Læsetid: 3 min.

Hvis Kina taber fart, kan det også bremse Danmark

Der er stigende bekymring for, at den kinesiske vækst aftager hurtigere end forventet. Det kan ramme Europa og dermed Danmark. Hverken Den Internationale Valutafond eller en dansk analytiker forventer dog en hård kinesisk landing
Kinas vækst er aftagende, og taber verdens andenstørste økonomi fart, vil det også kunne mærkes i Danmark, forudsiger økonom.

Thomas Lee

23. april 2014

Kinas vækst er aftagende og prognoserne forudser, at verdens andenstørste økonomi vil opleve en vækst betragteligt under de 10 pct., der har været gennemsnittet de seneste 30 år. Udviklingen i nøgletallene de seneste måneder har styrket bekymringen for afmatning i Kina.

»Det har været eksport og import, produktionstal og mange andre tal, der vedvarende har bekræftet, at Kina er på vej ned i tempo,« siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

I begyndelsen af det nye år bekendtgjorde den kinesiske regering, at den stadig har forventningen om en vækst på omkring 7,5 pct. i år. De seneste måneders udvikling tyder dog på, at det er »lidt optimistisk,« siger Henrik Drusebjerg. Taber verdens andenstørste økonomi fart, vil det også kunne mærkes i Danmark.

»Det har selvfølgelig betydning for os, fordi vi i stigende omfang har virksomheder, der henter deres indtjening fra den del af verden,« siger Henrik Drusebjerg.

Han siger, at USA fortsat er »mest betydningsfuld«, men udviklingen i Kina »tiltrækker sig større og større opmærksomhed«, fordi Kina er den største bidrager til den globale vækst.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

til at blive en af verdens største, hvis ikke den største, forbrugsøkonomi.
Der er ikke meget håb for vores stakkels klode..

Steffen Jørgensen

Den dansk-kinesiske samhandel er vokset fra 300 millioner kroner til 107 milliarder kroner om året, siden dronning Margrethe og prins Henrik første gang besøgte Kina i 1979. Under deres andet statsbesøg, som foregår i disse dage, er danske virksomheder stærkt repræsenteret i følget. Det er klart, at udviklingen i Kina har betydning for Danmark.

De sædvanlige "økonomiske analyseværktøjer" er utilstrækkelige, når det drejer sig om Kina - man bør være beredt på overraskelser af negativ art.

I øvrigt, så er det de mennesker, der ikke kunne forudse finanskrisen, der udtaler sig om Kina - så ....?

Katrine Visby

Den dag måtte komme hvor Kinas vækstkurve ville knække.
Hvis Folk tror at økonomisk vækst kan vokse sig ind i himlen, må de leve på luftkasteller.
Der er krise i USA og Europa - stadigvæk. Og hvorfor har vi det?
Der er mange uden arbejde i vesten, og folk knokler for at kunne betale deres afgifter og stigende boligpriser. Selvfølgelig kan vi ikke bare blive ved med at forbruge.

Produktionen er flyttet fra vesten til Asien. Det er virksomhederne selv, der har valgt at gøre det. Så kan det da ikke komme bag på dem at der er stigende ledighed, og en skrantende økonomi.

Man lukker øjnene for verdens fattigdom, laver lappeløsninger, og bliver ved med at drive rovdrift på jordens ressourcer. Og så forventer man stigende vækst.

Iøvrigt er Danmark ikke med i BRIKS-samarbejdet. Danskerne hader russerne, fordi vi er allierede med USA, som står i kæmpegæld til Kina.
EU og USA er parate til at gå i krig med Rusland, og har fly og flåden klar. De kalder Putins tiltag for aggressive, mens vi selv slet ikke lægger op til noget.

Man kan da ikke både omslutte sig i en lille eksklusiv USA- EU-klub, og så tro at man samtidig også kan komme med ind i BRIKS-samarbejdet, og fordømme Rusland.

Per Torbensen, Preben Haagensen, Karsten Aaen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Iøvrigt er Danmark ikke med i BRIKS-samarbejdet. "

Hvor kom BRIKS lige ind i debatten? Det består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Danmark er formelt med i EU, som samlet er en større økonomi, end Kina er. Det er endda uklart, om det er EU eller USA, der er den største økonomi. EU er bare ikke så interessant for Danmark, og det er Afrika heller ikke.

Katrine Visby

Jeg ved godt at min kommentar om BRIKS-landene er ude af kontekst her. Der blev trykket lidt for hurtigt på send knappen.

Niels Christensen

Kina's vækst og balance problemer er helt sikkert en 2.3.4 sider værd i Information, og det er da også dækket ind imellem. MEN, hvorfor i hele hule helvede spørge Nordea's Druseberg, der noterisk set intet ved om det relativ komplekse emne. Vurderingen er iøvrigt også afhængig hvilke modeller man anvender i analysen.
Der findes da flere økonomer og Kinaforskere herhjemme, der kan sige mere og noget mere fornuftigt. I de sidste år har de internationale medier og utallige blogs været fyldt med mere eller mindre gode gætterier og spådomme om Kina's vækst og vækst problemer. Et problem er selvfølgelig også at der er en del der ikke mener man helt kan stole på Kina's egne tal.
Og nej Drusebjerg, hvis væksten falder yderligere, så vil Kina næppe skrue op endnu engang for offentlige investeringer, således som de gjorde i 2008. Den indenlandske gæld har faktisk en betragtelig størrelse, og er jo for en stor dels vedkommende finansieret af kineserne selv, bl.a. ved et kunstigt lavt renteniveau, der nærmer sig organiseret tyveri af de kinesiske borgere.
Men i det hele taget er BRIKS ideen i de sidste år løbet ind i en række problemer. Brasilien eks. har jo vist sig at være en skygge af det der så lovende ud for 5 år siden, Indien og SydAfrika kommer sig dårlig ud af stedet. - Og Rusland-
Alle landene er primært kendetegnet ved en øredøvende korruption både indenfor det offentlige og i den private sektor.

georg christensen

At Kina langsomt taber fart, er ganske enkelt en naturlov. Hastigheden som de indtil i dag har bevæget sig med, var simpelthen for høj, størstedelen var eller fik ikke muligheden til at følge med, hvilket i fremtiden kan give det kinesiske styre store problemer.vel nok men især fordi de ikke besidder naturlige "natur resurser".

De nye lande Europæerne især bør hendlede deres opmærksomhed på er "Russernes" (sovjetunionens) områder.Ikke hver for sig,men sammen med russerne bør EU endelig få sluttet kontakten, og ikke længere bare på "luskefis" vis forsøge sig.

Hvis vi europæer endelig ønsker at se sandheden i øjnene, så er vores udvidelsesområder kun forenelige sammen med russerne og også tyrkerne.

Det nuværende "magtbegærlige" cassino spilleri som EU bevæger sig i er simpelthen fuldstændig latterlig.

EU, har ikke brug for "frihandelsaftaler" med USA, men med "russerne". I fællesskab tilpasser vi os hinanden. En mulighed, som EU systemet forlængst burde have været opmærksom på.Vi ændre reglerne og de ændrer reglerne. En tilpasningsperriode på et år uden fjollede pollitikeres indflydelse men udformet af "eksperterne"..
Lad os endelig tage "Toyotas" ordsprog alvorligt. Intet er umuligt "EU" gør det muligt.

Lad os i fællesskab med russerne komme videre (tiden er ved at rinde ud).