Der er ikke så mange muligheder, mener terrorforsker Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm.
Når en ung mand strækker sig så langt som til at klæde sig ud i Post Danmark-uniform, køber en bil, skaffer sig et våben, rekognoscerer terrænet og opsøger Lars Hedegaard i hans eget hjem med hensigt om at slå ham ihjel, kan der ikke være tale om en impulsiv handling.
Det har krævet planlægning. Og med Lars Hedegaards islam-kritiske stemme i den offentlige debat in mente er det svært at forestille sig andet, end at sidste års attentatforsøg skulle have forbindelse til islamistiske miljøer i Danmark, vurderer Magnus Ranstorp.
»Alting peger i retning af voldsudøvende, islamistisk ekstremisme,« siger terrorforskeren.
Passer på profilen
I fredags blev politiets hovedmistænkte, en 26-årig dansk statsborger med »mellemøstlig baggrund«, anholdt i Tyrkiet på foranledning af politiet i Danmark. Ifølge dansk politi flygtede den mistænkte ud af Danmark umiddelbart efter det mislykkede attentat mod Lars Hedegaard den 5. februar 2013 og har siden rejst i både Tyrkiet og Syrien.
»Blandt islamistiske ekstremister er der lige nu to områder, hvor der er meget rejseaktivitet. Det ene er Egypten, og det andet er Syrien,« forklarer Magnus Ranstorp.
Han vurderer, at den mistænkte i Tyrkiet og Syrien sandsynligvis har været i kontakt med ligesindede og muligvis også har været involveret i kamphandlingerne i Syrien.
Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen, er forsigtig med at gisne om den mistænktes motiv. Men han er umiddelbart på linje med Magnus Ranstorp.
»Jeg vil stadigvæk lade alle muligheder stå åbne, til trods for at det her svarer fuldstændig til profileringen af en foreign fighter, som er grebet af den radikale udgave af islam og føler, at han er i hellig krig,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Politiet i Danmark har hidtil arbejdet ud fra en tese om, at den mistænkte udførte attentatforsøget mod Lars Hedegaard alene. Men ved et pressemøde i går var politiet ikke direkte afvisende over for ideen om, at den mistænkte har fået hjælp til planlægningen af attentatet.
Ved denne type angreb vil attentatmanden som regel være i kontakt med nogen, der hjælper med planlægningen og de praktiske forhold, siger Magnus Ranstorp.
»Det er sjældent, at nogen bare gør den slags uden at berette det til nogen, eller at der er andre med fra omgangskredsen. Der er sjældent tale om solo-terrorister, som PET kalder dem.«
Hans Jørgen Bonnichsen vurderer også, at gerningsmanden kan have fået hjælp udefra.
»Selvfølgelig kan man gøre det alene, men det kan også være klogt at have nogen, der hjælper en på vej. For eksempel har han også haft et falsk pas. Der er noget, som tyder på, at der måske kan være flere med i det.«
Politiet gennemførte i fredags ni ransagninger i Danmark og to i udlandet i forbindelse med anholdelsen af den mistænkte.
Danskere som mål
Lars Hedegaard har siden attentatet levet under beskyttelse af PET. Både han og flere andre danskere er stadig mål for lokale ekstremistiske miljøer såvel som for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP), vurderer Magnus Ranstorp:
»Målene skifter alt efter, hvordan debatten former sig. Lars Hedegaard er rykket højere op på listen efter den seneste debat sammen med Ahmed Akkari og Morten Storm.«
Det er dog ikke ensbetydende med, at angrebet er organiseret i samarbejde med et større terrornetværk, tilføjer Magnus Ranstorp.
»Det kan være nogle individer fra et ekstremist-miljø, som har fået den idé at opsøge Lars Hedegaard, hvor han bor.«
De danske myndigheder venter nu på at få udleveret den mistænkte til Danmark, hvor han formentlig vil blive sigtet for forsøg på manddrab.
seab@information.dk
