Interview
Læsetid: 6 min.

Fængslet skal være som et specialsygehus

Den nye direktør i Kriminalforsorgen sætter sig selv i spidsen for en gennemgribende omvæltning af fængselssystemet i Danmark
Johan Reimann tiltrådte som direktør for Kriminalforsorgen i februar 2013. Han blev udnævnt af daværende justitsminister Morten Bødskov (S) og var tidligere politidirektør i København.

Jakob Dall

Indland
11. april 2014

De danske fængsler skal i højere grad specialisere sig.

Det mener Johan Reimann, der har været direktør i Kriminalforsorgen siden februar sidste år. I takt med at domstolene i stigende grad lader kriminelle afsone i alternativer til fængselsstraf, som for eksempel elektronisk fodlænke, står fængslerne tilbage med den »tungere« del af klientellet, som han formulerer det.

Mange har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, døjer med psykiske lidelser eller er medlem af en bande. Derfor er det ifølge Johan Reimann kun naturligt, at fængslerne i fremtiden vil begynde at specialisere sig endnu mere.

»Vi bliver bedre og bedre til at levere specialtilbud, der knytter sig til en bestemt gruppe. Vi kender det fra grønlænderne i Herstedvester, ungeafdelingen i Jyderup, kvinderne i Ringe, og det er ikke slut,« siger direktøren.

Dermed tager han livtag med et princip, som en FN-observatør i 2009 fremhævede som »det danske fængselssystems adelsmærke«; nemlig det såkaldte princip om normalisering.

Normalisering vil sige, at forholdene i et fængsel skal imitere forholdene i det omgivende samfund. De indsatte går i deres eget tøj, laver deres egen mad og kan få besøg af familien under private forhold. Samtidig har man hidtil forsøgt at skabe et fangemiljø, som afspejler samfundets diversitet, hvor unge, ældre, mænd, kvinder og folk af forskellig etnisk herkomst er blevet placeret sammen.

Uden motivation ingen exit

Nu må normaliseringsprincippet i højere grad vige af hensyn til sikkerheden og de specialiserede tilbud, de enkelte fængsler kan tilbyde, mener Johan Reimann.

Det gælder også i forhold til bandemedlemmer. Fængslerne er allerede begyndt at sektionere bandemedlemmerne og placere dem i fællesskab med folk fra deres egne eller allierede bandegrupperinger. Og det er en tendens, som vil fortsætte, siger Johan Reimann.

– Hvordan vil I undgå, at afdelingerne udvikler sig til klubhuse for banderne?

»Det gør vi allerede på mange måder. Blandt andet i form af det relationsarbejde, som er en meget central del af fængselsbetjentenes virkelighed, altså at tale med folk. Men vi gør det også med mere håndfaste midler, for eksempel ved jævnligt at kontrollere afdelingerne og sikre, at de ikke udvikler sig til klubhuse, og at der ikke er ulovlige genstande.«

– Hvor stor er sandsynligheden for, at et bandemedlem kommer ud af fængslet som lovlydig borger, hvis vedkommende har afsonet på en afdeling sammen med resten af sin bande?

»Det er et godt spørgsmål. Vi har jo de her exitprogrammer. Omvendt må man se i øjnene, at det ofte er svært at skabe et tilstrækkeligt incitament til at gå i exit. Men jeg synes faktisk, at vi har et pænt antal, der har valgt at gøre det.«

Siden 2011 har Kriminalforsorgen indgået en exitaftale med 80 rockere og bandemedlemmer, som ønsker at forlade miljøet. Ved en optælling i sidste måned sad 43 af dem stadig i fængsel eller en anden af Kriminalforsorgens institutioner.

– Bør I ikke forsøge at bryde deres bandestruktur, mens de sidder i fængsel?

»Jo, og det er bestemt også det, som hele exit-tankegangen hviler på. Men vi kan jo kun gøre det, hvis de selv vil. Så længe den pågældende ikke selv er motiveret, kan du ikke skabe exit. Derfor tror jeg meget på motivationen og på at have nogle incitamenter og tilbud til de pågældende.«

– Kriminologisk forskning viser ellers, at samvær med andre bandemedlemmer typisk fastholder den indsatte i sin bandementalitet?

»Ja, det er jo en form for social kapital. Det at være medlem af en bande, hvad end du sidder i et fængsel eller uden for fængslet, giver dig en identitet, som er et incitament. Og det, vi skal prøve at tilbyde, er en alternativ identitet, som giver samme incitament. Alle mennesker ønsker grundlæggende set det samme, nemlig en familie, noget at leve af, noget at tage sig til, et godt sted at bo. Og det gør bandemedlemmer altså også. Så hvis vi kan være med der, så kan vi også få dem i exit, og det går altså ikke helt dårligt.«

– Så bandeafdelinger fastholder ikke de indsatte i kriminalitet?

»Det er klart, at der er nogle af de bandemedlemmer, vi løslader, som ikke er kommet ud af kriminalitet. Men det er ikke rigtigt at sige, at de ikke er kommet ud af det, fordi de har siddet sammen med andre bandemedlemmer. Den køber jeg ikke. Jeg tror, at de har rigelig mulighed for at komme ud af det, hvis de gerne vil. Men hvad enten de sidder sammen med andre bandemedlemmer eller for sig selv, forudsætter det, at de er motiverede. Hvis vi ikke kan motivere dem til det, så får vi dem ikke til at forlade banden.«

Fængslet som sygehus

Johan Reimanns planer om at specialisere fængslerne kommer også til at påvirke et andet princip, nemlig princippet om nærhed. Hidtil har den geografiske afstand til en indsats familie vejet tungt i forhold til, hvor i landet vedkommende skal placeres. Fortsat kontakt med familie og socialt netværk har vist sig at have en positiv indflydelse på, om de indsatte vælger et liv uden kriminalitet på den anden side af murene.

Men nærheden kommer fremover til at spille en mindre rolle, siger Johan Reimann. Vigtigere bliver det, hvor i landet den indsatte kan få det bedst mulige »indhold« i afsoningen, altså behandling, uddannelse og andre særlige behov.

»Og det er der ikke noget underligt i. Sådan er det også inden for hospitalsvæsnet, politiet, skat og en række samfundsområder, hvor man siger, at man vil styrke indholdet i sin ydelse, men ikke kan have det placeret så mange steder lokalt i landet, fordi vi ikke kan gøre begge dele.«

– Kan man sammenligne et fængsel med et sygehus?

»Jeg synes i høj grad, at man kan sammenligne kriminalforsorgen med sundhedsvæsnet. Kriminalforsorgens opgave er at bringe et menneske videre gennem et komplekst forløb og til et liv uden kriminalitet. Det drejer sig om at føre et menneske videre gennem et forløb, så gnidningsfrit som muligt, og bygge videre på det, der allerede er sket. Og det er fuldstændig parallelt til sundhedsvæsnet.«

– Men hvordan skal en familie med to børn og en masse sociale problemer hænge sammen gennem en årelang afsoning, hvis moren bor i København og faren afsoner i Jylland?

»Det helt centrale for mig er indholdet. Det andet, synes jeg, kan løses ved, at man har den tålmodighed, som det kræver at rejse med kollektiv trafik her i landet. Men indholdet kan vi ikke slække på. Det nytter jo ikke noget, at man har kontakt til sin familie, hvis indholdet i ens afsoning er sådan, at man ikke kan bruge det til en snus.«

– Er det et spørgsmål om tålmodighed, når en kvinde på kontanthjælp skal køre til Jylland med to børn hver weekend?

»Så er det heller ikke værre, vil jeg sige. Det kan lade sig gøre. Men når du ser bort fra de institutioner, vi har i København, så ligger vores fængsler selvfølgelig sådan, at det kræver en god portion tålmodighed og planlægning at komme derhen med kollektiv transport.«

– Og fremover kan de indsatte altså placeres endnu længere væk fra familien. Har børnene ikke også ret til at se deres forælder?

»Børnene har mulighed for at komme og besøge deres forældre, men som sagt kræver det en god portion tålmodighed nogen gange, fordi den kollektive transport er, som den er i Danmark. Men det er ikke umuligt, og jeg mener heller ikke, at det er i strid med børnenes rettigheder på nogen måde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars R. Hansen

Virker som en fornuftig udvikling.

Martin Madsen

Fy for satan, for en iskold skiderik.

Rasmus Kongshøj

Han har fornuftige tanker om specialisering af fængslerne, men som det desværre er typisk for samfundets administratorer, så mangler han totalt forståelse for hvordan Danmarks fattigste lever. En returbillet fra København til Horsens koster for eksempel 742 kr, og det endda uden pladsbillet. Hvis junior kan nøjes med kun at se farmand to gange om måneden, kommer det altså til at koste 1448 kr. Er moderen kontanthjælpsramt og under 30, vil hun skulle bruge omkring 13% af sin indkomst efter skat på togbilletter alene - et urealistisk scenarie, når man tænker på hvor presset et kontanthjælpsbudget i forvejen er. Al den tålmodighed, der er i verden, ændrer ikke på disse økonomiske forhold.

Tanken om specialisering af fængslerne er fornuftig, men den bør følges op af de nødvendige sociale hensyn, for eksempel fribilletter eller tilskud til offentlig transport. Det ligger i helt naturlig forlængelse af Kriminalforsorgens resocialiseringsarbejde, at gøre det muligt for indsatte at bevare kontakten med deres familie.

lone bording, Niels Mosbak, Niels Jespersen, Bob Jensen, Lise Lotte Rahbek, Jack Jönsson, Søren Peter Langkjær Bojsen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Forhenværende præsident Berlusconi skal 'afsone' et års 'fængselsstraf' som medhjælp i en ældreinstitution.
Fængsling af Claus Riskær, Stein Bagger og de fleste andre er stenalder. De skulle have haft nyttejobs i Finansministeriet og lignende.
Der er og har længe været en 'humanitær' udvikling i fængselsvæsenet, lad den forsætte, bl.a. med, at der fortages en gennemgribende undersøgelse af hvad, der førte til at individet havnede i retssystemet og sættes ind derfra, selvom det er sent, er det ikke for sent. Dem samfundet har droppet af den ene eller anden grund må samfundet samle op igen til et samfundsliv udenfor fængslet.

Helene Nørgaard Knudsen, Steffen Gliese og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

Kurt Thorsen var da i "praktik" hos Ritt, på Rådhuset.

Jack Jönsson

Og igen er Lasse Johansen på banen med sin opbakning til noget som ingen logik har. Er Torben Johansen ansat i Direktoratet ?

Steffen Gliese

Det er ikke særlig gennemskueligt, hvorfor et internationalt rost system skal føres tilbage til noget, vi har forladt.
Den specialisering, der tales om, lyder mere som selektering og som et brud med det eneste, der virker rigtigt opdragende: andre menneskers gode eksempel.
Hvis det handler om behandlingstilbud, så kan man vel roligt sige, at der ikke kan eller bør være forskel på, hvad de forskellige afdelinger i den retning tilbyder af social og sundhedsmæssig assistance.

Søren Johannesen

Vi glemmer at spørge os selv hvad det egentlige formål med fængslerne er eller skulle være! At hjælpe andre mennesker med at få deres liv og dagligdag på ret køl når det er gået skævt er et ædelt mål!

Det er bare ikke det vi gør. Vi er modbydelige, egoistiske og hævngerrige! Vi har etableret disse umenneskelige anstalter alene pga. en forestilling i vores hjerner, som sig vi må tage Hævn!!

Men hvornår stopper det?
Kan i se, at det Aldrig stopper?
Vi diskuterer nuancerne og detaljerne i hvordan vi skal Straffe forbryderne, men kan ikke og vil ikke se vore egne fejl og fejhed! Det er Pathetisk! Og burde stoppes straks ..... men det gør vi ikke, og det fortsætter!

Your beliefs become your thoughts, Your thoughts become your words, Your words become your actions, Your actions become your habits, Your habits become your values, Your values become your destiny. ― Mahatma Gandhi

lone bording, Heinrich R. Jørgensen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Hans tanker er skræmmende. Jeg håber at der er fornuftige folk i systemet, som kan overbevise ham at hans ideer er skadelige.
Fængslerne skal ikke laves om til sygehuse. Formået med at gøre fængsler til en slags sygehuse er at de indsatte skal i langt højere grad medicineres. Det vil sige at de indsatte sygeliggøres.
Han skal stoppes. Han er farlig for Danmark.

Søren Johannesen, Steffen Gliese og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Når man ser hans meritter, er han systemets mand. Tænker ikke en selvstændig tanke, men gør som der bliver sagt ovenfra..

Peter Hansen, Niels Mosbak, Søren Johannesen, Steffen Gliese og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

Jeg havde foretrukket troværdigt og "uplettet" menneske til den post, men det lader ikke til at være tilfældet, - det er nok fordi han er DJØF'er!

Heinrich R. Jørgensen

Et 30 år gammelt ønske er nu gået i opfyldelse. Så længe har jeg ment, at Johan Reimanns ville en egnet hos Kriminalforsorgen.

Lars R. Hansen

Logikken er åbenlys: Indsatte er forskellige, tilbudene til dem skal være forskellige, de indsatte er så forskellige, at fængselerne må specialisere sig.

Lige som tilfældet er med hospitaler, der også specialiserer sig. Og det betyder selvsagt ikke de indsatte sygeliggøres, jøsses...

Hvad angår mindrebemidlede pårørende, så kan de søge om enkeltydelser ved kommunen, gå sammen i kørerpuljer eller også må den indsatte spæde til.

Hvis kriminalforsorgen skal til at betale besøgendes transportudgifter, og man kunne måske holde det inden for Syddanmarks grænser, må det afholdes indenfor det eksisterende omkring tre milliarder store budget.
!

Lars R. Hansen

Men vel som indsat, Jørgen?

Heinrich R. Jørgensen

Errata:
... ville være egnet til ophold hos Kriminalforsorgen.

Johan Reimann???? kommer direkte fra Whiskybæltet og har aldrig nogen sinde været i dialog med andre end sine chefkolleger i diverse ministerier --

Henning Wettendorff

Det er ikke kun fængslet, der i bedste foucaultfilosofiske ånd kan betragtes som "fuldstændig parallel til sundhedsvæsnet". Undervisningsteknologier understøtter fx i stigende grad diagnosticering af den enkelte elevs defekter, tilbyder gnidningsfri afhjælpning af elevens mangler samt doserer den rette, trinvise læring rettet mod diverse testbare normer.
http://ucsj.dk/nyhed/robot-technologies-must-be-incorporated-into-the-wa...

Således har det danske it-firma, Rehfeld, ekspertise i såkaldt Business Intelligence - "du kunne måske være interesseret i også at læse denne.." - samt solid erfaring med opgaver i sundhedssektor og offentlig forvaltning. Firmaet er ved at pilotere den nye datadrevne brugerportal i folkeskolen.

Johnny Lauridsen

Henvisningen til Jyderup Unge-afdeling er i min sfære ikke en positiv kommentar.
Den har så været lukket ned i 5 måneder i år, så man kan håbe de har lært noget.
Der sidder stadig børn i Danske Fængsler, selvom Morten Bødskov jo tidligere har sagt at vi ikke har børn i fængsler i Danmark.
Her er lidt mere:
http://www.fribert.nu/kriminalforsorgen/index.html