Læsetid: 6 min.

Nu kommer den digitale økonomiske revolution

Selv om computeren allerede har ændret både samfundet og økonomien, er vi først nu på vej ind i den fase, hvor den intelligente, digitale teknologi for alvor vil revolutionere økonomien, mener to amerikanske økonomer. Det kan både skabe fremskridt og ulighed
Selv om computeren allerede har ændret både samfundet og økonomien, er vi først nu på vej ind i den fase, hvor den intelligente, digitale teknologi for alvor vil revolutionere økonomien, mener to amerikanske økonomer. Det kan både skabe fremskridt og ulighed

Mia Mottelson

15. april 2014

Der gik 50 år, fra dampmaskinen blev opfundet, til James Watson udviklede og forfinede den i en grad, at den ændrede økonomien, grundlagde den industrielle revolution og den første maskinalder.

Computeren har eksisteret i 50 år og har allerede sat tydelige aftryk i samfundet og økonomien. Men den største ændring, som computeren, robotter og digital intelligens vil skabe, er stadig foran os, mener forfatterne til bogen The Second Machine Age, Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee, der begge er tilknyttet det amerikanske universitet MIT’s Center for Digital Business.

At computeren er ved at mestre ting, den ikke har kunnet før, kan man blandt andet se i dagligdags- teknologier som Apples iPhone: Selv om det fortsat er på et simpelt niveau, så kan man tale til og få svar fra Siri, som telefonens talende styresystem hedder. En anden teknologigigant, Google, har opfundet en bil, der kan køre uden chauffør og uden at køre galt, selv om den skal finde vej i San Franciscos centrum.

Computere kan se, høre, føle, tale og overskue mønstre bedre end nogensinde før. Og på et niveau, som gør, at det nu kan gøre en meget større forskel, end computeren i sig selv indtil videre har gjort, mener Brynjolfsson og McAfee.

Man kender allerede fra fremstillingssektoren, at robotter overtager mere og mere af produktionen og erstatte menneskelig arbejdskraft i relativt simple og rutineprægede opgaver. Men med en talende teknologi som Siri eller med den selvkørende Google-bil bevæger computerne sig også ind i servicesektoren. Og kan på sigt erstatte telefonsælgeren eller taxachaufføren.

Ligesom dampmaskinen mangedoblede menneskers fysiske kraft, vil den anden maskinalder mangedoble menneskers intelligens og tankekraft.

Det får store konsekvenser. Det kan løfte den produktivitet, ikke bare Danmark, men de fleste vestlige økonomier kæmper for at sparke gang i. Det kan ændre, hvordan virksomhederne vil prioritere mellem menneskelig arbejdskraft og investeringer i computere og maskiner. Det stiller nye krav til, hvordan vi uddanner os, hvilke kompetencer, der er værdifulde at have. Og det kan ændre samfundet, skabe ulighed og gøre afstanden mellem de lavt. og højt- uddannede større, mener Brynjolfsson og McAfee, hvis bog er resultatet af deres mange års studier af emnet.

Maskinkraft fordobles konstant

Et barns Playstation er i dag mere kraftfuld end militærets supercomputer var i 1996.

Computernes maskinkraft vokser eksponentielt, man regner med, at computerkraften fordobles hver 18. måned. Mere og mere data bliver digital. Det er billigt at sprede og nemt at kopiere.

Kombinationen af en større mængde digital data og mere kraftfulde computere, der bliver bedre i stand til at finde mønstre i den informationsmængde, som intet menneske alene kan overskue, giver helt nye muligheder for at udnytte viden.

I 2011 vandt supercomputeren Watson, udviklet af teknologivirksomheden IBM, den amerikanske udgave af Jeopardy.

Efter flere forgæves forsøg på at udkonkurrere Jeopardy-stormestre lykkedes det i 2011 for IBM at programmere Watson på en måde, så supercomputeren både var hurtigere og bedre til at give spørgsmålene til de svar, studieværten stillede (sådan er det omvendte quiz-koncept i Jeopardy). Siden 2011 er Watson blevet indskrevet på medicinstudiet. Samme teknologi, der hjalp Watson med at komme frem til de rigtige spørgsmål i Jeopardy, skal nu bruges til at hjælpe læger med hurtigere og bedre at diagnosticere patienter.

Watson bliver fodret med alle lægevidenskabelige studier af høj kvalitet og matcher det med patienternes symptomer, medicinske historie og testresultater og giver både en diagnose og behandlingsplan på baggrund af det. IBM har regnet ud, at det ville tage en menneskelig læge 160 timer hver uge at læse samme mængde relevante litteratur, som Watson tygger sig igennem på et øjeblik.

Forstå, tale, høre

Forestillingen om, at teknologi kan revolutionere samfundet og økonomien, og at teknologien vil stjæle job fra mennesker og skabe arbejdsløshed, har folk talt om i 200 år, erkender Brynjolfsson og McAfee.

»Grunden til, at det er anderledes bare i de seneste par år, er, at vores maskiner er begyndt at demonstrere færdigheder, de aldrig har haft før: at forstå, tale, høre, se, svare, skrive, og de får stadig flere færdigheder,« sagde den ene af bogens forfattere, Andrew McAfee, da han i februar 2013 talte ved en TED-konference i Californien.

»I den verden, vi er ved at skabe meget hurtigt, kommer vi til at se flere og flere ting, der ligner science fiction og færre og færre ting, der ligner job,« sagde McAfee.

Hvad er det for job, som robotter og computere vil stjæle? Det er der ikke nogen enkelt forudsigelse af. Et snit, som forfatterne lægger, er: »Hvis du kan give præcise instruktioner til nogle andre om præcis, hvad det er, der skal gøres, kan du også skrive et computerprogram, der kan udføre samme opgave.«

Og for de arbejdsfunktioner, der skal konkurrere med maskinerne, er udsigterne dystre:

»Jo bedre maskinerne kan erstatte menneskelige arbejdere, jo mere sandsynligt er det, at de vil presse lønnen for mennesker med samme egenskaber ned.«

Hvis et menneske skal konkurrere med en maskine, og kvaliteten, menneske og maskine leverer, er lige høj, så vinder den billigste løsning.

Men forfatterne tegner ikke et scenarie, hvor nogle få rige virksomhedsejere vil eje virksomheder, hvor medarbejderne er robotter, mens alle andre er arbejdsløse. Og selv om computere og robotter ikke kun er en trussel mod fabriksarbejdere eller telefonsælgere, er der stadig meget, som en computer ikke vil kunne løse foreløbig.

»Vi har aldrig oplevet software, der kan skabe god software,« skriver forfatterne for eksempel.

Indtil nu er budskabet snarere, at hvis vi udnytter og tilpasser os de muligheder og den kraft, som stadig mere intelligente computere og robotter giver, så kan det øge levestandarden for alle.

’Spread’ og ’bounty’

Den nye digitale revolution vil både øge velstanden, give flere muligheder og bedre kvalitet – forfatterne kalder det ’bounty’. Men det vil også øge forskellen mellem mennesker, både når det kommer til velstand, indkomst, levestandard og muligheder for at stige op i samfundet – forfatterne kalder det ’spread’.

Selv om velstand – ’bounty’ – er godt, risikerer fremgangen at blive spredt på få hænder, hvis dem med kapital investerer i maskiner frem for mennesker. På den anden side, mener forfatterne, er uligheden i sig selv ikke nødvendigvis et problem, hvis bare ’bounty’ også kommer de mindst velhavende til gode.

Til at understrege den pointe refererer bogen den amerikanske økonom og tidligere finansminister Larry Summer: »Vi er nødt til at erkende, at en del af uligheden er den anden side af succesfuldt iværksætteri.«

Og på den måde dækker udviklingen over et paradoks:

»BNP har aldrig været højere, og innovationen har aldrig været hurtigere, alligevel er folk i stigende grad pessimistiske om deres børns fremtidige levestandard,« skriver forfatterne.

Og det fanger vel meget godt den anden maskinalders muligheder og udfordringer. Robotter og computere kan overtage ensformigt arbejde og overlade mere spændende opgaver til mennesker. Men de kan lige så vel stjæle arbejdspladser fra os?

»Hvad globaliseringen betød for den økonomiske debat i slutningen af det 20. århundrede, vil teknologiske ændringer betyde for begyndelsen af det 21. århundrede,« siger Larry Summers i en omtale af Brynjolfsson og McAfees bog, som han kalder vigtig, fordi den rejser et spørgsmål, som »vil blive central for vores liv og vores politik«.

Computeren og mennesket

Siden 1997, hvor den legendariske skakmester Garry Kasparov tabte til supercomputeren Deep Blue, har computeren været mennesket overlegen til skak. I dag kan selv et skakprogram på en mobiltelefon slå de største skakmestre.

Men i skakdisciplinen ’freestyle’, hvor kombinationen af menneske og computer kæmper mod enten supercomputere eller andre mennesker med computere, er resultatet anderledes. Her er samarbejdet mellem menneske og computer overlegent i forhold til supercomputeren. Og forfatterne refererer i bogen, hvordan et par amatørskakspillere med tre computere vandt en skakturnering over stormestre med supercomputere alene på deres evne til bedre at træne og styre computerne.

»Du bliver i fremtiden betalt baseret på, hvor godt du arbejder sammen med robotter,« refererer forfatterne grundlæggeren af teknologimagasinet Wired for at sige.

Eksemplet fra skak, hvor kombinationen af menneske og computer er stærkere end computeren alene, giver bogens forfattere troen på, at udfaldet af den digitale omstilling kan blive bedre for alle. Bogen har få forslag til, hvad man kan gøre for at sikre det. Måske fordi truslen eller muligheden, hvordan man nu vælger at se på det, stadig er abstrakt og føles et stykke væk.

Men når de kigger ind i år 2020, er Brynjolfsson og McAfee sikre på, at de ser androider – menneske- lignende supercomputere.

’The Second Machine Age – Work, Progress, and Prosperity in a Time of Brilliant Technologies’ af Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee. W.W. Norton & Company, 352 sider, 27 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Schou
  • Niels P Sønderskov
Poul Schou og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Nu efter den korte version fra FN's Klimapanel, vækst er en fejl, først må vi skaffe vedvarende grøn energi.

Da kunne man påpege, at artiklen må genindsættes, når overforbruget er kommet ned, handelsbarrierer kommet på plads, der sikre lovkrav for produkt kvalitet er kommet op på, det bedst teknisk mulige bæredygtige niveau, men så giver det muligvis også mening, hvis det er det man vil.

kunne ogsaa sige oekonimisk paerevroevl, fra oekonomi, underforstaaet uproduktive snyltere, der ikke forholder sig til verdens reelle problemer, at de er en aktiv del af det system, der er ved at myrde jorden.

Morten Lind, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Ang. Watson og medicinstudiet. Har man mon sikret sig at alle tiders medicinhistorie er med? Og at alle beskrivelser er med og fra alle tider? Jeg tror det næppe. Og den menneskelige kontakt med en læge, er den ikke vigtig? Jeg har f.eks. lige været til læge med en dårlig fod. Der var bare tale om en let forstuvning; jeg følte mig både set og forstået af den meget dygtige, unge læge. Er det mon det man mener at en computer eller en robot kan? (Og er en robot bare ikke en avanceret komputer? )

Ift. det jeg startede med vil jeg gerne ridse en episode op fra BBC-serien Call the Midwife III (3) (BBC 2013), på dansk Jordemorderen 3 fra i går, mandag den 14.april kl. 16.55-17.50. Her kunne jordemoderne og lægen ikke finde ud af hvad et nyfødt barn fejlede. Indtil en gammel jordemoder sagde, at svaret stod i en bog fra Queen Anne's tid (en 400 år gammel bog altså). I den stod at disse børn ikke blev over 5 år gamle, de havde svært ved at trække vejret mm. og at deres øjenbryn smagte salt. Og de gamle kendte til sygdommen allerede i 1600tallet, men havde ikke en diagnose; cystisk fibrose er diagnosen i dag. Og derfor er det jeg spørger om Watson virkelig har adgang til al tænkelig medicinsk viden, også den viden man havde i 1600-tallet, i 1800-tallet og i 1900-tallet. Det er nemlig bestemt ikke nok, at man bare fodrer Watson (computeren altså) med oplysninger, informationer og data samt "lægevidenskabelige studier af høj kvalitet," ældre medicinsk faglitteratur bør i så fald også med jvf. mit eksempel ovenfor.

Og hvad er en egentlig en robot? Er det mon en robot som dem vi kender fra automobilindustrien, hvor de er med til at fremstille biler? Eller er det mon de robotter som futter rundt på gangene på de japanske sygehuse? Eller er det robotsælerne, som hjælper demente på plejehjem i DK? Eller er de fremstillingsrobotter, som efterhånden er på mange danske industrivirksomheder? Eller er det mon de robotter man har på i lagerhuse (ware and storehouses) som hjælper med at finde frem til de produkter, der skal sendes til kunden? eller?

Endnu en helt overflødig amerikansk trend-bog.....!
Den indeholder tilsyneladende ikke een original tanke.

Morten Lind, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er absolut ingen grund til, at udvikling på dette niveau skal være i hænderne på privat foretagsomhed, tværtimod er denne automatik i levering på baggrund af efterspørgsel mest hensigtsmæssig i et offentligt ejet og drevet, pengeløst system. Penge giver ikke rigtigt nogen mening som klassemarkør, når efterspørgslen skyldes et tryk på en knap, som ikke er anderledes, end hvad sønner og døtre, evt. nevøer og niecer enhver familie ville kunne konstruere på baggrund af deres gymnasiematematik.

Tjah, køn er den jo ikke på tegningen ovenover. Og klog? Tilværelsen indeholder andet end ettaller og nuller, forskeldit/forskeldat (nanocomputere), ha penge/ikke ha penge.
Og vi evner ikke altid at stille de rigtige spørgsmål.
Eller rejse muligheden for et rigtigt svar.

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg så et indslag fra "faultlines" der hedder robot-wars. Her argumenterer en forsker for at den eneste måde man kan bevare kontrollen over en maskine er at være smartere end maskinen. Eller, når vi mister overblikket over en robots kode mister vi kontrollen over robotten men det ligger nok et par år ude i fremtiden. Vi har ikke rigtig kunstig intelligens endnu men når maskiner begynder at videreudvikle sig selv så kan vi få et problem. Ikke at maskinerne gør oprør men snarere at vi bliver dovne og ukreative da vi på det tidspunkt har outsourcet beslutninger til algoritmer og autonome enheder.

Steffen Gliese

Det er jo ikke det, Helene Nørgaard Knudsen, der gør os kloge. Klogskab er autonom tænkning ikke, ikke matematisk. Måske vi kan komme længere i metafysikken? Jeg inder det stadig bizart, at jeg ofte skriver udtryk, de sekundet efter bruger i en anden kontekst i radioen...

Helene Nørgaard Knudsen

@Peter Hansen 16. april, 2014 - 08:10:

Det er det jeg skriver. Regelbaseerede reaktionsmønstre er ikke intelligens men snarere instinkt. Ikke at det skal undervurderes :-)

Lasse Dohlmann

"Vi har aldrig oplevet software der kan skabe god software". Nej, men når den dag oprinder......uhadada. Skrækscenarier som dem vi så i Cameron's"The Terminator" og læste i Dan Simmons "The Hyperion Cantos" bliver snart en reel mulighed! Så er det på med sølvpapirshatten, ud med iphonen i toilettet, og masser af gaffatape på stikkontakten.

Resurseforbruget vil eskalere på alt udstyr - i flere år hat man skrottet uduelige IT- programmer købt for skattepenge og det vil bare fortsætte, mens en del af befolkningen vil være på herrens mark.
Det er meget naivt at tro, at den digitale omstilling vil spare noget som helst.
Det er tidens svøbe og overtro som tvinges ned over alle...

Martin Sørensen

når man læser kommentar feltet i denne debat, så virker det som om at man er kommet ind i en tidslomme, ja den computer i sider og skriver de kommentare som i skriver den eksistere ikke, ej heller telefonen eller tablet i skriver kommentaren med, jo i lever som en stor del af befolknigen i den MENTALE industri alder, VÅGN OP !!!!!!!!!

Robotterne kommer ikke de er her, http://politiken.dk/oekonomi/ECE2236524/frederik-og-computeren-er-fremti... fredrik pakker idag de ordre som i bestiller på nettet men i morgen der er det fredrik robotten der gør det, NEJ Bo carlsen det er ikke endnu en amrikansk trend bog uden en orginal tanke,

men du er vel også som hovedparten af alle der læser dette snobbede københavner blad i den kreative spelt facist klasse, der er ÅÅÅ så sociale indtil det handler om at FAKTISK være social, jeg har et af de job der formodeligt bliver overtaget af robotter, og jeg har i HELE min kariære som mejerist set robotterne komme, et fagområde der er svundet ind da jeg gik i lære der var der godt 300 mejerier i danmark det var i 1987, nu er der mindre end 30. og antallet af jobs er forsvundet med ca sammme faktor 10. og nej vi kan ikke ALLE komme i samme kreaktive klasse, det er ganske enkelt naivt, så bogen rejser i HØJ grad et relevant samfund problem. men den højt løftede debat kultur snobbede i københavner blade som eksembelvis information, berlinske politikken mm ja den FATTER ikke jordnære problemer som at få et job, og at hele vores eksistens grundlag forsvinder,

Om få år der VIL robotterne køre vores lanstbiler, taxaere, gaffeltrucks, pakke alt .... ja..... lave alt. men at i fatter at det faktisk er et samfunds problem ja det er nok for meget at forlage af den kreative klasse, nej jeres kreativitet strækker ikke til jordnære problemer,
Anne skriver ""
Resurseforbruget vil eskalere på alt udstyr - i flere år hat man skrottet uduelige IT- programmer købt for skattepenge og det vil bare fortsætte, mens en del af befolkningen vil være på herrens mark.
Det er meget naivt at tro, at den digitale omstilling vil spare noget som helst.
Det er tidens svøbe og overtro som tvinges ned over alle..""

hvorfor tror du at virksomheder sætter robotter og computere ind anne ????? jo en robot spare ca 3-5 fuldtids stillinger DERFOR sætter man ny teknologi ind og jo det spare MILLIARDER, og overlader dem der før hade de jobs i en chach 22, vi kunne vælge at lade dette være en gylden chance, men nej vi vælger at det er sidste man lukker og slukker,

jeres kommentare fortæller en HEL del om det samfund vi lever i,

vi lever i en mental industri alder midt i en digital tid, derfor passer lovgivning og virklighed ikke sammen,

http://www.business.dk/oekonomi/danskerne-overvurderer-industrien-som-jo...

Niels P Sønderskov

Karsten Aaen har som så mange, der ikke fejler noget, belastet vores sundhedssystem uden at det har kostet ham en øre. Enhver alternativ 'behandler' - eller endda rene amatør - kunne gør den flinke unge læge kunsten efter, så Karsten havde følt sig rigtig godt behandlet.

Den type 'patienter' kan selvfølgelig ikke fatte de virkelige udfordringer, som medicin og andre videnskaber står overfor, og hvor både avanceret informationsteknologi og andre teknologier spiller en væsenlig rolle. Hvis Aaen gider prøve en gang til, kan han også prøve at fange den vigtigste konklusion, at nogle af de bedste resultater opnås med et effektivt menneske-maskin-samspil. Jeg er sikker på at skolelærere generelt ville have fornøjelse af at arbejde med forståelse på det område.

Akademikere ser sig selv som det nye guld med lønninger på 50.000 kr. pr. måned. Men om få årtier vil deres kompetencer blive overtaget af computere og håndværkeren vil igen være det sande guld.

Martin Sørensen og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar