Læsetid: 3 min.

Ti år med formidlingspligt

Jubilæet blev markeret ved et symposium – men hvor var journalisterne, og hvor var forskerne?
24. marts 2014

For få uger siden lagde TV 2 hus til et symposium om videnskab, formidling, journalistik og spin. Danske Videnskabsjournalister og Akademiet for de Tekniske Videnskaber tog med arrangementet et behjertet initiativ. De ville gøre status efter ti år med lovfæstet formidlingspligt på universiteterne. Samtidig lagde de op til et kritisk blik på universitetsverdenens kommunikationsafdelinger. Arrangørerne interesserede sig for, hvad der er ’spin’, hvad der er ’formidling’, og hvad der er ’journalistik’. Alt sammen vældig betimeligt – og nu kommer så det ejendommelige: Salen var pænt fuld, men der var så godt som ingen journalister eller forskere til stede. Deltagerlisten var domineret af såkaldte kommunikatører, ansat i forskellige institutioner og organisationer, der hver for sig ønsker at synliggøre og profilere deres forskning.

Dette står tilbage som den væsentligste, om end formentlig utilsigtede konklusion fra forsøget på at gøre status: Alt imens medierne oversvømmes af ekspertudtalelser om stort og småt, om kontroversielt og banalt, oplever øjensynlig hverken journalister eller forskere det i dag som hovedregel som deres opgave at medvirke til at sikre kvaliteten af den offentlige samtale om videnskab og videnskabsrelaterede spørgsmål.

Populariseringslogik

Formidlingspligten er vel ikke ligefrem årsag til, at ligegyldighed og forskningsreklamer breder sig, men samtidigheden er næppe heller fuldstændigt tilfældig.

Den formidlingslogik, som ligger bag paragrafferne – og som også dominerer uden for paragrafmagernes kreds – er i sit udspring en populariseringslogik. Den bygger på en antagelse om, at der er et ’folk’ – populus – og så er der nogle, som står uden for dette ’folk’. Sidstnævnte har pligt til at berige førstnævnte, som per definition er uvidende og uden intellektuelle tilbøjeligheder og evner, med viden. Sammen med legitimeringsønsker skygger ideen om en kløft mellem ’vidende’ og ’uvidende’ ganske for fælles samfundsmæssige udfordringer og ansvar.

For forskere bliver pligten let en sur pligt, som forbindes med beklagelig, men nødvendig forfladigelse – jeg har set formidling beskrevet af en fremtrædende britisk forsker som en form for uomgængelig pornografi. For journalister kan det alligevel få en status som for ’klogt’ til at kunne være ’folkeligt’ eller ’populært’ – eller som noget, hvor man ikke kan arbejde kritisk uden at risikere at forstyrre sit forhold til ekspertkilder. For universiteter og andre forskningsvirksomheder tilbyder pligten derimod en lejlighed til på samme tid at anprise egne varer og at fremstå som selve den lovmedholdelige dyd. Feltet bliver særinteressernes paradis.

Vilje til overfladiskhed

Paradoksalt er der i løbet af de ti år foregået en erosion af den form for intellektuel samfundsdebat, som ellers har været en del af dansk offentligheds- tradition, og som akademikere kan bidrage til som vidende og indsigtsfulde fagpersoner.

En sådan praksis forudsætter en samfundsmæssig dimension, som hverken har at gøre med statslige styrings- og kontrolformål eller er begrænset til lukkede menigheder og selvtilstrækkelige interessefællesskaber, og som hver enkelt journalist og forsker kan opleve at have medansvar for. Den kan ikke passes ind i en formidlingslogik, der har rødder i forestillinger, som placerer det videnskabelige uden for det samfundsmæssige, og som kun vil have upersonlig viden – eller udsagn, der er udklædt sådan – fra forskere. En stærk vilje til overfladiskhed kendetegner desværre også samme logik. Ved dette jubilæum var der trods alt nogle, som gad forsøge at gøre kritisk status. Mon det også vil gælde om ti år?

Gitte Meyer er seniorforsker ved Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu