Læsetid: 4 min.

Venstre-ministerium fjernede tvivl om lovlighed af børnecheck-regler

Advarsler om mulige brud på EU-retten blev fjernet fra lovforslag, da VK-regeringen i 2010 indførte et optjeningsprincip i forbindelse med børnechecken, viser aktindsigt
Få dage inden fremsættelsen af VK-regeringens lovforslag om et optjeningsprincip i forhold til børnechecken blev juristernes tvivl om forholdet mellem optjeningsprincippet og EU-retten fjernet fra lovforslaget

Få dage inden fremsættelsen af VK-regeringens lovforslag om et optjeningsprincip i forhold til børnechecken blev juristernes tvivl om forholdet mellem optjeningsprincippet og EU-retten fjernet fra lovforslaget

6. marts 2014

Da VK-regeringen i efteråret og vinteren 2010 forberedte et lovforslag, der skulle indføre det såkaldte optjeningsprincip i forhold til børnechecken, valgte Skatteministeriet under Troels Lund Poulsen (V) at overhøre advarsler om mulige brud på EU-retten og at fjerne advarsler fra tidlige udkast til lovforslaget. Det fremgår af en aktindsigt, som Information modtog onsdag aften fra Skatteministeriet.

Diskussionen om børnechecken er blevet aktuel, efter at EU-Kommissionen i april 2013 gjorde klart, at det danske optjeningsprincip er i strid med EU-retten. Optjeningsprincippet foreskriver, at EU-borgere skal have haft bopæl eller beskæftigelse i mindst to år i Danmark for at modtage fuld børneydelse, men ifølge kommissionen har EU-borgere ret til ydelsen, så snart de får arbejde i landet.

LÆS: Tusindvis af danskere hæver børnepenge i Sverige

Oppositionen har i de seneste uger kritiseret regeringen for at ville ændre loven på baggrund af en enkelt henvendelse fra EU-Kommissionen. For som blandt andre forhenværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) har forklaret, vurderede juristerne i centraladministrationen i forbindelse med indførslen af optjeningsprincippet i 2010, at det lå inden for EU-retten.

»De samlede jurister har vurderet, det var ok, at man havde et optjeningsprincip,« sagde han eksempelvis søndag aften i DR2 Deadline. Eller som forhenværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har sagt til P1 Orientering: »Da vi lavede vores optjeningsprincip på børnepengene, var det også med blåstempling fra de ministerier, der var involveret.«

Men nu viser det sig altså, at netop juristerne i de involverede ministerier, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet, ved indførslen af optjeningsprincippet i 2010 var i tvivl om, hvorvidt princippet harmonerer med EU-retten.

I et udkast til lovforslaget fra Skatteministeriet fremgår det således klart af bemærkningerne om »Forholdet til EU-retten«, at juristerne vurderer, at der er en risiko for at tabe en sag ved EU-domstolen:

»Der kan være en procesrisiko forbundet med dette forslag, idet EU-Domstolen ville kunne anse et bopæls- eller beskæftigelseskrav på 2 år, med halvårlig optjening inden for en referenceperiode inden for de seneste 10 år, for at være for vidtgående, når det indebærer, at en unionsborger fra et andet EU-land først vil kunne få udbetalt børnefamilieydelse og børnetilskud efter 2 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark, hvorimod en dansk statsborger oftest vil kunne få udbetalt fuld børnefamilieydelse og børnetilskud fra barnets fødsel.«

Men den 11. november 2010, seks dage før fremsættelsen af lovforslaget, blev juristernes tvivl fjernet af en embedsmand med den forklaring, at det »ser uhensigtsmæssigt ud«.

Meget bemærkelsesværdigt

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Michael Gøtze, finder det »meget bemærkelsesværdigt«, at advarslerne om et muligt brud på EU-retten på den måde blev fjernet fra lovforslaget.

»Der er klare signaler fra juristerne om, at der er noget galt. Når de taler om procesrisiko, er det velkendt juridisk kodesprog for, at det med stor sandsynlighed vil ende med, at man taber sagen med et brag ved EU-domstolen. De indsætter nogle røde lamper, som så tilsyneladende bliver fjernet igen,« siger Michael Gøtze.

Hvad, der heller ikke kom med i den endelige version af lovforslaget, er en vurdering fra Beskæftigelsesministeriet, hvis jurister tilsyneladende også var i tvivl om forholdet til EU-retten.

I en tidlig version stod der på den ene side: »Ved et bopælskrav på 2 år anses procesrisikoen ved EU-Domstolen for at være minimal.« Men på den anden side lyder det i det følgende: »Ved et krav på 2 år, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der vil være en ikke uvæsentlig procesrisiko. EU-domstolen har dog ikke haft lejlighed til at tage stilling til sagen. Dette er begrundet i, at der lægges op til en indirekte forskelsbehandling, idet en borger fra et andet EU-land først vil kunne få fuld familieydelse efter en forholdsvis lang bopæls/beskæftigelsesperiode i Danmark, hvorimod en dansk statsborger ofte vil kunne få udbetalt fuld familieydelse fra barnets fødsel.«

Løkke må svare

Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, vurderer, at VK-regeringen tilsyneladende har »valgt at se bort fra Beskæftigelsesministeriets bekymring og kan have overhørt den af politiske grunde.«

»Oppositionen siger nu, at de fik en klar vurdering fra juristernes side om, at man godt kunne indføre optjeningsprincippet. Det er nok ikke helt rigtigt. Åbenbart er man blevet opmærksom på, at det har været på kanten,« siger hun.

Det fremgår også af akterne, at Pensionsstyrelsen i et notat vurderer, at hvis man vælger at indføre et optjeningsprincip, der bygger på borgerens bopæl, vil det »højst sandsynligt blive underkendt« på grund af EU-retten.

Skatteminister Morten Østergaard (R) skriver i en mail til Information: »Lars Løkke Rasmussen må svare for de overvejelser og beslutninger, man havde og traf dengang, mens jeg vil koncentrere mig om at bringe orden i sagerne og sikre borgerne de rettigheder, de har krav på. Det håber jeg til gengæld, at Venstre vil medvirke til.«

Information forsøgte sent i går at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører Inger Støjberg, men havde ikke held til at komme i kontakt med hende.

LÆS: S om børnecheck-sag: Lars Løkke skal nu på banen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Einar Carstensen
  • Dorte Sørensen
  • Jan Frederiksen
  • Ingrid Uma
  • Henrik Christensen
  • Kristoffer Larsen
  • Jette M. Abildgaard
Einar Carstensen, Dorte Sørensen, Jan Frederiksen, Ingrid Uma, Henrik Christensen, Kristoffer Larsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Damgaard

Venstres løgnemaskine for fuld damp.

Eva Bertram, Jens Falkesgaard, Ole Hansen, Einar Carstensen, Jan Frederiksen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Carsten Mortensen, Torben Kjeldsen, Peter Taitto og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Frank Klevenhaus

Ja, der trædes godt rundt i jordbærbedet...

Einar Carstensen, Jan Frederiksen, lars abildgaard, Torben Kjeldsen, Jette M. Abildgaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Venstre har efterhånden fejet mange ting ind under gulvtæppet. :)

Jens Falkesgaard, Ole Hansen, Einar Carstensen, Jan Frederiksen, lars abildgaard, Rune Petersen, Torben Kjeldsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om at det er hykleri fra Venstre, når de angriber regeringen for ting de selv har bakket op om.

Mette Hansen, Einar Carstensen og Jan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Fjerne det, der ikke kan bestrides.

Fakta indikerer desværre, at det er en udbredt praksis i Skatteministeriet.

Er loven brudt til skade for borgerne, så fjernes de relevante lovbestemmelser fra sagerne-

Hvilket svarer til at bortskaffe beviser for lovbrud.

En fremfærd, der som udgangspunkt kan være strafbar.

Eva Bertram, Jette M. Abildgaard, Rune Petersen, Jens Falkesgaard og Jan Frederiksen anbefalede denne kommentar

'Information forsøgte sent i går at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører Inger Støjberg, men havde ikke held til at komme i kontakt med hende.'

Det siger ligesom alt om hvor betændt den sag er, for hun plejer sgu' nok at kunne åbne munden når nogen tilbyder hende en mikrofon ..

Jens Falkesgaard, Jette M. Abildgaard, Lars Hansen, Peter Larsen, Mette Hansen, Jan Frederiksen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Rune Petersen, Erik Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Rune Petersen

Hvor er det sørgeligt at det der sidder på magten nu, ikke er en skid bedre.
Findes der ikke et sted man kan aflevere løgnagtige og amoralske politkere.
Sådan lidt som miljø farligt affald, også skal indsamles til forsvarlig deponering.

Jens Falkesgaard, Jette M. Abildgaard, Merete Jung-Jensen, lars abildgaard, Jan Frederiksen, Torben Nielsen og Rita Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Lille Lars og Troels et par hyggelige fyre.
Og så sende et par missiler afsted om regering og børnecheck, som nu er vendt 180 grader og eksploderet i egen lejr, der så sender en anden hyggelig fyr Claus hjort Frederiksen i byen med : vi havde tæsket Justistsministeriet på plads, så der er ikke noget at komme efter!

Claus E. Petersen

Moral er godt, dobbelt-moral er dobbelt så godt.
Den sætning har bare intet med partiet Venstre at gøre.
Venstre har INTET moralsk kompas og ingen moral bortset fra hvad deres spindoktorer konstruerer.
Jeg så for efterhånden mange år siden et klip i TV fra Japan, hvor en kommentator bemærkede at ganske vist var japanske politikere korrupte, men så længe konjunkturerne steg var det ikke noget som hr. og fru Japan hængte sig i ved valget.
Det var først når økonomien gik i stå og så baglæns at man helt uden bondeanger spyttede på dem man før havde hyldet.
Det samme med Venstre.
Partiets spidser kan være, og var i øvrigt, magtarrogante og løgnagtige, men så længe hr. og fru Danmark tænker Venstre = skatttelettelser så stemmer middelklassen på Venstre.

Jeg erindrer en anekdote om en tidligere redaktør for en avis der tørt bemærkede at 80% af hans læsere ikke burde have stemmeret.

lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Jette M. Abildgaard, Lars Hansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Mogens Kristensen

Dette minder mig om, en tideligere grundlovstale 2001.

Anders Fogh Rasmussen udtalte d. 5.juni 2001 følgende....... "Styrken i folkestyret er, at en uduelig regering kan blive skiftet ud. Det sunde i folkestyret er, at der en gang imellem bliver skiftet regering. For hvis de samme ministre sidder for længe, betragter de efterhånden statsapparatet som deres egen personlige ejendom. Det fører nemt til magtmisbrug og magtfordrejning".......

Måske de unge Venstre-løver har glemt hvad farmand sagte dengang

Bjarne Hansen

Det er trist når et demokrati udvikler sig i en sådan retning at man ikke kan stemme på nogen, fordi der ikke er nogen troværdige politikere tilbage ...eller gemmer der sig en et eller andet sted ? Så kom endelig frit frem !!

Rune Petersen, Jette M. Abildgaard, Mette Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Og mon ikke det er lidt værre end, at der bare var "lidt tvivl" om, at loven var i strid med EU-retten?

Da V og K indførte starthjælpen i 2002, som var et fuldstændig tilsvarende optjeningsprincip baseret på bopælskrav i Danmark, vidste de nemlig udmærket godt, at en del EU-borgere havde rettigheder, der gjorde, at det ikke ville gælde for dem. I lovforslaget (lov nr. 361 af 06.06.2002) stod der dengang følgende om forholdet til EU-retten:

http://www.b.dk/politiko/venstre-afviste-test-af-boernecheck-i-eu

”I det omfang, der stilles bopælskrav, kan EU-retten for visse persongrupper føre til det resultat, at bopælskravet anses for opfyldt, hvis pågældende har EU/EØS statsborgerskab og har haft bopæl i et EU/EØS land.

Således gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises således til Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende EØS-aftale.

Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, således at 7 års kravet ikke alene omfatter arbejdstagere, men også selvstændigt erhvervsdrivende. Der henvises til bemærkningerne til § 1.”

Disse bemærkninger kunne og burde lige så vel have stået i lovforslaget om et optjeningsprincip for børnecheck, bortset fra at forordning nr. 1612 fra 1968 på det tidspunkt var erstattet af en ny forordning nr. 883 fra 2004, som gav de vandrende unionsborgere yderligere rettigheder.

Men i det nye lovforslag om optjening af ret til børnecheck (lov nr. 1609 af 22.12.2010) stod der i stedet følgende om forholdet til EU-retten:

”Børnefamilieydelse og børnetilskud er ydelser, der er omfattet af koordineringsreglerne i EF-forordning 883/2004 om social sikring, jf. art. 3

Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser og afgrænsningen af den personkreds, der kan være berettiget til ydelser.

Ved udformningen af de nationale sociale sikringsordninger skal medlemsstaterne opfylde EUF-Traktatens regler om fri bevægelighed for arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende m.v.

Med lovforslaget indføres der et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud.

Optjeningsprincippet indebærer, at man skal have haft bopæl i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at modtage fuld ydelse. Det foreslås, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter 2 års bopæl i Danmark vil der være optjent ret til fuld ydelse.

Som følge af forordningen ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de tager arbejde her i landet.

Ved opstilling af et bopælskrav er der tale om indirekte forskelsbehandling, idet kravet oftest vil ramme ikke-danske EU-statsborgere. Kravet er derfor uforeneligt med bl.a. EUF- Traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed, medmindre det kan begrundes i såkaldt tvingende almene hensyn og opfylder proportionalitetskravet.

Det hensyn, der ligger bag det foreslåede bopælskrav, er at sikre, at de pågældende modtagere har fået en faktisk tilknytning til det danske samfund, før fuld børnefamilieydelse og børnetilskud kan opnås. EU-Domstolen har i en række sager om unionsborgeres adgang til sociale ydelser anerkendt, at en medlemsstat kan stille krav om, at den pågældende har en vis tilknytning til staten som betingelse for at kunne opnå den pågældende sociale ydelse.

Derudover skal bopælskravet opfylde proportionalitetsprincippet. Heri ligger, at kravet skal være egnet og nødvendigt for at tilgodese hensynet til at sikre den pågældendes faktiske tilknytning til det danske samfund. Et bopælskrav på 2 år som dokumentation for den faktiske tilknytning til det danske samfund, og hvorefter ydelsen optjenes halvårligt, må anses for at opfylde dette hensyn.”

I betragtning af, at optjeningsprincippet kun forventedes at spare den danske stat for cirka 25 millioner kroner om året ud af en samlet udgift på 16 milliarder til børnecheck, forekommer det noget opskruet at tale om ”tvingende almene hensyn”.

Endnu værre er dog, at man i bemærkningerne til lovforslaget går tilbage til selve traktaten artikel 45. Men man ignorerer fuldstændig, hvad der direkte står i forordningen om sammenlægning af bopælsperioder, og som jo netop er en udmøntning af traktaten.

I forordningens kapitel 6 står der nemlig følgende om sammenlægning af perioder:

”Medmindre andet er fastsat i denne forordning, medregner den kompetente institution i en medlemsstat, hvis lovgivning gør:

– erhvervelse, bevarelse, varighed eller generhvervelse af retten til ydelser
– dækning i henhold til lovgivningen eller
– adgang til eller fritagelse for tvungen forsikring, frivillig forsikring og frivillig fortsat forsikring betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, i nødvendigt omfang forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt EFTER EN ANDEN MEDLEMSSTATS LOVGIVNING, som om der er tale om perioder, der er tilbagelagt efter den for pågældende institution gældende lovgiv-ning.”

Helt ærligt hvor svært kan dette være at forstå? Det burde det i hvert fald ikke være for en jurist i ministeriet. I den efterfølgende behandling af lovforslaget stillede Nick Hækkerup flere uddybende spørgsmål til Troels Lund Poulsen.

Og af svaret på dem fremgår, at man har lagt vægt på, at EU-domstolen i konkrete sager har udtalt, at man gerne må kræve en vis tilknytning til opholdslandet, før man tildeler ret til ydelser. Begge de domme, man henviser til, handler imidlertid om uddannelsesstøtte, og uddannelsesstøtte er slet ikke omfattet af forordning 883/2004. Men det er derimod ydelser ”relateret til moderskab/faderskab”.

Når man således henviser til domme, der er sagen fuldstændig uvedkommende, fordi de handler om noget andet, kan det da næsten kun være fordi, man godt selv ved, man har en rigtig dårlig sag. For mig er spørgsmålet derfor alene, hvordan i alverden Troels Lund Poulsen fik sine embedsmænd til at medvirke til det her?

Eva Bertram, Ingrid Uma og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det er da en glimrende anledning til lidt traditionel mudderkastning på Venstre og sikkert med god grund.

Tilbage står så den anvendte rimelighedsbetragtning om at andre landes borgere først efter to år har ret til samme ydelser, i dette tilfælde børnechekken, som landets borgere.
I denne rimelighedsbetragtning må nødvendigvis indgå at størrelsen af de sociale ydelser med garanti ikke kan være af samme størrelse, hvis alle andre landes statsborgere har ret til dem, men at de derimod må reduceres efter laveste fællesnævner. På samme måde som det er set med selskabsskatternes størrelse, bare i omvendt proportionalitet.

Denne ene lille detalje ved arbejdskraftens fri bevægelighed, oven i alle de andre selvfølgelig, og konsekvenserne ved varer og kapitalens frie bevægelighed er så de omkostninger vore folkevalgte politikkere i årtier har fortiet, fordi de selv kunne opnå lønninger i EU de ikke var kvalificeret til nogen andre steder.
Der vil ikke være nogen stedet i det danske samfund , der vil gå fri af disse negative konsekvenser, og så må alle jo så gøre deres stilling op om de synes det var prisen værd, og om de var oplyst om konsekvenserne på en rimelig facon på forhånd.

Hvorfor skulle det være nødvendigt at ensrette alting, bare fordi folk selv kan bestemme, hvor i EU de gerne vil bo, hvis de vel at mærke kan skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i det pågældende land? Det er godt 1% af børnepengene, der udbetales til borgere fra andre EU-lande, og det svarer faktisk til lidt mindre end den andel af befolkningen i Danmark, som de udgør. Hvordan kan det true hele systemets eksistens?

Og hvorfor er det rimeligt, at man først skal ”optjene” ret til ydelser eller skattefradrag, der ikke har et naturligt element af optjening over sig? Det er da tværtimod et yderst problematisk princip at få knæsat, hvilket Enhedslisten også bemærkede, da de stemte imod optjeningsprincippet i 2010.

Og skal vi ikke lige huske på, at det her blev til efter krav fra DF i forbindelse med finansloven i 2010. Det er virkelig besynderligt at høre skribenter på Information med et erklæret tilhørsforhold på venstrefløjen hjælpe et højrepopulistisk og småracistisk parti som DF med at føre deres propaganda ud i livet:

http://www.information.dk/comment/470330#comment-470330

”DF kræver stop for EU-borgeres rettigheder

EU-borgere med job i Danmark har ret til både børnecheck og førtidspension. Dansk Folkeparti kræver indgreb.

Dansk Folkeparti kræver et grundlæggende opgør med EU-borgeres ret til sociale ydelser i Danmark. Og kravet skal indløses i de kommende ugers finanslovforhandlinger.

Det siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, efter at Ugebrevet A4 har beskrevet, at EU-borgere med job i Danmark ikke blot har adgang til børnechecken, som der tidligere har været polemik om, men også til en lang række andre sociale ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge, ældrecheck og førtidspension.

- Hvis for mange med kun korte ophold i Danmark har fri adgang til sociale ydelser som børnecheck eller førtidspension, så kan vores velfærdssamfund vælte omkuld, fordi der ikke er overensstemmelse mellem indbetalinger og udbetalinger. Det må vi gøre noget ved, siger han til Ritzau.

Et dokument, som regeringen har sendt til EU-Kommissionen, nævner 17 danske love og ordninger om sociale ydelser, som EU-borgere med job i Danmark mindst er omfattet af. Og det står ikke til at ændre, forklarer Kirsten Ketscher, juraprofessor i socialret på Københavns Universitet. Enten må danskerne dele rettighederne med EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde. Eller også må man lave velfærdssystemet om, vurderer hun.

Og det sidste er, hvad DF lægger op til - vel vidende, at vi ikke må diskriminere mellem danskere og borgere fra de øvrige EU-lande.

- Vi vil gerne lægge op til et optjeningsprincip. Det har vi på folkepensionen, hvor man først får fuld pension efter en årrække i Danmark. Det kan vi med folkepension, og så må vi også kunne det med andre sociale ydelser, siger Peter Skaarup.

Allerede i sommer ville et politisk flertal forhindre EU-borgere i efter kort tids ophold at få ret til dansk børnecheck. Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) er positiv for at stramme op på børnechecken, som Danmark årligt udbetaler til 4000 borgere fra andre EU-lande i dag. Det løber årligt op i 75 millioner kro-ner.”

Nu skal i ikke lade jer trække rundt ved næsen af journalisterne / politikerne. Kan i huske, hvad sagen oprindeligt handlede om ? De er i færd med at afvikle det danske velfærdssystem ved først at bilde os ind, der er tale om ubetydelige beløb, som forlader Danmark, men når nyheden spreder sig i Europa, bliver politikerne desværre 'nødt til' at ændre vores nuværende system hen mod en forsikringsbaseret model til stor gavn for de, der har råd.

Hold fokus.

Jette M. Abildgaard, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Søren Van der Schleckel og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

@Peder Kruse

Vi gider ikke mere af nullernes udlændingepolitik og usaglig skrækpropaganda om, at indvandring truer den danske velfærdsstats fremtid. Dette har aldrig været rigtigt. Og det bliver ikke rigtigt, uanset hvor mange gange DF og deres klakører i andre partier bliver ved med at gentage det.

Jette M. Abildgaard og Svend Erik Hansen anbefalede denne kommentar

@Lars Hansen

Det her handler ikke om udlændingepolitik. Det handler om, at vore politikere er godt i gang med at smadre det velfærdssystem, som indtil nu har været basis for en sammenhængskraft i Danmark, hvor vi alle har haft mulighed for at få en rimelig uddannelse, et rimeligt job med en rimelig løn og et system, som stod klar til at hjælpe alle, uanset indkomst. Et sådan system kan ikke opretholdes i fremtiden, hvis vi giver arbejdspladserne til andre, billigere EU borgere, når vi samtidig skal udbetale dagpenge til de danske arbejdere, som mister det selvsamme arbejde, og oven i skal sende velfærdsydelser ud i Europa. Der ligger muligvis en smuk drøm bag EU fanatikernes tiltag, men realiteten for de svage i vores land er ved at udvikle sig til et mareridt, politikerne er ligeglade og fagforeningerne er long gone.

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

Hvordan kan man fortsat betragte disse individer som værdige til at sidde i Folketinget?

Søren Roepstorff, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Det er ministeren, der bestemmer, hvad der skal stå i et lovforslag og i bemærkningerne dertil.

Vi har IKKE et embedsmandstyre i Danmark -det er de folkevalgte, der bestemmer.

Hvis en minister giver besked om at ændre i en tekst, så skal embedsmændene lystre (- med mindre vi er ude i noget strafferetligt betændt.)

Problemet er vel, at hvis embedsmændene følger en mundtlig ordre, så har de et bevisproblem bagefter , når ministeren får "hukommelsestab".

(I øvrigt, så er der vist politisk flertal i Danmark for at begrænse udlændinges adgang til at få børnechecken sendt til udlandet.

Hvad med at afskaffe børnechecken og i stedet give arbejdende mødre i Danmark et virkelig generøst kontant tilskud til de to første børn - så bliver flere normale ressourcestærke kvinder interesserede i at få børn.)

@Peder Kruse

Ja det er den myte, du forsøger at skabe. Men det er ikke rigtigt. Danmark har været medlem af EU i godt 40 år. Og lige siden vores indmeldelse har EU-modstandere påstået, at det ville medføre velfærdsstatens undergang. Men den lever stadig i bedste velgående, og der er aldrig brugt flere penge på velfærdsydelser end i dag.

Men ja det er da rigtigt, at der er nogle faggrupper herunder især håndværkere og ufaglærte, der har fået lidt større konkurrence som følge af EU´s østudvidelse. Det er vel også derfor, at bla. Enhedslisten er optaget af, hvordan man kan sikre, at alle, der arbejder i Danmark, gør det under ordnede og rimelige vilkår herunder til en efter danske forhold rimelig løn.

Selvfølgelig kan østarbejdernes adgang til det danske arbejdsmarked stoppes, hvis vi melder os ud af EU eller får skabt flertal i EU for at reducere de østeuropæiske lande til 2. rangs medlemmer, hvis borgere skal have færre rettigheder end os andre. Men ingen af delene kommer jo til at ske. Så skulle vi nu ikke hellere fokusere på de ting, vi faktisk KAN gøre, for at sikre rimelige og ordnede forhold for alle på det danske arbejdsmarked?

Og rimelige og ordnede forhold er altså OGSÅ, at man ikke skal stå uden arbejdsløshedsforsikring i 3 måneder, fordi man har skiftet job, og det nye job tilfældigvis er i et andet EU-land end det forrige. For nu at tage den debat, der også kører, om et muligt ”angreb” på de helt særlige danske dagpengeregler, hvor vi som det eneste land udover Finland opererer med en sådan ”karens” periode i dagpengesystemet for dem, der har krydset en landegrænse.

Det er en myte, at utilfredsheden med den løbske centralisering og den vildt voksende nye unionsdannelse i Europa, nu med klart imperialistiske tendenser, er en myte.

Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Søren Van der Schleckel
"Det virker meget søgt at gøre de centrale juristers vurdering dengang til en belastning for VK under den aktuelle debat."

Vel nu ikke længere, i lyset af artiklen hér.

"For eksempel var EU’s mest magtfulde politiker, den tyske kansler Angela Merkel, midt under den danske ballade ude med et såre centralt budskab: Den fri bevægelighed i EU var ikke ensbetydende med, at EU skulle være en ”social union”, hvor der var fri adgang til de rige landes sociale ydelser."

Skulle den fri bevægelighed da være ensbetydende med "social dumping".