Læsetid: 6 min.

Hvem skal bestemme, hvad vi uddanner?

På Uddannelsesmødet fremlagde uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) i går sin del af regeringens kommende vækstplan. Flere videregående uddannelser skal have loft på optaget, flere uddannelser skal kun udbydes ét sted, og de studerende skal have et bedre grundlag at vælge på. Vi har spurgt en rektor, en underviser, en studerende og ministeren selv, hvem der skal bestemme, hvor mange studerende en uddannelse skal have
Det giver ikke mening at tale om et bestemt antal studerende som et minimum på en uddannelse, mener en lektor på Aarhus Universitet i forbindelse med uddannelsesministerens plan om, at flere uddannelser skal have loft på optaget.

Kasper Palsnov

29. april 2014

Fokus på tal giver ikke mening

Lone Koefoed Hansen, lektor på Aarhus Universitet, medstifter af det Alternative Kvalitetsudvalg

Det giver ikke mening at tale om 30 eller 60 studerende som et minimum for en uddannelse, siger Lone Koe- foed Hansen med henvisning til regeringens Kvalitetsudvalg, der foreslår at lukke uddannelser med færre end 30 studerende og kun at udbyde uddannelser ét sted i landet, hvis de samlet set har færre end 60 studerende.

Et af Kvalitetsudvalgets argumenter er, at det faglige miljø bliver for snævert, hvis der ikke er tilstrækkeligt med studerende og dermed penge. Men det nytter ikke at se isoleret på hver enkelt uddannelse, siger Lone Koefoed Hansen.

»Langt de fleste uddannelser eksisterer ikke i et vakuum. De er en del af andre uddannelsers økosystemer. Mange uddannelsesretninger er toninger af noget andet, hvor underviserne og det faglige grundlag er i dyb sammenhæng.«

»Jeg underviser selv på digitalt design og to andre uddannelser. Det kan jeg i den faglighed, for de uddannelser hænger sammen, men de er også meget forskellige,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu overgår ministeren sig selv i centralistisk tænkning. Den model hun fremlægger hænger ikke sammen på nogle niveauer. Og hvad skulle grunden i øvrigt være for at lave disse reformer? Taxameterordningen sikre jo, at uddannelser, der ikke kan løbe rundt forsvinder. Og dem, der kan, fungerer jo fint.

Der er et langt dybere problem i denne sag og det handler om den måde med generelt betragter universitetet - man betragter det et system, der uddanner enheder (individer) til et andet system - det offentlige og private arbejdsmarked.

Den dybe og graverende fejl i alt dette her er, at man glemmer, at universiteterne kan være producenter af nye virksomheder, som bidrager med vækst i det samlede antal private virksomheder. I sådan et perspektiv skal universiteterne være aktive i samfundet og ikke som nu passive analyserende videnproducerende anstalter.
Hvis universiteterne skal betragtes som aktive institutioner, som bidrager ikke kun med uddannelse til et eksisterende erhvervsliv men OGSÅ til antallet af nye virksomheder, så skal man adresserer uddannelsesområdet anderledes end i dag. Det skal være fler og tværfagligt på tværs af den eksisterende fakultetsstruktur.
Og undervisning skal være projekt og udviklingsorienteret, praksis og vidensproducerende og ikke som nu, hvor den gamle humbolske tradition hersker - hvor man analysere og er distanceret (og undervisningsformen er forelæsningsbaseret)
Det humbolske universitet eksisterer rigtig mange steder - men det ændre ikke på, at den nuværende politiske kurs fra diverse udvalg og kommissioner OVERSER det grundlæggende budskabet i dette indlæg.)

Den vej som dette indlæg argumenterer for flugter de veje, som man er begyndt at følge fra Finland, Sverige, USA, Japan og Tyskland og sikkert flere endnu. Det er kun i Danmark, at blikket endnu ikke er blevet rettet den vej endnu (få steder på universiteterne er undtagelser - her forsøger man, men det er ikke altid lige nemt.)
Så mit råd er - drop kvalitetsudvalgets og produktivitetskommissionens meget gammeldags måde at se på universitet og se ret i stedet blikket mod, hvordan universiteterne kan gøres til steder, hvor der bliver udviklet alle mulige og umulige ting og sager, der kan danne baggrund dels for forskning og dels for vækst i antallet af virksomheder. Det er vejen at gå. Den anden fører ingen gode steder hen.

Mit bud er at der også er tale om en magtkamp. De "konsulent firmaer" der benyttes af regeringen og den forrige - i tide og utide - er skabt af kapitalen, den eksisterende koncentration af storkapital. De ønsker ikke udvikling uden for deres egen kontrol. De største firmaer - herunder AP Møller - som har skænket en milliard til den nye skolereform - ønsker studerende som er skræddersyet til deres egen virksomhed - og ikke fremtidens. Innovationen fra fremtidens studerende - skal udvikle deres ideer indenfor rammerne af Novo Nordisk, AP Møller, Grunfos etc.
Tingene hænger nøje sammen med den nye Europæiske Patentdomstol samt TTIP forhandlingerne og den en-æggede tvilliger andre steder i verdenen. Verdenen skal gøre lille og kontrollerbar - og disse internationale mastodonter forsøger at styre mennesket fra vugge til grav.