Nyhed
Læsetid: 3 min.

Barnets tarv har kun spillet hovedrolle i ét ud af 80 tilsagn om humanitært ophold

I løbet af 21 måneder har Justitsministeriet givet 80 tilsagn om humanitær opholdstilladelse omfattende 110 voksne og 71 børn. Men kun i en enkelt sag har hensynet til barnets bedste spillet en hovedrolle. Sagen blev først afgjort, efter ministeriet havde skiftet praksis
Ibrahim og Özlem bor sammen med deres forældre i Allerød. Familien har fået afslag på asyl og humanitært ophold., men som Information beskrev i går, fremgår det ikke af afslagene, om Justitsministeriet har taget hensyn til børnenes tarv.

Jakob Dall

Indland
10. april 2014

Fire dage før juleaften sidste år gav Justitsministeriet en humanitær opholdstilladelse til en irakisk far og hans mindreårige søn, selv om de to havde boet 760 dage på et asylcenter siden endeligt afslag på asyl.

Det var præcis en måned efter, at Justitsministeriet i forbindelse med danmarksbesøget af Europarådets menneskeretskommissær Nils Muižnieks havde skiftet praksis i sager om humanitært ophold.

Begrundelsen for, at faren og sønnen nu alligevel kunne få en humanitær opholdstilladelse, var, at drengen her i landet havde gennemgået en nyretransplantation. Og som Justitsministeriet skrev, så ville selv et enkelt døgn uden omfattende medicinsk behandling af drengen kunne føre til afstødning af nyren, »hvilket i givet fald ville være forbundet med livsfare«. Den nyretransplanterede dreng og hans far er det eneste eksempel i perioden juli 2011 til december 2013 på, at hen-synet til barnets tarv har begrundet en humanitær opholdstilladelse til en flygtningefamilie. I perioden er der i alt giver 80 positive tilsagn, viser en optælling, som Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome har foretaget på baggrund af Justitsministeriets kvartalsvise afrapporteringer til Folketinget. I alt dækker optællingen 21 måneder, idet ministeriet endnu mangler at afrapportere for sommerhalvåret i 2013.

Selv om der indgår tilsammen 71 børn i 33 af de positive tilsagn i optællingen af humanitære opholdstilladelser, så drejer begrundelserne sig i alle andre sager end den om den nyretransplanterede dreng sig om de voksnes situation, fortæller Michala Clante Bendixen.

»Det har undtagelsens karakter, at Justitsministeriet reelt inddrager hensynet til barnets tarv, når de skal sige ja eller nej til en humanitær opholdstilladelse,« siger Michala Clante Bendixen med henvisning til optællingen.

»Jeg undrer mig i hvert fald over, at der ikke i en eneste sag er henvist til andre af de gældende kriterier om barnets tarv som f.eks., at det er familier med mindre børn fra et land i krig, eller det er familier, hvor forældrene som følge af deres helbredstilstand ikke er i stand til at tage vare på børnene,« siger hun.

180 afslag

Hun peger på, at for mindst 37 af de i alt 71 børn i optællingen har opholdstiden i Danmark efter forældrenes endelige afslag varet længere end 600 dage.

»Typisk kan det vare et par år, før en flygtningefamilie får endeligt afslag, så den samlede opholdstid i Danmark for de her børn er altså mere end tre år,« siger Michala Clante Bendixen. Længst tid har en arabisk familie med to børn ventet, nemlig 2.805 dage, mere end syv år, efter endeligt afslag.

Det fremgår af optællingen, at den oftest anvendte begrundelse for at give humanitært ophold er, at den nødvendige medicin ikke er tilgængelig i hjemlandet. Det er tilfældet i 44 af de 80 sager. Den hyppigst optrædende diagnose blandt ansøgerne er psykose/skizofreni, som optræder i 48 af de i alt 80 sager.

Tidligere har Justitsministeriet i en mail til DR bekræftet, at i sager om forlængelse af humanitært ophold har ministeriet kun inddraget barnets tarv, hvis barnet selv har været sygt. Og i sager, hvor ministeriet alene har meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, har barnets tilknytning til Danmark ikke været taget i betragtning i ministeriets sagsbehandling.

Information skrev i går, at hverken Dansk Flygtningehjælp eller Red Barnet kan erindre at have set en afgørelse på opholdstilladelse, der udtrykkeligt har inddraget hensynet til barnets bedste.

I et aktuelt svar på et spørgsmål fra Enhedslisten har Justitsministeriet oplyst, at der i 2013 frem til tidspunktet for praksisændringen i november blev givet 46 afslag på forlængelse af humanitær opholds-tilladelse omfattende bl.a. 18 mindreårige. I samme periode gav ministeriet også 180 afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til personer, der tidligere har haft en humanitær opholdstilladelse, omfattende bl.a. 15 børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da interessant og vigtig information, tak!
Men trykker man på tagget "humanitært ophold" eller på Ulrik Dahlins navn figurerer den ikke sammen med de øvrige i serien..
Har delt den rundt omkring.

godt det blev rettet :)