Læsetid: 6 min.

Forbrugere skifter alt for hurtigt ud

Kloden er ved at løbe tør for ressourcer, klimaet kan snart ikke tåle mere CO2-udledning og miljøet omkring os ødelægges. Men er der overhovedet nogen farbar vej til et mere bæredygtigt forbrug?
Det er ikke kun producenterne, der har ansvaret for vores ‘brug og smid væk-kultur’. Forbrugernes adfærd skal ændres.

Mike Kollöffel

16. april 2014

På mit køkkenbord står en orange kaffekværn af mærket Krups. Den har eksisteret så længe, jeg kan erindre (og må derfor være snart 40 år gammel) og har i sin levetid kværnet alt fra legomænd til hold kæft-bolsjer. Jeg ved det, fordi jeg selv som barn i mine forældres hjem har testet kværnen med alt, hvad min dengang seksårige, destruktionslystne hjerne kunne hitte på. Pointen er, at den fortsat lever, og at den sandsynligvis, når tiden kommer, kan overdrages til mine børn, der så kan fortsætte anekdoten om dengang, der blev lavet rigtige maskiner, hvor kvalitet og levetid var stolte parametre for enhver produktionsvirksomhed. For sådan er det tilsyneladende ikke mere. Kvaliteten bliver ringere, produkterne holder i stadigt kortere tid, og vi forbrugere må derfor konstant købe nyt – eller?

»Det er svært at svare entydigt ja eller nej til det spørgsmål,« lyder det indledningsvist fra Tim Cooper, professor med speciale i bæredygtighed ved Nottingham Trent University. Han forklarer, at der ikke findes tilstrækkelig dokumentation til at kunne konkludere, at produkter overordnet set holder kortere tid end tidligere.

»Der eksisterer jo eksempelvis ingen data, der fortæller hvor lang tid en sweater i dag holder sammenlignet med for 20, 30 eller 40 år siden. Alligevel vil jeg sige, at der er stærke indicier for, at det forholder sig sådan, at produkter af enhver art generelt har en kortere og kortere levetid.«

Selv om Tim Cooper ikke kan konkludere, at det altid forholder sig sådan, findes der studier af enkelte produktgrupper, der understøtter påstanden om, at levetiden falder. Eksempelvis har man undersøgt støvsugere og fundet ud af, at de for 20 år siden holdt i gennemsnit mere end ti år. I dag er holdbarheden fire til seks år.

»Men i virkeligheden er det ikke så interessant, hvor lang tid et produkt kan holde, men mere hvornår det vil blive skiftet ud,« siger Tim Cooper, der har skrevet bogen Longer Lasting Products, der blandt andet handler om forbrugsmentalitet og forbrugsmønstre.

Forbrugerne kræver nyt

For mere end noget andet er det forbrugernes fokus på pris og hang til nyt, der driver produktionen og den hurtigere produktudskiftning af alt fra tøj til elektronik, mener Tim Cooper.

»Industrien bliver jo ikke motiveret til at producere dyrere og bedre varer, hvis kunden altid kigger på prisen først. Derfor skal der en ske en mentalitetsændring hos forbrugerne, ligesom det er vigtigt, at forbrugerne oplyses om de korrekte og reelle udgifter ved en vare, når der eksempelvis tages højde for en hurtigere udskiftning,« siger han.

Den betragtning er Mickey Zwinchy Hauschild, leder af Institut for Miljø på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, enig i. Han kender heller ikke til systematisk dokumentation, der påviser, at produkter i dag lever kortere end tidligere, men er »overbevidst om«, at det forholder sig sådan.

»Og en stor del af forklaringen har med forbrugernes adfærd at gøre. Hvis folk eksempelvis smider deres tøj ud efter tre gange vask, skal industrien så producere noget, der holder længere?« spørger Mickey Zwichy Hauschild.

Nej, mener Tim Cooper, der peger på, at såvel industrien som forbrugerne skal hjælpes til at skabe en mere bæredygtig produktion og ditto forbrug

»Vi må ændre vores måde at tænke på, så vi får større fokus på, hvad det egentlig er, vi forbruger. Vi skal tænke mere over, hvor materialerne til alt det billige bras kommer fra. Og så skal vi hjælpe industrien til at finde løsninger i stedet for bare at pege fingre af dem,« siger han.

Samtidig skal vi gøre op med den politiske kongstanke om, at uden øget produktivitet ingen vækst, siger Tim Cooper. Han kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være både økonomi og arbejdspladser i at tænke bæredygtigt: »Der er lavet alt for lidt research omkring de samfundsøkonomiske aspekter af en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug. For hvad sker der, hvis vi sætter større fokus på at reparere og upgradere vores produkter i stedet for at købe nyt hele tiden? Altså ud over at de nok blive kede af det i Kina og andre steder, der lever af at producere tonsvis at billigere produkter.«

Dematerialisering nødvendig

Et øget fokus på produkters design og materialer er grundtanken bag det tyske Wuppertal Institut for klima, miljø og energi, der har som erklæret formål at vise, hvordan omstillingen til et bæredygtigt samfund kan ske. Og en væsentlig del af det svar er et meget mindre forbrug. Ifølge instituttets mangeårige leder, Friedrich Schmidt-Bleek, er det nødvendigt med en dematerialisering af særligt den vestlige verdens forbrug, hvis kloden skal kunne bære alle de ni mia. indbyggere, der vil være i 2050.

»Det er blevet almindeligt accepteret, at bæredygtighed er betinget af, at den vestlige verden nedbringer forbruget med en faktor ti,« skriver Friedrich Schmidt-Bleek på instituttets hjemmeside.

Et mindre forbrug handler mere om, den måde produkter produceres, end om at vi skal have ti gange færre produkter mellem hænderne. Sagen er nemlig, at det er processen bag et produkt, der slider mest på naturen: »I dag er det sådan, at 95 procent af alle de ressourcer, der bruges på et produkt, bruges inden produktet når markedet.«

Derfor er det essentielt at designe produkterne, så de dels slider mindst muligt på naturressourcerne, når de skabes, dels at de kan genanvendes uden, at materialerne går tabt eller ender som affald til afbrænding.

Samme tanke gør sig gældende i det såkaldte ‘vugge til vugge’ princip, som en lang række virksomheder i verden allerede har givet sig i kast med. Her er udfordringen at designe et givent produkt, så alle materialer – i hvert fald i teorien – kan genanvendes, uden at de mister værdi. På den måde skal produkter opfattes som næring til nye produkter i lukkede kredsløb. Det siger Jasper Steinhausen, der arbejder med industrimiljø og bæredygtighed i konsulentvirksomheden COWI. I 2012 igangsatte virksomheden et større samarbejde med Region Midtjylland og mere end 40 forskellige virksomheder. Meningen er, at virksomhederne dels ved at bytte materialer med hinanden dels ved at designe deres produkter rigtigt kan genanvende alle ressourcer og dermed skabe nye produkter uden at slide unødvendigt på naturens ressourcer. »På den måde kan man forholde sig til, hvordan man producerer og forbruger, så materialerne, når produktet er udtjent, kan genanvendes til at skabe nye produkter,« siger Jasper Steinhausen fra COWI.

Lej dine ting

Jesper Steinhausen er enig i, at det galoperende forbrug handler om, at vi lever i en virkelighed, hvor forbrugerne hele tiden vil have nyt. Både fordi modeluner skifter, og fordi vores produkter konstant skal kunne noget mere og fungere bedre.

»Når vi kan konstatere, at hastigheden, hvormed forandringerne sker i omverdenen, er stigende, så er det vigtigt at tænke i, hvordan materialerne kan indgå i et lukket kredsløb, så man i det mindste ikke starter forfra, hver gang et produkt skal genskabes. På den måde undgår vi at miste værdien af materialerne,« siger han.

Tim Cooper er enig i, at der skal være langt større fokus på materialerne, og at det ikke nødvendigvis er vigtigt, at produktet kan holde i en evighed, men derimod at materialerne kan genanvendes uden spild.

Han så derfor gerne, at EU stillede større krav til producenterne om både holdbarhed og kvalitet, men eksempelvis også om at virksomhederne tvinges til at tage ansvar for deres produkter – også når de er udtjent.

»På samme måde som EU sætter stadigt højere krav til energieffektivitet, kunne lovgiverne gøre det samme i forhold til udnyttelsen af materialer og råstoffer,« mener han.

Og det kunne åbne for nye løsninger, hvor forbrugerne ikke nødvendigvis køber de produkter, de skal bruge, men i stedet lejer eller leaser dem. Så kan virksomhederne producere på en måde, så det giver mening for dem at tage produktet tilbage og upgradere eller genanvende det:

»Løsningen på vores forbrug kunne være et system, hvor reparationer og service er inkluderet i prisen. Måske igennem leje eller leasing, så det i virkeligheden er produktets funktion, man betaler for, og ikke selve produktet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Suhr
  • John Fredsted
  • Alan Strandbygaard
  • Dennis Berg
  • Ervin Lazar
  • Pia Qu
  • Vibeke Rasmussen
  • Johannes Lund
  • June Beltoft
  • peter fonnesbech
  • Kim Øverup
  • Torsten Jacobsen
  • Søren Roepstorff
  • Lise Lotte Rahbek
Andreas Suhr, John Fredsted, Alan Strandbygaard, Dennis Berg, Ervin Lazar, Pia Qu, Vibeke Rasmussen, Johannes Lund, June Beltoft, peter fonnesbech, Kim Øverup, Torsten Jacobsen, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Jeg tvivler på at det er muligt at finde metoder til at genanvende effektivt nok. I princippet er befolkningstilvæksten så stor, at det der genanvendes skal være mere rent end det oprindelige materiale, for at det kan give mening.

Men måske er det på tide, at hver enkel gør op med sig selv, og erkender at vi ikke skal lytte til succeskravene, men i stedet bare finde ud af hvad vi egentlig synes er godt for hver især, og så nøjes med det.

Jeg er for eksempel glad for min cykel. Jeg lapper gerne slangen, i stedet for at købe en ny.
Jeg har alle de gamle Anders And'er liggende. Dem læser jeg gerne endnu en gang. For der er intet nyt under solen. En lap på bukserne er da smart?
Og måske skal det gøre rigtig ondt de første par gange, hvor jeg køber en hamrende dyr ting, der til gengæld holder mange år? Som den kost af hestehår jeg erhvervede mig fra Blindesamfundet? Den er uopslidelkig.
Ok, jeg må så leve med min kost resten af livet, ikke sandt? Er det slemt ikke at kunne skifte farven på min kost, så den passer til sofaen?

Det eneste der nok ikke kan genanvendes er nyheder? De er vel uaktuelle et døgn senere?
Og dog, hvad siger jeg? Der er jo intet nyt under solen.

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Niki Dan Berthelsen: "Dog kunne man sætte nye krav til konstruktionen, så man kunne nemmere reparere dem pga en stærkt standardiseret modul-opbygning, så man i princippet kunne bruge tredjepartsdele til de hård hvidevarer. Det kunne medføre at små firmaer/producenter(/ eller endda crowdfundede projekter) kunne specialisere sig i at lave langtidsholdbare sliddele."

Du har fat i noget! Hvor mange mobiltelefonproducenter har ikke efterhånden opfundet deres eget stik i stedet for at bruge et standard miniusb? Og da Samsung fik nys af at folk var begyndt selv at skifte kondensatorer i deres tv når de faldt for planned obsolescence, jamen så begyndte de da bare at sætte specialfremstillede kondensatorer i, så kondensatorerne i standardstørrelser ikke længere passer. Sådan noget burde ikke være tilladt!

Steffen Gliese, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Når Microsoft ophører med at give support mv. til os, der bruger XP, og i stedet anbefaler at vi skal skifte til Windows 7 eller 8, så er der jo ikke tale om et reelt frit valg, men regulær tvang. Hvad ellers?"

Så du har købt et produkt du vidste var med tidsbegrænset produktsupport og nu brokker du dig over at der er tidsbegrænset support.

Det giver ingen mening.

"Det XP-system jeg har fungerer perfekt, om end lidt langsomt, og det løser de opgaver jeg har brug for, så hvorfor skal jegt så skifte til Windows 7 eller 8, som flere jeg har spurgt ad, er utilfredse med."

Min erfaring som professionel inden for IT området er at Win7 er klasser bedre end XP, både på stabilitet og funktionalitetsområdet. Men sådan oplever vi forskellige aspekter af liver forskelligt. Og mine forskellige computere er i dag udstyret med OS/X, Win7/8, Linux Mint, Oracle Enterprise linux og Android. Win XP er jeg heldigvis kommet væk fra for mange år siden.

"Det XP-system jeg har fungerer perfekt, om end lidt langsomt, og det løser de opgaver jeg har brug for"

Så fortsæt du med det indtil din computer udånder.

Steffen Jørgensen

Jeg arvede et par Angulus sko efter min onkel. Han havde selv kun gået med dem i 2 år, da han døde for 12 år siden. Det er gode sko. De er naturligvis blevet forsålet et par gange, men overlæderet er stadig pænt. Selv om Anders Fogh Rasmussen kom forbi, ville jeg ikke tage dem af og kaste dem i hovedet på ham.

Jakob Bagterp

Jens Jørn Pedersen: "Producenterne her for længst fundet ud af problemet med at udvikle for gode produkter, for så sælger de kun en. Vi skal jo helst købe nyt igen næste år."

Det er en myte. Eller så ligger der en form for regulering bag. Eksempelvis var det den amerikanske økonom Bernard London, der i 1929 pegede på "planlagt forældelse" som en løsning på den økonomiske depression. Dette var en kortsigtet løsning, og det er jo samme anbefaling om reguleret overforbrug, som EU's regler om kun 6 måneders produktgaranti fra producenten (pakket ind i den misvisende term "forbrugerbeskyttelseslov"). I dag har vi så en blanding af denne planlagte forældelse (altså statsfremmet overforbrug), konstant inflation gennem centralbankernes pengepolitik (hvilket medfører billigere lånemuligheder til overforbrug) og statsfremmet monopolisering i særligt energisektoren (hvilket medfører højere omkostninger for producenter, der kun kan reagere med højere priser eller lavere kvalitet).

http://da.wikipedia.org/wiki/Planlagt_for%C3%A6ldelse#Tema:_Planlagt_for...

Samfundsøkonomien består ikke kun af salg til forbrugerne, for størstedelen af økonomien er salg mellem virksomheder, som er mere eller mindre ureguleret med hensyn til kontrakter, produktgarantier, priser, vilkår osv., og hvor virksomhederne har et langt mere rationelt syn på vareindkøb end forbrugerne. Det er jo ikke ligegyldigt, hvor længe en maskine skal holde, og hvad vedligeholdelsesomkostningerne er, når et mineselskab køber en gravemaskine, eller når en industrivirksomhed investerer i et samlebånd. Altså er "forbrugerisme" isoleret til en mindre del af samfundsøkonomien. Heldigvis.

For hvis du har ret i din tese, om at virksomheder er afhængige af "planlagt forældelse", så ville producenter af kokkeknive, peberkværne, hi-fi-højtalere, schweiziske armbåndsure osv., der typisk holder en menneskealder, jo gå konkurs, når afsætningsmarkedet er mættet. Dette er ikke tilfældet. I stedet gør markedskræfterne, at disse virksomheder producerer stadig bedre kvalitet til relativt billigere priser over tid.

Når jeg ser på billedet til denne artikel, er de gamle skærme ekstremt strømforbrugende, nogle af dem kunne man endda mistænke for at være af typen grøn/sort i tekstmode. Den slags bliver det meget svært at finde anvendelse for i dag.

Nogle anbefaler at bruge Linux, det må jeg på det kraftigste fraråde. Sådanne systemer er udelukkende for nørder, og ikke til at finde ud af for almindelige brugere, det er nærmere betegnet værdiløst. At så mængden og kvaliteten af programmer der kan virke inde i systemer er forsvindende lille, er en anden sag.

Jakob Johannsen

@Ole Hansen
Jeg er lidt uenig vedrørende linux. Jeg har flere i min omgangskreds der udelukkende går på nettet, og benytter en office pakke på deres computer. De kan udemærket køre ubuntu, eller android. Skal man mere er det ganske korrekt at begge dele kan være utilstrækkelige. Jeg vil gerne tilføje mac os til et listen over utilstrækkelige operativsystemer når vi alligevel er i gang.

Steffen Gliese, Flemming Madsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@Ole Hansen
"Nogle anbefaler at bruge Linux, det må jeg på det kraftigste fraråde. Sådanne systemer er udelukkende for nørder,"

Det er vist længe siden du har brugt Linus systemer. Linux Mint, Ubuntu, osv er alle fuldstændigt lige så nemme at bruge som Windows.

". At så mængden og kvaliteten af programmer der kan virke inde i systemer er forsvindende lille"

Igen. Det må være længe siden du har forsøgt dig med dette. Video editering, lyd/billedafspillere, kontorpakker, rejseplanlægning, browsere , automatisk detektering af drivere osv er alle i fuldstændig samme klasse i Linux verdenen som i Windows verdenen.

Den store forskel vil være hvis man er spillenørd eller har behov for en funktion som udelukkende er tilgængelig i
windows verdenen. Der er klart flere spil tilgængeligt under Windows og de grafik drivere der stilles til rådighed af producenterne er som regel en smule bedre optimeret til denne funktionalitet under windows.

Flemming Scheel Andersen og Flemming Madsen anbefalede denne kommentar

Planned obsolescence burde gøres ulovligt, om ikke andet indenfor EU. Det er jo absurd, at et produkt (printer f.eks.) stopper med at virke. Første gang jeg hørte om det, troede jeg det var en konspirationsteori opfundet af antikapitalister. Men nej, det er virkelighed = almindelighed. Hvis nu mærkevarer kom med bedre service og kvalitet (det gør de af og til) så ville det være billigst at købe dyrt! men Apple har f.eks. reduceret garantien til et år, gjort servicen på udskiftning af eksempelvis iphone-skærm så dårlig, at man går i de mange mobilfixer-butikker. Biler synes at være et af de få steder, hvor der er en enorm forskel på den garanti og service man får med, afhængig af mærke man køber.

Per Torbensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

undskyld hvis det er lidt off topic. Men... der tales om det her med at lease/dele ting, fordi det er funktionen og ikke produktet man vil have. Hvis jeg har tre venner og vi overvejer at købe en ladcykel til deling, findes der så standardvedtægter/aftaleformularer til den slags ? eller en bil ? jeg synes det skulle gøres enklere at gå sammen (og ikke i store delebilsklubber kun) me folk man kender, som man vil dele en dims, en cykel eller bil med - og så lave et sæt regler. Men forsikringsselskaber er ikke klar til det.

Jeg vil fortsat fraråde nogen at forsøge sig med Linux, med mindre de er totalt nørder, uanset visse nørder her i debatten mener noget andet.

Man behøver bare se på hvor besværligt det er at installere nye programmer, nogle gange skal man skrive kommandolinier der er længere end skærmens bredde, samtidig med det er lavet i et totalt uforståeligt sprog - undtaget for nørder naturligvis. Selv DOS 2.0 var bedre.

Samtidig skal man være forberedt på at det ikke længere vil være muligt bare at tænde sin computer så virker det, næ man skal igennem totalt overflødige login procedurer først, det kan ikke engang slås fra.

Seriøse programmer, som for eksempel mange af dem fra Adobe virker ikke i Linux, de kan muligvis komme til det, men man skal først igennem utallig installationer af yderligere programmer (noget der hedder Wine), bare for at få det til at virke.

Drivere er ganske rigtigt meget dårligere i Linux, hvis de overhovedet virker vil der stort set altid mangle en masse væsentlige funktioner. Derfor virker det heller ikke til spil, som dog kun er et sted af mange, spil har ingen betydning for mig, jeg spiller ikke engang 7-kabale.

I Linux kan man også installere en masse "pakker", nogle af dem er forklaret, langt de fleste er ikke. Mange af dem er så gamle at de kun kan virke i tekstmode, den slags burde ikke være til rådighed i udgaver der påstår de er brugervenlige. Nogle er nemme at installere, de fleste er ikke. Derudover kan de ikke bare afinstalleres, da "pakkeafhængigheder" oftest ikke afinstalleres samtidig, de efter lader altså en masse affald på din computer.

Vi brugte det engang i bandet, men da vi fik råd til Cubase blev Linux og Rosegarden (vores musikprogram dengang) skrottet, hvilket gav os ingen problemer, højere hastighed, bedre kompatibilitet med hardware, meget større funktionalitet og ikke mindst et meget bedre layout. De penge (6.000 på det tidspunkt) var virkelig godt givet ud.

Så det er altså meget langt fra kun at være spil der giver problemer.

Jeg kan kun sige, hold jer væk fra Linux, i vil få så mange skuffelser og bruge så meget tid, at det er utroligt.

Lars Kristensen

Få din kommune til at opkøbe landbrugsjord og udstykke det til små øko-landsbyer med tilliggende jord omkring, og bygge halmhuse og andre øko-huse, som så lejes ud i stedet for at de skal købes.

På den måde er det muligt at få vendt folkevandringen fra land til by, til at blive en folkevandring fra storby til landsby.

Øko-landsbyerne skal så fungere som små boligforeninger, hvor man i fællesskab dyrker jorden og på den måde undgår meget af den transport der ellers bruges til at transportere fødevarer fra landbrug til forarbejdningsfabrik og så tilbage til forbrugerne.

De små landsbyer kan såmænd også have et par køer stående som gav mælk af fineste kvalitet, uden om Arla og på den måde være med til at få opstartet mindre mejerier igen og mange andre spændende tiltag, som førhen var almindeligt ude på landet. Frysehuse kunne også være en af de gode tiltag, så behøver man ikke have sin egen fryser stående og poste tonsvis af CO2. Frysehuset kunne jo netop have solceller på taget.

Der er meget der kan gøres mere rentabelt, når vi mennesker grupperer os i mindre byer frem for storbyer, for storbyer kræver transport af fødevarer og andre former for fornødenheder.

Det eneste der så kan være centralt beliggende er de specialiserede sygehuse og andre særlige former for tjenester.

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kvaliteten skal lovbestemmelse til, at altid værende den bedst mulige for, at kunne sælges, underlødige produkter er skadelige og skal forbydes, det er sjovere, at fortsætte med overforbrug, men hvis Danmark vil denne verden, så er det omstilling nu, produceret med vedvarende grøn energi.

Det er sort snak, at livet kan fortsætte som nu, men omstilling kræver politisk handling, hvis nogen møder en politikker, så fortæl dem, hvis en mia. Indere og kinesere, skal have en bil de kommende par år, så er det nu og ikke i morgen der skal handles.

Vækst til døden, kommer før, vækst for livet i dag.

Steffen Gliese

Philip B. Johnsen, der er vel ingen ved deres fulde fem, der ønsker, at det skal fortsætte som nu, hvor alt det, der er tilfredsstillende i tilværelsen, viger for det, der er prestigefyldt.

Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider