Læsetid: 2 min.

Fremtiden har brug for filosoffer og matematikere

Universiteterne har stor fokus på dimittendledigheden. Men internationale undersøgelser indikerer, at dette perspektivløse fokus kan blive en dyr affære
14. april 2014

Den omdebatterede fremdriftsreform har stor fokus på at mindske dimittendledigheden. Ifølge både Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget skal akademiske uddannelser derfor erhvervsrettes yderligere. Men dette fokus på dimittendledigheden er perspektivløst. Sidst i halvfemserne kunne man tjene gode penge med basale programmeringsfærdigheder. I dag ville man med disse færdigheder skulle vælge mellem arbejdsløshed i Danmark og en karriere i Indien.

Eksemplet er lettere anekdotisk. Men kvantitative undersøgelser understøtter pointen. I 2008 bragte Wall Street Journal en stor undersøgelse af 1,2 millioner amerikanske bachelorer. Undersøgelsen angik stigningen i indkomst fra første til tiende år efter bestået eksamen. I bund lå uddannelser i informationsteknologi og turisme. Her var stigningen fra den gennemsnitlige startløn til lønniveauet efter ti år på blot 52 pct. De to uddannelser er eksempler på erhvervsrettede akademiske uddannelser.

Helt i top lå fagene matematik og filosofi. Her var stigningen fra startlønnen til lønniveauet efter 10 år på hele 103 pct. Således ender filosofferne og matematikerne med en ret høj absolut løn. Filosofi og matematik er ikke er rettet mod et specifikt erhverv.

Derimod giver disse uddannelser en række kompetencer, som kan appliceres meget bredt. Disse ‘generiske kompetencer’ er krævende at tilegne sig. De er derfor efterspurgte og, følgelig, relativt højt prissat.

Stillinger uden navn

Undersøgelsen indikerer altså, at matematikere og filosoffer har et relativ lavt lønniveau umiddelbart efter, de forlader universitetet, og det skyldes blandt andet høj dimittendledighed. Men de kommer stærkt igen over et helt karriereforløb. Selv om jeg ikke er arbejdsmarkedsforsker, og selvom der er forskel på USA og Danmark, vil jeg vove den påstand, at vi ikke har råd til at ignorere sådanne undersøgelser.

Sjovt nok kan politikerne godt forstå denne pointe, når man sammenligner håndværkere og akademikere: Vi har ikke råd til kun at uddanne murere, selvom de som 22-årige tjener mere end (vordende) kemikere. En grund er, at kemikere har en større livsindkomst. Det kan derfor undre, at det er så svært at fange pointen, når den angår en sammenligning af udskældte akademiske uddannelser, som filosofi og matematik, og uddannelser der repræsenterer universiteternes stigende erhvervsretning.

Uden stillingsbetegnelse

De fremdriftige politikeres perspektivløse fokus på dimittendledighed kan blive en dyr affære. For på de internationale universiteter, som vi skal konkurrere imod, er man godt klar over sammenhængen. Her forholder man sig til de analyser, som indikerer, at grundforskning på for eksempel humaniora udgør en langsigtet vækstmotor. Følgelig satser de bedste internationale universiteter stadig på solide forskningsbaserede uddannelser som filosofi og matematik. Disse fag er blandt de sværeste at tilegne sig, men giver værdifulde generiske kompetencesæt. Det forudsætter selvfølgelig, at de studerende faktisk får en solid uddannelse baseret på faglig grundforskning. Men det gør de næppe, hvis uddannelserne indrettes efter arbejdsmarkedets kortsigtede behov. Derfor bør vi ikke stirre os blinde på dimittendledigheden.

Vi bør erkende, hvad vores internationale konkurrenter er klar over: Der er brug for fagligt solide uddannelser for kandidater til de fremtidige stillinger, som endnu ikke har en stillingsbetegnelse.

Mikkel Gerken er lektor i filosofi ved University of Edinburgh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Regsa Nesneffets
Regsa Nesneffets anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu