Læsetid: 3 min.

GGGI bruger bistandskroner på rige lande

Gennem klimaorganisationen GGGI støtter Danmark lande, som er så rige, at danske organisationer ikke må bruge bistandsmidler der
Klimaorganisationen GGGI, der har Lars Løkke Rasmussen som formand, giver 30 procent af deres projektmidler til lande, der regnes som mellemindkomstlande, bl.a. Mexico

Klimaorganisationen GGGI, der har Lars Løkke Rasmussen som formand, giver 30 procent af deres projektmidler til lande, der regnes som mellemindkomstlande, bl.a. Mexico

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

2. april 2014

En stor del af klimaorganisationen Global Green Growth Institutes (GGGI) projekter er rettet mod lande, der er så velhavende, at de som udgangspunkt ikke ville kunne modtage dansk u-landsbistand direkte.

Det fremgår af en arbejdsplan for 2014-2016, som GGGI’s bestyrelse godkendte i december.

Mere end 30 procent af GGGI’s projektbudget for 2014 er således afsat til den rigeste del af de såkaldte mellemindkomstlande, det vil sige lande, der har en bruttonationalindkomst pr. indbygger på mellem 4.086 og 12.615 amerikanske dollar.

Danidas grænse for, hvornår et land er for velhavende, til at danske organisationer må bruge bistandsmidler i landet, er som udgangspunkt en bruttonationalindkomst på 3.268 dollar pr. indbygger om året. Men denne regel gælder altså ikke for internationale or- ganisationer som GGGI. Og da Danmarks støtte til organisationen er et såkaldt kernebidrag, som ikke er øremærket specifikke projekter, står det GGGI frit for at bruge dem i relativt rige lande som for eksempel Mexico, der har en bruttonationalindkomst pr. indbygger på 9.700 dollar. Til sammenligning har EU-landet Bulgarien en bruttonationalindkomst pr. indbygger på 6.800 dollar.

En generel tendens

»Danmark ville aldrig selv støtte et så rigt land som Mexico. Men danske bistandsmidler bliver altså gennem GGGI brugt på lande og aktiviteter, som vi ikke normalt ville mene var et relevant mål for støtte,« konstaterer Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i international udvikling.

Christian Bjørnskov, der er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i udviklingsøkonomi, kalder det »tankevækkende, at man overhovedet har engageret sig i Mexico«.

»Det er jo et relativt velfungerende og velstående land. Hvis man skulle engagere sig i den region, så ville det efter min vurdering være langt mere relevant at engagere sig i lande som Bolivia, Honduras eller nogle af de andre lidt fattigere latinamerikanske lande,« siger han.

Lars Engberg-Pedersen ser sagen som et eksempel på, hvordan bistanden i stadig stigende omfang bruges til at fremme andre interesser end det, der traditionelt har været fokus for udviklingsbistanden, nemlig fattigdomsbekæmpelse.

»Bistanden bliver mere og mere set som et værktøj, man kan bruge til at fremme danske virksomheders eksport. Det er politikerne jo helt åbne om. Og der er det klart, at de rigere lande er mere interessante, fordi de har en større købekraft,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Set udelukkende fra et grønt perspektiv kan det dog give god mening at fokusere på de lidt rigere lande, pointerer han.

»Når det handler om at reducere CO2-udslip, så er det logisk at lægge projekterne i lidt rigere lande, som allerede har store CO2-udslip, man kan reducere. Men det er ikke uproblematisk, når man tager pengene fra bistandskassen. For et af de grundlæggende mål med bistanden er, at den skal hjælpe de fattigste. Og så kan man jo spørge, om det faktisk er et rigt land som Mexico, der har mest brug for støtte,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Sagen Mexico

Netop den indvending kom NORAD, det norske svar på DANIDA, med, da GGGI sidste år i stor hast ville have godkendelse af et projekt i Mexico med udvikling og implementering af en national klimastrategi.

GGGI’s vicegeneraldirektør, Mattia Romani, bad i en mail den 27. april om indspil fra blandt andre Norge senest den 3. maj.

Afdelingsdirektør i det norske klima- og miljøministerium Morten Nordskag understregede over for NORAD, at der generelt skulle meget til for at standse forehavendet. Det måtte kun ske, »hvis vi ser, at advarselslamperne blinker«.

På grund af den korte frist havde NORAD ikke tid til at lave »en grundig vurdering«. Men embedsmændene såede tvivl om behovet for projektet på en række punkter.

»Mexico har, som det også står i forslaget, implementeret et Special Program on Climate Change (PECC) 2006-12. Vi forstår, at dette var en proces, som i høj grad var internt drevet og vellykket gennemført. Vi stiller derfor spørsmål ved, om Mexico faktisk behøver støtte til at udvikle sin nye PECC, eller om GGGI’s budget burde gå til andre lande med mindre kapacitet,« lød det blandt andet.

Derfor lød en af Norges officielle kommentarer til GGGI, at en mere grundig argumentation »ville give medlemmerne af GGGI bedre indsigt og forståelse af GGGI’s involvering« i Mexico.

Men bekymringen var altså ikke nok til, at Norge ville stille sig i vejen for projektet, som derfor blev godkendt.

Om støtten til de relativt velstående lande skriver GGGI i en mail til Information via sin pressemedarbejder:

»Disse lande er berettiget til Official Development Assistance (en reference til OECD’s retningslinjer, red.). Men endnu vigtigere har GGGI aktiviteter i nogle af de lande, hvor de fleste fattige i verden lever – Kina, Indien og Indonesien – som er hjemsted for over en milliard fattige mennesker«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laurids Hedaa
  • Ivan Gullev
  • Rune Petersen
Laurids Hedaa, Ivan Gullev og Rune Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Nu GGGI dukker op igen.

Hvad mente du Lars Løkke da du sagde at du havde fået tilskud til medie-træning betalt af 3GI?
Har du fået udbetalt løn fra GGGI, nu behøver du ikke længere trække den, det skal ikke længere modregnes i dit eftervederlag som tidligere statsminister, det er vel det du har ventet på. Eller hvad er grunden til at du først nu får udbetalt din løn, når den ikke længere skal modregnes

Laurids Hedaa, Bjarne Andersen, Rune Petersen, Torben Nielsen, morten Hansen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Nu skal vi jo endelig huske at GGGI ikke er nogen lalleglad forsamling af miljø-hippier, der vil redde verden. Meningen med organisationen har jo lige fra starten være at være en form for pasningsordning til afdankede politikere som Lars Løkke - et værested i luksusklssen.

Det, vi herhjemme så må spørge os selv om er, om ikke det havde været billigere for de danske skatteydere at give Lars Løkke en bekvem pension, og så lade det have blevet ved det, i stedet for at skulle melde os ind i det sydkoreanske svindelforetagende.

Bo Carlsen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Niels Mosbak, Janus Agerbo, Laurids Hedaa, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Rune Petersen, Torben Nielsen, Lykke Johansen, morten Hansen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Og den bande har Danmark nyligt forlænget sit betydelige bidrag til.
Gad vide hvilket projekt de skulle involvere sig i i Mexico. Hvis de opbyggede egen våbenproduktion i Mexico, kunne narkokarteller og bander måske hurtigere skyde hinanden og befolkningen i landet. Således, at der var færre individer til at afsætte CO2 aftryk i denne verden.

Janus Agerbo, Rune Petersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

... jamen selvfølgelig er det løsningen, det ville også være godt for våbensalget.. våben som efter produktion har næsten ikke noget co2 aftryk(ironi kan fremkomme)

Lars Bo Jensen

Hvorfor kan mere end en tredjedel af danmarks befolkning foretrække Lars Løkke som statsminister? Jeg er ikke den store fan af Helle Thorning, men at foretrække den nar?????

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Janus Agerbo og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Griner, Græder eller Gruer I for fremtiden
Mens vi andre løber fra fortiden?

Fortvivl ikke, det bliver som det plejer, Vi tager det hele
Hvad der er tilbage kan I dele

Søren Johannesen

Denne organisation, deres formål og projekter giver Ingen mening, Overhovedet. Sammenrendet af lande involveret efterlader mange spørgsmål og er der et mønster her? Hele setuppet, retorikken (business Bullshit language) lugter langt væk, Mckinsey & Co. er eksperter i den slags. For kigger man på samtlige projekter i de involverede lande så er "resultatet" en uendelig stak rapporter med handlingsplaner og strategier, men hvor er de Konkrete aktiviteter som skal ændre noget? - de findes ikke - GGGI er legmegørelsen af en KONSULENT -rapport vagt til live og sat i verden for hvad? Hvad har mange af disse lande til fælles og hvilke andre skiller sig ud?
Jeg tror faktisk det har med klimaforandringer at gøre bare ikke på den måde vi tror .....
Og hvordan kan det være at VI har så let ved at købe GGGI absurde forklaringer og argumenter for at gøre havd de gør? Vi brokker lidt, men opponerer ellers ikke - hvorfor hele karrusellen kan få lov at operer som hidtil
Der ligger noget bag, en anden historie et andet formål .....
Gid nogen kunne finde svarene!
Men måske GGGI selv kommer med en forklaring inden længe .....

Torben Bruhn Andersen, Jacob Jensen, Janus Agerbo og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

Der findes jo danske politikere, der er ansvarlige for skatteborgernes penge. Måske er tiden kommet til at tage sit ansvar alvorligt. Man kan jo ændre forholdene med tilbagevirkende kraft, eller selv betale af egne midler.

- Hvem af de nuværende danske regeringspolitikere er ansvarlige for opstilling af mål og mål-lande i
Global Green Growth Institute?
- Og hvem er det, der har ansvaret for, at skatteborgerpenges penge anvendes til dette?

Rasmus Kongshøj, Laurids Hedaa og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Det er da ingen nyhed at GGGI bruger bistandskroner på rige lande -- Lars Løkke har jo på DKs vegne været en stor bidragsmodtager.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Geert Gissing

Jeg syntes at artiklens pointe knækker lidt, da begrebet bistandspenge bruges i flæng, og det virker lidt som at forfatteren prøver at tage læseren ved næsen. Det giver god mening at placere 'sociale' bistandspenge i projekter som giver produktion og afkast, og kan gøre mennesker selvhjulpne. Bistand er jo andet end nødhjælp, der bare skal holde folk i live. De grønne bistandspenge har jo et helt andet sigte, og kan jo i princippet gives til USA, hvis det er for at fremme klimavenlig produktion. Men det er selvfølgelig mere hensigtsmæssigt at give det til lande, som man formoder mangler know-how. Og derfor vil det jo også ofte være sådan at danske virksomheder kan have en interesse i den bistand, hvis de kan komme til at levere denne know-how. Og det er der jo intet odiøst i. Det ligger ligesom i sagens natur.