Baggrund
Læsetid: 8 min.

Justitsministeriets hemmelige praksisændring

En praksisændring, som Justitsministeriet har gennemført i november sidste år, tyder på, at hensynet til barnets tarv og tilknytningen til Danmark ikke tidligere har været tilstrækkeligt inddraget i sagsbehandlingen, når udviste flygtningefamilier med børn har fået afslag på humanitært ophold
Selv om den psykisk syge 15-årige teenagedreng Remzi Baftijari havde boet det meste af sit liv i Danmark, blev han og hans familie udvist, fordi de fik afslag på humanitær opholdstilladelse. Presseomtale af sagen fik ministeriet til at ændre praksis, så der fremover bliver vejledt om muligheden for at søge opholdstilladelse efter en paragraf i udlændingeloven, der nævner barnets tarv. Foto fra programmet ’DR undersøger de udviste’

Selv om den psykisk syge 15-årige teenagedreng Remzi Baftijari havde boet det meste af sit liv i Danmark, blev han og hans familie udvist, fordi de fik afslag på humanitær opholdstilladelse. Presseomtale af sagen fik ministeriet til at ændre praksis, så der fremover bliver vejledt om muligheden for at søge opholdstilladelse efter en paragraf i udlændingeloven, der nævner barnets tarv. Foto fra programmet ’DR undersøger de udviste’

Indland
4. april 2014

Den 22. november 2013 modtog medlemmerne af Folketingets Udlændingeudvalg et fortroligt svar fra daværende justitsminister Morten Bødskov.

Anledningen var presseomtalen af udvisningen af den psykisk syge 15-årige teenagedreng Remzi Baftijari. Selv om han havde boet det meste af sit liv i Danmark, var han og hans familie blevet udvist, fordi familien fik afslag på humanitær opholdstilladelse.

I det fortrolige svar blev folketingsmedlemmerne orienteret om, at ministeriet nu fremover ville ændre praksis. Ministeriet ville »efter en konkret vurdering« i fremtiden vejlede ansøgere, der fik afslag, om muligheden for at indgive ansøgning om at få opholdstilladelse efter § 9 c stk. 1, der specielt nævner hensynet til barnets tarv.

Ifølge Informations oplysninger er forklaringen på den ændrede praksis, at en sådan vejledning i en række situationer må anses for bedst stemmende med Børnekonventionen.

Praksisændringen betyder derfor, at usikkerheden om, hvordan Justitsministeriets overhovedet har inddraget hensynet til barnets tarv i sagsbehandlingen, er mere omfattende end først antaget. Usikkerheden drejer sig ikke bare om sager, hvor børnefamilier – som en DR2-dokumentar afslørede i sidste uge – har fået afslag på at få forlænget en humanitær opholdstilladelse.

Nu viser det sig, at der også i en anden type sager, hvor familierne ikke tidligere har fået en humanitær opholdstilladelse, er usikkerhed om, hvordan embedsmændene har inddraget hensynet til barnets tarv, og om hvordan ministeriet har vejledt. Der er tale om børnefamilier, der som Remzi Baftijaris familie har fået afslag efter afslag, men som af forskellige grunde ikke er eller har kunnet blive udsendt af Danmark. De pågældende familier har derfor ikke haft et såkaldt lovligt processuelt ophold i Danmark. Information har desuden haft adgang til en række skriftlige afslag i denne slags sager, og afslagene har det til fælles, at der ingen steder er konkrete spor af, hvordan hensynet til børnenes tarv er indgået i embedsmændenes overvejelser, når de skulle imødekomme eller afslå en afvist flygtningefamilies ansøgning om humanitært ophold.

Et andet fællestræk er, at ministeriet ikke har vejledt ansøgerne om at prøve at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 9 c stk. 1, som er den paragraf, der særligt tager hensyn til barnets tarv.

Det billede stemmer overens med den opfattelse, organisationen Red Barnet har: »For os virker det som om, myndighederne slet ikke tager det hensyn. I de sager fra de senere år, hvor vi har set afslag til børnefamilier, der har ansøgt om humanitært ophold, kan vi hverken se, at der er taget hensyn til barnets tarv, eller at der er vejledt om muligheden for at søge efter § 9 c stk. 1,« siger børnepolitisk konsulent Inger Neufeld.

Minister kræver gennemgang

I sidste uge meddelte justitsminister Karen Hækkerup, at der efter en omlægning af sagsgangene i ministeriet var »opstået usikkerhed om sagsbehandlingen i nogle sager om humanitært ophold, hvilket naturligvis er uholdbart, og derfor har jeg bedt ministeriet om en grundig gennemgang.«

Ministerens ønske om en sagsgennemgang var møntet på de sager, hvor ministeriet havde givet afslag på forlængelse af humanitært ophold. De pågældende familier havde med andre ord tidligere haft en tilladelse til at være i landet, som så ikke blev forlænget. Ministeriet havde, viste det sig, også ændret praksis i denne type sager. Men som ministeriet senere forklarede i en mail til DR om sagsbehandlingen, havde ministeriet før praksisændringen i november 2013 i sager om afslag på forlængelse af humanitært ophold kun inddraget hensynet til barnets tarv, hvis barnet f.eks. selv var alvorligt sygt.

Til gengæld havde ministeriet i afslagene vejledt ansøgerne om muligheden for at søge efter udlændingelovens § 9 c stk. 1, som er den paragraf, der særligt tager hensyn til barnets tarv.

Information har i mandags spurgt Justitsministeriet, om det samme har været tilfældet i de sager, hvor børnefamilierne ikke tidligere har haft humanitært ophold. Altså at hensynet til barnets tarv kun har spillet en rolle for embedsmændenes afgørelse, hvis barnet selv har været sygt. Men trods flere rykkere har ministeriet ikke svaret.

Pligt til at vejlede

FN’s Børnekonvention forpligter Danmark til at tage hensyn til barnets tarv, fastslår professor i jura Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet:

»Børnekonventionen skal efter min opfattelse inddrages i alle tilfælde, hvor den kan tænkes at have betydning. Dét kan den jo, når det fremgår af en sag, at ansøgeren har børn. Når hensynet til konventionen er inddraget, skal det begrundes konkret hvordan, og hvorfor dette i en given sag ikke kan ændre udfaldet,« siger han.

Justitsministeriet har i en pressemeddelelse i sidste uge generelt fastholdt, at ministeriet »overholder Børnekonventionen«.

»Barnets tarv indgår – og har altid indgået – på flere måder i ministeriets behandling af sager om humanitært ophold. Det gælder navnlig i sager, hvor barnet er sygt. Men også i andre tilfælde indgår det. Det kan f.eks. være i sager om børnefamilier, hvor forældrene som følge af deres helbredstilstand kun meget vanskeligt kan tage vare på børnene,« oplyser ministeriet.

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder er enig i, at der skal tages hensyn til barnets tarv ifølge Børnekonventionen. Men det har ikke været muligt for instituttet at få oplysninger om, hvordan Justitsministeriet konkret tager hensyn til konventionen. Det er han utilfreds med.

»Det er en usund situation, at vi ikke kan få oplysninger fra ministeriet om, hvordan de konkret tager hensyn til barnets rettigheder. De sager, som I nu bringer frem, peger på, at det er et problem, som stikker dybere, end de sager, vi hidtil har talt om,« som Jonas Christoffersen siger.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen er vejledningspligten for ministeriet ikke mindre over for ansøgere, der ikke tidligere har haft en humanitær opholdstilladelse og dermed et såkaldt lovligt processuelt ophold i Danmark.

»Nej, det kan næppe gøre nogen forskel. Vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7 gælder i alle de tilfælde, hvor en person »retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde«, så det kan ikke afhænge af personens opholdsstatus,« siger han.

Hvis Justitsministeriet mener, at § 9 c-sager ikke hører til inden for ministeriets sagsområde, så vil det ifølge Jens Vedsted-Hansen være »et tvivlsomt og yderst formelt argument, fordi hensynet til overholdelse af Børnekonventionen i hvert fald er ministeriets ansvar, og hvis dette hensyn kræver ansøgning til Udlændingestyrelsen, må ministeriet vejlede herom.«

Også Red Barnet efterlyser større viden om Justitsministeriets konkrete sagsbehandling i sager, hvor barnets tarv skal inddrages.

»Ifølge den praksis, vi har set, indgår den tilknytning, børn får til landet, ikke, hvis en børnefamilie ikke har såkaldt lovligt processuelt ophold i Danmark, f.eks. i form af en humanitær opholdstilladelse. Så et barn kan være født og have opholdt sig i årevis i Danmark, men det tæller ikke med, hvis familien ikke tidligere har haft humanitært ophold. Vi mener, at hensynet til barnets tarv skal inddrages i alle sager om børnefamilier, uanset om familierne har såkaldt lovligt processuelt ophold i Danmark eller ej,« siger Inger Neufeld.

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder er enig i, at det er en vanskelig afvejning:

»Udgangspunktet set fra barnets perspektiv er jo, at det hele tæller med, men på den anden side kan forældrene jo ikke skabe et opholdsgrundlag for familien ved ikke at udrejse,« siger han og tilføjer:

»Det svære spørgsmål er selvfølgelig, hvornår hensynet til barnets tarv, længden af barnets ophold og tilknytningen til Danmark så alligevel vejer tungere i sager, hvor familien ikke har processuelt ophold. Så igen: Justitsministeriet må fortælle, hvordan de konkret gør, når de behandler den slags sager.«

Multihandicappet barn

Blandt de sager, Information har set, er tre afslag til en enlig mor fra Punjab-provinsen i Pakistan og hendes tre mindreårige børn. Hendes mindste barn, der i dag er seks år, er født multihandicappet og var ved ankomsten til Danmark kraftigt underernæret. I dag er barnet 100 procent afhængigt af »højkalorisk ernæring ved hjælp af sondemad« og vil ifølge en overlæge »ikke overleve på længere sigt« uden »den fornødne behandling«.

I det første afslag fra januar 2011 noterede ministeriet kortfattet, at »det forhold, at Deres mindreårige barn (…) lider af spastisk lammelse og er svært hjerneskadet, blind og psykomotorisk retarderet, kan ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«. I det næste afslag to år senere erkendte ministeriet, at barnets sygdom er en »meget alvorlig fysisk sygdom, der efter ministeriets praksis kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«. Men da det ifølge ministeriets »foreliggende baggrundsoplysninger« fremgik, at »behandlingen med anlæggelse af gastronomisonde og med højkalorisk ernæring ved hjælp af sonde mad er tilgængelig i Pakistan«, gav ministeriet igen afslag.

At moren til de tre mindreårige børn ifølge vurderinger, som indgår i ministeriets sagsakter, ikke intellektuelt, er i stand til på egen hånd at varetage sine tre børns behov, selv om hun har ophold i et dansk asylcenter, men tværtimod opfører sig »infantilt« og har levet sig ind i en drømmeverden af Bollywood-film, har ikke påvirket ministeriets afgørelse. Heller ikke, at moren er tildelt 57 ugentlige støttetimer af hensyn til børnene som alternativ til anbringelse. I det seneste afslag fra februar 2014 har ministeriet afvist, at der er dokumenteret en sammenhæng mellem morens manglende omsorg for sine tre børn og hendes mentale tilstand.

I ingen af de tre afslag til den pakistanske mor vejleder Justitsministeriet hende om muligheden for at søge opholdstilladelse efter en anden paragraf i udlændingeloven, 9 c stk. 1. Det burde ministeriet have gjort, mener Jens Vedsted-Hansen, hvis ministeriet ikke på egen hånd har inddraget hensynet til barnets tarv.

»Justitsministeriet skal gøre opmærksom på, hvordan ansøgeren så kan få børnehensynet varetaget, så i det mindste havde ministeriet en pligt til at vejlede om muligheden,« siger han.

Drengene fra Aserbajdsjan

I et brev fra juni 2010 giver Justitsministeriet afslag til en armensk familie fra Aserbajdsjan, der sammen med to børn på i dag 11 og 12 år, har opholdt sig i Danmark siden 2005. Forældrene var som børn selv flygtninge med deres forældre, efter armenerne blev drevet ud af Aserbajdsjan i forbindelse med krigen med Armenien i 1988.

Afslaget begrundes udelukkende med, at farens handicap ikke er alvorligt nok og tilstrækkeligt lægeligt dokumenteret, og at familiens advokat ikke har svaret på ministeriets henvendelser. Intet sted i afslaget nævnes et hensyn til familiens to drenge, der har opholdt sig i Danmark, siden de var ganske små.

Heller ikke i afslaget til den armenske familie har ministeriet konkret vejledt om muligheden for at søge ophold efter § 9 c stk. 1, selv om advokaten forinden har søgt »om opholdstilladelse på ethvert grundlag«. Ministeriet slutter afslaget med ordene: »Ministeriet foretager sig herefter ikke videre i den forbindelse.«

Ifølge Informations oplysninger bor familien i dag i egen bolig uden for asylcentret i Avnstrup, og drengene går i den lokale folkeskole. Familien har skrevet under på at medvirke til udsendelse, men der synes ikke udsigt til, at det kan lykkes, fordi hverken Rusland eller Aserbajdsjan anerkender dem som statsborgere.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Falkesgaard

...og således ser vi hvor dybt det xenofobiske råd stikker i vores samfund.

Skammeligt og uanstændigt, ganske enkelt.

Erik Karlsen, Carsten Søndergaard, Peter Hansen, Uffe Illum, Rune Petersen, Dana Hansen, Jan Weis, Niels Mosbak, Olav Bo Hessellund, lars abildgaard og Pia Qu anbefalede denne kommentar

der er vist ikke meget humanisme i de hjerter.

Olav Bo Hessellund

Ja, den dårlige vilje skinner kun altfor tydeligt igennem.

Det er mere end dårlig vilje - det er De Fæles menneskesyn som er gået hen og blevet stuerent ...

Jan: Det er overhovedet ikke blevet stuerent.

Der er bare en gruppe mennesker, der har vænnet sig til lugten af latrin.

Dana - jo, stuerent hos justitsmedisteren fra S - det er vittigheden ...

Blot 2 forskellige ting:

1. Alle har ret til at få prøvet deres asylsag, og går dem imod, har de ret til at få prøvet sagen ved en domstol.
2. Danmark har underskrevet FN’s Børnekonvention i 1991 uden at inarbejde den i dansk lov. Men den gælder dog trods dette. og efter den skal hensynet til barnets tav gå forud for alt andet.

Er det egentlig så svært at forstå fru minister?

Hvordan kan det danske samfund accepterer, at en utroværdig minister i en aldeles utroværdig regering overhovedet kan benytte sig af fortrolige svar til lovligt valgte folketingsmedlemmerne.

Findes der slet ingen nedre grænse for, hvad landets borgere kan accepterer?

Pia Qu, Rune Petersen, Peter Hansen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Det er nu også en usund holdning at tro at vi kan hjælpe alle, som er i stand til at slæbe sig her til landet. Hjælp dem i deres hjemlande. Man kan ikke både brokke sig over vores myndighedernes hysteriske plynding af befolkningen, de overbebyrdet hospitaler - og så samtidigt sige velkommen og afhjælpe alverdens problemer.

Og nej der er ingen nedre grænse for, hvad befolkningen accepterer her i Danmark - til det er vi alt for uselvstændige og autoritetstro jvf. god indoktrinerings praksis i årtierne der er gået.

randi christiansen

Ja konsekvenserne af konkurrencestaten viser stadig oftere sit fæle ansigt. Kan danmark hjælpe hele verden? Da kun som forbillede - og ved at gøre sit bedste med de tilgængelige ressourcer. Men sålænge vi anerkender jungleloven i form af det markedskonforme demokrati i konkurrencestaten, vil disse ubærlige økonomiske valg konstant konfrontere os.

Carsten Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

I takt med at den økonomiske underklasse udsultes stadig mere skabes et vælgerfundament for fremmedhad og eksekveret af den politiske klasse, som tildeler sig selv rundhåndet løn og pension - hvor klamt.

Carsten Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Det meste af befolkningen i den 3. Verden har krav på humanitært ophold i Danmark.

randi christiansen

Vor samfundsmodel er en kolos på lerfødder - hvilende på udbytning af underpriviligerede masser. Det er ubeskrivelig klamt, og det vil være mirakuløst, hvis det ikke rammer os seriøst ødelæggende. Kursen må ændres - ikke mere fedtspilleri og tro på, at man kan få både i pose og sæk. There is no such thing as a free lunch - tag jer nu sammen.

Er man ikke stueren står man med årene i lort til halsen.

Bjarne Kim Pedersen

børns rettigheder.dk

brudt konvention
sådan er det jo med børn
vi ikke vil ha

Aktindsigt

ansvaret blæser
bort fra ministerens bord
offentlighedslov

Kolonihavedanskere

der var engang vi
blev frie bønder, flaget
står nu bag hækken

børn.dk

der voksed op en
tjørnehæk i sanglegen
vi bygger mure

(nogle små skæve twit-digte fra punktum dk)

randi christiansen

Vi kan lige så godt indse det - i overlevelseskonkurrencen er civilisationens fernis meget tynd. Når vi lærer samarbejdets ædle kunst, vil alting gå meget bedre. Taget i betragtning hvordan planetens ressourcer forvaltes, har det lange udsigter og disse til hårdt genopbygningsarbejde. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at vidundermidlet findes, og den globale økonomis rubikterning i tide kan rykkes på plads med et snuptag, men det er uklogt at satse sine sparepenge på. Så hvad med at komme i gang med den store omstilling. NU.