Læsetid: 3 min.

Undersøgelse: Falske tilståelser på grund af abstinenser udbredt

Abstinente stofbrugere må have ret til lægelig behandling, mener Gadejuristen, der har undersøgt, om abstinenser og frygten for abstinenser har betydning for stofbrugeres forklaring under anholdelse
Station City på Vesterbro i København

Station City på Vesterbro i København

Klavs Bo Christensen

18. marts 2014

Når 30 ud af 50 adspurgte stofbrugere forklarer, at deres abstinenser har haft betydning for deres forklaring til politiet, er der tale om et udbredt fænomen. Det mener jurist Emil Kiørboe fra organisationen Gadejuristen, der sidste efterår gennemførte en spørgeskemaundersøgelse på den åbne stofscene på Vesterbro i København.

LÆS: Politiet afhører stofbrugere med abstinenser

50 stofbrugere deltog, og 38 forklarede, at de havde oplevet at være abstinente under tilbageholdelsen. Af de 50 deltagere forklarede 30, at abstinenser eller frygten for at få abstinenser »havde haft betydning for om, eller hvad vedkommende udtalte sig til politiet om«, fremgår det af undersøgelsen.

»Tallene tyder på, at det er forholdsvis almindeligt, at abstinenser har betydning for forklaringerne, og det er også, hvad vi hører fra forsvarsadvokater,« siger Emil Kiørboe og understreger, at Gadejuristen ikke har grundlag for at anklage politiet for bevidst at bruge abstinenserne til at lokke tilståelser ud af afhørte stofbrugere.

Ifølge Justitsministeriets cirkulære nr. 9155 fra 2010 er det overladt til »vagthavende« eller lederen af efterforskningen at afgøre, om der skal tilkaldes en læge, hvis en indsat anmoder om det.

LÆS: ’Så snart afhøringen var færdig, kunne jeg få min metadon’

33 af stofbrugerne havde ifølge egne oplysninger hverken fået tilbudt eller modtaget lægelig behandling, mens 26 angav at være abstinente, da de blev fremstillet i retten.

»Fejlen er, at systemet er indrettet, så der ikke er en beskyttelse mod, at man kan blive afhørt og fremstillet i retten, selv om man har abstinenser,« siger Emil Kiørboe og tilføjer, at også læger, dommere og forsvarsadvokater synes at mangle fokus på denne problemstilling.

Kan være tortur

På baggrund af undersøgelsen opfordrer Gadejuristen både justitsminister Karen Hækkerup (S) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at reagere.

»Dels må det sikres, at en stofbruger bliver tilset af en læge, hvis stofbrugeren selv beder om det. Derfor skal Justitsministeriets cirkulære om adgang for anholdte til lægehjælp ændres, så beslutningen om et lægetilsyn ikke er en beslutning, som politiet skal træffe. Dels må Sundhedsstyrelsen udarbejde en konkret vejledning til lægerne om, hvordan de skal behandle stofbrugere, der er abstinente, selv om de ikke på forhånd er bekendt med de pågældende,« siger han.

I Storbritannien er det fastsat, at hvis en anholdt anmoder om lægetilsyn, skal der ubetinget tilkaldes en læge. Desuden skal der i vurderingen af, om der kan ske afhøring, også indgå en vurdering af den anholdtes evne til bl.a. at forstå spørgsmål, betydningen af svar samt den anholdtes evne til at træffe rationelle beslutninger.

FN’s Menneskerettighedsråds tidligere Special Rapporteur Manfred Nowak har i 2009 understreget, at abstinenser kan medføre alvorlig smerte og lidelse, hvis ikke de lindres med passende medicinsk behandling. Ved samme lejlighed rejste Manfred Nowak spørgsmålet om, hvor vidt abstinenssymptomer kan udgøre tortur eller såkaldt ill-treatment og anbefalede, at stofafhængighed set fra et menneskeretsligt perspektiv behandles som enhver anden behandlingskrævende tilstand.

»Vi ser det som en meget stor fare, at stofbrugere vil indrømme kriminalitet, som de ikke har begået, for hurtigere at komme ud til stofferne,« siger Anders Bernhoft fra organisationen Dignity – Dansk Institut Mod Tortur.

»Det er vigtigt både af hensyn til politiet og til stofbrugere, at det her emne bliver undersøgt til bunds f.eks. af ombudsmanden. For hvis der er opstået en uheldig praksis, så skal den selvfølgelig stoppes omgående,« tilføjer han.

Anders Bernhoft peger på de britiske regler som muligt eksempel til efterfølgelse: »I Storbritannien skal politet indkalde en læge, der skal vurdere, om der kan ske afhøring.«

Dignity vil nu iværksætte sin egen undersøgelse, der bl.a. skal kaste lys på, om stofbrugerne har følt et pres, når de har været abstinente og er blevet afhørt.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) oplyser over for Information, at det er en problemstilling, hun ikke har hørt om før:

»Men reglerne om anholdtes rettigheder siger klart, at det er en selvfølge, at en anholdt kommer under lægelig behandling i alle tilfælde, hvor der er behov for det. Er der behov for lægehjælp, skal politiet – alt efter situationen – hurtigst muligt tilkalde en læge, bringe den anholdte til skadestuen eller give den anholdte lejlighed til selv at kontakte en læge,« skriver justitsministeren i en mail. Hun oplyser, at Københavns Politi vil tage kontakt til Gadejuristen for at høre om deres oplevelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Politiet er generelt menneskeligt og følelsesmæssigt hamrende ligeglad med de kriminelle stofmisbrugere, nøjagtig som de er ligeglade med ulykkelige marginaliserede sjæle, der har behov for akut lægehjælp. Vi så det åbenlyst dokumenteret for bare en måned siden, da en hjemløs mand døde af sygdom bag en 7-Eleven forretning i Hvidovre, selv om forretningens ansatte flere gange ringede til 112 for at få manden kørt til behandling på hospitalet.

Begreber som ære, etik, moral, forståelse og medfølelse for samfundets ulykkelige skæve eksistenser kan ligge på en fingernegl hos mange af nutidens unge politibetjente, der ikke går ret meget op i sandheden. De skal bare have afviklet den ene sag efter den anden, så det hele ser godt ud i statistikkerne. Hvorefter politilederne og politidirektørerne kan få deres årlige ekstra kontante bonus af staten for ”veludført arbejde” – som bag kulisserne ofte er sjusket og nedværdigende efterforskning i alt for mange straffesager.

Godt jeg ikke er stofmisbruger eller hjemløs.

Jesper Hansen

Der er ca. 10.000 politibetjente i DK, som går på arbejde hver dag. Og de udfører deres arbejde pligtopfyldende, samvittighedsfuldt og med en meget høj moral. Og lønnen er bestemt ikke noget, man bliver rig af. Alt det gode arbejde politiet udfører hver eneste dag, når naturligvis aldrig medierne. For det er uinteressant og ikke nogen god historie.

Det er lidt ligesom med rengøringsdamen. Der er ingen der bemærker, at der er rent, og derfor ingen der roser rengøringsdamen, når hun passer sit arbejde. Men så snart der er bare en lille smule beskidt i et hjørne, så brokker folk sig.

Felix Zelda Xavier

@Jesper Hansen,

Vil det sige, at det er i orden, at jeg stjæler i Mit lokale supermarked en gang om året, når jeg ellers handler der resten af året og betaler mine varer ved kassen?

I øvrigt vil jeg gerne anbefale dig at læse "Lov og ret - magtens medløbere" skrevet af Grethe Lise Holm