Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ingen dansk amnesti til Snowden

Det blev et klart nej, da Folketinget fredag behandlede et forslag om at give den amerikanske whistleblower Edward Snowden ophold i Danmark. Enhedslisten og Uffe Elbæk vil nu invitere ham til en høring i Folketingets retsudvalg
Indland
26. april 2014

Den amerikanske whistleblower og tidligere efterretningsofficer Edward Snowden skal ikke regne med at få opholdstilladelse i Danmark. Det står klart, efter Folketingets førstebehandling af et forslag om en særlov, som ville give Edward Snowden ophold uden risiko for retsforfølgelse eller udlevering til USA.

»Regeringen kan ikke se, hvilket grundlag der skulle være for, at vi skulle tage så helt ekstraordinære skridt og tilbyde den amerikanske statsborger Edward Snowden politisk amnesti i Danmark,« sagde justitsminister Karen Hækkerup (S) fra Folketingets talerstol.

Bortset fra Enhedslisten tog samtlige Folketingets partier afstand fra forslaget om en særlov for Edward Snowden. Justitsministeren understregede, at Danmark ikke kan forhindre en retsstat, i dette tilfælde USA, i at retsforfølge en person, der har begået lovovertrædelser på landets eget territorium.

En stor tak

Edward Snowden, der arbejdede for en underleverandør til den amerikanske efterretningstjeneste NSA, har lækket et stort antal fortrolige dokumenter vedrørende amerikansk overvågning til pressen, som har offentliggjort dem drypvist.

Uden hans indsats ville vi ikke i dag have haft så omfattende en debat om masseovervågning, mener Enhedslistens Nikolaj Villumsen. Det er Enhedslisten, der sammen med løsgængeren Uffe Elbæk står bag forslaget om opholdstilladelse til den tidligere efterretningsofficer.

»Jeg mener, at vi skylder ham en stor tak,« sagde Nikolaj Villumsen under Folketingsets førstebehandling fredag om Edward Snowden.

Nikolaj Villumsen kaldte det desuden for ikke bare »pinligt« men også »dumt« at stemme nej til lovforslaget.

»Hvilken fordel har Danmark af, at Snowden opholder sig i Rusland på Putins nåde,« spurgte Nikolaj Villumsen retorisk med henvisning til, at Rusland har givet Edward Snowden en midlertidig opholdstilladelse på et år.

Ulovlig efterretning

De lækkede dokumenter fra NSA har hidtil afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste blandt andet overvåger europæiske statsborgere, virksomheder og statsledere, heriblandt Tysklands kansler Angela Merkel.

Dagbladet Information afslørede i januar, hvordan NSA planlagde at overvåge klimaforhandlingerne ved det internationale topmøde COP15 i Bella Centet på Amager i 2009. Det fremgik af et af Edward Snowdens lækkede dokumenter, hvor NSA blandt andet omtaler spionage mod forhandlingsparterne, som allerede foregik forud for selve topmødet.

Den danske regering har hidtil reageret på afsløringerne med forskellige variationer over frasen, »der er ingen grund til at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser«.

Under folketingsbehandlingen fredag sagde de konservatives Tom Behnke, at der i Dagbladet Informations dækning ikke er »skyggen af dokumentation« for, at der er foregået ulovlig overvågning. »Og ingen har kunnet fremlægge dokumentation, der viser det,« fortsatte retsordføreren, dog uden at uddybe sine påstande.

Invitation til Snowden

Hvis Edward Snowden vender tilbage til USA fra sit skjul i Rusland, vil han formentlig blive prøvet efter paragraffen om spionage, den såkaldte espionage act fra 1917, i en lukket retssag. Et forhold, som menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har kritiseret.

»Jeg kan ikke stå og kommentere på, hvordan man internt i en retsstat tilrettelægger sin domsafgørelse,« svarede Karen Hækkerup, da Uffe Elbæk spurgte ind til, om hun var bekymret for Edward Snowdens mulighed for en fair rettergang.

Efter at forslaget blev nedstemt fredag vil Enhedslisten og Uffe Elbæk nu invitere Edward Snowden til at deltage elektronisk i en høring i Folketingets retsudvalg. Derved håber de, at Folketinget kan få lejlighed til at spørge yderligere ind til, hvordan den amerikanske efterretningsvirksomhed fungerer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

PS: Kan Edward Snowden ikke ses med samme øjne som forfulgte forfatter mv. der kan få et betalt ophold?
Nå men han er jo fra et land som den danske stats elite har bundet så så stærkt til.

Benjamin Bach, Lykke Johansen, John Victor Lorck, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Helge Rasmussen, Bjarne Andersen, Holger Madsen, Ljudmila Trojanova, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Søren Bro, Peter Hansen, Rune Petersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Det kunne også være i den danske stats interesse at beskytte en, der har afsløret spionage imod danske borgere på dansk grund oven i købet stridende mod menneskerettighederne. Nåh nej, statens interesser er ikke folkets interesser... Hm, lyder det ikke lidt bekymrende?

Benjamin Bach, Morten Lind, Lykke Johansen, peter fonnesbech, Janus Agerbo, John Victor Lorck, Simone Bærentzen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Ole Hansen, Jette M. Abildgaard, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Niels Mosbak og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Underligt, at en dansk politiker kan kalde USA en 'retsstat' - et land der driver KZ-lejre og anvender tortur.
Men på den anden side: De dansk politikere går jo også helhjertet ind for krænkelse af borgernes menneskerettigheder.
Danmark er og bliver et mønsterprotektorat !

Morten Lind, Lykke Johansen, Peter Poulsen, peter fonnesbech, Nic Pedersen, Janus Agerbo, John Victor Lorck, Karsten Aaen, Gert Romme, Torben Nielsen, Ole Hansen, Jette M. Abildgaard, Bjarne Andersen, Holger Madsen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jørn Petersen, Claus Jensen, Michael Madsen, Lars Bo Jensen, Søren Bro, Peter Hansen, Niels Mosbak og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Også i Danmark lukkes dørene , hvis retten beslutter det under hensyn til rigets sikkerhed eller hensyn til vidner o s v.

I øvrigt, så er det vist en given sag, at både tidligere regeringer og den nuværende regering samt ledende politikere tværs over midten i dansk politik hele tiden har været vidende om både PET's og FET's samarbejde med andre tilsvarende tjenester i udlandet (- og dermed også om NSA-aspektet).

Det er "kun" de "upraktiske" folk i EL, der synes at være 100% "underinformerede" .

de tør ikke lægge sig ud med USA på trods af alle skandalerne, det er en skændsel

Benjamin Bach, Morten Lind, Alan Strandbygaard, John Victor Lorck, Gert Romme, Ole Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Kære Søren Bro ( kl 10.50)

Lægger du dig ud med Kina eller Rusland eller de arabiske/muslimske lande , så gøres der gengæld i form af begrænsning i eller stop for import af danske varer.

Træder på USA "over tæerne" sker der ingentig - de fortsætter med at købe vores varer !

Folketingsflertallet har altid (uanset sammensætning) haft en fornuftig holdning i udenrigspolitiske sager - og også i den foreliggende sag.

Helene Nørgaard Knudsen

Var der ikke en Irakisk hærchef der havde begået overgreb på menneskerettighederne der levede på tålt ophold i Danmark. Rart at se at Justitsministeriet har styr på prioriteterne.

Colin Bradley, Morten Lind, Lykke Johansen, Peter Poulsen, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Jette M. Abildgaard, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Anne Eriksen, Benny Pedersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Selv hvis folketinget havde sagt ja, er det meget tvivlsomt om Snowden ville stole på danske politikere.
Ikke med det ry som vi har skabt os rundtomkring i verden.

Morten Lind, Lykke Johansen, Michael Madsen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Jens H. C. Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Uanset hvad, ville DK aldrig kunne garantere for Snowdens sikkerhed her i landet. USA's lange arm ville tage ham med det samme - om nødvendigt direkte fra luften på vej hertil.

Morten Lind, Line Coco, Karsten Aaen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Jette M. Abildgaard, Holger Madsen, Jens H. C. Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skulle vi (lille Danmark) blande sig i Snowden sagen. Eller for den sags skyld lægge sig ud med USA og Rusland?
Det er da fint for Enhedslisten og Uffe Elbæk-partiet at ville score point ganske gratis og om man må sige - naivt - udstille dem selv.
Nu har vi deltaget i Irak og Afghanistan - og der er også en del ting herhjemme, som trænger til en seriøs debat og løsningsmodeller, men det er måske ikke så populært?

Jens H. C. Andersen

Jeg er helt enig med holdningen om at Danmark ikke kan tilbyde Snowden noget som helst i form af sikkerhed etc.. Samlignet med de store lande, er vores størrelse blot en lille by på landet.
Men der er sikkert nogen danskere der ikke kan forstå hvorfor vi ikke bare erobre USA, Rusland og Kina på en gang for vi er jo så dygtige og kan så meget - eller noget. Det eneste dk er gode til er nepotisme og svindel.

Har Snowden overhovedet udtalt sig om, hvor vidt han har tænkt sig at tage imod en invitation og rejse til Danmark?

Line Coco, Filo Butcher, Jens H. C. Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Havde Snowden været iraner eller russer, havde der ikke været nogen smalle steder. Men nu har han afsløret vores eget griseri, og derfor så vore kære ledere helst at han rådnede op i 'retsstaten' USA, der jo er kendt for sine humane forhold i fængslerne, strenge forbud mod tortur, totale afståen fra dødsstraf, og for de fair og uvillige retssager regimets fjender kan se frem til.

Hykleriet er ikke til at holde ud. Gid dog politikerne sagde det de rent faktisk mente, nemlig at demokrati, menneskerettigheder og den slags kun er noget vi slår de andre i hovedet med. Vi selv og vores amerikanske feudalherrer må derimod gøre lige som det passer dem.

Colin Bradley, Katrine Visby, Michael Madsen, Peter Poulsen, Janus Agerbo, Rune Petersen, Hans Larsen, John Victor Lorck, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Jan Kønig, Lars Bo Jensen, lars abildgaard, Ole Hansen, Helge Rasmussen, Toke Andersen, Søren Bro, Jette M. Abildgaard, Jacob Jensen, Holger Madsen, Claus Jensen og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar

Det er en af det moderne Socialdemokratis mange synder, at den slags krybende, kujonagtige opportunisme, som bl. a. Anne Eriksen repræsenterer, er blevet salonfähig både blandt politikere og den menige befolkning.

Ture Nilsson, Peter Poulsen, Janus Agerbo, Rune Petersen, Hans Larsen, John Victor Lorck, Britta Hansen, Niels Mosbak, lars abildgaard, Toke Andersen, Holger Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Velkommen til Nosseløse Overdrev, hvor vi i princip er imod enhver form for ulovligheder...

Lars Bo Jensen

Selvfølgelig kommer Edward Snowden aldrig til Danmark, han har set hvordan vi behandler Wistelblowes.
Frank Grevil blev dømt for at fortælle at Anders Fogh løj på folketingets talerstol.

Henrik Darlie, Peter Poulsen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Rune Petersen, Flemming Madsen, Søren Bro, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Snowden gør nok klogt i ikke at komme, han risikere bare at blive udleveret til USA.

Claus Jensen @
"Krybende, kujonagtige opportunisme, som bl. a. Anne Eriksen repræsenterer"!

Jeg ved ikke, hvordan du kan få den opfattelse - Det er f. langt ude.
At personer, det være sig Enhedslisten eller Uffe Elbæk vil profitere på deres udmeldinger, mens det øvrige Folketing er mere realistiske, kan ikke tilskrives min "krybende, kujonagtige" holdning.
Hvis man ikke hader USA, hvilket godt kan holdes sammen med at være kritisk, så er man en kryster.
Danmark er i Lilleput størrelse og hvor mange andre europæiske lande har i deres storhedsvanvid givet bud på at give Snowden ophold?

Du tager måske ikke svampe - men et eller andet hælder til en side...

Jakob Lilliendahl

Vil nok også mene at der bliver misforstået en del.. De bedste svampe her omkring vokser om efteråret..

anne eriksen

"Danmark er i Lilleput størrelse og hvor mange andre europæiske lande har i deres storhedsvanvid givet bud på at give Snowden ophold?"

Næh, nej, endelig ikke stikke ud, bare passe ind, og lade nogen andre gå foran...

Lykke Johansen, Janus Agerbo, Rune Petersen, Ljudmila Trojanova, Søren Bro og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Før eller siden får vi en russisk Snowden, der flygter til USA. Det skulle være underligt hvis ikke russerne også praktiserer ulovlig overvågning.

Når det sker, indskrænkes Vestpressens muligheder for at polemisere. Symmetrien bliver for tydelig.

Colin Bradley, Lars Bo Jensen, Jens H. C. Andersen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen:

Det har ikke noget at gøre med, at vi skal slås med USA eller spille op. Men det er ok at have en anden mening og stå fast på den, også selvom man er lille.

Skal vi også lære vores børn ikke at svare de store drenge igen i skolegården og løbe med, når de stærke mobber de svage, fordi det er god realpolitik?

Et tilbud om asyl til Snowden vil være en symbolsk gestus, sende en besked, som det hedder, om Danmarks holdning, da Snowden nok vil afslå af praktiske årsager.

Anders Lilliendahl: Robert Kroll dyrker nogle specielle helårssvampe kaldet Suillus Disinformatus også kedt som Grovporet Slimløgnhals på dansk. En af hans hallucinationer er, at dette handler om PET's og FET's samarbejde med lignende tjenester hos vore allierede. En anden er, at der ikke sker noget, når man træder USA over tæerne (hvorfor så ikke gøre det?)

Jacob Jensen, Peter Poulsen, Michal Bagger, Søren Bro, Karsten Aaen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Morten Sørensen

Regelryttere og systemfolk, intet andet, rent teknokrati
Der er ikke nogen der er ingen der tør lægge sig ud med nogen af frygt for at miste penge i vores lykkelige spil om global økonomi. så er det ligegyldigt om nogen ryger i svinget..

Katrine Visby, Janus Agerbo og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Jeg vil endnu engang understrege at jeg ikke har tillid til de danske systemer og institutioner. De danske systemer og institutionelle systemer er sammenspiste og uhyggelige.
Jeg har appel til Snowden, tage ikke til Danmark. Danmark er en uhyggelig fælde.

Lykke Johansen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Nu tillader jeg mig lige..

Jeg tror ikke Anne Eriksen redegør for det fede i at være ligeglad..

Jeg tror hun påpeger nogle problemstillinger.. Såsom, hvorfor Snowden skulle ha den mindste tiltro til et land der er "nært allieret" med USA og som uden nævneværdig selvstædig debat fører korstogskrige med sådanne slyngelstater.. Det ville nærmest være dumt.. Og måske derfor naivt af idealisterne at starte netop dér.. Det er bare billige point! Hvis i vil kritisere så start et andet sted!

Det findes mange andre lande som er betydeligt mindre allieret med USA end DK, som han kunne søge asyl i.. Det ville også være klogere af ham..

Men enig, det er ikke den moralske high-ground af os.. Men er det ikke for sent at tage den vej alligevel, lige på det punkt??

Jeg synes så bare "det øvrige folketing" er en flok amoralske kapitalist lakajer og kyniske koldkrigere og derfor antager jeg bare at de er "realistiske" og gør "det nødvendige", modsat det moralske.. Jeg billiger det ikke!

Husk på: »der er ingen grund til at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser«

Regeringen vil ikke engang anerkende hans afsløringer, så hvorfor skulle det folketing der støtter regeringen så anerkende hans afsløringer?? Det får DE ikke noget ud af! Kun flere pinlige afsløringer.. Og store problemer med dukkeførerne!

Katrine Visby, Lars Bo Jensen, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Danmarks relationer til USA skyldes naturligvis viften af alternativer mere end USA selv.
Og - skulle det have forbigået opmærksomheden : blandt disse er EU i øvrigt langt mere pennefører for danske beslutningstagninger end USA nok nogensinde bliver.

Philip B. Johnsen

Folketinget kan ikke give Edward Snowden ophold i Danmark, Folketinget har nok at gøre med, at hjælpe USA med fremskaffelse af data, om danskerne og finde en undskyldning, der holder vand, for den fremfærd.

Hvilket Tom Behnke forklare sådan.
Fra artiklen:

"Under folketingsbehandlingen fredag sagde de konservatives Tom Behnke, at der i Dagbladet Informations dækning ikke er »skyggen af dokumentation« for, at der er foregået ulovlig overvågning. »Og ingen har kunnet fremlægge dokumentation, der viser det,« fortsatte retsordføreren, dog uden at uddybe sine påstande."

Det er den samme udlægningen fra chefen, for den amerikanske efterretningstjeneste NSA, General Keith Alexander, Ifølge ham har NSA ikke aflyttet nogen, men samlet metadata fra nogle opkald og fået "leveret metadata fra allierede."

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm

Søren Bro, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Odd bjertnes skriver:

Danmarks relationer til USA skyldes naturligvis viften af alternativer mere end USA selv.
- Jeg er kun delvis enig, det skyldes rigtig mange ting!

blandt disse er EU i øvrigt langt mere pennefører for danske beslutningstagninger end USA nok nogensinde bliver.
- Jeg er helt uenig!

Jeg mener Danmarks nuværende relationer til USA, i høj grad skyldes at de vandt 2. verdenskrig! Viften på daværende tidspunkt bestod kort sagt af fascistisk/totalitær kapitalisme, fascistisk/totalitær nazisme og fascistisk/totalitær kommunisme..
Også blev det mest fordelagtige for magthaverne valgt, ikke underligt var det fordelagtigt med "ret" til dem der i forvejen "ejede" Så skulle der heller ikke laves noget om!

En skøn forening, vi kalder den NATO!

EU er groft sagt underordnet NATOs velvilje, for NATO kom først!

Fogh og Bush og Putin og (CEPOS og Trykkefrihedsselskabet og de betalte medier) og alle deres idoler kan man takke for genopblomstringen af den kolde krig.. Ja og alle de varme krige..
Krig mod terror.. Jeg vil le af idioti! Undskyld til alle ofrene!

https://en.wikipedia.org/wiki/NATO

Men ja EU, er en ganske formel magt i dag!
Jeg mener NATO er den mest reelle! Det er dem der holder styr på at holde alle undersåtterne samlet, sådan for alvor!

Et spørgsmål om tid:
http://www.flowofhistory.com/units/birth/3/FC24

Byt blot den Persiske krig ud med 2. verdenskrig og den Peloponnesiske Krig ud med krigen mod terror og du har vores historie!

http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/04-05/winning_harts...

Niels Mosbbak, hvilke andre går foran? Der foregår meget hykleri i forhold til at anerkende Snowdens afsløringer og det fortsætter...
USA var med til at vinde 2.verdenskrig og kvitterede med en komplet unødig bombning af Japan, som bare ikke ville tabe ansigt.
Sådan er verden - nu og før. Sker der noget, så råbes der på Stormagten USA om at lege politi.
Rusland kan se deres fordel ved at give asyl osv.

Jakob Lilliendahl,
Rart at nogen kunne se andet end en krysterholdning fra min side. Det er slet ikke tilfældet - jeg er bare så træt af den middelmådighed der lægges for dagen i dansk politik og den leflen for laveste fællesnævner med tilsvining af bestemte befolkningsgrupper osv.
Dertil politikernes jagt på popularitet og nemme succeser i stedet for et reelt og ærligt arbejde...

Anne Eriksen:

Det er ikke så meget "din" krysterholdning, som det er dansk zeitgeist.

Jakob (ikke Anders) Lilliendahl:

Danmarks nuværende relationer til USA skyldes, at de er den største mafiosi lige nu. Hvis vi vågnede op i morgen og Rusland eller Kina var den stærkeste magt, ville vi vågne op i overmorgen til et Danmark med næsen oppe i røven på dem.

anne eriksen

Næh, du har da ret - ingen går foran i Europa - med mindre det drejer sig om at gennemføre ulovlige angrebskrige på amerikansk foranledning - men det er da også så old-school med alle disse rettigheder for mennesker, som ellers var noget den danske befolkning kunne være stolte af at hævde - dengang i forrige århundrede...

Jakob Lilliendahl

Du må gerne kalde mig Anders XD

Men denne, zeitgeist.. hmm, Hvor finder du den??

Ikke at jeg er uenig, men denne.. Ja..

https://en.wikipedia.org/wiki/Silent_majority

Hvordan artsbestemmer man den, nu når den netop er så stille??

Nej.. De der taler.. ehh

Ja.. indsæt selv

http://nordsprog.dk/kategori/Tale

Hvis der er een ting vore skiftende regeringer er enige om, er det at "der ikke offentligt kan oplyses om en eventuel faktisk anvendelse af bestemmelsen" i Forsvarslovens paragraf 17 om overvågning uden retskendelse. Borgerne har ikke ret til at kende den aktuelle retstilstand, og dette vil ikke ændre sig før en modig dansk Snowden dukker op.

Faktisk har der i al diskretion været erklæret undtagelsestilstand i Danmark fra 2003, og der er blevet dømt efter krigens særlove lige siden. Ingen regering vil afklare om hvad vores permanente krigstilstand betyder - og om vi er under uhæmmet overvågning.

Katrine Visby, Jacob Jensen, Anne Eriksen, Michael Madsen, Peter Poulsen, Lars Bo Jensen, Rune Petersen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Tom Paamand, jeg kan ikke beskrive med ord hvor taknemlig jeg (og mine ufødte børn) er for dit engagement!
Historien straffer forhåbentlig krigsforbrydere, og de håndlangere der skaffede lovhjemmel til dem!

Jakob Lilliendahl

HAHA, inden du kapitulerer helt, så prøv om Frederik Stjernfelt og/eller Nils Gunder Hansen vil hjælpe dig i din søgen.. De mener den findes og/eller i hvert fald fandtes ;) Jeg synes dog det er meget interessant emne!

Selvfølgelig skal han ikke have politisk asyl, derimod burde EU give ham vidnebeskyttelse da den amerikanske regering forsøger at forhindre ham i at frigive beviser på NSA's ulovlige aflytninger i Europa.

Colin Bradley

Flovt, flovt flovt. Men ikke uventet. Og der er sikkert noget om det at DK alligevel ikke ville kunne tilbyde den nødvendige sikkerhed. Men det er ikke grunden til afslaget.
Det kan dog aldrig passe som Anne Eriksen skriver at: "(lille Danmark) [ ikke skal ] blande sig i Snowden sag" som om det er et spørgsmål om at "blande sig" i noget der ikke kommer os ved. Det kommer os i den grad ved at verdens største supermagt, som vi anser for en allierede, invaderer privatlivet af alverdens almindelige borger samt folkevalgte politikker og derved korroderer den demokratiske verden ved sine rødder. Af princip bør en demokratisk nation derfor ubetinget yde støtte til en flygtning, som er politisk forfulgt netop fordi han har afsløret hvad det er US har gang i.
Jeg er flovt over at være borger på et kontinent af lande, som hele mit liv har bildt mig ind at de står for frihed, demokrati og vestlige værdier og som, når det kommer til stykket alle sammen som en svigter en mand som ren faktisk lever disse værdier ud i virkeligheden, og som nærmest falder over hinanden i hasten til at vise sig som US mest værdifulde røvslikker.

Colin Bradley,
Der er næppe tale om at "svigte" en mand som allerede har et sted med sikkerhed. Derimod er det et spørgsmål, om hvor "demokratiet" befinder sig
Man kan spørge sig om, hvor meget " frihed, demokrati og vestlige værdier" er en del af den verden, vi lever i og hvor mange lande, der rent faktisk spionerer hinanden?

Man kunne også spørge Edward Snowden - men selvfølgelig kun, hvis det er ok med USA.

Colin Bradley

@Anne Eriksen
Mig bekendt har han et år, eller havde fra sidste sommer, så der er ikke så mange måneders "sikkerhed" tilbage for ham. Spørgsmålet om hvor "demokratiet" befinder sig, besvares nok bedst ved "Ikke her ret meget længere hvis vi alle sammen nøjes med at tilslutte os den lalleglade holdning om, at - 'Nå ja, spionage og masse-overvågning er en del af denne verden vi lever i og hvis du ikke har noget at skjule så har du intet at frygte'". Det kan lige pludselig blive en del af den verden vi lever i, at man af uforklarlig grund nægtes indrejse tilbud til visse lande, eller muligheden for at optage et lån eller tegne en forsikring, fordi detaljer om ens helbredstilstand ikke er helt så privat længere, men kan købes af højeste byder. Så må vi også bare acceptere det. Snowden har bestemt sig for ikke at ville acceptere det. At svigte manden er ikke alene at nægte ham asyl men også på alle andre måde vise ligegladhed overfor hvad han kæmper for.

Colin Bradley

ups. . for indrejse tilbud læse indrejse tilladelse ..

Colin Bradley

Forøvrigt Anne, forstår jeg ikke hvordan din træthed ved middelmådigheden hænger sammen med din holdning om at lille Danmark ikke bør "blande sig" i sagen om Snowden; en holdning der i min optik næppe kunne være mere middelmådig.

Og: "Hvis man ikke hader USA, . . . . så er man en kryster" mystificerede mig også, indtil det gik op for mig at det er en holdning du lægger i munden på dem du opponerer. Det er en beskidt lille retorisk kneb jeg ikke vil spilde mere tid på.

Colin Bradley,
Det var dog en fantastisk historie det her - en ren hønsegård startet med en fjer!
Jeg benytter mig ikke af beskidte kneb, jeg er målløs over de ting der bliver skrevet...
Det virker som om du har en voldsom vrede, som du partout skal af med og selvom jeg muligvis ikke har fået udtrykt mig klart, så vil jeg ikke have hældt alt det over mig.

Snowden har gjort opmærksom på overvågningen og har betalt prisen ved at skulle opholde sig i landflygtighed. Det kan vi være glad for og jeg håber også at der i fremtiden er folk, der vil satse noget for sandheden.
Som alle lande, så har DK også sine "særlove" og "offentlighedslov og vi almindelige borgere bliver ikke ringet op, når der sker vigtige ting. derfor er det så som så, hvor langt man kan komme i en blog som denne.
Jeg ville ikke have noget imod at Snowden kom hertil, men det skulle være mere gennemtænkt og som nogen skrev, så vil han sikkert betakke sig...
Og nu ønsker jeg ikke at få flere beskyldninger puttet i skoene - god 1. maj i morgen!

Colin Bradley

@ Anne

Du spurgte om, hvorfor "lille Danmark" skulle "blande sig" i sagen om Edward Snowden. Mit svar er, at det behøver vi ikke for, om vi kan lide det eller ej, ER VI ALLEREDE indblandet, i.o.m. at NSAs spionage overskreder Danmarks grænser, ligesom det gør det med hundrede andre lands grænser. Oplysning om politikeres telefon og e mail data indsamlet af NSA blev f. eks misbrugt af USA med sandsynligvis vellykket forsøg på at påvirke udfaldet af COP15 mødet i 2009.

Jeg synes der er derfor grunde nok til at være vred; vred over at verdens største økonomiske magt udviser en arrogance, der næsten fratager en åndedrættet, og anser verdensomspændende overvågning, som noget de bare har ret til at gøre med henvisning til deres såkaldte "Patriot Act", vred over at de kriminaliserer og forfølger en mand, der egentlig blot bekræfter med dokumentation, hvad der har været kendt i årevis, men nu ikke længere kan bortforklares og bagatelliseres, som tidligere praktiseret, og vred over, at vores egne politiker er så skamløst tveansigtede, netop ift Snowden sagen.

Skulle man selv efter "Se og Hør skandalen" stadig være i tvivl over hvad der kan være på spil, og hvorfor det er så vigtigt, at vi skaber frirum for modige folk som Snowden til at "spill the beans", kan man lige læse:

http://www.version2.dk/artikel/microsoft-skal-udlevere-europaeiske-kunde...

. . og hvis det skulle mod al forventning være nødvendigt med endnu flere kløvnagtige eksempler på politikernes pinlig holdningsløshed, og uvillighed til at tage selvstændig stilling til spørgsmål som disse med yderste vigtig konsekvens for, hvordan vores alle sammes politisk og social fremtid kommer til at udtegne sig, kan man se denne video hvor Martin Krasnik laver interview med Sass Larsen:

http://tinypic.com/player.php?v=1128vgg&s=8#.U2iMpXmKB1M

Men ellers, kære Anne, kan jeg trøste dig med, at det ikke er dig, jeg er vred på, og hvor egentlig voldsom min vred er må du selv bedømme. Men jeg bliver voldsom overrasket hver gang jeg oplever en som tilsyneladende ikke er vred på det jeg er vred på, og synes tilsyneladende ikke sagen er vigtig nok til at man i det mindst kunne give symbolsk (men allerhelst også reel og praktisk) støtte, til en mand, som af egne samvittighed har risikeret så meget på vores vegne.