Læsetid: 3 min.

CEPOS roser Thorning for at øge vækst og ulighed

Den borgerlige tænketank CEPOS roser statsminister Helle Thorning-Schmidt for at have øget væksten og beskæftigelsen, selv om det har skabt stigende ulighed. Regeringspartierne afviser at have ignoreret uligheden og siger, at CEPOS bare vil genere venstrefløjen på 1. maj
Vækst og flere arbejdspladser.Det har været regeringens fokus, og det er godt, mener man i tænketanken CEPOS. Korrekt, lyder det fra regeringspartierne, der dog afviser, at de skulle være ligeglade med den stigende ulighed i samfundet.

Vækst og flere arbejdspladser.Det har været regeringens fokus, og det er godt, mener man i tænketanken CEPOS. Korrekt, lyder det fra regeringspartierne, der dog afviser, at de skulle være ligeglade med den stigende ulighed i samfundet.

Torben Christensen

1. maj 2014

På arbejdernes internationale kampdag modtager statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ros fra en uventet kant. Det er den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, der roser Thorning-regeringen for gennem sine økonomiske reformer at have skabt vækst og beskæftigelse, selv om det samtidig også har øget uligheden.

»Det er positivt, at regeringen ikke har redet med på den underliggende dagsorden om, at uligheden vokser, at det er et stigende problem, og der skal gøres noget, der reducerer uligheden,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS.

»Man har fokuseret på det, der i virkeligheden er Danmarks store udfordring, nemlig for få arbejdspladser og for lidt vækst. Man har prioriteret at skabe vækst og arbejdspladser og set stort på, at uligheden stiger lidt.«

Hvis man kigger på Thorning-regeringens reformer, har de ifølge Finansministeriets egne tal en beskæftigelseseffekt på cirka 38.750 personer. Men samtidig øger de uligheden med 0,4 procentpoint målt ved den såkaldte Gini-koefficient. Alle de større reformer af for eksempel SU, førtidspension og skat bidrager til at øge både beskæftigelsen og uligheden.

»Under Anders Fogh Rasmussen var ulighedsdagsordenen lammende for reformdebatten. Lige så snart der var en politiker, der gav udtryk for, at der skulle gennemføres reformer, så stod et hylekor og gjorde opmærksom på, at nu steg uligheden herhjemme. Det har vi været befriet for, og det har været rigtig godt for reformdagsordenen herhjemme,« siger Mads Lundby Hansen.

Det er Thorning-regeringens fortjeneste, for den har gjort op med frygten for at øget vækst og beskæftigelse også får uligheden til at stige. Han håber, at det »paradigme, der har været under Thorning-regeringen«, også fortsætter efter næste valg.

’CEPOS-spin’

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, modtager meldingen fra CEPOS med skepsis.

»Mads Lundby Hansen har tydeligvis deltaget i et af CEPOS’ spinkurser og kommer med et eller andet budskab, der skal genere venstrefløjen på 1. maj. Jeg mener ikke, at han har ret,« siger Jesper Petersen.

»Det er helt på sin plads at rose regeringen for at skabe arbejdspladser. Men han tager helt fejl, hvis han mener, at det er noget, vi gør i modsætning til at ville bekæmpe fattigdom og arbejde for lige muligheder.«

Jesper Petersen henviser til, at regeringen har afskaffet starthjælpen og kontanthjælpsloftet, øget ældrechecken og beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere. Og selv om beregningerne fra Finansministeriet viser, at reformerne øger uligheden målt ved Gini-koefficienten, så nævner Jesper Peter samtidig, at der endnu ikke er opgørelser for, hvordan uligheden rent faktisk har udviklet sig under Thorning-regeringen.

»CEPOS prøver at tage regeringen til indtægt for at være ligeglad med ulighed og fattigdom. Og intet kunne være mere forkert. Tværtimod har vi vist, at det at øge vækst og beskæftigelse kan kombineres med en stadig indsats for at Danmark er et af de mest lige lande,« siger Jesper Petersen.

Arbejdsmarkeds- og skatteordfører for Radikale Venstre, Nadeem Farooq, tager gerne imod rosen fra CEPOS, men også han afviser, at regeringen er ligeglad med, hvordan uligheden udvikler sig:

»Vi ønsker et mere lige samfund. Vi ønsker ikke at øge uligheden,« siger han og fortsætter:

»Reformerne øger uligheden målt i forhold til Gini-koefficienten, men for os har det været vigtigere at se på, hvordan vi skaber lighed ved reelt at skabe bedre muligheder for den enkelte til at komme ind på arbejdsmarkedet.«

AE afviser

Mads Lundby Hansen siger også, at blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd under Thorning-regeringen ikke i samme grad har kritiseret den økonomiske politik for at øge uligheden, som man ellers gjorde under VK-regeringen.

Men det er ikke rigtigt, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og CEPOS måde at analysere reformerne på er alt for simpel.

»Cepos forsøger at sætte en modsætning op mellem vækst og ulighed, som ikke er der,« siger Lars Andersen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kritiseret de elementer i regeringens reformer, som øger uligheden, siger Lars Andersen og peger for eksempel på den langsommere regulering af en række overførsler.

Mads Lundby Hansen peger på, at OECD siger, at Danmark har udsigt til den femtelaveste vækst frem mod 2030 og samtidig er blandt de økonomisk mest lige lande, og det viser ifølge ham, at regeringens fokus på vækst og beskæftigelse frem for ulighed er det rigtige. Til det siger Lars Andersen:

»Det er noget vås. Det er, fordi Mads Lundby Hansen vil sige, at vi må vælge mellem vækst og ulighed. Men sådan hænger verden ikke sammen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Nissen

CEPOS er da uden for pædagogisk rækkevidde. Den eksisterende og voksende ulighed er en både national og global katastrofe af usete dimensioner, og sammen med ødelæggelsen af klimaet og biosfæren og dermed det menneskelige eksistensgrundlag, er denne trussel imminent og meget overhængende. Forstå det dog CEPOS. Fyr Jeres præsteskab og ansæt nogle mennesker, der kan tænke.

Brian Pedersen, Sascha Olinsson, Henning Pedersen, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Mette Hansen, Lykke Johansen, Henrik Nielsen, Janus Agerbo, Jakob Lilliendahl, Uffe Illum, morten Hansen, Ervin Lazar, Sabine Behrmann, Peter Hansen, Klara Liske, Niels Engelsted og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Erik, det er både rigtigt og forkert, at CEPOS-præsteskabet ikke kan tænke.

Tænkning består af to komponenter ligesom argumenter: Præmis og slutning. Hvis man kalder det sidste for intelligens (det er det IQ-test måler), kan det første kaldes forstand. CEPOS og deres eliteøkonomer er meget intelligente og meget dygtige til at slutte, kan endda formulere slutningerne i matematiske algoritmer.

Det er forstanden det kniber med, for hvad angår præmisserne er de totalt blanke. De evner ikke at flytte blikket fra algoritmer til den verdenserfaring, hvorfra præmisserne skal hentes, de lever i en alternativ virkelighed, og da de har magt til at tvinge os andre til også at leve i denne særlige matematiske matrix, ser verden ud som den gør.

Skævheden mellem intelligens og forstand har et navn, men Frank Hansen, Mads Lundby Hansens lærer og kær meddebatør her på sitet, bliver vred, hvis jeg nævner det.

Brian Pedersen, Søren Roepstorff, Henning Pedersen, Frank Hansen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Daniel Fruelund, Niels-Holger Nielsen, Mette Hansen, Torben K L Jensen, Lykke Johansen, Henrik Nielsen, Torben Kjeldsen, Per Jongberg, Morten Balling, Anders Graae, Jakob Lilliendahl, Uffe Illum, Jeppe Lykke Møller, Grethe Preisler, Niels Mosbak, morten Hansen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Kim Øverup, Erik Nissen og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

Hvad hjælper det, når man kun grådighed, mangel på empati, magt og selvfuldkommenhed råder i CEPOS.

HC Grau Nielsen, Mette Hansen, Henrik Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Klara Liske

Jeg har en plan - den er en sikker investering - lad os ødelægge livet for hinanden og smadre kloden samtidigt!

Du er sgu' genial, Egon -

Brian Pedersen, Sascha Olinsson, HC Grau Nielsen, Mette Hansen, Lykke Johansen, Henrik Nielsen, Jakob Lilliendahl, Uffe Illum, May Olsen, Jeppe Lykke Møller, Sabine Behrmann, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ironien er, at Cepos burde nedlægge sig selv for at leve op til egne idealer. Cepos' medarbejdere er jo ikke på det ordinære arbejdsmarked.

Det er ikke engang helt korrekt, at regeringen har prioriteret at skabe vækst og arbejdspladser, som Cepos hævder. Den har prioriteret økonomiske incitamenter for at søge beskæftigelse el. uddannelse samt støtte til en grundholdning om statskontrol. Den fører politik på baggrund af pressens og økonomers udsagn fremfor det, erhvervslivet faktisk peger på, når de bliver spurgt. OECDs påstande om svag konkurrence i nogle erhverv på det danske marked overvejes sjældent, og når det overvejes, tænkes på detailhandel, som har konkurrence, fremfor bl.a. producenter af dagligvarer. Endelig overvejes ikke, hvilke konsekvenser det har, at salg og service udgør en forholdsvis stor andel af dansk erhvervsliv, endsige at dele af dansk erhvervsliv fokuserer mere på reduktion af omkostninger end forøgelse af omsætning og visioner for fremtiden. Hvordan kan vi skabe økonomisk vækst ved hele tiden at tænke på reduktion af omkostninger? Logisk set må nogle tabe indtjening, når de fleste er optaget af hele tiden at betale mindre for sine indkøb, og logisk set skal det voksende udbud af salg og service betales af den faldende indtjening. Hvorfor er en tænketank som Cepos ikke opmærksom på det?

Lasse Damgaard

Det er ikke tilfældigt CEPOS kommer med denne udmelding på denne dag 1 maj. Det er kalkuleret præcision. De vil holde det åbne sår åben. Såret der bløder solidaritet mellem mennesker. Man skal ikke være blind for at langt ind i socialdemokraterne er folk der nikker til CEPOS religionen, og deres præster. Det er blevet comme il faut i den brede middelklasse og LO, at se skævt til dem der mener det er en fælles opgave at bære byrder efter stærkeste skuldres princip.

Mette Hansen, Henrik Klausen, Henrik Nielsen, Kim Houmøller, Jakob Lilliendahl, Rune Petersen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Det er mit indtryk at øget ulighed også danner grundlag for mere korruption.

Skulle det nu være noget, man skal være glad for?

Mette Hansen, Henrik Nielsen, Kim Houmøller, Erik Nissen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Det mest bemærkelsesværdige her er vel at Socialdemokraterne stadig synes at opfatte sig selv som del af venstrefløjen.
Det er I ikke - Ikke engang tæt på !!

Brian Pedersen, Henrik Klausen, Henrik Nielsen, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Rune Petersen, Lasse Damgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Vi ønsker naturligvis ikke stor ulighed, men lidt ulighed er helt nødvendigt. Tænk hvis alle var helt lige og derfor også havde de samme forbrugsmuligheder uanset om man gad at stå op om morgenen eller ej. Samfundet ville bryde sammen. Det er muligt at nogle få af Informations kommentatorer er så idealistiske, at de ufortrødent ville arbejde også selvom de ville få præcis det samme udbetalt uden at røre en finger. De fleste danskere kræver imidlertid en sammenhæng mellem udbytte og arbejde for blive motiverede.

Muligheden for at tjene mere end naboen og dermed give et bidrag til uligheden i samfundet er for de fleste et godt incitament til at arbejde og uddanne sig. Frygten for selv at bidrage til uligheden er ligeledes en motivation til at bestille noget og ikke sidde at drikke øl hele dagen. Sagen er derfor ikke så enkel endda. Ulighedens mulighed er samfundets dynamo.

Ulighed er godt. Stor ulighed er et problem.

Grethe Preisler

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, Niels Engelsted, men jeg kommer altid til at tænke på society dronningen Tutta Rosenberg, når jeg ser et medlem af CEPOS-præsteskabet i Deadline og/eller Clement Direkte.

Er det min forstand eller min intelligens, der er noget galt med, og findes der et navn for det?

k.h.
Gysse

Jaja, grin bare af Cepos og Lundby, og det er nemt for Jesper Petersen blankt at afvise, men ironisk nok siger en debattør som Lars Olsen noget af det samme. Han har så en anden vurdering af, om det godt eller skidt, men i analysen er der ikke den store forskel.

Steffen Jørgensen

Interessant. Psykologiens trøst til de mindre intelligente er: I kan sagtens være mere forstandige. Lidt a la bænkevarmerne, der kan fortælle sig selv, at det ikke er udseendet, men det indre, der betyder mest.

Claus Jensen

Frank Hansen:

Ulighed i samfundet er ikke noget, der opstår, som en konsekvens af, at nogen står op om morgenen, mens andre ikke gør, ellers havde Pikettys nye bog ikke fyldt mere end bagsiden af et postkort .

Hvis det var sådan nogle analyser, du fodrede din unge protege med, kan jeg bedre forstå, han virker uintelligent - og, ja, det betyder,at jeg er ganske uenig med den overflinke Niels Engelsted i, at Cepos-ynglet er særligt intelligente.

Steffen Jørgensen:

Bænkevarmerne er dem, der er tunge at danse med. Apropos.

Henning Pedersen, Mette Hansen, Rune Petersen, Janus Agerbo, Peter Jensen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
anker fjeld simonsen

en sär diskussion om ulighed eller uniformering, som er dens aspekt i et andet perspektivt. Nogle siger, at uniformer er flotte, men arejderbevägelsen er aldrig i Danmark frivilligt gået med på den galejslave med at roi takt i uniformer. Talerne har idag muligheden for at markere uligheden mellem arejdsgiver og arejdstager som klassemod-sätning, uligheden mellem arbejdende og arejdsfrie, herilandt ledige og lösarbejdere, tilmed pensionister, og nödvendigheden af solidaritet, her i Sverige betonet som ideal af socialdemokratiets statsmini-sterkandidat, Stefan Löfven, jämställdhet hedder det på svensk. Her på siden ser det mest ud tilö at socialdemo-kratiets repräsentanter beskäftiger sig mest med at forsvare sig mod beskyldninger for ulighed, fra CEPOS altså, i tekniske termer, der nok er realpolitiske, men som ikke rigtigt kan fänge i Fälledparken. Det er måske fordi det hele er så teknisk-politisk og uretorisk, dermed kedeligt, fordi velfärdsniveauet er så relativt höjt, at der er medlemmer af forbundene, der finder det morsomt at markere utilfredshed med sociasldem0okratisk politik ved at spille flöj-tekoncerter. Det bev vist med Tartini og Messiaen, borgerlig bornert musik, de forsögte at göre grin med den LO-ede borgermusik. Interessant eksperiment med koncertformer.

Poul Sørensen

Jeg læse med glæde denne artikel om kapitalismens manglende overleveseve, hvor der der stod: "Pikettys empirisk baserede tese er, at den økonomiske ulighed i det 21. århundrede konstant er steget og nu accelererer med en alarmerende hast. Vi må ændre den måde, vi har anskuet historien, mener han. For ifølge Pikettys data var det kun de store kriser – selvfølgelig primært de to verdenskrige – der forhindrede en konstant vækstrate i det 20. århundrede. Derfor holdt de kunstigt ulighedskløften fra at udvide sig. Hvis man korrigerer for denne dæmpende effekt, fremstår det, som vi ellers har anset som den tidsalder hvor ulighedens kode blev knækket, som 100 år, hvor uligheden konstant steg."
http://www.information.dk/494589

Lise Lotte Rahbek

Der må være en grund til, at nogen tror,
at hvis folk ikke står op og tjener penge hjem til andre (ejere, aktionærer, direktører, finansgenier)
ved at bruge deres tid, deres kræfter og deres tilstedeværelse i bytte for løn, pension og retten til at håne 'de dovne',
så vil folk sætte sig hen og drikke øl hele dagen.
Der er ingen der har prøvet det, men det er ganske vidst, siger de øvrigheder, som har interesse i at folk arbejder,
at hvis folk ikke arbejder for en løn, så drikke de øl hele dagen.
..
Hvor har de den ide fra?
Det er da rigtigt at der sidder mennesker og drikke øl hele dagen, men de forkommer mig nu ikke just lykkelige eller velfungerende, idet de bruger dagene til at bedøve og -ruse sig i det stads, som dem som arbejder, fremstiller i deres arbejdstid.
..
Det er sært, hvordan ting hænger sammen.
Ikk?

Sascha Olinsson, Henning Pedersen, Jakob Silberbrandt, Mette Hansen, Rune Petersen, Tue Romanow, Bente Simonsen, Jakob Lilliendahl og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Ulighed skyldtes grådighed. ragen til sig mentalitet og at man har sig selv nærmest.

Det skyldtes ikke at folk ikke vil møde på arbejde. Desuden er det bevist utal af steder at et givent arbejde hvor man bliver værdsat betyder mere end en høj løn.

En højere løn er hovedsagelig en motivation for folk med røven i vandskorpen, kommer man over et hvis trin gør en højere løn ikke det store fra eller til. I et sådan tilfælde er der ting der er langt mere fremmende end lønnen alene.

Morten Balling

Jeg ved godt at jeg har skrevet det før, men:

Indenfor det seneste 5-10 år er der kommet lidt mere gang i forskningen indenfor dyrs bevidsthed/intelligens (på tide kunne man sige). Man har bla. derved fundet ud af, at dyr også har kultur, her værende at de lærer af hinanden. Samme forskning viser også at jo mindre dyrene skal slås for føden (ressourcerne), jo bedre fungerer deres kultur. Her er det vigtigt at pointere at mennesker biologisk set også (sært nok) er et dyr. Hvis forskningen viser at det gælder for alle andre dyr, gælder det sgu nok også for de skaldede aber ;)

Så meget for "hjernerne" i "tænketankene". Det er ikke meget de følger med i videnskaben. Den har ellers flere gode forklaringer på mange ting...

Sascha Olinsson, Henning Pedersen, Jakob Silberbrandt, Sabine Behrmann, Henrik Christensen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Hvor mange af dem som peger fingre, af dem som sidder på bænken med en bajer i hånden, har mon selv aktier i carlsberg ??

Frank Hansen

Hvis al indkomst og kapital blev nulstillet i aften kl. 12.00 og samfundet blev fuldstændigt lige med de samme ressourcer stillet til rådighed for hvert enkelt menneske, så ville uligheden alligevel genopstå efter ganske kort tid. Mennesker er forskellige og har hverken de samme evner eller præferencer. Nogle ville drikke deres kapital op eller investere den i håbløse forretningseventyr, andre ville investere klogt eller blot heldigt.Summa summarum, uligheden genopstår. Kun ufrie samfund kan gennemtvinge lighed på laveste fællesnævner.

Bente Simonsen, Kim Olsen, Niels Duus Nielsen, Kristoffer Larsen, Rikke Nielsen og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Så meget for "hjernerne" i "tænketankene". Det er ikke meget de følger med i videnskaben. Den har ellers flere gode forklaringer på mange ting..."

Som Engelsted er inde på, der er seriøse problemer med præmisserne for CEPOS causerier - manglen på bred og dyb viden indenfor både bl.a. de biologiske, neurologiske, psykologiske, sociologiske og socialfaglige videnskaber - fortrinsvist henholder man sig til naturtilstandens diskurser om mennesket som det operationelt betingede entitet. Skattelovgivning på Skinner, velfærdsudvikling på Watson'sk; det gør næsten fysisk ondt at overvære.

lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Så meget for "hjernerne" i "tænketankene". Det er ikke meget de følger med i videnskaben. Den har ellers flere gode forklaringer på mange ting..."

Som Engelsted er inde på; der er seriøse problemer med præmisserne for CEPOS causerier - manglen på bred og dyb viden indenfor både bl.a. de biologiske, neurologiske, psykologiske, sociologiske og socialfaglige videnskaber er eklatant - fortrinsvist henholder man sig til naturtilstandens diskurser om mennesket som det operationelt betingede entitet. Skattelovgivning på Skinner, velfærdsudvikling på Watson'sk; det gør næsten fysisk ondt at overvære.

Jakob Lilliendahl, Lasse Damgaard og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Frank Hansen:

Din arbejdsdag er tydeligvis kortere end de flestes: Fra nulstilling af verdenshistorien til summa summarum i fire korte sætninger. Imponerende!

Men dette er det 21. århundrede, een neoklassisk myte er lige blevet gennemhullet af empirien via Piketty, en af neoklassikernes egne. Måske du kunne prøve i den anledning at forestille dig noget andet en godnathistorien, hvor vi alle begyndte som små Robinson Crusoer i en evig kapitalistisk naturtilstand, komplet med gudsgiven privat ejendomsret, penge, banker, børser?

Det er en myte, Frank Hansen, en projicering af selvretfærdige fantasier ud på verden. Lad mig føje til Peter Jensens liste af studieområder for burgeois økonomer meget specifikt historie og antropologi.

Henning Pedersen, Peter Jensen, Mikkel Nielsen, Rune Petersen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Gert Sørensen

En debat om lighed/ulighed kan ikke tage udgangspunkt i et spørgsmål om intelligens eller om folk er dumme eller ej - det er jo et rent politisk spørgsmål. CEPOS er en liberal tænketank og udfra et liberalt ståsted er der ikke noget i vejen med en vis ulighed i et samfund, da det menes at skabe både dynamik og lyst til at yde noget ekstra. Folk er da velkomne til at rakke ned på CEPOS, men venligst brug politiske argumenter istedet for bare at "pisse" på dem man er uenige med.

Lasse Damgaard

Gert Sørensen

Hvad og hvem referere du til ?
Hvis intelligens også handler om politik - så kan det da ikke være useriøst at kritisere politiske dogmer for mangel på intelligens - dumhed skal man da heller ikke være sen til at påpege. Man kan blive beskyldt for ikke at advarede i tide. Når dumme ting er ved at ske..

Niels Engelsted

Frank har jo ret. Hvis der nulstilles vil der igen akkumuleres ulighed. Hvis man vil holde sig til den lille gavnlige ulighed, og undgå den ødelæggende store, som Frank anbefaler det, må man altså nulstille ret ofte. Det kan man gøre over hård progressiv beskatning for eksempel. Eller da Piketty netop har vist, at arv er det allermest ulighedsskabende, så kan man afskaffe arv. Alle skal således begynde fra start, og det bliver evner og energi, der kommer til at tælle. Det sagt, forekommer det iøvrigt virkeligt underligt, at ægte liberale, der sværger til meritokrati ikke har afskaffelse af arv som første punkt i deres program. Arv burde jo være totalt ødelæggende for deres ideologi. så hvordan kan det egentlig være?

Søren Roepstorff, Henning Pedersen, Bente Simonsen, Frank Hansen, Niels Duus Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Torben K L Jensen, Henrik Klausen, Sabine Behrmann, Henrik Christensen, Jakob Lilliendahl, Sven Elming, Steffen Nielsen, Keld Sandkvist, Lise Lotte Rahbek og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Gert

Måske støder du lige præcis hovedet på sømmet her. At du antyder at politiske argumenter, kan adskilles fra faktuel viden. Det sker jævnligt, men er aldrig nogen god ide.

Jakob Lilliendahl

Gert

Der bliver på videnskabeligt, rationelt, formålstjenligt plan, samt på et helt personligt moralsk plan redegjort for at CEPOS hverken er videnskabelige, rationele, formålstjenlige (end ikke for deres egne formål) eller moralske.. De er derimod økonomipræster for en misforstået frihedsreligion.. Jeg spår at deres egen personlige solstrålehistorier VIL stå som en lysende klar selvopfyldende og KORTSIGTET profeti, som var den aflæst imellem selve stjernerne, i selve naturens lov.. Men det frygtelig politik! Bogstaveligt!

I øvrigt; Intelligens, viden og erfaringer er nuet som bevidsthed er nuet, og de er ,ligesom nuet, foranderlige
- I hvert fald i min verden - en empiriske dimension, sågar en logisk dimension:

https://www.youtube.com/watch?v=dbh5l0b2-0o <-- Ikke retorik! Indhold!

Claus Jensen

Niels Engelsted:

Circumventive point taken, men det er en lidt anden snak, så lad os lige slå fast:

Forudsætningen for at akkumulationen og uligheden vil begynde forfra, er at vi bibeholder systemet, som det ser ud lige nu i historien. Er systemet givet, vil en sådan tendens mod akkumulation og ulighed opstå, uanset om vi er driftige eller ej. Hvis vi alle var født præcis lige dygtige eller lige dovne, ville verden og dens tilfældigheder stadig bestemme, hvem der vinder udskilningsløbet.

Den form for ulighed, vi her taler om er en iboende egenskab i det kapitalistiske system ikke i det enkelte menneskes natur, og da slet ikke en følge af, at nogle få ikke gider stå ud af sengen om morgenen.

At de burgeois økonomer ikke kan se den forskel, bør så alvorlig tvivl om deres intelligens.

Rikke Nielsen

Husk nu på, at valgkampen ER startet, og alle kneb (desærre) gælder.

CEPOS er stik-i-rend drenge for Venstre m.fl. og de roser selvfølgelig ikke Thorning medmindre de har en skjult bagtanke

Ren manipulation.

Man må blot konstatere - at også unge mennesker mener fruen og hendes regering er en - landeplage ...

Mikkel Nielsen

Uligheden vil vokse hvis vi bibeholder et system som tillader ulighed. For det er komplet uladsiggøreligt at indføre et nulstillingssystem som effektivt vil kunne holde en øgende ulighed væk. Den løsning har vi til dels afprøvet og resultat er stigende ulighed, så sålænge vi tillader ulighed og et system hvor vi kan have større besiddelser og værdier så løber vi ind i alvorlige problemer når det kommer til ulighed, og det er formentligt blot et spørgsmål om tid fær vi ender i ny adelige tilstande.

Peter B. Jensen

Mange af disse økonomaner forveksler ulighed med forskellighed. Det handler jo ikke om at vi alle skal være, gøre og tænke det samme - men om at vi er lige stillet i forhold til systemet. Vi tager lighed for loven som noget givet, og det er vel de færreste som ønsker det anderledes - da et system der er indrettet ulige opbygger interessekonflikter mellem de priviligerede og de underpriviligerede.

Økonomi er også et system. Et system som vi benytter til at fordele hvilke rettigheder og muligheder vi har (kan købe os til). Her har den rige mange fordele mens den fattige lider mangler, specielt når der i systemet hverken er nogen øvre eller nedre grænse.
Den økonomiske ulighed erstedkommer iøvrigt andre uligheder, der hver især motiverer de underbemidlede til at omstyrte systemet og erstatte det med et som giver dem bedre rettigheder. Således er vores demokrati blevet skævvredet, så politikerne primært rådfører sig hos de rige - og ser vi til USA er der her en stigende tendens til ulige behandling hos de andre myndigheder.

Det bryder fundamentalt med mange de principper som vores samfund bygger på. Det har altid undret mig at så mange billiger økonomisk ulighed, men samtidig foretrækker lighed på andre områder. Når systemet er for de stærke er det jo let at skifte hvilken styrke vi prøves på.

Nu er dette nok bare en provokation fra cepos, der skal stille regeringen i et dårligt lys for at bedre chancerne for deres repræsentanter ved næste valg. Men mon cepos ville være lige så begejstrede hvis vi skulle lægge arm for vores livsindkomst?

Henning Pedersen, Rune Petersen, Claus Jensen, Jakob Lilliendahl, Mikkel Nielsen, Lasse Damgaard, Niels Engelsted og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Uligheden voksede under VKO frem til 2011, så Cepos skal takke de borgerlige her, hvis det ord tak overhovedet kan bruges her. Cepos er i min verden helt ude i hampen. Og jeg tror S betakker sig for den ros.

Henrik Nielsen

Det kan ikke undre, at CEPOS roser Helle Thorning Smith. Hun fører jo deres politik.

Søren Roepstorff, Rune Petersen, Niels-Holger Nielsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Suk

Så smider Cepos en provokation og straks minder debatten om fløjtenisterne. Folk er forskellige og hvis nogen vil arbejde 50-60 om ugen har de alt andet lige en højere indkomst end dem der foretrækker fritid.

Det allerstørste problem i Danmark angående ulighed er de langtidsledige. Kommer de i arbejde mindskes uligheden og de får en bedre livskvalitet.

Danmark har med en sammensat marginalskat på op mod 68 % og ligger ikke alene i top. I ingen andre nordiske lande er der så mange almindelige lønmodtagere der betaler topskat og dertil kommer der registreringsafgiften på biler.

Uden at generaliserer minder det igen om den gamle myte om den hønsestrikkede venstrefløj om at det er bedst at alle er lige fattige.

Det er den slags der hindrer nødvendige reformer, hvor VK og SR står og slår hinanden i hovedet og V og S leger stilleleg af frygt for opinionen.

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen
Tjah. 50-60 timers arbejde om ugen.. set fra en anden vinkel kan det kort og godt kaldes arbejdshamstring. Mig, mig og så mere til mig igen. Ofte vil de hamstrende oven i købet have lov at kalde andre 'dovne' og arbejdssky og godte sig lidt over deres 'nyttejobs'.
Jeg ved ikke hvad du kalder den adfærd, men den er svær at finde sympatisk.

I øvrigt vil danske arbejdsgivere ikke ansætte langtidsledige . http://www.ugebreveta4.dk/hver-syvende-chef-diskriminerer-ledige-jobanso...

Sascha Olinsson, Henning Pedersen, Peter Jensen, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek

Mængden af arbejde er ikke konstant. Selvstændige kan også have lange arbejdstider. Ja, den med langtidsledige har jeg set og kommenteret.

Her har Cevea faktisk en god vinkel på løsningen. Man skal også huske på, at så længe der er andre ledige, og korttidsledige tager man dem først, men reduceres kortidsledigheden tager man bogstaveligt talt fra den lavere hylde.

http://cevea.dk/debatindlaeg/langtidsledighed-det-selvforstaerkende-mare...

http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2008/2008-02-06-Kun-3800-var-ledig...

Torsten Jacobsen

@Kristoffer Larsen

Vil du virkelig hævde at økonomisk ulighed primært opstår, fordi nogen folk arbejder mere end andre? Og skal man derfor forstå dig sådan, at fattige dermed selv er skyld i at de ikke er så rige som andre? De kunne jo bare arbejde noget mere? Er det virkelig sådan din verden ser ud?

Du er vel opmærksom på, at CEPOS ønsker et samfund, hvor mindstelønnen er fjernet? Hvor forskellen i timeløn mellem fattig og rig skal gøres endnu større? Hvor markedet alene skal bestemme værdien af en times arbejde. Og nu vi er ved det emne: hvorfor er det egentlig at f.eks. en politisk kommentator, en journalist, eller en økonomiprofessor skal kompenseres så meget bedre for en times arbejde, end en kontanthjælpsmodtager i et nyttejob, en pædagog eller en servicemedarbejder i Netto? Hvorfor er det så indlysende logisk, at mennesker i højtbetalte stillinger er åh så velkvalificerede, og dermed berettiget til en høj kompensation, mens lavtlønnede grupper er ukvalificerede..ukvalificerede/kvalificerede til hvad?

Claus Jensen, Henning Pedersen, Rune Petersen, Grethe Preisler og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen
Jeg synes, der burde åbnes for muligheden for, at langtidsledige skal kunne supplere deres lave indkomst med iværksætteri og små-jobs.
På den måde kan der opretholdes en relation til erhverv eller salgskontakter, fattigdommen vil kunne reduceres og måske vil nogle af de små iværksætterier skabe større forretninger på sigt. Endvidere kunne mængden af sort arbejde, socialt bedrageri eller kriminalitet også holdes i ave ad den vej.
Men der er selvfølgelig ikke så meget STRAF i det, at højrefløjen vil være med på sådan en ide.

Kristoffer Larsen

Torsten Jacobsen
01. maj, 2014 - 22:31

Dit indlæg er en lang stråmand og nej. Folk er forskellige og derfor vil og bør der altid være forskel i løn og indkomst.

Der er tidligere henvist til Økonomministeriets gennemgang af indkomstforskelle.

http://oim.dk/media/504874/Fordeling%20og%20incitamenter%202013.pdf

Lise Lotte Rahbek
01. maj, 2014 - 22:34

Desværre kommer man i disse diskussioner om ledighed aldrig helt ned i substansen og hvad langtidsledigheden skyldes. Det kan være alt fra ledige med svage kvalifikationer til nogen der bor i struktursvage områder i Danmark og hvor en virksomhed er lukket ned. Det burde være første prioritet, at langtidsledigheden skal holdes nede. Jeg synes bare ikke der er meget debat og fokus på området.

Sider