Baggrund
Læsetid: 4 min.

Jurister uenige med ministerium i sag om børnekonvention

Det skal fremgå af afgørelsen, når Børnekonventionen og hensynet til barnets tarv indgår i en myndigheds overvejelser om ophold til en børnefamilie. Det mener en række jurister og FN’s Børnekomite. Men Justitsministeriet har en anden opfattelse
Selv om syvårige Tanveer aldrig har boet andre steder end i asylcentret Kongelunden på sydspidsen af Amager, ses hensynet til hans eller hans 15-årige søster Loveleens tarv ikke i den række af afslag på humanitær opholdstilladelse, hans familie har fået. Det mener Justitsministeriet heller ikke er nødvendigt, men en række jurister er uenige.

Tor Birk Trads

Indland
26. april 2014

Det holder ikke, at Justitsministeriet ikke udtrykkeligt henviser til Børnekonventionen og barnets tarv, når embedsmændene afgør sager om f.eks. opholdstilladelse til børnefamilier. Det vurderer en række jurister over for Information.

Siden en DR2-dokumentar i sidste måned satte fokus på, at ministeriet ikke selvstændigt havde sikret, at hensynet til barnets tarv reelt blev inddraget i sagsbehandlingen, når børnefamilier fik afslag på opholdstilladelse, har ministeriet oplyst, at hensynet til barnets tarv inddrages i sagsbehandlingen, »når det er relevant«, men at et sådant hensyn ikke behøver fremgå af selve ordlyden i afgørelserne.

Men den forklaring giver ikke mening, vurderer jurister. Ifølge forvaltningslovens § 24 skal en afgørelse om f.eks. afslag på humanitær opholdstilladelse til en børnefamilie, der ifølge lovgivningen er overladt til embedsmændenes skøn, »angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.«

Desuden følger det af FN’s Børnekonvention, at Danmark er forpligtet til at lade hensynet til barnets tarv være den såkaldt første overvejelse i alle afgørelser, der vedrører børn.

Hertil siger ministeriet som tidligere omtalt, at hensynet til barnets tarv »indgår på flere måder i ministeriets behandling af sager om humanitært ophold.

At der i afgørelserne ikke udtrykkeligt er henvist til FN’s Børnekonvention, betyder altså ikke, at hensynet til barnets tarv ikke har været inddraget i sagsbehandlingen, tværtimod er barnets tarv en del af sagsbehandlingen, når det er relevant.«

Ministeriets opfattelse harmonerer ikke med anbefalinger fra FN’s Børnekomite. Ud over at føre tilsyn med børns forhold i de lande, der har tiltrådt Børnekonventionen, kommer komiteens 18 medlemmer også jævnligt med anbefalinger til, hvordan konventionen bør fortolkes og administreres.

Blandt de 101 punkter, der indgår i anbefalingerne fra komiteens 62. session i januar 2013, handler et enkelt om juridiske afgørelser. Kort fortalt anbefaler komiteen, at for at vise, at barnets ret til, at hensynet til dets tarv bliver bedømt og inddraget som en første overvejelse, faktisk er blevet respekteret, skal enhver beslutning om barnet »begrundes, legitimeres og forklares«.

»Argumentationen må også på en troværdig måde vise, hvorfor hensynet til barnets tarv ikke har været stærkt nok til at tilsidesætte andre hensyn,« skriver komiteen om kravene til begrundelsen i afgørelser, der går modsat barnets tarv.

Afgørelse kan være ugyldig

Flere jurister bakker op om Børnekomiteens anbefalinger.

»Alle relevante hensyn skal afspejles i begrundelsen for afslaget, hvor dette beror på en skønsmæssig afgørelse,« siger juraprofessor Carsten Henrichsen fra Københavns Universitet.

Han fortsætter: »I forhold til børnekonventionens regler betyder det, at en afgørelse, hvorved der meddeles afslag på humanitært begrundet opholdstilladelse skal indeholde oplysning om, hvordan og med hvilken vægt de hensyn, som disse regler afspejler, er inddraget. Givet at inddragelse af børnekonventionens regler er pligtmæssig i forhold til den pågældende afgørelse, er det altså også pligtmæssigt for myndigheden at forholde sig eksplicit til disse regler i den begrundelse, som afgørelsen om et afslag skal være ledsaget af.«

»I modsat fald er begrundelsen ikke fyldestgørende, og afgørelsen vil i givet fald kunne anfægtes som ugyldig ved domstolene,« vurderer Carsten Henrichsen.

Tidligere har juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen meldt ud, at »børnekonventionen skal efter min opfattelse inddrages i alle tilfælde, hvor den kan tænkes at have betydning. Dét kan den jo, når det fremgår af en sag, at ansøgeren har børn. Når hensynet til konventionen er inddraget, skal det begrundes konkret hvordan, og hvorfor dette i en given sag ikke kan ændre udfaldet,« siger han.

Lektor, Ph.d. Sten Bønsing fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet erklærer sig enig med Jens Vedsted-Hansen.

Det samme har professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet tidligere gjort:

»Det grundlæggende princip i forvaltningslovens § 24 er, at det, som der er lagt vægt på i forbindelse med en afgørelse, skal genspejles i begrundelsen, i dette tilfælde i afslaget. Man skal kort og godt gøre rede for mellemregningerne. Så hvis man har tænkt barnets tarv ind i afgørelsen, skal det fremgå, at man har gjort det, og hvilken betydning det har haft for afgørelsen,« mener Michael Gøtze.

Lektor Rikke Gottrup fra Syddansk Universitet er ikke i tvivl om, at Justitsministeriet burde henvise til barnets tarv i deres afgørelser, når det har været en del af overvejelserne.

»Det kan dog godt diskuteres, i hvilken udstrækning ministeriet er retligt forpligtet til at gøre det. Det er nemlig ikke fuldstændig præcist angivet i forvaltningsloven, hvad der skal henvises til, når der er tale om et skøn,« siger hun.

»”Man har pligt til at nævne det retsgrundlag og de faktorer, der har været udslagsgivende. Så hvis ministeriet har vurderet, at hensynet til barnets tarv ikke har haft nogen bestemmende betydning for afgørelsen, kan ministeriet i og for sig godt have en pointe, Men man kan ikke undgå at få den tanke, at det også er et belejligt synspunkt for ministeriet, fordi man så slipper for at erkende, at man måske burde have henvist til konventionen i tidligere afgørelser. Og under alle omstændigheder udøver ministeriet i hvert fald ikke såkaldt god forvaltningsskik ved ikke at henvise til barnets tarv,« understreger hun.

Spørgsmålet om afslagenes formulering er vigtigt, mener Rikke Gottrup, fordi en borger kun kan reagerer og f.eks. klage over en afgørelse, hvis afgørelsen tydeligt viser borgeren, hvad myndighederne har tillagt vægt og ikke tillagt vægt, siger Rikke Gottrup.

»Hvis du ikke får en udtømmende begrundelse, har du vanskeligere ved at klage,« konkluderer Rikke Gottrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske har justitsministeriets jurister loven på deres side i denne sag.

Men justitsministeren kan som chef for sit ministerium suverænt bestemme, at embedsmændene fremover SKAL have et afsnit i deres afgørelser, hvor relationen til børnekonventionen belyses i den enkelte afgørelse.

I øvrigt, så bør man i et civiliseret samfund tage hensyn til børns tarv - også selv om det ikke er en "juridisk forpligtelse".

Justitsministeren kan her og nu løse problemet med en lodret ordre om hvordan der skal begrundes fremover ?

Jørgen Malmgren, Rune Petersen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar