Jurister: VK’s børnecheck var i strid med EU-retten, da den blev indført

Allerede da Troels Lund Poulsens (V) skatteministerium i 2010 udarbejdede lovforslaget, der skulle indføre et optjeningsprincip i forhold til børnechecken, var det efter alt at dømme i strid med EU-retten.

Det konkluderer lektor Peter Starup fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han har gennemgået retspraksis fra EU-domstolen og har fundet flere domme, der støtter den antagelse.

»Man har helt sikkert vidst, at man var ude på tynd is,« siger Peter Starup om den daværende VK-regerings lov.

Optjeningsprincippet betød, at EU-borgere i Danmark skulle have bopæl eller beskæftigelse i mindst to ud af de seneste ti år i Danmark for at modtage fuld børnecheck.

Lovens optjeningsprincip trådte i kraft med virkning fra 2012, men allerede i april 2013 modtog den efterfølgende SRSF-regering en henvendelse fra EU-Kommissionen, der bad Danmark ændre reglerne.

Tidligere har Claus Hjort Frederiksen på Venstres vegne sagt, at både Justitsministeriet og Skatteministeriet vurderede, at optjeningsprincippet var i tråd med EU-retten.

Men der er ifølge Peter Starups gennemgang »ikke et eneste eksempel på«, at EU-domstolen har accepteret, at en social ydelse som børnechecken gøres afhængig af et optjeningsprincip. Tværtimod henviser Peter Starup til flere domme fra domstolen, der blev afsagt før 2010.

»De peger meget klart i retning af, at det ikke er muligt at indføre et optjeningsprincip,« siger han.

Advarsler fjernet

En aktindsigt i VK-regeringens lovforberedende arbejde, som Berlingske og derefter Information fik i begyndelsen af marts i år, viste, at flere advarsler fra embedsværket om et muligt brud med EU-retten blev taget ud af lovforslaget.

I et udkast til lovforslaget fremgik det, at der kunne være en »procesrisiko« forbundet med optjeningsprincippet.

Et begreb, som Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, tidligere har sagt er velkendt juridisk kodesprog for, at Danmark med stor sandsynlighed ville ende med at tabe en sådan sag, hvis den kom for EU-domstolen.

Den advarsel blev dog taget ud af lovforslaget, hvorfor Folketinget aldrig fik den at se.

Men det er altså først med Peter Starups juridiske gennemgang af EU-domstolens retspraksis, at en jurist konkluderer, at lovforslaget med stor sandsynlighed allerede ved dets fremsættelse var i strid med EU-retten.

De domme, som Peter Starup refererer til, omhandler i sagens natur ikke en problemstilling, som er identisk med børnechecken i Danmark, men lignende sociale ydelser med såkaldte bopæls- og arbejdskrav. Og Peter Starup vurderer, at ministerierne må have kendt til dommene.

Den ene dom, der er fra 2001, er en sag anlagt af EU-Kommissionen mod Luxembourg, hvor en social ydelse i landet var bundet op på, at borgeren havde boet i landet i fem af de seneste 20 år. I den sag afgjorde domstolen, at bopælskravet var i strid med EU-retten, og det levner ikke plads til et optjeningsprincip som det danske, vurderer Peter Starup.

Lektor i EU-ret Catherine Jacqueson fra Københavns Universitet er enig i, »at optjeningsprincippet allerede i 2010 stred med EU-retten«.

»Optjeningsprincippet kan både anses som en indirekte diskrimination på grund af nationalitet, som var i strid med den daværende forordning 1612/68 om arbejdskraftens fri bevægelighed,« skriver hun i en mail til Information og henviser til Luxembourg-dommen.

»Det kan også anses som værende i strid med forordningen om social sikring«, skriver hun videre og henviser til en anden dom fra 1993, hvor et bopælskrav i forhold til en moderskabsydelse også blev underkendt af EU-domstolen.

Sammenlignede med studerende

Af VK-regeringens lovforslag fremgik det imidlertid ikke, at optjeningsprincippet var i strid med EU-retten, da regeringen udarbejdede lovforslaget i 2010.

Juraprofessorerne Niels Fenger og Morten Broberg fra Københavns Universitet gik i marts i år så langt, at de i en kronik i Berlingske skrev, at den retsopfattelse allerede i 2010 måtte anses for »dristig«.

»Embedsværket må have været meget tvivlende, men det er ikke det indtryk, man får, når man læser bemærkningerne til loven,« siger Peter Starup og tilføjer:

»Det er der dog ikke nødvendigvis noget odiøst i, for man har ikke en almindelig pligt til at fremlægge sine mellemregninger. Hvis man eksempelvis senere vil føre en sag ved EU-domstolen, så starter man naturligvis ikke med at stille sig op og sige, at man antager, at man taber.«

Peter Starup hæfter sig ved, at VK-regeringen i 2010 var opmærksom på, at det kunne være i konflikt med EU-retten at indføre et optjeningsprincip. Men regeringen mente, at særligt to domme fra EU-domstolen kunne legitimere optjeningsprincippet.

I et svar til Folketingets Skatteudvalg skrev daværende skatteminister Troels Lund Poulsen følgende:

»Det hensyn, der ligger bag bopælskravet, er at sikre, at de på-gældende modtagere har fået en faktisk tilknytning til det danske samfund, før der kan opnås ret til fuld børnefamilieydelse og børnetilskud«.

Skatteministeren henviste dernæst til de to domme, som han fortolkede således, at EU-domstolen havde anerkendt, »at en medlemsstat kan stille krav om, at modtageren har en vis tilknytning til staten, som betingelse for at kunne opnå den pågældende sociale ydelse«.

Men som Information tidligere har beskrevet, så omhandler de to domme ikke vandrende arbejdstagere, som er et centralt begreb i EU-retten, der giver EU-borgere mulighed for at opnå sociale ydelser. Dommene omhandler i stedet studerendes ret til uddannelsesstøtte.

Det undrer Peter Starup: »Man har måske håbet, at princippet kunne overføres fra studerende til erhvervsaktive. Det er yderst tvivlsomt, men man havde måske et spinkelt håb om, at det kunne lade sig gøre,« siger han.

Information har forsøgt at få en kommentar fra Venstres Claus Hjort Frederiksen siden torsdag i sidste uge. Det har ikke været muligt.