Læsetid 3 min.

Ti patientforeninger: Vi vil ikke stemples som psykisk syge

300.000 danskere lider af en såkaldt funktionel lidelse. Deres patientforeninger mener, at lidelserne er fysiske, men systemet giver dem prædikatet psykisk syge. Konsekvensen er, at patienterne bla. får dårligere forsikring og forringede pensionsordninger
»Vi kan jo se, at patienterne har fysiske lidelser, men vi må også konstatere, at den behandling, der hjælper, er psykiatrisk, men det betyder jo ikke, at vi ikke taler med om patienternes individuelle lidelser,« siger Professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital.

»Vi kan jo se, at patienterne har fysiske lidelser, men vi må også konstatere, at den behandling, der hjælper, er psykiatrisk, men det betyder jo ikke, at vi ikke taler med om patienternes individuelle lidelser,« siger Professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital.

Bo Amstrup.
22. marts 2014
Delt 6 gange

Fra piskesmæld til el-overfølsomhed og kroniske smerter. Viften af lidelser, der behandles på Center for Funktionelle Lidelser er lang. Men en rundringning Information har foretaget til ti patientforeninger, der repræsenterer mennesker med funktionelle lidelser, viser, at ingen af foreningerne anerkender at blive placeret i kategorien. Det medfører nemlig, at de behandles i psykiatrien, til trods for at de mener, deres symptomer er fysiske, forklarer formand i Foreningen for Kronisk Piskesmæld, Susan Stick.

»Det hjælper ikke at putte psykofamaka i folk med reelle skader, og vi synes, at centret skal holde fingrene fra vores patienter. Derfor anerkender vi ikke, at vi hører til under funktionelle lidelser,« siger hun.

Hun bakkes op af Charlotte Donna Kristensen fra Foreningen for Fibromyalgi.

»Vi ønsker ikke at blive behandlet i psykiatrien, når vi har en fysisk sygdom. Det tror jeg ikke, der er nogen med fysiske smerter, som ønsker,« siger hun.

En af de patientforeninger, der har haft held med at blive fjernet fra listen over funktionelle lidelser, er Foreningen for Bækkensmerter, fortæller formand Lene Pilegaard.

»Vi har aldrig været en funktionel lidelse, og vi er faktisk lige blevet slettet fra listen. Lige nu går det lidt for hurtigt med at gøre lidelser funktionelle, om ti år vil vi se tilbage og erkende, at vi var for hurtige på aftrækkeren, at vi ikke var forskningmæssigt langt nok fremme,« siger hun.

Fronterne trukket op

Onsdag offentliggjorde TrygFonden en rapport, der viser, at hver syvende dansker har en funktionel lidelse. Og mange er så syge, at de ikke kan arbejde. Udfordringer ved de funktionelle lidelser er, at lægevidenskaben ikke kender den præcise årsag til lidelserne, hvilket betyder, at patienterne ofte bliver kastebolde i det sociale system. Ved en høring onsdag formiddag blev fronterne trukket op. Med overlæge Per Fink og Center fra Funktionelle Lidelser på den ene side og patientforeningerne og deres medlemmer, læger og jurister på den anden.

Per Fink afviser imidlertid, at patienternes symptomer udelukkende er psykiske. »Lige nu bliver det et spørgsmål om, hvad vi kalder det, men det er ikke så enkelt. Vi kan jo se, at patienterne har fysiske lidelser, men vi må også konstatere, at den behandling, der hjælper, er psykiatrisk, men det betyder jo ikke, at vi ikke taler med om patienternes individuelle lidelser,« siger han.

Frygter for retsikkerheden

Et af de primære problemer for patienterne er, at deres lidelse betragtes som psykisk af systemet. Det betyder, at de er væsentligt dårligere stillet end personer med fysiske diagnoser, påpeger Bente Buus Nielsen, der er landsformand for patienter med irritabel tyktarm.

»Det forringer deres retsikkerhed og muligheder for at få udbetalt forsikring, og den hjælp de får på jobcentrene,« siger hun.

Næstformanden i foreningen for patienter med kronisk træthedssyndrom Cathrine Engsig siger: »Vi er allerede diagnosticerede af WHO, så vi kan slet ikke forstå, at Sundhedsstyrelsen giver lov til, at vi bliver skovlet over i psykiatrien, hvor patienterne er meget dårligere stillet.«

På Center for Funktionelle Lidelser kan overlæge Per Fink godt forstå patientforeningernes skepsis.

»Jeg tror, det er, fordi nogle tror, at det er noget rent psykisk, og nogle sætter det psykiske sammen med, at det skulle være indbildt. Det er ikke korrekt, men en af mine patienter var forleden på socialkontoret, der sagde, at hun skulle tage sig sammen, og det er måske en forklaring på, at der er nogen, som helst ikke vil have diagnosen,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Christina Mørch
    Christina Mørch
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
Pia Qu, Ervin Lazar, Christina Mørch og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg ville ønske, den artikel havde indeholdt den dobbelte mængde information om baggrunden, om behandlingen, om diagnosticeringen og om, hvilke konsekvenser det har, at man giver folk en gummi-diagnose i psykiatrien istedet for at koncentrere sig om fysikken.

Jeg føler mig underinformeret.

Enriquo Longo, Jørn Andersen, Ervin Lazar, lars abildgaard, Birte Lambjerggaard, Carsten Søndergaard, Christina Mørch, Heidi Larsen, Tue Romanow, arne poulsen, Anne Eriksen, Jesper Hansen, Erik Pørtner Jensen , Filo Butcher, Dana Hansen, bente-ingrid bruun, Karsten Aaen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Vind

Sygdommen ME er en immunologisk/neurologisk sygdom, hvor der foregår intensiv forskning i udlandet. Der er ingen tvivl om at ME er en somatisk (fysisk) sygdom. Så jeg forstår slet ikke hvorfor Danmark bruger krudtet på at diskutere om det er en funktionel (psykisk) lidelse.
Ved at kalde ME en funktionel lidelse får patienterne ikke adgang til den lægelige og medicinske behandling, som kan give dem en bedre livskvalitet, og som i bedste fald kan forhindre at en patient bliver kronisk syg af ME, hvis der handles hurtigt. Det er ikke korrekt at psykisk behandling hjælper ME patienter.
Jeg indrømmer at det er kompliceret at diagnosticere og behandle ME, men fordi noget er svært kan vi ikke bare lade som om det ikke eksisterer, og lade patienterne betale prisen med deres liv.

Jørn Andersen, Elisabeth Andersen, Birte Lambjerggaard, Tue Romanow, Anne Eriksen, Erik Pørtner Jensen , Hanne Koplev, Karsten Aaen, Tove Stenersen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Vind

ME (Myalgic Encephalomyelitis ) er det officielle navn for det der tidligere blev kaldt Kronisk Træthedssyndrom.
Der er udarbejdet to internationale guidelines for sygdommen, se links.
Sidste år spurgte jeg Sundhedsstyrelsen, hvorfor de ikke implementerer disse udenlandske veldokumenterede vejledninger til ME. Sundhedsstyrelsen fralagde sig ansvaret og svarede at vejledningerne skal implementeres via de faglige miljøer. Jeg ringede derfor til Sundhedsstyrelsen for at forklare, at der ikke er nogle faglige ME specialister i Danmark, som kan implementere vejledningerne. Efter lidt snak fik jeg så at vide at jeg kunne henvende mig til Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser (FFL).
Jeg ringede så til FFL og spurgte om de ville implementere vejledningerne, men jeg fik at vide, at de faktisk ikke tror på det, der står i vejledningerne (selvom de er udarbejdet af ME specialister der repræsenterer mere end 12 lande og som tilsammen har diagnosticeret og/eller behandlet mere end 50000 ME patienter).
Jeg spurgte, om der i virkeligheden ikke er tale om to forskellige sygdomme - en som FFL åbenbart er eksperter i og en som de udenlandske ME specialister er eksperter i - men dette blev blankt afvist af FFL!
Nu har FDA (USAs Food and Drug Administration) også meldt sig på banen, og der er ved at blive udarbejdet en vejledning til udvikling af lægemidler for behandling af ME, se link.
Så lad os nu få aflivet den myte at ME er noget uforklarligt psykisk noget. Lad os i stedet implementere de internationale guidelines, og sørge for at uddanne vores læger og sundhedspersonale, så ME patienter kan få de optimale vilkår.

http://sacfs.asn.au/download/me_international_consensus_primer_for_medic... http://www.iacfsme.org/portals/0/pdf/primerfinal3.pdf
http://www.fda.gov/downloads/Drugs/GuidanceComplianceRegulatoryInformati...

Birte Lambjerggaard, Carsten Søndergaard, Christina Mørch, Anne Eriksen, Erik Pørtner Jensen , Karsten Aaen, Tove Stenersen og Helle Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Nielsen
Helle Nielsen

Begrebet "funktionelle lidelser" medfører endnu en ulempe for patienterne. Idet Myalgisk encephalomyelitis (ME) anses for en funktionel lidelse, er der ikke megen interesse for forskning i DK i de biologiske årsager til sygdommen. Der foregår spændende forskning i ME i udlandet. Norge investere nu 22,5 million kroner i et fase 3 forsøg i afprøvning af medicinen Rituximab mod ME. Medicinen anvendes normalt til cancer og autoimmune sygdomme. Lægen Maria Gjerpe som arrangerede en stor indsamling til forskningen, skriver på sin blog om det forestående nye studie: "Rituximabstudies – an update" http://mariasmetode.no/2014/03/rituximabstudies-an-update/ Maria Gjerpe har selv modtaget Rituximab behandling for ME og er nu erhversaktiv. Også Australien er langt fremme med ME forskningen. Griffith Universitet har oprettet et stort forskningscenter: "Our mission is to perform world class biomedical research that will contribute to the understanding of myalgic encephalomyelitis (ME) and chronic fatigue syndrome (CFS) through the identification of physiological mechanisms and biomarkers." http://www.griffith.edu.au/health/national-centre-neuroimmunology-emergi... Spørgsmålet er om ME patienter skal afvente, at den udenlandske forskning finder årsagen til sygdommen, førend ME kan slettes fra listen af "funktionelle lidelser"?

Birte Lambjerggaard, Carsten Søndergaard, Erik Pørtner Jensen , Karsten Aaen, Tove Stenersen og Vibeke Vind anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

I denne forbindelse er det særlig mistænkeligt, at den ny offentlighedslov nu vil undtage fra aktindsigt:

"vurderinger af en sags faktiske grundlag inklusive faglige vurderinger og prognoser"

http://www.information.dk/491121

Netop sådanne tvivlsomme faglige vurderinger bliver brugt til afvisning af langtidssyge.

Falske oplysninger fra een myndighed til en anden er i princippet omfattet af straffelovens § 162-63:

"Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."

"Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."

Flere eksempler på brug af falske beslutningsgrundlag til afledning fra legemlige sygdomme:

http://arbejderen.dk/kronik/fra-piskesm%C3%A6ld-til-psykisk-syg

Carsten Søndergaard, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Stemples som psykisk syge. Uha, tænk sig at nogle kunne tro i hørte til den gruppe.
De psykisk syge har jo fortjent de dårligere forsikringer og forringede pensionsordninger, det er jo ikke det der er problemet, men det skal da ikke omfatte ordentlige mennesker som jer.

Henrik Wagner, Martin Madsen, Helle Winum, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Filo Butcher, Dana Hansen, Simone Bærentzen og Rune Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Aagaard

Et af de primære problemer for patienterne er, at deres lidelse betragtes som psykisk af systemet. Det betyder, at de er væsentligt dårligere stillet end personer med fysiske diagnoser, påpeger Bente Buus Nielsen, der er landsformand for patienter med irritabel tyktarm.

»Det forringer deres retsikkerhed og muligheder for at få udbetalt forsikring, og den hjælp de får på jobcentrene,« siger hun.

Hvorfor er det lige, psykisk syge skal stilles ringere end andre syge?

Pia Qu, Kirsten Andersen, Henrik Wagner, Martin Madsen, Helle Winum, Josephine Lehaff, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lars A. Bruun, Lise Lotte Rahbek, Dana Hansen, Tove Stenersen, Simone Bærentzen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev

Høring om funktionelle lidelser den 19. marts 2014:
http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Sun...
Programmet for høringen ses her:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/269/1332470.pdf
Praktiserende læge Stig Gerdes indlæg fra høringen ligger i skriftlig form her: (scroll lidt ned). https://www.facebook.com/IKlemmeIDetKommunaleSystem
Spørge-runden var ikke specielt interessant, men iagttagelse af Per Fink´s adfærd, under besvarelse af spørgsmål, giver, set med mine øjne, en vis mistanke om, at Per Fink måske er placeret på den forkerte side af skrivebordet indenfor psykiatrien.

Enriquo Longo, Birte Lambjerggaard og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simone Bærentzen
Simone Bærentzen

Denne artikel syder af en underliggende accept af at det er i orden og selvfølgeligt at mennesker med psykiske sygdomme behandles dårligere end mennesker med fysiske:

"Ingen med fysiske smerter ønsker at blive behandlet i psykiatrien" på trods af det, bliver de "skovlet over i psykiatrien, hvor patienterne er meget dårligere stillet." Det må sør'me være ækelt!

Hvad med i stedet at skrive om det problematiske i at 'funktionelle lidelser' OG psykiske lidelser udløser dårligere retssikkerhed, lavere pension, dårligere muligheder for at få forsikring og hjælp på jobcentre, i stedet for at sparke nedad?

Vivi Rindom, Kirsten Andersen, Rune Aagaard, Martin Madsen, Helle Winum, Josephine Lehaff, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tove Stenersen
Tove Stenersen

Vi med ME ønsker selvsagt ikke å bli satt i bås med mennesker med psykiske sykdommer, ettersom de blir behandlet meget dårlig og alle deres fysiske symptomer blir sett bort fra, da alt er "psykosomatisk". Kanskje legene skulle se litt bedre etter, kanskje også de psykiske sykdommene faktisk er somapsykotiske? Mennesker med psykiske sykdommer blir sett ned på og de har alle mulige fysiske problemer, som skjelvninger, mageproblemer, smerter, søvnløshet osv, men det blir helt sett bort i fra. Psykiatrien har en merkelig logikk: Det psykiske har oppstått pga din slemme mor, du må enten ta deg sammen og tenke deg frisk eller ta den her pille. Hvordan en pille kan hjelpe mot en idé vet jeg ikke. Psykofarmaka er også meget farlig og folk med psykiske sykdommer dør ofte 15 år tidligere enn andre.
Her er litt forskning på mikroflora, vitaminmangel, virus og annet som kan gi psykisk sykdom:

http://taansvarfordegselv.wordpress.com/2013/04/18/forskning-pa-psykiatri/
http://psychcentral.com/news/2013/08/22/in-young-kids-junk-food-linked-t...
http://tidsskriftet.no/article/2965717 betennelse og bipolar lidelse
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23299933 Selvmord og betennelser
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23266538 Depresjon og betennelse
http://www.independent.co.uk/news/science/cat-parasite-toxoplasma-uses-t... Toxoplasmosebehandling mot selvmord?
http://www.independent.co.uk/news/science/toxoplasmas-links-to-schizophr... Toxoplasmose og kognitive evner, samt shcizofreni og bipolar

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3006182/ H. Pylori og angst
og mange fler , men jeg stopper her

Birte Lambjerggaard, Anne Eriksen, Erik Pørtner Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Olsen

Lars Bo Jensen skriver :
22. marts, 2014 - 15:51
Stemples som psykisk syge. Uha, tænk sig at nogle kunne tro i hørte til den gruppe.
De psykisk syge har jo fortjent de dårligere forsikringer og forringede pensionsordninger, det er jo ikke det der er problemet, men det skal da ikke omfatte ordentlige mennesker som jer.
-

Ja, Lars Bo Jensen, det ER et stempel og det HAR konsekvenser .
Det er simpelt hen for plat at du laver den kortslutning at fordi man er imod at folk stemples som 'psykisk syge' så skulle man synes det er OK at de der rent faktisk ER psykisk syge behandles som skidt ..

Tove Stenersen, Birte Lambjerggaard, Tue Romanow, Anne Eriksen, Erik Pørtner Jensen , Lise Lotte Rahbek, Dana Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for bente-ingrid bruun
bente-ingrid bruun

Det er ikke godt med misinformationer, og her er lidt korrektioner. Når Ditte Jensen skriver, at patientforeninger repræsenterer mennesker med funktionelle lidelser, så er det forkert. De repræsenterer mennesker med forskellige somatiske dvs. fysiske sygdomme. Desværre arbejder liaisonpsykiater Per Fink og TrygFonden ihærdigt på at konvertere disse fysiske sygdomme til funktionelle lidelser, der ganske som BDS, Bodily Distress Syndromes ikke er anerkendte WHO ICD-10 diagnoser, men som hører under området Psykosomatisk Medicin - på dansk kaldet Liaisonpsykiatri, der ikke må forveksles med den klassiske psykiatri, der beskæftiger sig med de store psykiske sygdomme som schizofreni og depressioner. På høringen omtalte praktiserende læge Stig Gerdes funktionelle lidelser som Kejserens nye klæder, og han vurderede, at Per Fink er en af de snu skræddere, mens Kejseren er de som kan tjene penge på funktionelle lidelser ( f.eks. medicinalindustrien) og de forsikringsselskaber som ønsker at spare penge (f.eks. Trygfonden, der har bevilget 100 mio. kr. til forskning vedrørende funktionelle lidelser. Hertil kommer stat, regioner og kommuner der er med på denne besparelsesvogn. Advokat Keld Parsberg talte på høringen om et angreb på patientsikkerheden og retssikkerheden, og jeg kan tilføje, at praktiserende læger sætter deres troværdighed på spil, når de rubricerer syge mennesker med liaisonpsykiatriske "diagnoser". Ved fejldiagnosticering og fejlbehandling er det muligt at klage til patientombuddet, www.patientombuddet.dk Det er ikke rigtigt at funktionelle lidelser er en folkesygdom, således som Anders Hede fra TrygFonden netop har meldt ud om.

Birte Lambjerggaard, Carsten Søndergaard, Christina Mørch, Tue Romanow, Lars Olsen, Lise Lotte Rahbek og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Beier
Henning Beier

Psyket består af en masse forskellige kropsfunktioner. Uden kroppen skulle der ikke findes noget psyke. Man kan bare få psykiske symptomer hvis der er fejlagtige funktioner i kroppen. Derfor er psykiske sygdomme kropslige. At de i mange tilfælde er mer følsomme for psykosocial stress end de kropslige sygdomme betyder ikke at de ikke er kropslige. Det betyder bare at de psykiske sygdomme kommer fra de dele af vores hjerne som er specialiserede på de sociale funktioner.

Vår fordøjelse er også en kropsfunktion og den er også følsom for påvirkning fra miljøet. Hvis man spiser sager som man ikke kan tåle kan man blive syg, lige som de psykiske funktioner kan bryde sammen hvis de belastes for hårdt, særlig hvis der foreligger en svaghed i form av forandret funktion i nervesystemet.

Det ville være en sand lykke hvis vi kunne få adskillelsen mellem psykisk og kropsligt bort. Der findes da heller ingen kropslig sygdom som ikke også har symptomer som vi normalt kalder psykiske. Man bliver deprimeret når man bliver forkølet. Man får angst hvis man har hjerteinfarkt etc. Ved de fleste psykiske sygdomme findes der også kropslige symptomer for eksempel motoriske forandringer. Mange patienter med psykiske sygdomme har også smerter. Patienter med psykiske sygdomme har en enorm overdødelighed i kropslige sygdomme, men det ser man automatisk som et "livsstilsproblem" og lægger dermed skylden på patienterne.

Selvfølgelig må man ikke bortse fra at en del av de mediciner som vi anvender indenfor psykiatrien kan give kropslige sygdomme, men billedet er ikke helt så enkelt som man først kan forledes til at tro. Den tyske psykiater Kraepelin beskrev for eksempel allerede ved det 20- århundredets start at patienterne ofte gik frygtelig meget op i vægt. Den gang fik de ikke medicin. Vi kan ikke frikende medicinerne, men vi må heller ikke skylde alt på dem, for da ignorerer vi at der ikke findes nogen kropslige sygdomme som 1) er så almindelige, 2) rammer så unge mennesker og 3) er så dødelige som de sygdomme vi kalder psykiske.

Når dette er sagt bør det stå klart at jeg anser at de funktionelle lidelser heller ikke er psykiske. En funktionel lidelse er en lidelse hvor man ikke kan konstatere nogen forandring i kroppens anatomi eller funktions som man anser sig kunne knytte til de aktuelle problem. Mange gange vil der måske være små forandringer i blodprøverne som man dog ignorerer for de er "klinisk insignifikante".

Ind imellem havner man i kø når man kører på motorvejen. Det kan ske på grund av en ulykke eller vejarbejde. Det modsvarer hvad vi i dag anser være en kropslig sygdom. Andre gange findes der ingen anden årsag end at vejsystemet er overbelastet og køerne opstår spontant. Man ser ingen forandring i vejsystemet. Det modsvarer en funktionel lidelse. Alle som har prøvet det, ved at det ikke spiller nogen rolle hvad køen beror på. Trafikken står under alle omstændigheder stille.

Simone Bærentzen, Ervin Lazar, Lone Sæderup, Anne Eriksen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg giver Lars Bo Jensen ret i at det er problematisk med denne artikel at den åbenbart accepterer denne streg i sandet, der hedder "funktionelle lidelser". Svineriet er nemlig ikke om den ene eller anden sygdom ligger på den ene eller anden side af stregen, men at stregen overhovedet findes!

Der burde, i et moderne demokratiske retssamfund, slet ikke eksistere sådan en skillelinje mellem psykiske og fysiske lidelser, endsige at denne adskillelse har betydning i forhold til retssikkerhed mht. serviceloven og medicinske behandlingsmuligheder.

Jeg kan huske at der har været lidt trara for et, to år siden, da begrebet "funktionelle lidelser" for første gang kom på bordet og blev betragtet, mildest talt, som kontroversielt.

Så blev der stille igen, og jeg var slet ikke klar over, at det virkelig blev indført! Det virkede så grotesk denne gang, at man skulle oprette sådan en apartheid for syge mennesker! Det skulle da være selvsigende at alle syge mennesker bliver behandlet som syge, og ikke nogle som halv-syge. Jeg kan huske at der i serviceloven udtrykkelig var skrevet at man skulle behandles ens, uanset om ens lidelse var psykisk eller fysisk.

Gælder det ikke længere?

Åbenbart ikke, fordi det har jo hele tiden været meningen med at indføre begrebet "funktionel lidelse"

Tænk, at de virkelig gjorde det, og under en socialdemokratisk ledt regering!

Endnu mere grotesk bliver det jo når det drejer sig om smerterelaterede sygdomme. De fleste sygdomme er jo i den ene eller anden forstand forbundet med smertesymptomer, dvs. det er oftest smerter der afgør ens arbejdsevne eller mangel på samme. Også her skelner man mellem fysisk smerte og psykisk (psykosomatisk) smerte, hvilket er absurd i den forstand at alle smerter opleves mere eller mindre samme sted i hjernen, uanset årsag. Psykosomatisk betinget smerte er altså lige så virkelig for patienten som smerte der skyldes et snitsår og når der er tale om kronisk smerte så medfølger der tilmed en række psykiske symptomer, som depression, angst og lav selvværd.

Danmark ligner mere og mere en bananrepublik i Absurdistan.

Enriquo Longo, Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard, Christina Mørch, arne poulsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

Hvor mange med ME, fibromyalgi har overlæge Per Fink fra det statsfinancerede Center for Funktionelle Lidelser helbredt eller skaffet tilbage til en normal tilværelse? Ingen tvivl om at ro, samtale/haveterapi og generel lydhørhed over for den enkels sygdomsbillede kan lindre (alle) sygdomme, men den egentlige sygdom vil stadig være tilstede.

Det kan anbefales alle at læse denne danske introduktion omkring hvor langt forskningen pt er kommet.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Kan man ikke forklare eller forstå noget, så det "psykisk"! Sådan har det været i mange år, men i Danmark rider man ikke samme dag, man sadler.
Sådan noget som "helhedssyn" er også volapyk for det offentlige. Vi skal sandelig ikke tro på udenlandske undersøgelser, vi ved bedst!
Tak for mange link og oplysninger...

Tove Stenersen, Birte Lambjerggaard, Carsten Søndergaard og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Problemet er jo ikke at man kalder det "funktionelle lidelser" eller "psykisk"men at man at man bruger "diagnosen" til at stille folk ringere end andre.

Simone Bærentzen, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Ja, vi de psykiske syge bliver behandlet som anden klasse borger, uden de rettigheder, som andre få.
Vi kan og bliver dømt for ting, ingen andre bliver dømt for, og det ofte tidsbestemte domme.
Vi bliver ikke tage alvorligt af det offentligt system, men bliver ofte talt ned til, ud fra devisen, vi ved bedre.
Vi påtvinge en behandling, der er skadeligt for os, under
trusler om, at de eller vil tage vores børn, sygpenge, o.s.v.
Vi har svære ved at tegne en forsikring, og skal ofte betale en højre pris for den, hvis det lykkes at tegne en.
Vi har svære ved at få en bolig, idet vi ikke er ønske, af mange udlejer.
Såsom medlem af LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidlige Psykiatribrugere) landsledelse forstår jeg godt, at folk med andre sygdomme kæmper imod, at blive stempel som psykiske syg!
At medicinindustrien forsøger, at gøre endnu flere psykisk syge, for det er her, der er penge at tjene, og desværre er det sådan, at få udbetalt erstatning, for fejlslagen behandling, er næsten umuligt.
Lægerne udskriver mere end gerne medicin, der lægger langt ud over, hvad sundhedstyrelsen anbefalinger, uden at det har fået konsekvenser, for lægerne, også når medicinen medfører dødsfald.
Så fra mig, held og lygge med jeres kamp, for at blive fri, for medicinindustrien stempel, som psykisk syg.
Erik Thomsen
Medlem af LAP landsledelse

Tove Stenersen, Jørgen Malmgren, Lars Olsen, Pia Qu, Anne Eriksen, Carsten Søndergaard og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Wedege

Når borgernes rettigheder indskrænkes, når liaisonpsykiatrien konverterer en anerkendt somatisk diagnose til den psykiatriske og ikke who-anerkendte "funktionelle lidelser", så hænger det konkret sammen med, at Per Fink og hans forskningsklinik har opfundet en generel prognose for den samlede patientgruppe af funktionelt lidende. Den prognose lyder, at patienter med funktionel lidelse har gode chancer for at komme sig. Derfor hænder det, at en reumatolog siger til en patient med fibromyalgi, at patienten ikke vil kunne komme sig. Liaisonpsykiateren siger: "Ork jo, lykkepiller, meditation, psykologsamtaler. Det siger vores forskning, virker." Og en patient med en god prognose kan jo ikke bliver anerkendt som invalid. Derfor kan kommune og forsikringsselskab med liaisonpsykiaterens vurdering afvise, hvad reumatologen for eksempel konkluderer på vegne af patienten med kroniske smerter.

Når Trygfonden og Lundbeckfonden har postet et svimlende millionbeløb i den konstruktion, så er det ikke svært at se, hvad incitamentet er. Heller ikke for de kommuner, som kobler sig på og henviser syge borgere til liaisonpsykiatri.

bente-ingrid bruun, Tue Romanow, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Birte Lambjerggaard og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

Ved det såkaldte "kronisk træthedssyndrom" er et af symptomerne, at trætheden hurtigt tiltager ved fysisk aktivitet.

Dette symptom kan være forårsaget af en infektion.

Personer, der oplever dette symptom bør derfor prøve med infektionsbekæmpende midler - f. eks. bukkehornsfrø.

Desuden kan der være tale om en virkning af ilt eller iltradikaler.

Derfor bør man teste om symptomerne mildnes af antioxidanter - som C-vitamin eller appelsin.

Hvis disse tests mindsker symptomerne, kan man fortsætte med et større udvalg af antioxidanter og infektionshæmmende midler.

Hvis sygdommen opfører sig som en infektion, vil det selvfølgelig være uvidenskabeligt at behandle den som psykisk.

Enriquo Longo, Vibeke Vind og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birte Lambjerggaard
Birte Lambjerggaard

Til Lars Bo Jensen - det handler ikke om, at nogle ikke må tro, at patienterne hører i den gruppe, der har psykiske sygdomme, men om, at hvis patienter med fysiske sygdomme indføjes under psykiske sygdomme, så risikerer de fejbehandling. Og selvfølgelig skal alle syge behandles lige, uanset om det drejer sig om psykiske eller fysiske tilstande.

Brugerbillede for Birte Lambjerggaard
Birte Lambjerggaard

Tak til Information for at se på "funktionelle lidelser " på en mere kritisk måde, end det har været tilfældet med flere andre medier. Fint, at patientforeningerne her også har fået lov til at oplyse om, at "funktionelle lidelser" ikke er en anerkendt diagnose/ begreb under WHO. Det handler om, at nogle åbenbart magtfulde psykiatere har ændret en række anerkendte fysiske sygdomme til psykiatriske tilstande. Jeg håber, at næste skridt vil være en artikel, hvor vi ikke - som sædvanlig - får Per Finks udtalelser om funktionelle lidelser (som er hans egen opfindelse), men nu får lov til at læse om den kritik, der rettes mod FFL/ Per Fink m. fl. med hensyn til disse såkaldte funktionelle lidelser. Der har netop været høring i Folketingets sundhedsudvalg den 19. marts 2014 angående denne kritik, der kom fra rigtig mange patienter, patientforeninger, læger og jurister. Praktiserende læge Stig Gerdes, Kiropraktor, lektor og ph. d. Lars Uhrenholt, speciallæge dr. med. Henrik Isager, advokat Kjeld Parsberg og professor/ overlæge Peter Bytzer fremlagde denne kritik. Nogle af de politikere, der var til stede tog kritikken alvorligt og vil gå videre med spørgsmål til sundhedsministeren.
Det ville desuden være meget ønskeligt, at der igen blev sat fokus på sagen om Karina, en patient, der blev tvangsfjernet og tvangsindlagt - angiveligt med forbindelse til funktionelle lidelser.
https://www.facebook.com/stopfunktionellelidelsernu?ref=ts&fref=ts#!/IKl...
https://www.facebook.com/stopfunktionellelidelsernu?ref=ts&fref=ts#!/sto...

Erik Pørtner Jensen , bente-ingrid bruun, Tue Romanow, Anne Eriksen, Hanne Koplev og Vibeke Vind anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michal Bagger
Michal Bagger

Rehabilitering, Recovery og andet godt fra vores vidunderlige sundhedsindusti.

Rehabilitering er blevet det nye sort. Startende med udgivelsen af hvidbogen fra Marselisborg centret, hvorefter det har spredt sig som en lynild over det ganske land. Begrebet stammer oprindeligt fra WHO og intentionen med begrebet er egentlig ganske fint i sit udgangspunkt. Det var faktisk så fint at en gruppe danskere så et gigantisk udviklings potentiale i det, men det skulle bare lig twistes og tweakes lidt så det kunne udnyttes maksimalt i danmark.
I bund og grund går det ud på at man placerer hele ansvaret for borgerens sygdom på borgeren selv og allerede her er der gevinst. For når den "professionelle" behandler spørger borgeren/patienten om, hvor galt de selv synes det stå til? Ja så er der rigtig mange der vil svare at det er måske ikke så galt, fordi man vil jo ikke være til besvær, eller ligefrem være en byrde for den hårdt prøvede sundhedsindustri. Og da hele øvelsen går ud på at borgeren/patienten skal bringes hurtigst muligt tilbage til arbejsdmarkedet, eller for de ældre tilbage til en selvhjulpen tilstand, ja så giver det sig selv at et højere start niveau er en god begyndelse, og meget er vundet der. Dette bliver så yderligere forstærket af, at borgeren/patienten bliver direkte adspurgt om pårørende, venner og bekendte kan støtte og hjælpe med rehabiliteringen. Dermed skal borgeren/patienten ikke blot tænke på om vedkommende er en byrde for den hårdt prøvede sundhedsindustri, nej der skal også tænkes på om man er en byrde for pårørende, venner og bekendte. Og det er jo borgeren/patienten selv, der er ansvarlig for rehabiliteringen.
Misbrugen af begrebet kørte så helt af sporet da det også blev indført i beskæftigelsesindustrien. Her kan jo henvises til Mette Frækkeriksens seneste genialitet med, at kontanthjælpsmodtagerene netop skal hjælpes af pårørende, venner og bekendte…

Der er så visse kommuner der er gået et skridt videre, og har bekendt sig til Recovery bevægelsen. Det forstår man jo godt, fordi der er nærmest ikke den sygdom eller den skavank denne bevægelse og denne tilgang ikke kan kurere. Man kan uden den store fantasi med lethed se det som enhver kommunal politikers våde drøm, og at de derfor naturligvis hurtigst muligt vil søge Recovery orienteringen implementeret i hele organisationen/kommunen.
I første omgang er Recovery tilgangen tiltænkt psykiatriske og socialpsykiatriske patienter, og det forstår man jo også godt, idet disse netop er nogle af de mest udgiftstunge borgere i enhver kommune. Så når nu man har mulighed for at se mirakuløse helbredelser (Recovery/at komme sig) fra ellers hidtil antaget uhelbredelig sindsygdom, ja så er det da ikke så lidt af en drøm. Drømme, håb og TRO, der er netop det Recovery bevægelsen handler om, og går helt enkelt fortalt ud på at patienten erkender sin håbløshed, bliver klar over at der et håb om bedring og dernæst forbereder sig på en rejse mod helbredelse, hvorunder patienten søger og finder stærke sider i sig selv, så patienten kan vokse i selverkendelse og kan træde ud af sygdommen og leve det "gode selvforsørgende liv". Dette skal naturligvis ske med hjælp og støtte fra pårørende, venner og bekendte, fordi hvilke pårørende ønsker ikke at se deres nærtstående helbredt fra denne modbydelige sindsygdom.
At Recovery bevægelsen i dens tilgang til borgerne/patienterne ligger et sted mellem anonyme alkoholikere og scientology det fortælles der ikke rigtig noget om, og man skal faktisk søge på engelssprogede sider for at finde en kritisk tilgang til bevægelsen. Det hjælper nemlig ikke meget at spørge tilhængerne/medarbejderne, idet de er trænede i at glide af på kritik. Skulle man driste sig til at spørge om, hvordan det ligger med videnskabelige beviser… Vil man med alt overvejende sansynlighed blive mødt med en stribe succeshistorier, og har man succeshistorier, hvad skal så med videnskab?

Succeshistorier kunne meget vel tænkes, at være præcis hvad tryllekunstneren og de funktionelle lidelsers prædikant PF går og drømmer om. For så vidt vides så har trylleriet med diagnoser indtil videre ikke kunnet kurere en eneste patient.
For de interesserede kan det anbefales at kigge på sagen med den unge pige Karina Hansen fra Holstebro, der efter godt 1 år stadigvæk er indlagt på Hammel Neurocenter, hvor Nils Balle Christensen (NBC) med flere under spektakulær påstand om "nødret" overtog behandlingsansvaret af Karina Hansen.

https://m.facebook.com/JusticeForKarinaHansen

Her kan lidt mere info om tryllekunstneren og hans slæng:

http://svigtetidanmark.blogspot.dk/p/term-modellen.html

Anne Eriksen, Hanne Koplev og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det ender og begynder med penge...Når man bruger millioner på at forske i hjernen finder man forandringer, der kan sammenlignes med andre hjerner - men selve årsagen finder man ikke.
Selvfølgelig kan man finde et medikament til at modvirke symptomerne, men det er ikke nogen trøst, vel?
Omend meget medicin beror på netop det.

For nogle år siden havde jeg en bog "Den subjektive sundhed" skrevet af en østrigsk psykiater Wolfgang Smidbauer engang i 80`ne. Se Wikipedia (men det meste er ikke oversat)
Den fås ikke mere, men handlingen var den konkurrence der var om diagnosticeringen og specielt medicineringen i forskellige fag og producenter af medicin.
Den sidste bog, jeg har læst var Peter C. Gøtzche "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet"!
Ikke alle 450 sider - men den kan varmt anbefales.

Jeg har svært ved at se den danske sundhedsstyrelse og ministeren flytte meget jævnfør deres procedure og historie.
I virkeligheden skulle men samarbejde - læger og alternative behandlere - for at lære af hinanden. Det er forsøgt flere gange uden det store held. Heldigvis er mange læger og psykiatere overbevist om nødvendige ændringer, det er bare svært at se store ændringer, da det stadig havner i tidens store interesse: penge!

(Det er altid spændende om man har ramt rigtigt i striben!)

Brugerbillede for Martin  Rasmussen
Martin Rasmussen

Man har i de videnskabelige kredse forlængst forkastet den kartesianske skelnen mellem krop og sjæl. Dette er åbenlyst ikke tilfældet for politikere, forsikringsselskaber og endda patientforeningerne. Der er ingen tvivl om at en vis del af de patienter, der lider af fx piskesmæld og fibromyalgi, lider af dette grundet psykisk disposition. Men det er dræbende for hele diskussionen og forskningen i disse felter, at man ikke anerkender psykisk sygdom på linje med somatisk sygdom. Tidl. nobelprisvinder E. Kandel sagde (frit efter min hukommelse): alt hvad der sker i hjernen har en biologisk årsag. Dermed forstås at også psykiske symptomer kan forklares ud fra biokemiske processer og anatomiske forandringer, på linje med hvad vi kender fra den somatiske medicin. Det er vores alles ansvar - os der har forstået dette - i enhver henseende at viderformidle dette i privat og faglig diskussion.

Brugerbillede for Simone Bærentzen
Simone Bærentzen

Birte Lambjerggaard: "Til Lars Bo Jensen - det handler ikke om, at nogle ikke må tro, at patienterne hører i den gruppe, der har psykiske sygdomme, men om, at hvis patienter med fysiske sygdomme indføjes under psykiske sygdomme, så risikerer de fejbehandling."
Selvfølgelig er det dybt problematisk med fejlbehandling pga fejldiagnose, men det er altså ikke dét, der fokuseres på i artiklen. Tvært imod ligger fokus på at det er uretfærdigt at folk med en 'funktionel lidelse' bliver behandlet dårligere (bl.a. økonomisk og retsligt) fordi de bliver grupperet sammen med dem, der har psykiske lidelser. Der er ingen kritik af forskelsbehandlingen i sundhedssystemet, hvilket ellers kunne have været utroligt relevant i denne sammenhæng.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Martin Rasmussen,
Og hvad mener du er årsag til " biokemiske processer og anatomiske forandringer" ud fra et biologisk synspunkt?

Brugerbillede for Martin  Rasmussen
Martin Rasmussen

Hej Anne Eriksen.
Det kan ske på flere måder. Det er fx med piskesmæld vist at bestemte genetiske forandringer i et gen der koder for et enzym der har med stresshormoner at gøre, kan gøre at man lettere udvikler piskesmæld. Det er også højst tænkeligt at epi-genetiske forandringer( forandringer i hvordan gener omsættes til protein), kan indtræffe efter en stresssituation som fx et biluheld eller overfald. Anatomiske forandringer kan komme ved at synapser mellem hjernens celler styrkes og/eller svækkes i forbindelse med fx kroniske smerter, og dermed gøre at visse netværk i hjernen bliver mere aktive i den smerteramte patient end i den "raske". Alt i alt kan disse ting medføre en forskydning i den normale ligevægt der er i hjernen mellem inhibition og excitation.

Er du uenig i dette, og hvis ja, hvordan mener du så det skal forklares?

Brugerbillede for Claus Piculell
Claus Piculell

"Vi vil ikke stemples som psykisk syge"
- sikke da en sød og empatisk overskrift fra Informations redaktion!

Derudover har artiklen - eller rettere det danske sundhedsvæsen i artiklen - oplyst mig om endnu en ting, jeg var uvidende om:
At funktionelle lidelser ikke skulle være fysiske ... ;-)
- Ung må verden endnu være, som Nordahl Grieg skrev.
vh CP

Brugerbillede for Anne Eriksen

Hej Martin Rasmussen,
Det omvendte kan i lige så høj grad være tilfældet - at psyken påvirker kroppen - og sjælen har jeg forståelse for - men ikke lige her. Det er ved at blive meget teknisk og - også ret svævende.
det er tænkeligt og der kan være...
Det er forståeligt for mig, at behandling, der medfører samtale og måske psykoterapi rækker længere end nok så mange tekniske "måske" forklaringer og jeg køber ikke din udlægning af "piskesmæld" idet det altid vil være en individuel vurdering, netop fordi mennesker ikke er skabt ens.
Forøvrigt kender jeg 2 personer tæt på med netop denne lidelse eller - handicap.
Jeg tror ikke emnet kan analyseres nærmere - fremtiden vil gøre os klogere på hvordan det forholder sig.
Henrik Isagers bog om træthedssyndrom er interessant.

Den iver man fører sig frem med for at plante en "diagnose" gør enormt meget fortræd

Brugerbillede for Jørgen Malmgren
Jørgen Malmgren

Martin Rasmussen
23. marts, 2014 - 15:40

Det er godt nok det mest bedrevidende og arrogante svar, fra en fagmand til en lægmand som jeg her set i mange år. Måske du skulle bevise din tese med videnskabelige links, i stedet for at overføre bevisbyrden til lægmanden.

Brugerbillede for Martin  Rasmussen
Martin Rasmussen

Hej Anne Eriksen. Jeg tror vi taler forbi hinanden. Det jeg mente med mit første indlæg, er at denne skelnen mellem psykisk og kropslig sygdom ikke giver mening, og derfor ikke bør være et issue for patientforeningen og slet ikke være årsag til at patienter modtager en mindre forsikringssum. Psyken er et produkt af biokemiske reaktioner og elektriske strømninger, og forstyrrelse af psyken har dermed en biologisk årsagsforklaring på samme vis, som det vi traditionelt set kalder kropslig sygdom, har det. Jeg er enig i at vi ved meget lidt om det, fordi det er så ufatteligt kompliceret et system ifht resten af kroppens organer, men ikke desto mindre har det altså biologisk ophav. Psykoterapi er en glimrende behandling, og mit forrige indlæg skulle ikke ses som en salve mod psykiatrien, men mod dem der ser dette speciale som en pose varm luft.

Brugerbillede for Martin  Rasmussen
Martin Rasmussen

Johnny, der blev spurgt til den biologiske årsag, og den er nu engang noget teknisk og indviklet, men det har ikke være meningen at det skulle fremstå bedrevidende, og sådan læser jeg det nu heller ikke. Hvad er det præcist du gerne vil have referencer til? Der nævnes flere ting.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Hej Martin Rasmussen,
Ja, vi taler forbi hinanden fordi vi har helt forskellige årsagsforklaringer.
Hvor du skriver "Psyken er et produkt af biokemiske reaktioner og elektriske strømninger, og forstyrrelse af psyken har dermed en biologisk årsagsforklaring på samme",
Min tese er, at det forholder sig omvendt, idet en start på sygdom, det være sig somatisk eller psykisk, starter med påvirkning af psyken i relation til gener og sociale påvirkninger vil afstedkomme de nævnte forbindelser, som så tangerer noget psykisk eller somatisk alt efter hvilken vinkel, man angriber det fra.
Det du kalder elektriske strømninger vil givetvis give os flere oplysninger i fremtiden.
Måske skal vi tilbage til Wilhelm Reich/ Freud med fokus på den eksistentielle del af deres arbejde for at få flere oplysninger til at belyse emnet?

Brugerbillede for Lars Hareskov
Lars Hareskov

Alle kroniske somatiske lidelser kommer fra psyken. Forhøjet blodtryk, forkalkning, afkalkning, gigtlidelser, kræft kommer alle fra vore tankemønstre og via nerve sansesystemet. Overordnet set er problemet at sygdomssystemet er delt op og det er uheldigt, da det hele hænger sammen. Endvidere betjener man sig af symptom behandling så det bliver en livslang dosering med tilhørende bivirkninger. Det andet problem er kulturen indenfor lægeverdenen. Mange somatiske læger ser ned på de kollegaer som vælger at læse videre til psykiatere. De vil heller ikke arbejde i provinsen. Så alt i alt er vi som patienter ikke særlig godt stillet.

Brugerbillede for Martin  Rasmussen
Martin Rasmussen

Anne du opretholder denne skelnen mellem psyke og krop, og det giver ikke mening. Psyken er et produkt af hjernens aktivitet, og har således biologisk basis. Hjernen er et organ, der er forbundet med resten af kroppen via nerver og blodbanen, og således kan sygdomme i hjernen medføre forandringer i andre organer ligesåvel som at sygdomme i fx lever kan medføre forandringer i hjernen. Freuds teorier er stadig lige rigtige - en fraværende mor eller en voldelig far kan stadig give psykisk sygdom, men det skyldes ikke ar på sjælen i bogstaveligste forstand, men i stedet en forstyrret arkitektur i hjernen og forandret kemisk sammensætning af hjernens signalstoffer.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Hej igen -Martin,
Jeg skelner ikke mellem psyke og krop - du nævner igen sjælen, som mange vil vælge at betvivle eksisterer. Det gør jeg ikke, og jeg er helt med på at forandringer i hjernen medfører forandringer i kroppen.
At det er en vedvarende kombination af en stor mængde faktorer der bliver til det, vi opfatter som sygdom.

En sådan vælger man så at diagnosticere i henhold til den nuværende forståelse, som så ændres efterhånden, som man får flere erfaringer.
Derfor vil der konstant være ændringer af vores opfattelse, mens den virkelige styrke ligger i menneskets evne til at restituere sig selv. Denne evne imødekommes ikke at det etablerede system.
Det kan man håbe på bliver en del af fremtidens forståelse modsat den massive behandling af symptomerne ud fra biologiske mangler.

Brugerbillede for Birte Lambjerggaard
Birte Lambjerggaard

Simone Bærentzen - Fokus i artiklen er, at ti patientforeninger protesterer mod, at en række anerkendte (WHO) fysiske sygdomme forsøges konverteret til psykiske sygdomme af nogle magtfulde psykiatere. Patientforeningerne for disse sygdomme kan jo selvfølgelig ikke blot overse dette, men må kæmpe for, at patienterne ikke fejlplaceres med fejlbehandling til følge. Udtalelse fra en patientforening: ”Det hjælper ikke at putte psykofamaka i folk med reelle skader, og vi synes, at centret skal holde fingrene fra vores patienter”
Der er også udmeldinger om, at patienterne bliver stillet dårligere, hvis de havner i psykisk regi. Med hensyn til disse sygdomme (piskesmæld, fibromyalgi, irritabel tarm, ME (myalgisk encephalomyelitis, bækkenløsning mcs) handler dette om, at der altid vil være behandlingsmuligheder for psykisk sygdom (undtaget kronisk), men idet den psykiatriske behandling ikke helbreder den omtalte type patienter, kan patienterne parkeres her i flere år uden den hjælp, der er nødvendig.
Om patienter med psykiske sygdomme er direkte dårligere stillet end patienter med fysiske sygdomme ved jeg ikke, men de omtalte patientforeninger kan ikke overkomme at kæmpe kampe for andre patientgrupper, selv om de ganske sikkert gerne vil støtte op. Der er nemlig tale om folk, der selv er syge.