Nyhed
Læsetid: 8 min.

Fem spørgsmål om barnets tarv Karen Hækkerup mangler at svare på

Med beslutningen om, at Justitsministeriet vil gennemgå op til 1.300 personsager om humanitært ophold fra 2013, lægger Karen Hækkerup ikke op til at svare på alle spørgsmål, der kan fjerne tvivlen om, hvordan Justitsministeriet har taget hensyn til barnets tarv i udvisningssager
Indland
15. april 2014
Information har tidligere skrevet om søskendeparret Ibrahim og Özlem, der har boet i Danmark i hele deres liv. Alligevel skal de sammen med deres forældre sendes til Irak, lyder beskeden fra Justitsministeriet, der ud fra papirerne i sagen at dømme ikke har taget hensyn til eller vejledt om barnets tarv, sådan som FN’s Børnekonvention foreskriver.

Jakob Dall

Fredag aften brød justitsminister Karen Hækkerup (S) med to ugers selvpålagt tavshed i sagen om Justitsministeriets hemmelige praksisændringer i sager om udvisning af børnefamilier. I den sene tv-avis fik ministeren lejlighed til at løfte sløret for, hvad den »grundige gennemgang«, hun tidligere selv havde bebudet, vil omfatte:

»Justitsminister Karen Hækkerup har nu bedt om at få tjekket ikke færre end 1.300 ansøgninger om humanitær opholdstilladelse,« lød begyndelsen på tv-indslaget, der også kunne fortælle, at sagerne stammede fra 2013,og at gennemgangen ville være færdig om tre uger.

Samme handlekraft kunne spores i et ministercitat, som Information fredag eftermiddag modtog pr. mail fra Justitsministeriets presseafdeling:

»Hellere et kontroltjek for meget end et for lidt. Derfor gennemgår ministeriet sager omfattende mere end tusind personer, så vi sikrer os, at alt er foregået – og foregår – korrekt,« var ministeren citeret for.

Men ministerens tilsyneladende handlekraft dækker over det modsatte. Selv om regeringen i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 forpligtede sig til at »undersøge, om udlændingeloven på bedst mulig måde er i overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder, og hvilke initiativer og ændringer, der evt. skal til, for at principperne i konventionen bedre efterleves i Danmark«, har Karen Hækkerup valgt en anden vej.

I realiteten begrænser Karen Hækkerup rækkevidden af den gennemgang, hun selv bad om.

Det fremgår bl.a. af et endnu et ministercitat fra ministeriets presseafdeling:

»Ud fra de foreløbige oplysninger jeg har fået, har jeg ikke grund til at tro, at der er noget yderligere galt end problemet med manglende vejledning, som ministeriet selv har gjort opmærksom på.«

Det med den manglende vejledning vender vi tilbage til. Tilbage står i hvert fald fem spørgsmål, som ministerens gennemgang sandsynligvis ikke får besvaret.

Hvorfor kun 2013?

Først og fremmest mangler ministeren at svare på, hvorfor den grundige gennemgang skal begrænses til 2013. Her er ministerens eneste forklaring, at udlændingemyndighederne den 1. januar 2013 omlagde deres interne sagsgang, så klageadgangen over Udlændingestyrelsen fremover blev flyttet fra ministeriet til det nyoprettede Udlændingenævn.

Men som direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) har påpeget, kan ministeriets måde at fordele opgaver på ikke i sig selv være en holdbar forklaring på kun at gennemgå sager fra 2013. Hvis der kan være sket fejl i 2013, så kan det også været sket tidligere, har han sagt.

Tvivlen er alvorlig, fordi børn kan risikere at være udsendt, uden at deres rettigheder og tilknytningen til Danmark har været indraget i sagsbehandlingen. I givet fald vil det være ulovlig sagsbehandling.

Også Enhedslisten og SF har meldt ud, at de vil have ministerens grundige gennemgang udvidet til også at omfatte sager tilbage til 2010, hvor reglerne for humanitær opholdstilladelse blev strammet.

Hvad med praksisændring nr. 2?

Som Information har beskrevet, valgte Justitsministeriet i al hemmelighed i november 2013 at ændre praksis på to områder, hvor udviste flygtningefamilier med børn fik afslag enten på forlængelse af humanitært ophold eller afslag på humanitær opholdstilladelse. Alvorlig sygdom kan f.eks. føre til en midlertidig humanitær opholdstilladelse.

Det er de to praksisændringer, som ministeren henviser til, når hun i mailen fra presseafdelingen taler om »problemet med manglende vejledning, som ministeriet selv har gjort opmærksom på«.

Det er ikke meget, der er kommet frem om baggrunden for de to praksisændringer. Af en aktliste, Information har fået aktindsigt i, fremgår det, at ministeriet den 18. november udarbejdede et notat »Overvejelser omkring ændring af praksis for humanitær opholdstilladelse«.

Den 20. november kom de to praksisændringer, og den 21. november kl. 14 mødtes daværende justitsminister Morten Bødskov med Europarådets Menneskeretskommissær, Nils Muižnieks. Kommissæren har efter danmarksbesøget udgivet en rapport i marts 2014 og omtalt »beretninger« om, at der er taget beslutninger i sager om udvisning af børn sammen med deres forældre »uden skyldigt hensyn til barnets tarv for de berørte børn, i særdeleshed for de, der har opholdt sig mange år i Danmark«.

I en mail til DR har Justitsministeriet givet enkelte oplysninger om sagsbehandlingen i sager om afslag på forlængelse af humanitært ophold. Barnets tarv har kun været inddraget i ministeriets egen behandling, hvis barnet selv har været sygt. Til gengæld har ministeriet i afslaget (i hvert fald i de fleste sager) så vejledt om muligheden for at søge ophold efter en anden paragraf i udlændingeloven. Fundamentet for praksisændringen i disse sager, som vi kan kalde for praksisændring 1, er altså, at en sådan vejledning ikke længere i sig selv er tilstrækkelig, hvis man vil være sikker på ikke at overtræde FN’s Børnekonvention. Fra og med den 20. november 2013 sender ministeriet derfor af egen drift afslagene til Udlændingestyrelsen, der så inddrager hensynet til barnets tarv og tilknytningen til Danmark.

Den anden praksisændring er sket i sager om afslag på humanitær opholdstilladelse, altså i sager hvor børnefamilien ikke tidligere har haft et midlertidigt humanitært ophold. Praksisændring 2 går ud på, at ministeriet fremover »efter en konkret vurdering« vil vejlede f.eks. børnefamilier om at søge ophold efter den anden paragraf i udlændingeloven. Tidligere har ministeriet åbenbart ikke vejledt i disse sager, og dermed har ministeriet ikke selv sikret, at hensynet til barnets tarv og tilknytningen til Danmark har været inddraget i overvejelserne.

Men trods flere spørgsmål ønsker Justitsministeriet ikke at svare på, hvorfor vejledning i denne slags sager er tilstrækkelig. Ministeriet har heller ikke villet svare på, om ministeriet skiftede praksis på andre områder umiddelbart før menneskeretskommissærens besøg.

Efterlysning: barnets tarv

På forsiden af Information den 9. april efterlyste vi eksempler på afgørelser fra Justitsministeriet, hvor hensynet til barnets tarv konkret har været inddraget. Til dato har ingen meldt sig.

Hverken Dansk Flygtningehjælp, organisationen Red Barnet eller formanden for Foreningen af asyl- advokater erindrer at have set en afgørelse fra ministeriet, hvor hensynet til barnets tarv konkret fremgik.

Her har ministeriet i en mail forklaret: »Justitsministeriet er fuldt ud opmærksom på FN’s Børnekonvention. Barnets tarv indgår på flere måder i ministeriets behandling af sager om humanitært ophold. At der i afgørelserne ikke udtrykkeligt er henvist til FN’s Børnekonvention, betyder altså ikke, at hensynet til barnets tarv ikke har været inddraget i sagsbehandlingen, tværtimod er barnets tarv en del af sagsbehandlingen, når det er relevant«.

Modsat mener juraprofesor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, at »når hensynet til konventionen er inddraget, skal det begrundes konkret, hvordan og hvorfor dette i en given sag ikke kan ændre udfaldet«.

Han bakkes op af professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet.

»Det grundlæggende princip i forvaltningslovens § 24, er, at det, som der er lagt vægt på i forbindelse med en afgørelse, skal genspejles i begrundelsen, i dette tilfælde i afslaget. Man skal kort og godt gøre rede for mellemregningerne. Så hvis man har tænkt barnets tarv ind i afgørelsen, skal det fremgå, at man har gjort det, og hvilken betydning det har haft for afgørelsen,« siger han og understreger:

»Men det er jo ikke sikkert, at det fører til en ændret afgørelse.«

Hvor syg skal man være?

Information har beskrevet et eksempel på, hvor selv en familie med et meget sygt barn har fået afslag på humanitær opholdstilladelse. Det drejer sig om en enlig mor til tre mindreårige børn fra Punjab-provinsen i Pakistan. Hendes mindste barn, der i dag er seks år, er født multihandicappet og var ved ankomsten til Danmark underernæret. Men selv om barnet i dag er 100 procent afhængigt af »højkalorisk ernæring ved hjælp af sondemad«, og selv om barnet ifølge en overlæge ikke vil overleve på længere sigt uden »den fornødne behandling«, så skriver Justitsministeriet i januar 2011 i et afslag til moren, at »det forhold, at Deres mindreårige barn (…) lider af spastisk lammelse og er svært hjerneskadet, blind og psykomotorisk retarderet, kan ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«.

To år senere erkender ministeriet så, at barnets sygdom er en »meget alvorlig fysisk sygdom, der efter ministeriets praksis kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«, men da det ifølge ministeriets »foreliggende baggrundsoplysninger« nu fremgår, at »behandlingen med anlæggelse af gastronomi- sonde og med højkalorisk ernæring ved hjælp af sonde mad« er tilgængelig »i Pakistan«, giver ministeriet igen afslag.

At moren til de tre mindreårige børn ifølge vurderinger, som ministeriet har læst, ikke intellektuelt på egen hånd kan varetage sine tre børns behov, selv om hun opholder sig i et asylcenter, men tværtimod opfører sig »infantilt« og har levet sig ind i en drømmeverden af Bollywood-film, ses ikke at påvirke ministeriets afgørelse. Heller ikke, at moren er tildelt 57 ugentlige støttetimer som alternativ til anbringelse af børnene. I det seneste afslag fra februar 2014 har ministeriet afvist, at der er dokumenteret en sammenhæng mellem morens mentale tilstand og hendes manglende omsorg for sine tre børn.

I ingen af de tre afslag til den enlige pakistanske mor har Justitsministeriet vejledt om muligheden for at søge opholdstilladelse efter den anden paragraf i udlændingeloven.

Hvem ved noget om praksis?

Selv om Justitsministeriet har forklaret, at barnets tarv inddrages, »når det er relevant«, så mangler ministeriet at oplyse, hvornår det er tilfældet.

Jonas Christoffersen fra IMR har kaldt det for »en usund situation, at vi ikke kan få oplysninger fra ministeriet om, hvordan de konkret tager hensyn til barnets rettigheder« og opfordret til, at Justitsministeriet grundigt redegør for, »hvad de har gjort, og hvordan de har fortolket Børnekonventionen i deres afgørelser«.

Derudover har både Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp peget på sagstyper, hvor de ikke mener, at der tages hensyn til barnets tarv. Det gælder ifølge asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp »helt generelt« i asylproceduren og også i den såkaldte Dublin-forordning, hvorefter flygtningefamilier henvises til at søge asyl i det land, familien første gang kom til EU.

Red Barnet nævner gruppen af uledsagede flygtningebørn, der ikke får asyl, men en midlertidig opholdstilladelse med henblik på udsendelse, når de fylder 18 år. Ifølge børnepolitisk rådgiver i Red Barnet Inger Neufeld »vegeterer« disse børn i »et ingenmandsland, mens de venter på at blive store nok til at kunne blive sendt hjem«.

Ifølge TV-avisen forventer ministeriet, at gennemgangen af de op til 1.300 personsager kan være færdig om tre uger. Det passer belejligt med, at Karen Hækkerup er indkaldt til samråd om sagen den 20. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er bare så horribelt og det er jo ikke alt der kommer frem i nyhederne. F.eks. for godt en måned siden var der en mor med to små børn der skulle udvises der tog sit eget liv, mon ikke man der kunne have indset at det var for risikabelt at udvise en desperat mor til to små børn hvis man havde set grundigere på den sag..
Asylrets seneste pressemeddelelse omhandler fængsling af en afghansk småbørnsfar hvor moderen er ude af stand til at tage sig af børnene.
Nu er det tvangsudvisningerne af de mest sårbare der står tilbage, uledsagede unge, psykisk syge, småbørnsfamilier osv. og ingen taler om amnesti, uanset hvor mange år folk har været her, men i det mindste kunne man respektere menneskerettighederne og konventionerne i sagsbehandlingen.

Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Per Klüver og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tak til Ulrik Dahlin for, at holde øje med, de udsatte/udstødte børn i Danmark.

Pia Qu, Karsten Aaen, Per Klüver og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Når nu Karen Hækkerup svarer, kommer svaret så fra den fysisk juridiske person ved navn Karen Hækkerup, eller er det en af de 401 spindoktor-årsværker, som regeringen selv har oplyst, den benytter sig af til en omkostning af 231 mio. DKK.
Efterhånden er det jo svært ikke at tvivle - på ministres oprigtighed eller hvem der fører politiken i Danmark, når det nu er sådan, at landets borgere selv betaler 231 mio. DKK årligt, for at blive fyldt med dårlige undskyldninger, statsautoriseret plat og konstruerede virkelighedsopfattelser.

I denne sag syntes jeg faktisk, at statsministeren, - hvis hun da ikke også har fået en "husmoderafløser" fra DJØF, skal bede Red Barnet om at deltage i undersøgelserne i Justitsministeriet. Og så skal Red Barnet have fuldstændig frie forhold til at tjekke alle sager - også dem fra før november 2013. Og omkostningerne til Red Barnets undersøgelser kan man jo bare tage fra de 231 mio. DKK, som regeringen årligt bruger på røgslør og løgne.

I øvrigt kan man ønske sig, at politikere, - hvis man forsat kan bruge dette begreb om danske ministre, skal kunne høres med en vidnets rettigheder, som det bl.a. kendes i USA´s senat.

lars abildgaard, Pia Qu, Karsten Aaen, Per Klüver, Torsten Brinch og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Informations sidste par artikler om spørgsmål pressen ikke har stillet eller politikerne ikke har svaret på er fremragende og folkeoplysende.

Og der er desværre nok emner at tage fat på.

lars abildgaard, Pia Qu, Christel Gruner-Olesen, Philip B. Johnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Dete r åbenbart ikke kun svar, men også handling der mangler!
Her i påsken er en småbørnsfar åbenbart blevet tvangsudvist, i flg. foreningen Asylret, selvom moderen er syg og der er to små børn på 2 og 3 år, hvor faderen var primær omsorgsperson.