Hvordan skal mine to børn klare sig, hvis vi bliver sendt tilbage til byen Kirkuk? De taler hverken arabisk eller kurdisk, men dansk,« spørger Fadhel Amin.
Lav og tæt står den tidligere turkmenske boksetræner fra byen Kirkuk i det nordlige Irak i døren til et beskedent parcelhus i Allerød, hvor hans familie har boet siden begyndelsen af 2009, da de flyttede fra to værelser i asylcenter Sandholm.
Inde i stuen sidder foruden Fadhel Amins kone Howeida Rostom også to danske kvinder, der hjælper familien. De kalder sig ’bedstemødre’og kommer jævnligt på besøg for tale dansk med familien og hygge med familiens to mindreårige børn, Ibrahim på otte og Özlem på seks år.
Ibrahim og Özlem er begge født i Danmark. Men de skal sammen med deres forældre udvises til Irak, har udlændingemyndighederne besluttet. Og den beslutning er vel at mærke blevet truffet, uden at der i familiens afslag er spor af, at Justitsministeriet har inddraget hensynet til børnenes tarv, sådan som FN’s Børnekonvention foreskriver.
Ibrahim og Özlems historie er på den måde typisk. For som beskrevet i gårsdagens Information, tyder meget på, at Justitsministeriet indtil for nylig har tilsidesat Børnekonventionen i sin behandling af sager om humanitært ophold.
Mens myndighederne fastholder, at familien skal sendes tilbage til det nordlige Irak, kan det dog for øjeblikket ikke lade sig gøre i praksis, eftersom Irak nægter at tage imod ufrivilligt hjemsendte.
Selv om børnene går i henholdsvis skole og børnehave, så lever Fadhel Amin og Howeida Rostom som afviste flygtninge i udkanten af det danske samfund og er underlagt de samme regler, som gælder for beboerne på et asylcenter. Fadhel Amin siger, han føler sig »glemt« efter at have opholdt sig i Danmark i 13 år uden tilladelse til at arbejde, selv om han er udlært mekaniker. Hver anden uge henter han et beløb til familien i Sandholm, og hverken han eller Howeida Rostom må dygtiggøre sig eller arbejde, fortæller han.
Familiens to danske ’bedstemødre’ har fulgt den turkmenske familie i flere år.
»Det var et kolossalt fremskridt for børnene, da familien fik lov til at flytte ind i huset her efter at have haft to små værelser i Sandholm,« fortæller Kirsten Bitsch, der er tidligere kommunal skoledirektør. Kirsten Bitsch deltager ofte sammen med Howeida og Fadhel Amin i forældremøder i skolen og børnehaven.
Den anden ’bedstemor’, tidligere skolelærer Hanne Petersen, har fulgt familien, siden Ibrahim var spæd. Hver anden uge kører hun til Allerød og læser bøger for børnene og taler dansk med Fadhel Amin og Howeida Rostom.
»Jeg er 81 år, så vi må se, hvor længe jeg kan holde til det,« siger hun. Hendes største bekymring går på de to børns fremtid, hvis familien skulle blive udsendt til det nordlige Irak.
Howeida Rostom blander sig i samtalen på dansk: »Ibrahim siger, at hvis vi skal sendes tilbage til Irak, så vil han ikke med. Han er dansker og har ikke noget at gøre med Irak, siger han. Så bliver han ked af det og græder om natten,« siger hun og tilføjer, at hun forsøger ikke at tale med børnene om familiens situation.
Kirsten Bitsch undrer sig over, hvordan behandlingen af familien kan stemme overens med FN’s Børnekonvention, når der ikke tages hensyn til de to børn i de afslag på humanitær opholdstilladelse, som familien hidtil har fået.
»Når man har sagt ja til Børnekonventionen, har man sagt ja til at skabe trygge og gode rammer for børns opvækst. Men det er ikke det, der sker i denne sag. Det er ikke rimeligt, at det skal være en otteårig drengs problem, at han er bange for at blive sendt væk fra de omgivelser, han kender,« som Kirsten Bitsch udtrykker det.
Den 22. november 2012 sendte Justitsministeriets kontor for Humanitært Ophold og Udsendelser endnu et afslag på genoptagelse af sagen om humanitær opholdstilladelse til familiens advokat. Den eneste gang, hvor afslaget omtaler børnene, er tonen kontant: »Oplysninger om at Deres klienters søn var tilbage i udviklingen på flere områder, og at familien blev tildelt en støtteperson i form af pædagogisk vejledning i dagligdagen, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen«, som ministeriet skriver.
Intet sted i afslaget er der spor af, at hensynet til barnets tarv konkret har været inddraget i vurderingen.
»Det er helt sikkert, at myndighederne skal inddrage barnets tarv, men det har været som at slå i en dyne at gøre ministeriet opmærksom på det,« mener advokat Helge Nørrung.
I afslaget fra november 2012 undlader Justitsministeriet også at vejlede familien i Allerød om muligheden for at søge ophold efter paragraf 9 c stk. 1 i udlændingeloven, der specielt nævner barnets tarv. Det forstår professor i jura ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen ikke:
»Både vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7 og forpligtelsen til at iagttage hensynet til barnets tarv taler for, at Justitsministeriet i det mindste burde have orienteret ansøgerne om, at barnets tarv kunne være en relevant faktor ved ansøgning om i stedet at få opholdstilladelse efter § 9 c stk. 1,« siger han og kalder det »klart uholdbart«, at ministeriet ikke har vejledt denne familie korrekt.
’Har taget højde …’
I et nyt brev til Justitsministeriet fra december 2012 vedlagde advokat Helge Nørrung to udtalelser fra den lokale skole og børnehave, hvor familiens to børn går. Samtidig henviste han til Børnekonventionen og anførte, at familiens to børn er født i Danmark, og at en udvisning af familien efter hans vurdering ville være i strid med Børnekonventionen.
Fem måneder senere svarede ministeriet med endnu et afslag. Denne gang blev Børnekonventionen nævnt i generelle vendinger, fordi advokaten selv havde henvist til den:
»For så vidt angår Deres henvisning til FN’s Børnekonvention bemærkes det, at ministeriet i forbindelse med behandlingen af deres klienters sag har taget højde for de internationale forpligtelser, der påhviler Danmark i relation til sager af denne karakter.«
Hertil siger professor Jens Vedsted-Hansen:
»Dette er en helt utilstrækkelig begrundelse. Den er i grunden indholdstom, men når Justitsministeriet starter med at gengive advokatens henvisning til Børnekonventionen, foregiver man jo, at forpligtelserne efter netop denne konvention er blevet inddraget. Hvis de er, skal det begrundes konkret hvordan, og hvorfor dette ikke kan ændre udfaldet. Hvis de ikke er blevet inddraget, har man vildledt ved at foregive det modsatte, og så er det faktisk meget værre.«
Ministeriet fastholdt i afslaget fra maj 2013, at dét, at begge familiens børn var født i Danmark, ikke kunne begrunde en opholdstilladelse af humanitær karakter til familien. Familien har ifølge ministeriet skullet udrejse siden juni 2005 og har derfor ikke haft et såkaldt lovligt, processuelt ophold i Danmark, »som efter omstændighederne kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«, som ministeriet skrev.
Hemmelig ændring af praksis
I afslaget fra maj 2013 er der ingen vejledning om, at familien ville kunne søge opholdstilladelse efter paragraf 9 c stk. 1. Men få måneder senere, den 20. november 2013, skiftede Justitsministeriet praksis i netop denne type sager, således som Information kunne fortælle i går.
Praksisændringen skete i hemmelighed, og ministeriet har kun oplyst om den i et fortroligt svar til Folketingets Udlændingeudvalg den 22. november 2013. Men af senere fortsat ubesvarede spørgsmål til justitsministeren kan man se, at praksisændringen betyder, at ministeriet fremover »efter en konkret vurdering« i forbindelse med et afslag på humanitær opholdstilladelse vil give vejledning om muligheden for også at søge efter § 9 c stk. 1.
Praksisændringen kunne tyde på, at den tidligere manglende vejledning i børnesager ikke længere i Justitsministeriet anses for at harmonere med Børnekonventionen.
Selv om Justitsministeriet altså ikke af egen drift har sørget for at vejlede familien i Allerød om § 9 c stk. 1, har Helge Nørrung selv bedt om at få foretaget en sådan vurdering. Lige før årsskiftet 2012-13 sendte advokaten nemlig endnu en ansøgning til Justitsministeriet, denne gang om at give familien opholdstilladelse, fordi det i årevis ikke havde været muligt for de danske myndigheder at få Howeida Rostom, Fadhel Amin og deres to børn udsendt. Ved samme lejlighed bad advokaten tillige om, at familiens situation også blev vurderet ud fra § 9 c stk. 1.
Svaret på første del af ansøgningen kom syv måneder senere i begyndelsen af august 2013. Det var endnu et afslag, denne gang på at give ophold til familien som udsendelseshindrede. Afslaget begrundes med, at familien ikke selv har ønsket at medvirke til udrejse, og derfor mente ministeriet ikke, at der var grundlag for at give familien opholdstilladelse som såkaldt udsendelseshindrede.
I august-afslaget fra 2013 var der for første gang tegn på, at hensynet til barnets tarv på en eller anden måde vil blive inddraget i vurderingen. Ministeriet skrev nemlig til advokat Helge Nørrung, at Udlændingestyrelsen »behandler« ansøgningen om en særlig opholdstilladelse efter § 9 c stk. 1 »med henvisning til din klient og hendes families personlige forhold.«
Men selv om Helge Nørrung skriftligt har rykket Udlændingestyrelsen i november 2013 og senere igen i marts 2014 for at få en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, har han efter mere end 15 måneder fortsat ikke fået et svar.
’Børn er danske af sind …’
Selv om det ifølge de to ’bedstemødre’ har været godt for Ibrahim og Özlem at komme væk fra Sandholm, hvor Howeida Rostom var bange for at bo, så er det ifølge Hanne Petersen ikke let for en afvist flygtningefamilie at få hverdagen til at fungere. Når Howeida Rostom ikke har et cpr-nummer, kan hun f.eks. ikke få et hævekort. Af samme grund er familiens mobiltelefon og simkort oprettet i en andens navn. Og hvis Howeida Rostom vil gå ind på hjemmesiden for pasningsordningen på Ibrahims skole, så er hans side oprettet i Kirstens navn, igen fordi Howeida Rostom som afvist flygtning ikke er registreret i folkeregistret.
»Alle forældre og børn i klassen kan se, at det ikke er mit navn, der står ud for Ibrahim. Det er, som om vores familie slet ikke eksisterer, selv om vi nu har boet her i Allerød i seks år,« forklarer Howeida Rostom. Hun viser et brev frem, hvor hun møjsommeligt med hjælp fra Googles oversættelsesprogram ord for ord har beskrevet familiens situation på dansk. Brevet har hun sendt til Justitsministeriets Udlændingekontor for to uger siden.
»Vores børn er danske i sind – de taler dansk, har danske venner og går i dansk skole og børnehave. De har hele deres netværk og referenceramme her,« læser Howeida Rostom op fra brevet, der slutter:
»Jeg håber, I kan se det umenneskelige i at skulle tvinge sine børn væk fra tryghed og til et ukendt, utrygt land.«
- "Hemmelig dansk politik"? - "Hemmelige ændringer i dansk politik"? - "Begrænsning af offentlighedens indsigt"!
Og samtidig tilsidesætter man FN´s Børnekomvention fra 1988, som Danmark i øvrigt skrev under på i 1991. Så man kan i sandhed spørge sig, hvem der egentlig har ansvaret for den førte politik i Danmark, nu hvor ministre, f.eks. justitsministeren, har vist sig absolut ikke at gøre det. Det er ellers ikke blot en pligt men et tillidsjob.
Så spørgsmålet er: - Hvem løfter "øksen", er det studenterhjælpere? - Og hvem lader den "falde" hårdt og brutalt, er det også studenterhjælpere? - Og hvem hos politiet tager egentlig ansvaret for det praktiske arbejde i disse udvisningssager, der helt tydeligt er ulovliger, for de er jo helt ministerens medskyldige i ulovlighederne. Er de, ligesom KZ-fangevogtede, almindelige familiefædre, der efter endt arbejde blot går hjem og klapper deres egne børn på hovedet?
Der er faktisk rigeligt fremme i justitsministeriet, til at føre en sag efter ministeransvarlighedsloven mod justitsminister Karen Hækkerup.
Det er altså ikke nok at udskifte hende.
"»Jeg håber, I kan se det umenneskelige i at skulle tvinge sine børn væk fra tryghed og til et ukendt, utrygt land.«"
Nej, det kan de med garanti ikke se - ikke med mindre det havde været dem selv, det gik ud over. :-(
Den slags sager kan gøre alle os andre skrigende frustreret.
Familien er 100% afhængig af advokatbistand uden mulighed for at kunne gennemskue sagsbehandlingen.
Udlændingestyrelsen opererer med totalt uacceptabelt lange svartider og blæser på de konventioner Danmark med åbne øjne har tilsluttet sig.
Og man kan ikke engang glæde sig til, at vi får regeringen skiftet ud. Der er intet, der tyder på, at det bliver bedre under en Venstre-minister.
Det er totalt frustrerende.
Forhåbentlig kan alle politikere med pressens hjælp se det urimelige i, at man vil sende 2 børn født og opvokset i Danmark tilbage til det land forældrene flygtede fra. Men hvad med alle de andre sager?
Pressen kan jo alene afdække toppen af isbjerget.
Føj for Satan, hvor er jeg træt af den lede Udlændingestyrelsen.
Velfærdssamfund? "Udlændingeservice".......det er ikke liige det jeg ser her.
Jeg tror også, at der er mange børn, som ikke taler dansk eller har tilknytning til Danmark, der kommer til Danmark og på kort tid får lært dansk og etableret sig.
Med irakiske forældre ville børn, der ellers har levet deres liv i Danmark som afviste asylansøgere, hurtigt finde sig til rette i Irak.
Ok, Johannes,
nu skubber de (citat) deres børn foran sig i kampen om at måtte blive i Danmark. Og det skal så gå ud over børnene, kan jeg forstå på dig? Det er det jo, hvad det reelt kommer til at gøre.
Johannes Aagaaard, dit argument er utroligt usympatisk. Du skriver at familien "sandsynligvis" selv har bragt sig i den ulykkelige situation. Hvor har du det fra?
Mig bekendt var det AFR sammen med et folketingsflertal og et heppekor af en lang række uansvarlige medier og andre usympatiske danskere, der på grundlag af løgn og bedrag involverede vort lille før så fredelige land i en krig, som den tabte. Så vidt jeg kan se, er det dansk krigsliderlighed, der har bragt familien i deres ulykkelige situation.
At folk flygter fra krige er der ikke noget mærkeligt i. At ministerielle embedsmænd tænker med et regneark i stedet for med hovedet, er der heller ikke noget mærkeligt i. Men det er sgu undeligt, når ellers eftertænksomme debattører fuldstændig glemmer at tænke og bare fyrer deres fordomme af.
Hånden på hjertet. Det blev i sin tid kundgjort, at "vi ved, de har masseudryddelsesvåben". Det viste sig at være en løgn, og i dag ved "vi" bedre. I dag lyder det: "Det er sikkert at rejse til Irak". Hvordan kan du være så sikker på, at der ikke blot er tale om endnu en løgn fra statsmagtens side? Har du været Irak og se efter selv? Nå ikke, jamen i så fald er det mig en gåde, hvorfor du i denne sag blindt tror på embedsmændene, når du i mange andre sager tilsyneladende er i besiddelse af en sund skepsis.
Racisme er en grim ting, uanset om man kalder det "nødvendig politik" eller "religionskritik".
Johannes Aagaard har en legitim og væsentlig pointe: Familien har hele tiden vidst at den med stor sandsynlighed blev repatrieret. Derfor er de voksnes valg ikke ubetydelige for børnene og børnene indgår pludselig som brik i opnåelse af opholdstilladelse.
At Informations læsere så kaster sig over Johannes Aagaard og anklager ham for alt muligt, er vel et billede på at man går efter manden fremfor bolden. Hans argument fejler ikke noget.
Det er vel stadig forældrenes ansvar at passe på deres børn, og man kan godt undre sig at en familie der ved at den skal repatrieres ikke forbereder sig på det.
Overvej konsekvensen af at tillade at afviste asylansøgere kan få opholdstilladelse ved at få børn efter afvisning!
Med venlig hilsen
Lennart
Niels, jeg var ikke klar over vi tabte krigen Irak, hvem vandt?
Og er du bekendt med, at det med den multinationale intervention dels førte til færre irakiske flygtninge til vesten, og dels førte til befrielsen af Nordirak fra Saddam, hvor der siden er sket en enorm positiv udvikling for indbyggerne der.
Og så var der masseødelæggelsesvåben i Irak. Man fandt fx 500 giftgasgranater og amerikanske tropper blev også udsat for giftgastabgreb (sarin) så Bush og Fogh havde altså alligevel ret.
De eneste der vandt, var de multinationale koncerner (Blackwater, Monsanto etc.). "Vi" andre vandt selvfølgelig ikke en skid, andet end en stor regning på krigsmateriel og et internationalt omdømme som krigsliderlige. Selv amerikanerne betragter krigen som tabt. Og hvad vandt irakerne? Et stabilt samfund? Really??? som de siger over there.
Lennart og Lasse, at angribe en suveræn stat er altså okay, men at påtage sig ansvaret for de medfølgende ulykker, et sådant angreb påfører konkrete individer er ikke okay. Det er da en holdning at have.
Det var sgu da heldigt, at man fandt de giftgasgranater. For det var jo dem AFR hentydede til i sin tale, ikke sandt?
Mit angreb på Johannes Aagaards argumentation skyldes primært, at han i andre tråde er en skarp kritiker af overstatsligt formynderi og tilhænger af national suverænitet. Men når bare formynderiet er i overensstemmelse med hr. Aagaards mavefornemmelser er det altså okay. Frihed for mig, op i røven med alle andre.
Bush og Fogh havde alligevel ret. Lad os lige tygge lidt på den.
Mon Bush vil lave et maleri om emnet, hvor han og Fogh har ret?
@ Niels Nielsen
Jeg kan konstatere at du hellere går efter manden end bolden.
Med venlig hilsen
Lennart
Vi må simpelt hen erkende at den danske selvopfattelse er ude af trit med hvordan andre opfatter danskerne og at det billede af en nation som bygger på værdier som humanisme, solidaritet, frisind, tolerance ikke er andet end en fata morgana, en luftspejling af noget som i faktisk ligger langt væk, i en anden virkelighed.
Der findes vel danskere som ønsker at leve op til disse idealer, men de er i virkeligheden bare en lille, intellektuelle minoritet.
Beklageligt, at man ikke engang trækker en streg når det drejer sig om børn, men overraske kan det egentligt ikke, som nogle af kommentarerne her bekræfter.
De holdninger udlændingestyrelsen og justitsministeriet står for er, ganske tydeligvis, hvad flertallet af danskerne identificerer sig med. Så er det jo bare at kalde en spade for en spade og acceptere at Danmark først og fremmest er en nation af xenofobiske, navlepillende, selvtilfredse, arrogante herremennesker med en enorm mindreværdighedskompleks som kommer til udtryk ved at man på alle områder vil være "verdens bedste" og bliver fornærmet og forarget når realiteten viser at man faktisk blot er en blandt mange.
Denne sygelige ambition om altid ville være "verdens bedste" stammer formentlig fra den tid hvor verden endte ved Dannevirke. For mange er det endnu ikke sivet ind at verden faktisk ikke ender der.
Desværre gælder disse ambitioner ikke hvor det drejer sig om at være humanister, her kommer kraftigere instinkter til at dominere.
(jeg er åbenbart ikke den første der mener dette: http://www.information.dk/483418)
@Lennart: Okay, så, jeg stiller mig i skammekrogen.
Men jeg fik da fremprovokeret et godt og fyldigt svar fra Johannes Aagaard, det havde jeg jo faktisk også ventet, tak for det. Jeg er ikke helt enig i alt, hvad du skriver (jeg er fx ikke ude på at obstruere debatten, tværtimod), men jeg er enig i følgende:
"Vi burde yde mindst dobbelt så meget i bistand til trængende i ulande og krigshærgede områder, samt til genopbygning, end vi gør i dag, ..."
"Usympatisk finder jeg det er, at vi kun diskuterer flygtninge, når debatten gøres til et ansigtsdrama - her med en familie som aktører."
For mig er det derudover afgørende, at vi ikke medvirker til at skabe flere flygtninge. Krig er en god forretning, som "vi" tjener mange penge på. Men der er andre værdier end penge. Og det "vi", der tjener mange penge på krig, omfatter ikke hverken dig (formoder jeg) eller mig.
@ Filo Butcher
Måske lever du i en drømmeverden....
Danmark er en nation som så mange andre, hvor der er love der gælder og ressourcer der anvendes til at sikre en vis velstand.
Jeg husker selv at nynne med på "aaaafrika, aaafrika, det blir bedre dag for dag" i firserne, men det er svundne tider.
En familie har fået afslag på asyl. Herefter får de børn. De ved at børnene vil gå en uvis skæbne i møde. Ja, det er synd for børnene, men hvem peger fingeren på? Mor og Far.
Der er stadig ingen kommentarer til spørgsmålet om hvordan et asylsystem, der belønner børnefødsler med ophold, vil se ud for Danmark.
USA har en klausul der sikrer børn født i USA statsborgerskab, resulterende i gravide mødre, der sniger sig ind i Staterne for at få børn.....Det er naturligvis ædelt, men sådan en lov findes ikke i Danmark
Jeg er selv et produkt af regler om statsborgerskab, da mine bedsteforældre emigrerede til Sverige og min far var svensk da jeg blev født. Selvom jeg blev født (i 1970) i Danmark og boede i Danmark, var jeg svensk statsborger, som min far. Det var først da han valgte at søge om dansk statsborgerskab i 1976 at jeg også fik det. Min mor var i øvrigt frem til sin 18-års fødselsdag dansk-amerikansk dobbeltstatsborger, og valgte dansk, da hun jo var født og opvokset i Danmark. Jeg kan spore mine forfædre tilbage til en provst i Hjørring og den ene grundlægger af New York Times, så jeg tror jeg har mit på det tørre.
Måske er det kendetegnet ved debatten i Danmark at vi er en kende naive i forhold til at regler faktisk betyder noget og skaber konsekvenser mange år frem i tiden. Og det mor og far gør har vidtrækkende konsekvenser for børnene. Uundgåeligt.
med venlig hilsen
Lennart
@ Niels Nielsen
;)
Johannes Aagaard skriver da et ret godt og velformuleret svar på din tiltale.
Godt du anerkender det.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart, det drejer sig om børnene, ikke om forældrene eller stakkels overrendte Danmark.
Det er mig ufatteligt at nogen gider at opholde sig her i landet, når det er beboet af alle de dumme svin Filo Butcher mener vi er. Selvfølgelig er det en hjerteløs sag at udvise de små børn. De er jo danske siges det. Fint. Gid at alle børn der var født her også mente at de var danske og ikke arabiske, somaliske etc. etc.
@ Filo Butcher
Vil du sende forældrene hjem og lade børnene blive?
Med venlig hilsen
Lennart
Helt forståeligt at forældrene ønsker at blive, men de er på tynd is og meget kyniske i deres brug af børnene som pressionsmiddel. Forældrene har åbenbart ingen ret til at være her og bør hurtigst muligt indse det og forberede børnene på en rejse til "udlandet" - det er der mange danske familier der gør, bosætter sig i udlandet i kortere eller længere perioder og børnene tilpasser sig som oftest hurtigt og uden trauma nye forhold. Palle
Det her er et uddrag fra Udenrigsministeriets rejsevejledning til Irak (http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/irak/): "Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Irak, og danskere opfordres til at forlade landet. Dette gælder overalt i landet med undtagelse af rejser til de tre kurdiske provinser Dohuk, Erbil og Sulaymaniya, hvortil alle ikke-nødvendige rejser stadig frarådes."
Men det gælder selvfølgelig kun for os, der er lyshårede og lyshudede.
Jeg kan forstå at der nogen herinde som mener at det åbenbart skal være forbudt for asylansøgere at få børn, mens de er i DK? Og at der er nogen som mener at de forældre som har børn, eller får børn, mens deres sag bliver behandlet, ja der skubber forældrene børnene foran sig. Og derfor mener at det er forældrenes ansvar at de, forældrene, ikke er taget hjem til (Nord)Irak. Som man åbenbart mener, at de skal - og det uanset at der ingen fremtid synes at være der, hverken for forældrene eller for børnene. Og dermed har man overtaget det argument, som DF - og Venstre - hele tiden har haft ang. dette. Og bag det ligger der et dybt usympatisk menneskesyn...
Mht. til erhvervelse af dansk statsborgerskab som omtalt her:
"Der er stadig ingen kommentarer til spørgsmålet om hvordan et asylsystem, der belønner børnefødsler med ophold, vil se ud for Danmark.
USA har en klausul der sikrer børn født i USA statsborgerskab, resulterende i gravide mødre, der sniger sig ind i Staterne for at få børn.....Det er naturligvis ædelt, men sådan en lov findes ikke i Danmark." Lennart Kampmann, den 5.april...
Og Lennart, tror du virkelig selv på det du siger her? I så fald er du helt på linie med DF, Venstre samt Republikanerne i USA!
Og Lennart og Johannes, der er aldeles ikke tale om "asylsystem, der belønner børnefødsler med ophold"; der er udelukkende tale om at DK som stat betragtet efterlever de konventioner, herunder Børnekonventionen af 1989, som vi, staten DK, selv har skrevet under på. Men typisk er det for DK som stat i de her år ej at efterleve de her konventioner, fordi de politiske vinde er vendt nu!
Og jo, man bliver skam dansk statsborger ved fødsel i DK:
"Børn, der er født i Danmark, erhverver efter de gældende regler automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.
Børn, der er født i udlandet, erhverver automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis
moderen er dansk, eller
faderen er dansk og forældrene er gift."
kilde: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/statsborgerskab/dan...
Og der skulle en dom til fra en Europæiske Menneskerettighedsdomtol før staten DK rettede ind på det her område:
"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en dom af 11. oktober 2011 i sagen Genovese mod Malta taget stilling til de maltesiske regler om statsborgerskab, hvorefter børn født uden for Malta og uden for ægteskab kun kunne erhverve maltesisk statsborgerskab, hvis deres mor var malteser. Det kan udledes af dommen, at forskelsbehandling ved adgangen til at erhverve statsborgerskab, som alene beror på, om den pågældende er født inden for eller uden for ægteskab, vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med artikel 8."
Staten DK gør alt hvad den kan for at genere og chikanere udlændinge; selv udlændinge som amerikanere, israelere, franskmænd, italienerne, australierne m.fl. oplever denne chikane fra staten DK - ganske enkelt fordi de politiske vinde er blevet sådan så vi ikke vil have dem.
Godt så - vent ti år - eller måske 15-20 år - så vil DK stå og tigge udlændinge om at komme til landet....men de vil aldrig (mere) komme til DK! Og så kan staten DK passende gå både fallit, bankerot og konkurs. Thi det synes jo at være det eneste sprog som danskerne flest forstår - er den ø pæng i det eller øj...
Når Justitsministeriet ikke ønsker, at overholde FN’s Børnekonvention, må Justitsministeriet sige det lige ud, fremmedfjendske mennesker i politik, har fremgang i EU, Justitsministeriet behøver knap nok, at skamme sig.
Familien har ifølge ministeriet skullet udrejse siden juni 2005 og har derfor ikke haft et såkaldt lovligt, processuelt ophold i Danmark, »som efter omstændighederne kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«, som ministeriet skrev
Endnu et eksempel på asylansøgere, som ikke respekterer et afslag på asyl,
men er forblevet i landet ulovligt og har stiftet familie!
For nogle år siden blev der lavet regler - for at forbedre forholdene for afviste børnefamilier,
således, at de kunne få lov til at flytte uden for asylcentret,
dog kun familier, som positivt ville medvirke til hjemsendelse.
Familien her er derfor blevet særdeles godt behandlet som afviste asylansøgere,
har fået tildelt nogle særlige goder - endda i fem år - mod nogle betingelser,
som de så tilsyneladende ikke mener, de skal overholder.
Selvfølgelig påvirker det børn, når deres forældre og nogle negative "bedsteforældre" maler 'fanden på væggen'.
De kunne i det mindste hjælpe familien med at få en så blid en hjemrejse som muligt,
en hjemrejse, som burde være sket i 2005!
"Bestemødrene" kunne jo rejse med og være behjælpelig på en god måde!
Det undrer mig, at børnene ikke er to-sprogede
og - efter faderens udsagn - slet ikke kan tale med forældrene på deres sprog!
Hvordan kan man forsvare, at Justitsministeriet ikke overholder FN’s Børnekonvention, når Danmark har valgt at underskrive den.
At mennesker søger et bedre liv, for sine børn er naturligt, hvis Danmark vil have de ikke kommer, burde man starte på omstilling til 100% vedvarende energi, og få verdens ledere til at gå samme vej, hvordan tror man det ser ud om ti år, selv i EU sulter mennesker i dag og ørkenen breder sig i Spanien.
@ Karsten Aaen
Dansk statsborgerskab forudsætter at en af dine forældre er dansk, eller at du tildeles det ved lov. I USA opnår du statsborgerskab hvis du fødes i landet.
Tag lige og træk vejret før du sætter politiske etiketter på mig. Din selvretfærdige moraliseren er hul.
Med venlig hilsen
Lennart
193 lande er medlem af FN - også Irak fra 1945
Så vidt, jeg kan finde ud af,
har de samme lande tilsluttet sig både Menneskerettighederne og Børnekonventionen,
den sidstnævnte med undtagelse af et par enkelte (Somalia?, USA)
Til de der har skrevet at forældrene har opholdt sig ulovligt og andet i den stil, - tjek lige hvad humanitært ophold er for en størrelse, tak!
Uanset OM og hvis forældrene havde opholdt sig her ulovligt eller ej, så er børnene jo afhængige af en retfærdig vurdering af deres forhold, der til har vi Børnekonvention!
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/humanitaert_ophold/humanitaer_oph...
Der vil altid komme mennesker hertil, som ikke har krav på at blive, og vi kan jo ikke tage imod alle. Det tragiske er, når der går så lang tid inden udvisningen, at folk får børn, som vokser op i Danmark og aldrig har kendt forældrenes land.