Læsetid: 5 min.

Flygtningenævnet undergraver asylansøgeres klagemuligheder hos FN

Flygtningenævnet har i mindst 13 asylsager truffet afgørelser så kort tid før ansøgernes udrejsefrist, at det har været vanskeligt eller umuligt for asylansøgerne at benytte retten til at klage over afgørelsen til FN’s Menneskerettighedskomité
Information har kendskab til i alt 13 sager, hvori Flygtningenævnet har givet afslag så sent, at det har været vanskeligt eller umuligt for asylansøgerne at nå at klage til FN. I nogle af sagerne er afgørelsen kommet én arbejdsdag inden udrejsen, i andre tilfælde få timer inden udrejsen.

Lars Bahl

25. april 2014

Mandag formiddag den 27. maj 2013 stiger Aziz Moradi sammen med betjente fra Rigspolitiet ind i en bil og bliver kørt fra København mod Göteborgs Lufthavn i Sverige. Flygtningenævnet har afvist at genåbne hans asylsag, og nu skal han sendes hjem til Iran, hvor han frygter for sin sikkerhed, efter at han er konverteret til kristendommen. Hans advokat, Marianne Vølund, har indbragt sagen for FN’s Menneskerettighedskomité, som kan standse udvisningen, hvis komiteen vælger at tage sagen op.

FN’s indgriben har i flere tilfælde ført til, at danske asylsager er blevet genåbnet, og at ansøgerne har fået asyl. Men afslaget fra Flygtningenævnet er først kommet om fredagen kl. 15.30, så FN har ikke nået at vurdere sagen og standse hjemsendelsen.

Aziz Moradis fly til Iran skal afgå fra Göteborgs Lufthavn kl. 13.20; men flyet bliver forsinket til 17.15. Klokken 16.30, mens Aziz Moradi venter i lufthavnen, modtager de danske myndigheder en fax fra FN om, at komiteen vil undersøge sagen, og at hjemsendelsen skal standses øjeblikkeligt. Han bliver derfor kørt tilbage til Danmark, hvor Flygtningenævnet på FN’s foranledning genoptager hans sag. Aziz Moradi har i dag fået opholdstilladelse. Var hans fly til Iran fløjet rettidigt, var svaret fra FN kommet for sent. Aziz Moradis sag er ikke enestående. Information har kendskab til i alt 13 sager, hvori Flygtningenævnet har givet afslag så sent, at det har været vanskeligt eller umuligt for asylansøgerne at nå at klage til FN. Der er tale om såkaldte genoptagelsessager, hvor asylansøgere efter afslag på asyl har bedt Flygtningenævnet om at genoptage deres sager, fordi der er kommet nye oplysninger i sagerne. I nogle af sagerne er afgørelsen kommet én arbejdsdag inden udrejsen, i andre tilfælde få timer inden udrejsen, og i enkelte tilfælde først efter, at ansøgeren er sat på flyet hjem.

Udlændingeretsadvokat Helge Nørrung har i fem sager inden for to år oplevet disse sene afgørelser fra Flygtningenævnet. De seneste to eksempler fandt sted for tre uger siden, hvor afgørelserne fra Flygtningenævnet kom om eftermiddagen, og ansøgerne skulle med et fly samme aften. I det ene tilfælde nåede FN at standse udrejsen; i det andet kom meddelelsen fra FN om at stoppe udsendelsen for sent, og ansøgeren er nu sendt tilbage til Afghanistan.

»I samtlige sager om genoptagelse kommer afgørelsen fra Flygtningenævnet meget, meget tæt på udsendelsestidspunktet. Nogle gange kommer det så sent, at ansøgeren allerede er på flyet, når afslaget kommer. Det er en fremgangsmåde, der virkelig svækker retssikkerheden,« siger Helge Nørrung.

De øvrige otte sager har Information fået kendskab til gennem udlændingeretsadvokaterne Niels-Erik Hansen og Marianne Vølund.

FN kritiserede i 2002 Danmark på grund af et lovforslag fra VK-regeringen om, at afviste asylansøgere skulle udsendes »straks«. Lovforslaget var ifølge FN på kollisionskurs med FN’s torturkonvention, fordi det ville medføre, at afviste asylansøgere, der frygtede tortur i hjemlandet, ikke kunne nå at klage til FN efter Flygtningenævnets afslag.

I dag er udrejsefristen efter afslag på asyl mellem syv og 15 dage. Men der er ingen frist ved afgørelser i forbindelse med genoptagelse. Og Justitsministeriet indikerede for nylig over for Folketinget, at Flygtningenævnet i nogle tilfælde først træffer afgørelser i genoptagelsessager, efter at asylansøgeren er sat på flyet hjem. Justitsministeriet skriver i et notat til Folketinget fra februar, at nævnet kun »så vidt muligt« træffer afgørelser inden udsendelsen.

»Flygtningenævnet søger endvidere at fremskynde behandlingen af sager, hvor nævnet af Rigspolitiet bliver gjort bekendt med, at en tvangsmæssig udsendelse af asylansøgeren er nært forestående. Nævnet vil således så vidt muligt træffe afgørelse om genoptagelsesspørgsmålet, inden udsendelsen effektueres«, skriver Justitsministeriet i notatet.

Lovligt, men kritisabelt

Information har bedt to menneskerettighedseksperter om at vurdere Flygtningenævnets afslag lige inden udrejse. Jesper Lindholm, adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, betegner de sene afslag som en kortslutning af de afviste asylansøgeres menneskerettighedsbeskyttelse.

»Udlændingelovens regler ser ud til formelt set at være overholdt. Jeg har heller ikke grund til at tro andet, end at disse sene afgørelser fra Flygtningenævnet sker som følge af et betydeligt arbejdspres. Men uanset hvad er det kritisabelt, hvis afslag på genoptagelse ofte meddeles umiddelbart før udsendelsestidspunktet. Klageadgangen til FN’s Menneskerettighedskomité, som Danmark har forpligtet sig til at give afviste asylansøgere, bliver som konsekvens sat ud af kraft. Det er afgørende for en effektiv menneskerettighedsbeskyttelse, at komiteen får adgang til at undersøge sagen før tvangsudsendelsen faktisk gennemføres,« siger Jesper Lindholm.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Aziz Moradis sag indikerer problemer i Flygtningenævnets sagsbehandling; men at der ikke er belæg for at sige, at der er tale om en systematisk praksis.

»Den konkrete sag kan tyde på, at der i praksis kan være problemer, og at man fremadrettet skal være opmærksom herpå, så man undgår disse sager. Vi finder ikke i øvrigt grundlag for at antage, at der er tale om en systematisk praksis fra Flygtningenævnet om at forsøge at forhindre en klageadgang. Som vi ser det, er det et spørgsmål om praktiske hensyn og ressourcer. Vi har noteret os, at det fremgår af Flygtningenævnets hjemmeside, at de afgør sagerne i rækkefølge efter tidspunktet for ansøgningen om genoptagelse«, skriver Lucienne Jørgensen, fuldmægtig ved Institut for Menneskerettigheder, i en e-mail til Information.

Flygtningenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i genoptagelsessager er på 12 måneder. Men som det fremgår af Justitsministeriets notat, prøver Flygtningenævnet »at fremskynde behandlingen af sager, hvor nævnet af Rigspolitiet bliver gjort bekendt med, at en tvangsmæssig udsendelse af asylansøgeren er nært forestående«.

Rigspolitiet orienterer som regel Flygtningenævnet om nært forestående udsendelser med 14 dages varsel. Sekretariatschef Stig Torp Henriksen fra Flygtningenævnet afviser at svare på, hvorfor der alligevel forekommer situationer, hvor afgørelsen først falder i sidste øjeblik. Han siger derimod, at asylansøgere ikke behøver at vente på afgørelsen om genoptagelse for at klage til FN.

»Det står enhver frit for at indbringe Flygtningenævnets afslag på asyl for FN, også uden at afvente afgørelsen om genoptagelse,« siger Stig Torp Henriksen.

Men i adskillige tilfælde, hvor asylsager er blevet indbragt for FN inden Flygtningenævnets afgørelse om genoptagelse, har FN afvist sagerne med henvisning til, at mulighederne under det nationale retssystem endnu ikke var udtømt. Det fortæller udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen.

Også den oplysning afviser Flygtningenævnets sekretariatschef at kommentere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
Pia Qu, lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

Skal FN nu til at bestemme, hvem der skal have ophold i Danmark!

En klage til FN bør ikke have opsættende virkning og en FN-komites vurdering ingen betydning have dansk praksis.

Og Danmark har da heller ikke afstået sådan en myndighed til FN.

René Pedersen, ellen nielsen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Ud over det kan den udviste eller hjemsendte jo stadigvæk klage til FN fra hjemlandet.

Lasse,
det har du fuldstændig ret i - de kan jo bare gøre det, efter at de er blevet slået ihjel...........

Sabine Behrmann, Gert Romme, Nicholas Christian Langkjær Ipsen, lars abildgaard, Karsten Aaen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

@ Lasse Johansen 25. april, 2014 - 19:32 siger:
"Ud over det kan den udviste eller hjemsendte jo stadigvæk klage til FN fra hjemlandet."

som endnu levende og også som død .... ?

ups, Erik Karlsen 25. april, 2014 - 21:11 ,
jeg skrev og nåede ikke at se din kommentar, din tanke er den samme som min tanke

Henrik Christensen

Endnu et pinligt eksempel på det danske samfunds menneskelighed - jeg græmmes...

Gert Romme, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Sludder! De er ikke i fare ved hjemsendelse. De ellers ville de have fået asyl.

Men bare fordi de ikke er i fare kan en hjemsendelse godt stride med deres menneskerettigheder som FN-komite for menneskerettigheder opfatter det.

Og det kan desuden tage år før komitén ser på ens sag. Hvis overhovedet. Og som tidligere nævnt har komitén ingen myndighed til at tildele ophold i Danmark.

Hvis Danmark skulle vente med at hjemsende afviste indtil de har fået deres sager behandlet i FN-komitén vil Danmark skulle vente i årevis oveni den allerede lange sagsbehandlingstider med ankemulig og gensøgninger på forskellige grundlag.

Det ville være fuldstændigt hovedløst og håbløst at deponere den danske udlændingepolitik i FN-apparatet. Så kunne man lige så godt give alle, der søger ophold.

Lasse Johansen 25. april, 2014 - 22:39 siger:
"Det ville være fuldstændigt hovedløst og håbløst at deponere den danske udlændingepolitik i FN-apparatet.
Så kunne man lige så godt give alle, der søger ophold."

nå, det mener du, og hvordan dokumenterer du din påstand?

lars abildgaard, Gert Romme og Nicholas Christian Langkjær Ipsen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

FN-komitéen er ikke et seriøst arbejdende organ, men et forum hvor ikke-demokratiske stater ligger linjen, og blandt andet eftersom det igen retlig kraft har, er deres sagsbehandling ganske overfladisk, og oftes ender til fordel for den klagende, når blot det er ufarlige lande der klages over, hvad som nævnt ikke betyder så meget da komitéen ingen myndighed har over landene.

Det har ingen retskraft at komitéen mener Danmark har brudt menneskerettighederne med et
asylafslag og hjemsendelse.

Det en snakkeklub hvis afgørelser Danmark frit kan vælger at ignorere.

Lars R. Hansen

Og det ville tilkende ophold efter samme model som bageren er rundhåndet med skomagerens søm.

De kan være gode på andre folks regning og skal ikke stå til demokratisk regnskab for deres handlinger.

Lars R. Hansen

Men nej, jeg kan ikke dokumentere noget som ikke er, lige som jeg ikke kan dokumentere solen står op i morgen.

Jeg kan sandsynliggøre det.

Og forholdet er, ud over det tidligere nævnte, at udvandingslande sidder på FN, hvor de fremmer deres nationale interesser.

Hertil hører så vid adgang til vestlige lande som muligt, da det er en væsentlig kilde til hård valuta og anden indflydelse for disse udvandingslande med befolkningseksplotioner, og her bruger de selvfølgelig også FN-organer til at fremme deres interasser så vidt det er muligt.

Og selvom dette fnorgan ingen myndighed har over fx dansk udlændingepraksis kan den bruges dels som alibi for at lempe politiken, og dels som propagandaredskab for segmenterne, der arbejder for at nedbryde landegrænserne.

Artiklens beskrivelse får nok mange til at spekulere på, om den danske adfærd mon er bevidst og dermed yderst pinlig for et retssamfund.

Når det er sagt, så må man også konstatere,at vælgerne gennem deres sammensætning af Folketinget har givet mandat til en "afvisende" asylpolitik og til en generel negativ holdning til indvandring fra visse lande.

Danskerne har det 100% OK med indvandrere/arbejdstagere fra f eks de øvrige nordiske lande, størstedelen af EU landene og lande som f eks USA, Canada, Australien, New Zealand , Japan , Kina , Indien og lignende - men der er super negativ holdning til mennesker fra lande, der i værdimæssig /reigiøs / kulturel henseende ligger fjernere fra danske normer.

Det nytter ikke at "skyde" på Flygtningenævnet - hvis man substantielt vil ændre på noget, så skal vælgerne overbevises om, at det kan lade sig gøre at leve godt sammen med indvandrere/flygtninge fra andre lande - og så længe der er nogen af disse "gæster" , der aktuelt opfører sig hamrende uanstændigt ( kvindeundertrykkelse, religiøs fanatisme o s v) , så bliver det nok en umulig opgave.

Denne tilsyneladende bevidste politik fra Flygtningenævnets side er både underlig, menneskefjensk og direkte umoralsk. Faktisk burde regeringen tage afstand fra den, når nu landets justitsminister ikke har moral til det.

Og det, som Lasse Johanson her giver udtryk for, er faktisk helt analoge med de frastødende holdninger som det såkaldte "danske" såkaldte "folkeparti" også lufter ved festlige lejligheder. Og da han desuden fremkommer med oplysninger, der tydeligt viser, at han tilsyneladende ikke besidder evnerne til at forstå forholdene omkring flygninge og deres situation, burde han måske læse Udlændingelovens § 7 samt Flygtningekonventionen, og derefter sammenholde dem med en række af de sager, hvor Danmark er blevet underkendt af FN’s Menneskerettighedskomité.

I øvrigt giver Lasse Johansen også udtryk for, at FN ikke har kompetence til at underkende afgørelser, der er taget i Danmark. Og dette er lige så forvrøvlet, for fakta er jo, at når man (en juridisk ansvarlig nation som f.eks. Danmark) underskriver en konvention, så er det faktisk en bindende aftale (kontakt) om, at man vil overholde konventionens ordlyd.
- Er det for svært at forstå Lasse Johanson?

lars abildgaard, Ingrid Uma, Lars Bo Jensen og Pia Qu anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Gert, du har tydeligvis ikke forstad på disse sager. Komitéen kan selvfølgelig mene en dansk beslutning er i strid med menneskerettighederne, men det har ingen retligt betydning, da Danmark ved sin tiltræden af konventionen ikke har givet komitéen en sådan myndighed. Danmark kan vælge at følge komitéen eller lade være. Det burde ikke være så svært at forstå, selv for de mere sløve blandt os.

Jeg gentager: Komitéens afgørelser er ikke retligt bindende for den indklagede stat. Det bare et simpelt faktum, Gert.

Og flygtningekonventionen er ikke relevant her, dels er det menneskerettigheder, så som konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s Menneskerettighedskomité har som område, og dels får pratisk talt alle ansøger, der opfylder betingelserne i flygtningekonventionen, altså konventionsflygtninge, dansk asyl. Det er i ansøgninger, hvor ansøgeren ikke opfylder betingelserne i flygtningekonventionen, og Danmark så tilbyder pågældende såkaldt "beskyttelsesstatus" tidligere kendt som de facto flygtninge, at afslag kan bryde menneskerettighederne som flertallet i FN’s Menneskerettighedskomité (der består af grove menneskerettighedskrænkere, som dækker over hinanden, men anklager vestlige lande) opfatter dem.

Det kan fx være hvis en opholdstilladelse som flygtning bortfaldt som følge af kriminelt forhold begået i Danmark, men pågældende udviste risikerer at få en eller flere af sine menneskerettigheder krænket i hjemlandet. Og de fleste lande, som producerer flygtningestrømme til Danmark, kan siges at rumme en risiko for at ville krænke en eller flere af dets indbyggers menneskerettigheder som opført i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om borgerlige og politiske rettigheder med tillægsprotokoller etc.

De fleste af verdens indbyggere ville altså have ret til ophold i Danmark, hvis man skulle følge FN’s Menneskerettighedskomités linje.

Lars R. Hansen

Og så er det en uskik, at tro, ens faktuelle ukorrekte opfattelser bliver faktuelle, hvis blot man føler stærkt nok for det. Gerts faktuelle ukorrekte påstand om Danmarks forpligtelser i forhold til komitéen er et godt eksempel.

Folk aner ikke hvad de taler om, men føler. Og Information er helt suveræn til at undlade, at oplyse dets læsere om de grundlæggnede faktiske juridiske forhold, men har en dækning af dette område, som virkelig nærer visse folks følelser.

Hvorfor fremgår det ikke i artikel eller imen faktaboks, at komitéens afgørelser ikke er retligt bindende for den indklagede stat?

Lars R. Hansen

FN’s Menneskerettighedskomité ikke et organ, hvis afgørelser er retligt bindende for den indklagede stat. Ellers ville stater næppe have tiltrådt de relevante konventioner, om det var denne samling forbryderstater, der sidder på flertallet i komitéen, som skulle bestemme over landene på dette område.

Og det har intet med flygtningekonventionen at gøre, men menneskerettighederne. Pratisk talt alle ansøgere, der opfylder betingelserne i flygtningekonventionen, altså som konventionsflygtninge, får dansk asyl. Et afslag på asylstatus kan ikke indklages til Menneskerettighedskomitéen.

Personer der ikke opfylder betingelserne i flygtningekonventionen tilbyder Danmark andre opholdsgrundlag, tidligere kaldt de facto flygtninge og nu B-status, og det er når ansøgere, der heller ikke opfylder betingelserne her, altså hverken det ene eller andet asylstatus og ejheller humanitært eller andet opholdt grundlag eller dømmes til udvisning, at den pågældende person kan klage over udvisningen eller hjemsendelsen ville krænke en eller flere af pågældendes menneskerettigheder ved effektuering.

Og eftersom de fleste af verdens mennesker lever i stater, hvor menneskerettigheder krænkes, vil de fleste mennesker på jorden, hvis de først når dansk territorium, ikke kunne hjemsendes eller udvises, om man anlægger en bred tolkning af FN's menneskerettighedskomventioner og disse var bindende.