Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter

	Arkitekternes vision er, at 20 pct. af kvarterets arealer skal blive grønne områder, og at 30 pct. af den regn, der falder til daglig, skal afledes lokalt – ikke via kloakken

Arkitekternes vision er, at 20 pct. af kvarterets arealer skal blive grønne områder, og at 30 pct. af den regn, der falder til daglig, skal afledes lokalt – ikke via kloakken

Tegnestuen Tredje Natur
26. marts 2014

Bliver forudsigelserne til virkelighed, vil danske byer inden for kort tid se væsentligt anderledes ud. Forandringerne i klimaet har for længst meldt deres ankomst med mere og voldsommere nedbør. Byerne har fået en akut opgave med at lede vandet væk, for de gamle byers kloaksystemer er ikke omstillingsparate til nye tider.

Det er ikke kun dårligt, hvis man spørger arkitekterne Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen, der driver tegnestuen Tredje Natur. De har vundet konkurrencen om at udforme Københavns første klimakvarter, Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro i København. Uden at blinke omsætter de grønne utopier til virkelige projekter og viser samtidig, at klimatilpasning og attraktive byrum med høj oplevelsesværdi kan gå hånd i hånd.

LÆS: Bylandbrug højt til vejrs

Skt. Kjelds Kvarter vil, når det er omdannet, bugne af klimaarkitektur med grønne tage og frodige byrum, der holder på regnvandet. Energirenoveringer, der udnytter regnvand, og planter i form af grønne og blå facader på bygningerne. Regnvand, der opsamles og indgår i husholdningen. Cykelstier, der får den dobbeltfunktion at lede regnvandet ud i havnen og samtidig skabe større biologisk mangfoldighed. Og på taget af en bygning i Æbeløgade et 600 kvadratmeter stort bylandbrug.

Naturværdi kalder tegnestuen det, når den bruger de store mængder regnvand som afsæt til at skabe nye typer rekreative og funktionelle byrum med mindre asfalt og mere grønt.

Aldrig kun et spørgsmål om smag

Tegnestuens tanker er blevet kaldt ’feelgood hippiefloskler med et unødvendigt højt lixtal’. Men arbejdet er mere end uforpligtende tankespind. Arkitekternes tanker om naturværdi er langsomt ved at revolutionere forestillingen om, hvordan danske byer skal se ud og fungere.

Flemming Rafn Thomsen, partner i tegnestuen, forklarer navnet Tredje Natur:

»Det, vi beskriver som Den Første Natur, var små lommer af tidlig kultur i form af bosættelser i en vild, ædel, ren og tidløs natur med en overflod af ressourcer. Den Anden Natur er industrialiseringens hyperurbane samfund. Den opstod på bekostning af de økologiske kredsløb og udtømning af de naturlige ressourcer. Tredje Natur, som er den ide, vi arbejder med, betyder, at mennesker lever i byer og fællesskaber med kontakt til både natur og kultur. Det er transparente bysamfund, hvor vi kan gennemskue de økologiske kredsløb, vi er en del af. Vi skal stoppe med at opfatte miljøet som noget uden for os selv og forbinde vores hverdagsliv med de globale udfordringer.«

Netop spørgsmålet om, hvad klimatilpasningen helt konkret kommer til at betyde for vores byer og hverdagsliv, får arkitekterne ofte stillet.

»Klimaforandringerne er på sin vis en gave! Både fra oven med skybrud og fra neden med havstigning. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men nødvendigheden af tilpasning til det nye klima har åbnet mulighed for at gentænke vores byer og bygninger,« siger Ole Schrøder.

»Når vi taler om det etiske og eksistentielle som udgangspunkt for vores arbejde med klimatilpasning, kan det måske lyde frelst, men klimaforandringerne rykker ved vores forestilling om det eviggyldige. God arkitektur er for os altid noget, der er vedkommende og rører os i både kropslig og eksistentiel forstand. Vores rolle er at lade de fysiske rammer formidle indsigt i den verden, vi alle er en del af, og de ressourcer, vi forbruger. Arkitektur må aldrig blive blot endnu et spørgsmål om personlig smag.«

Den helt store udfordring bliver håndteringen af de store mængder vand, klimaforandringerne bringer med sig. For Tredje Natur er vand i byen en ressource, ikke en fjende.

»Med de udfordringer, vi har med klimatilpasning i disse år, giver det ikke mening at fortsætte med de tilgange, vi har haft indtil nu. I dag løber regnvandet ned i kloakken og bliver forurenet. Og rørenes kapacitet er blevet for lille til at håndtere den måde, det regner på nu. Skybruddet i 2011 kostede som bekendt seks mia. kr. på bare ét døgn. Derfor handler det om at finde ud af at håndtere vandet på byens overflade,« siger Ole Schrøder.

Arbejdet kræver ifølge Flemming Rafn Thomsen en ny forståelse af de ressourcer, der er til rådighed:

»Man taler om vand som et problem, der skal ledes væk gennem kloakker. Men vandet skal ikke nødvendigvis afledes. Man kan høste de ressourcer, det rummer.«

»Det, vi sanser, husker vi. Vand udgør en særligt potent oplevelsesværdi i byen, anerkendt siden fontænen og det barokke vandspejl.«

Hvordan gør vi noget ved det her?

Tredje Naturs store gennembrud var visionen for omdannelsen af Skt. Kjelds Kvarter til byens første klimakvarter. Her blander visionært byrumsdesign sig med avanceret klimatilpasning i det, der kan virke som en håbløs kamp mod tiden.

»Vi spørger jo også os selv som arkitekter, hvordan vi overhovedet kan gøre noget ved det her,« siger Ole Schrøder og giver selv en del af svaret:

»Ved at synliggøre de økologiske kredsløb, vi interagerer med i vores hverdagsliv, skabes der et større grundlag for at tage stilling til din egen individuelle indvirkning på kredsløbet. Den direkte kontakt til naturens rigdom gør, at vi skaber byer, der er bedre tilpasset til at leve i. Mere sanselige, mere direkte forståelige. Rigere og mere omskiftelige som egentlige naturer i sig selv.«

Tegnestuens ideer til, hvordan vand fra både skybrud og hverdagsregn i Skt. Kjelds Kvarter kan blive en ressource og oplevelse, er allerede på idéstadiet gået verden rundt og har vundet politisk anerkendelse for sin arkitektoniske og tekniske nytænkning. Vigtigt i en virkelighed, hvor bureaukrati og rigide regler ofte spænder ben for den grønne omstilling af byens rum.

»Som samfund har vi altid haft svært ved at acceptere ændringer. Der ligger en kæmpe opgave for politikere, forvaltninger og alle os rådgivere i at formidle det, astronauter kalder ’the overview effect’,« siger Ole Schrøder.

»Vi bliver nødt til samtænke gode løsninger for klimatilpasning med de øvrige investeringer, som er nødvendige i fremtiden. Et utal af bæredygtighedsbegreber og byers interne konkurrence om at blive de fremmeste klimadukse kan let blive et babelstårn af gode intentioner. Klimatilpasning og byudvikling skal gå hånd i hånd, men hvis nødvendigheden af denne sameksistens overskygges af overdrevent regelrytteri, certificeringer og andet bureaukrati, er jeg bange for, at det vil klinge hult.«

15.000 liter vand til et kilo kød

Tegnestuen fremhæver, at under én procent af klodens vand er tilgængeligt i form af ferskvand. Altså en kostbar ressource, og især det høje indirekte forbrug af vand bekymrer.

»Når vi fortæller, at der går 450 liter vand til at producere et hønseæg, tror de fleste ikke på os. Og 15.000 liter vand til et kilo rødt kød. Det er ufatteligt og kan let skabe en slags apati. Hvordan skal vi overhovedet navigere i forhold til al denne viden,« spørger Flemming Rafn Thomsen.

Det er den type spørgsmål, der fører til nye løsninger i Tredje Naturs arbejde med klimakvarteret på Østerbro.

»Når man kigger på et træ igennem vinduet, slapper kroppen målbart af. Hvor mange af os har overhovedet den kvalitet i vores bolig eller på vores arbejdsplads? Vi har forsøgt at finde måder at skabe plads til vandet og naturen i byens rum. En enkel øvelse gik ud på, at se hvor stor del af gaderummene i Skt. Kjelds Kvarter, der faktisk ikke har nogen funktion. Ved at gøre vejene smallere og optimere parkeringspladserne kunne vi opnå en arealbesparelse på 20 pct. Det er 50.000 kvadratmeter,« siger Flemming Rafn Thomsen.

»På Skt. Kjelds Plads ønskede vi at se, hvordan vi kunne skabe plads til bevægelse, ophold, biodiversitet, regnvand og endda nye bygninger. Ved at krølle pladsens overflade kunne vi fordoble dens areal. Pludselig fik vi plads til det hele. Tanken er at lave ristene i belægningen lidt for små, så byrummet fyldes med et gigantisk vandspejl, hver gang det regner. Byrummet vil svare regnen igen og lave en iscenesat og omskiftelig bynatur ved at holde på vandet. Pludselig får du naturens fænomener blandet med byens puls.«

Visionen er, at 20 pct. af kvarterets arealer skal blive grønne områder, og at 30 pct. af den regn, der falder til daglig, skal afledes lokalt – ikke via kloakken. Tåsinge Plads i Skt. Kjelds Kvarter bliver det første nye, grønne byrum, og det første spadestik tages.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro skal være Københavns første klimakvarter

Foto: 
Jakob Dall

Omstilling

Hvordan ledes økonomien, samfundet og livsformen i en bæredygtig retning? Information rapporterer hver onsdag fra omstillingens frontlinje, interviewer praktikere og tænkere, kaster lys over politiske tiltag og nye impulser og beskriver barrierer for og incitamenter til en omstilling til et mere bæredygtigt samfund.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mark Helsing

Det overrasker mig at der tilsyneladende ikke skal bygges en stor skatepark i kvarteret. Men måske finder nogen på det endnu... :-) ellers vil kvarteret jo ikke nytte noget.

Man kunne bare udvide det grønne areal og plantere nogen nye træer, men selvfølgelig gør man ikke det i København... Man forstår ikke naturens rolle og hvordan den skal være en modsætning til bylivet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nu skal man jo være klar over, at vi er ude i den fattige ende af Østerbro. Det er ikke Willemoesgade eller Classensgade, men Sankt Kjelds fattigrøv, vi har fat i. Bortset fra det, så er ambitionen såmænd god nok. For man må jo se i øjnene, at vi mennesker ikke nåede at forhindre klimaet i at gå grassat. Nu står vi med håret og Bodil og oversvømmelserne i postkassen. Altså må vi forsvare os mod det vejr, vi selv har bedt om. Og til den ende skal alle kommuner udarbejde sådan nogle "klimatilpasningsplaner", og det er ikke klimaet, der skal tilpasses, nej det er vores byer, der skal tilpasses. Så de kan klare monstervejret. Og der kan denne tegnestues ideer da være aldeles glimrende, for det handler om at forsinke vandet ved monsterregn, lade det sive ned eller ud eller bort på andre måder, end gennem kloakkerne. Men at lave nye mytologier om byens og vandets vidunderlige samspil, er at bortlede opmærksomheden fra det oprindelige problem og det baggrund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Palludan

Vidste man ikke bedre ville man tro det var et glansbillede styret i Pyongyang havde ladet udarbejde til illustration af dagliglivet i Nordkorea, eller måske en illustration fra et religiøst tidsskrift, Vagttårnet eller lignende, forestillende paradisets have, hvor der ikke er trafik, kun cykelstier, ingen produktion og arbejde, kun beboere, der ikke kunne drømme om at spise forbuden frugt og som går tur i haven. Billedet afspejler en stræben efter harmoni, der er modsætningen til byen og dens kaos og mangfoldighed og dermed udtrykker det en manglende forståelse for den by vi københavnere holder af - rettere holdt af, for indvandrede provinspolitikere og nordsjællændere har efterhånden bistået af "kreative" arkitekter transformeret byen til sin egen modsætning, et forstadsmiljø kun for den pæne yngre middelklasses gennemsnits beboere. ligesom hjemme i Østjylland eller Nordsjælland: Små søde, hvide piger i romantiske kjoler med solparasoller i hænderne: et klimaværn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Nå-nå-nå Uffe Palludan, små slaw do.

Nu kan selv "vi københavnere", der er "indvandrere" fra så tilbagestående, Nordkorealignende, Jehovas Vidne-agtige steder som "Østjylland eller Nordsjælland", da også godt drømme om at sætte tænderne i forbuden frugt såvel som have forståelse for og sætte pris på bymæssig kaos og mangfoldighed.

Så kom bare ikke her! :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

Vibeke Rasmussen

Hvis jeg ikke husker forkert mht. de endelige streger med den nye cykel- og gangbro over HC Andersens boulevard mellem Nørrebro og Frederiksberg, så var der også flotte huse, pæne mennesker med barnevogne og cykler og en enkelt(!) bil eller to(!) under broen på tegningen. Der var vist også et par træer. Altså let og luftig ligesom alle de andre typiske arkitektkruseduller, der pakker tingene ind i glitret papir.
Men virkeligheden er stadig en anden. Broen står der og er skideflot. Ingen tvivl om det. Men det omkringliggende er stadig skidegrimt og der kører stadig alt for skidemange biler under broen.

Og barnevognen? De forskrækkede nybagte forældre tør slet ikke trille den over pga. forureningen. Og så stinker vejret forøvrigt også 95% af tiden. I de sidste 5% af tiden er det bare for mørkt. :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Er det ikke lidt grotesk, at man begynder at tilpasse sig klimaforandringer alle steder, imens vore blændende politiske ledere ikke kan enes om en indsats, og kul- og olielobbyen stadig er i stand til at bilde folk ind, at den globale opvarmning bare er et helt normalt naturfænomen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Bent Johansen

@Alan
Enig I at der er træls at man ikke kan blive enige om at begrænse udledningen fra fossile brændsler.
Når skaden så er sket er det da dejligt at se at der finds fremsynede mennesker der ikke bare poster milliarder ud til at aflede de øgede regnmængder I gigantiske underjordiske rør - men ser mulighederne for at lade investeringerne give en mangfold af gevinster - både klimatilpasning og en bedre by for menneskerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Peter Taitto, så var der også for snart en del år siden den både manipulerede og manipulerende udgave af Rådhuspladsen i København, i forbindelse med forslaget om et Norman Foster-højhus på 'Tivoli-hjørnet'.

Aldrig har Rådhuspladsen været så åben og rummelig (og da slet ikke i disse år :-/) og så smukt glinsende i det romantiske regnvåde aftenlys. Og højhuset? Pfft, man bemærker det næppe, så hvad skulle problemet dog være!

At højhuset så i 'salgs-gengivelsen' dårligt kan rumme mere end blot en enkelt elevatorskakt eller to, glemmer man jo næsten i al den forførende skønhed.

http://www.byggecentrum.dk/uploads/pics/A1163755681578Tivoli2.jpg

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

A pro pos højhuse, for 10 år siden afviste et flertal nye højhuse på Christianshavn, og personligt mener jeg de bør holdes langt væk fra "middelalderbyen". Men nu kommer de snigende alligevel, senest fem huse på Scalagrunden overfor Tivoli, dog lidt lavere end Arne Jacobsens SAS-hotel.
http://ing.dk/artikel/se-de-nye-tarne-pa-scalagrunden-i-kobenhavn-125847
og hele debatten om højhuse i København:
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=8&ved=0CEAQF...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ja ved oversvømmelse så er det altså ikke rent regnvand der vil trille forbi de søde småbørn med bare tæer - det vil være en mellemting mellem kloakvand, cigareskodder, indsamlet luftforurening der er nedskyllet - så den rene gift bombe...

anbefalede denne kommentar