå frem til paradisiske tilstande, hvilket jeg synes, de skal kritiseres for. Men selve tidsånden er svær at dokumentere. Ikke bare for Bent Jensen, men for os alle. Derfor må det være op til kunstnerne«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johan Nielsen

Når Blüdnikov præsenterer sig som historiker, ville det være ønskeligt, om hans kommentarer også demonstrerede en historikers professionalisme
Når det er sagt, skal det dog også medgives, at Blüdnikov i de foreliggende kommentarer, der anbefaler Bent Jensens i min optik til det yderste tvivlsomme "forskningsresultater", er rimeligt afdæmpet, i det mindste i forhold til Bent Jensens polemiske facon.
Det er ikke for den professionelle historiker - eller for den sags skyld ditto journalist - tilstrækkeligt, at "Bent Jensen dokumenterer med en lang række arkiver og dokumenter, som vi ikke har set før..."
Brug af nyt materiale er kun interessant, hvis det sker kildekritisk og inden for analytiske rammer, hvor flere muligheder afprøves.
Bent Jensen har hverken mere eller mindre valide resultater end DIIS rapporten - som stort set når frem til de modsatte vurderinger.
Blot er Bent Jensen mere polemisk og personfikseret.
Men det er faktisk ikke dyder, som man bliver en god forsker af - i det mindste ikke, hvor jeg har mit virke som historiker.

Niels Engelsted

Landets sikkerhed var truet blandet andet på grund af "venstrefløjens...meget vellykkede informationsindsats over for offentligheden."

Uha, da, da. Det er godt, at man takket være trofaste medier og tv-stationer har stoppet denne informationstrussel mod den vestlige verden, Nato og USA.

PS. Ordet information refererer ikke til herværende dagblad, der bestemt hører til blandt de trofaste trods Blüdnikovs insinuationer.