Læsetid: 2 min.

Forslag: Glade studerende skal udløse flere penge

Universiteterne skal fremover belønnes efter, hvor tilfredse deres studerende er. Det foreslår Danske Studerendes Fællesråd, der præsenterer sin egen taxametermodel, dagen inden regeringens Kvalitetsudvalg præsenterer sin første rapport
2. april 2014

Alle vil gerne have bedre kvalitet i uddannelserne, og de bedste til at vurdere, om det sker, er de studerende selv. Det mener Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der derfor vil lade studenter- evalueringer spille en nøglerolle i forbindelse med fordelingen af uddannelsesmidler til universiteterne.

»Kvalitet og medindflydelse hænger sammen for os. Vi vil sikre, at universiteterne økonomisk bliver holdt op på, om de leverer studiemiljøer, der udfordrer de studerende. Der er det vigtigt, at universiteterne lytter til de problemer og udfordringer, de studerende har,« siger Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Det nye fokus på glade studerende er blot ét af elementerne i et forslag til et nyt taxametersystem for universiteterne, som Danske Studerendes Fællesråd præsenterer i dag. Forslaget lægger også vægt på studenteraktivitet og social mobilitet, mens det lægger mindre vægt på beståede eksamenspoint, de såkaldte studenterårsværk (STÅ).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det handler jo om, at folk kommer til at leve nogle tilfredsstillende liv i vores alt for veltrimmede samfund. Der skal være plads til selvstændigheden, anarkiet og de rammer for eksistens, men ønsker for sit liv.
Alt sammen garneret af en dedikeret faglighed. Hvorfor nogle synes, at vi skal have så travlt, når vi i forvejen har sikret os med en samfundsmodel, der sørger for, at opgaverne bliver løst, er mig uforståeligt. Man skal holde op med at lytte til økonomer, for de ved ikke noget - og deres forkerte forudsigelser peger desværre også på, at de heller ikke kan noget.

Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

nu har flere af universiteterne jo samlet sig betragtelige formuer, de kunne jo passende sætte de penge i spil for det var vel ikke meningen at pengene skulle samle støv?

Mihail Larsen

Hvem er garanten for faglighed på universiteterne?

Lige nu ser det ud til at være Dansk Industri, diverse folketingsmedlemmer, uddannelsesministeren og de studerende. Men én gruppe spørges ikke: Forskerne. Og når enkelte af dem tager ordet, druknes de øjeblikkeligt. På mit eget universitet – RUC – har de studerende ligefrem bestemt, at der ikke er nogen grund til, at det videnskabelige personale skal have nogen væsentlig indflydelse. Med en begrundelse, at det ville svække deres egen. Med dén logik skal det nok gå ned ad bakke.

Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, Torsten Jacobsen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Peter Jensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Efter min opfattelse, bør adgangskravene til gymnasiet og til erhvervsskolerne være præcis det samme.

Og man bør i høj grad både motivere og "hjælpe"dem med praktisk erfaring efter en erhvervsuddannelse til at få en mellemlang og længerevarende uddannelse. For de har nogle eftertragtede erfaringer, som andre ikke har.

Og selv om jeg havde fuldtidsarbejde samtidig med jeg gennemførte mine erhversøkonomiske uddannelser, som jeg i øvrigt også selv finansierede, mener jeg, at samfundet må tage et ansvar overfor de studerende. Men om kriterierne skal være, hvor glad man er, er jeg ikke sikker på.

Måske bør det offentlige hjælpe de studerende med at finde en eller to faste trainee-virksomheder, der kan give indftjening og erfaring ved feriejobs, og i øvrigt være moralsk og praktisk-faglig støtte og fast holdepunkt for de studerende. Og samtidig har de studerende også trainee-job på hånden bagefter.
Men ud over dette syntes jeg, det offentlige må støtte de studerende på en langt mere kontant og økonomisk måde.

Det koster penge at leve, det koster penge at læse - bl.a. til transport, og det koster mange penge at købe nødvendigt undervisningslitteratur. Og det kan da ikke være rimeligt, at forældrenes indkomst skal være afgørende for, om unge har mulighed for at kunne læse.

Altså skal indføres en glædes registrering af de studerende. Fredag aften efter en "smøg" ? Eller en gang om året, lige før sommerferien ? Jakob Ruggaard er tilhænger af ubegrænset antal studerende uanset samfundets behov.
Hans ideer er helt ude i hampen.
Start adgangsbegrænsningen til gymnasiet, hvor opdragelsen til en plads i den herskende klasse begynder.

Henrik Danstrup

Der bliver kamp om de bedste priser i fredagsbaren, hvis glæden hos de studerende nu skal et af de styrende parametre :o)

Lise Lotte Rahbek

Bonus...

Samfundet har nogle universiteter, hvor man ansætter nogle mennesker til at varetage undervisning og forskning.
De ansættes på baggrund af indledende forhandlinger om løn og arbejdsforhold,
og samfundet betaler også vedligeholdet af bygninger og inventar.
Der opstilles planer og mål for, hvad de studerende ved universiteterne skal lære via undervisernes og forskernes mellemkomst.
Så langt så godt.

Hvorfor er det så, at universiteterne og de ansatte skal have bonus'er og taxameterpenge oveni den løn de får betalt for at passe deres arbejde, via de enten lemper så meget på reglerne at de får de studerende igennem uden at lære dem alt det der står i studieplanerne eller ved at behandle de studerende som gnavne pubertetsgymnasieelever, som skal gøres glade?

Hvorfor skal universiteterne belønnes for at udføre det stykke arbejde, som de på forhånd er sat i verden for at udføre?

Marie Cæcilie Kobel, Glenn Lynge Andersen, Steffen Gliese og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Nej det går ikke! Hvis ikke livet er en jammerdal, får folk bare sære ideer og kreative indfald. Og det er ikke godt for Danmark. Hvad tror man vi har styrelser til?

Niels Duus Nielsen, Jens Illum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

God ide, men lur mig om ikke en embedsmand i et ministerium i givet fald ville få til opgave at definere objektive kriterier som grundlag for at vurdere glæden blandt de studerende. Man kunne forestille sig, at udsigten til at få et arbejde og en høj løn efter endt uddannelse blev tillagt stor vægt som parameter:-)

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

glædesbarometer fremfor at få de studerende igennem studierne på hurtigst muligt tid... skal vi så tilbage til fjumreår, fredagsbar og alt for meget magt til de studerende selv. Vi ender sgu med et elitært samfund hvor hovedparten har doktorafhandling i indeksering af biblioteksbøger efter farv, indhold og genre...
Uddannelse er en investering samfundet foretager i de unge mennesker. Igennem tiderne har det vist sig ( gentagne gange) at de studerende er eksperter i at fjumre rundt i stedet for at få gjort tingene færdige som målsætningen nu en gang er. De skal selvfølgelig have en vis form for medbestemmelse, men de skal dælan dytme ikke have magten, og da slet ikke mulighed for at graduere universiteter efter hvor galde de studerende er.
En stor del af studier er selvstudier, og det viser sig gang på gang at unge studerende forsømmer deres timer / forelæsninger og at de ikke evner at gå til eksamen pga. manglende indsigt i fagene.
Hvad er der galt i at stille krav til unge på uddannelse? Det kan og skal da ikke være et parameter at sprede glæde fremfor dannelse og viden. Dannelse og viden burde være nok.
Hvis man søger ind på sit ønskestudie og kommer ind, så bør man jo allerede være glad - og den viden man får indført i tomrummet mellem ørerne burde jo være glæde og tilfredsstillelse i sig selv.