Læsetid: 6 min.

’Vi lægger ikke stemmer til nulvækst’

Der kommer ikke til at gå mange dage med en borgerlig statsminister, før Dansk Folkeparti vil kræve grænsebommene sat op igen, forsikrer næstformand Peter Skaarup. Selv om han indrømmer, at partiet ofte er mere enige med Socialdemokraterne, vil partiet få mere indflydelse med Lars Løkke Rasmussen som statsminister
Dansk Folkeparti anser Lars Løkke Rasmussen (V) for at være mere kvalificeret til opgaven som statsminister end Helle Thorning-Schmidt (S). Lars Løkke har en kæmpe fordel, fordi han har så enorm en erfaring fra sin ministertid, siger Peter Skaarup.

Tor Birk Trads

19. april 2014

Da Liberal Alliance for nylig holdt landsmøde, spredte Anders Samuelsen stor glæde blandt tilhørerne, da han fra talerstolen fyrede et par veltilrettelagte vittigheder af om sine kolleger fra de borgerlige partier. Han kaldte Venstre og Lars Løkke Rasmussen for 99,4 procent socialdemokrater med henvisning til den lille forskel, der er mellem de to partier, når det gælder væksten i den offentlige sektor. Her ønsker Socialdemokraterne en vækst på 0,6 procent om året, mens Venstre ønsker nulvækst. Dansk Folkeparti blev af Samuelsen kaldt for 100,8 procent socialdemokrater.

Selv om Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, ikke er meget for at indrømme det, erkender han, at partiet på en lang række områder er mere enige med det nuværende regeringsbærende parti end det parti og den formand, som Dansk Folkeparti peger på til at lede landet efter et folketingsvalg – nemlig Venstre og Lars Løkke Rasmussen.

»Jeg betragter ikke Dansk Folkeparti som et ærkeborgerligt parti i økonomisk henseende. Der ligger vi tættere på Socialdemokraterne – altså det gamle Socialdemokrati. Hvis vi står lidt styrket efter et valg, vil vores muligheder være endnu bedre for at komme igennem med vores politik hos Lars Løkke. Der er ikke tilsvarende et tilbud fra den anden side – fra Socialdemokraterne – som ellers på nogle fronter ligger ret tæt på Dansk Folkeparti. Der er ikke et ægte tilbud fra Socialdemokraterne. Der er nogle, som nærmer sig Dansk Folkeparti af og til i nogle kronikker, men det bliver ved det,« siger Peter Skaarup.

Under den daværende VK-regering i 00’erne opbyggede Dansk Folkeparti ifølge Peter Skaarup et tillidsfuldt samarbejde med ministrene, og skulle Lars Løkke Rasmussen efter folketingsvalget være i stand til at skaffe sig et flertal, forventer Peter Skaarup, at der vil være mange gengangere på ministerlisten. Og det ser han som en fordel. De personlige relationer er nemlig tæt på at være lige så vigtige som politikken.

»Personer spiller en stor rolle i politik. Vi anser Lars Løkke Rasmussen for at være mere kvalificeret til opgaven som statsminister end hans modkandidat, Helle Thorning- Schmidt. Hun har aldrig selv lavet et forlig for Christiansborg. Hun har aldrig siddet for bordenden og fået forskellige partier til at skulle blive enige. Der har Lars Løkke en kæmpe fordel, fordi han har så enorm en erfaring fra sin ministertid. På det område tilhører han jo eliten på Christiansborg,« siger Peter Skaarup.

– Forventer du, at alt bare bliver som i 00’erne efter et folketingsvalg?

»Nej, ingen situationer er givet på forhånd. Alt vil være nyt. Men på det personlige plan og på det politiske plan er der rimelig respekt hos Venstre for, at man skal lytte til Dansk Folkeparti. Politikere kan godt lide, at der er den respekt. Socialdemokraterne bærer stadig rundt på diskussionen om, hvorvidt Dansk Folkeparti egentlig er stuerene. Der er en fløj hos Socialdemokraterne, som gerne vil samarbejde, og så er der en anden fløj, som hellere vil snakke med de radikale,« siger Peter Skaarup.

Ingen skattelettelser en masse

At alt ikke bliver som i 00’erne, er den økonomiske virkelighed et godt eksempel på. Spændet mellem de fire borgerlige partiers ønsker til væksten i den offentlige sektor er enormt. Mange milliarder og mange tusinde ansatte skiller dem ad. Men Peter Skaarup er overbevist om, at Dansk Folkeparti får sin vilje, og Venstre bliver nødt til at flytte sig hen mod Dansk Folkepartis ønske om 0,8 procent vækst i den offentlige sektor.

»Jeg synes, at man allerede kan se det på det, Venstre-folkene siger. De siger, at deres udgangspunkt er nulvækst. I det ligger, at det er til forhandling. Vi kommer til at tage Venstre på ordet, at deres nulvækst er et udgangspunkt for dem. Det skal de holdes op på. Vi lægger ikke stemmer til nulvækst,« siger han og uddyber:

»Der vil selvfølgelig altid være nogle liberale, som vil råbe om minusvækst, men jeg tror, der vil være et ret massivt pres internt i Venstre, hvor man vil undre sig over, at der skal være nulvækst. Vi kan jo anskueliggøre, at der kommer flere ældre og flere udgifter til sundhed, så det vil jo være mærkeligt, hvis Venstre står som dogmatikere og holder fast i nulvækst.«

– Men I risikerer jo, at Anders Samuelsen (LA) har de afgørende mandater. Hvad gør I så?

»Så er det jo op til regeringen at få enderne til at mødes. Hvis Dansk Folkeparti står med 20-30 mandater, og Anders Samuelsen står med fem-ti mandater, så er man nok nødt til at lytte lidt mere til Dansk Folkeparti – også på de økonomiske spørgsmål. Det er jo et afgørende område.«

– Hvordan vil I få råd til jeres vækst?

»Det skal vi blandt andet ved at lade være med at give skattelettelser i stort omfang.«

– Men både Anders Samuelsen og Lars Barfoed vil jo eksempelvis fjerne topskatten?

»Ja, men altså, vi skal ikke klatte skattelettelser væk ved at sænke selskabsskatten. Det har Venstre og Konservative allerede gjort. Havde vi haft indflydelse på det, så havde man ikke sænket selskabsskatten.«

– Skal lettelsen af selskabsskatten så rulles tilbage for at finansiere jeres vækst i den offentlige sektor?

»Det kommer an på, hvordan enderne kan nå sammen. Det bliver nok ikke noget, vi får en ren Venstre-regering med på. Men vi skal i hvert fald fremadrettet sige, at vi ikke bare kan give skattelettelser en masse. Vi vil gerne være med til at give nogle skatte- og afgiftslettelser, men det skal ikke være til velpolstrede selskaber. Så skal det gives i den lave ende, så flere personer bliver motiveret til at tage et stykke arbejde. Og så skal vi være sikre på, at der er nok midler til at drive den offentlige sektor. Vi vil nok være mest tilhængere af Helle Thornings gamle valgslogan – ’Velfærd frem for skattelettelser’ – men det har hun jo nok glemt.«

Klar til andre partnere

Spørger man Lars Barfoed og Anders Samuelsen, kommer der mindst nulvækst i den offentlige sektor og skattelettelser, hvis regeringen efter et valg bliver borgerligt ledet. Og Dansk Folkeparti skal overbevises om at føre den økonomiske politik ved at få nogle mere symbolske sejre i forhandlingsforløbene. Men den præmis køber Peter Skaarup ikke. Dansk Folkeparti er så småt begyndt at samle forskellige områder, de gerne ser blive tilgodeset, hvis regeringsmagtens skifter.

»Tager vi sådan noget som grænsekontrol, så går det nok ikke mange dage med en anden regering end den, vi har nu, før vi vil sige ’hallo, skal vi ikke lige se at få det lavet?’. Det vil nemlig være fornuftigt at have en grænsekontrol, så i en eller anden form kommer regeringen til at lytte til det,« siger Peter Skaarup og fortsætter:

»Nogle siger, at det bare var symboler med nogle grænsebomme og lidt til Fregatten Jylland, mens andre siger, at Dansk Folkeparti havde monumental indflydelse. Hvad er rigtigt? Det rigtige er nok midt i mellem. Vi havde stor indflydelse – vi sad bare ikke i regering. Bliver vi stærkere og større, får vi forhåbentlig også noget mere indflydelse. Hvis ikke statsministeren i den situation gider at lytte til os, så kan vi sikkert finde nogle samarbejdspartnere ude i byen, som vi kan lave nogle aftaler med. Enhedslisten har i min bog været svage, fordi de ikke for alvor har sat sig ned sammen med nogle af os andre for at true regeringen,« lyder Peter Skaarups analyse.

Liberal Alliance har i denne valgperiode lavet en række aftaler på udlændinge- og asylområdet med regeringen, SF og Enhedslisten. Men det bekymrer ikke Peter Skaarup.

»Jeg fornemmer ikke, at der er en barriere hos Liberal Alliance for vores ønsker og krav på flygtninge- og indvandrerområdet. De har godt nok lavet nogle aftaler med regeringen på området, men det er ikke mit indtryk, at det er forlig, så de vil godt kunne leve med, at vi får en grænsekontrol,« siger han.

– Så skal I vel også bare lægge stemme til en lavere offentlig vækst, så Liberal Alliance også får lidt af deres politik gennemført?

»Det må vi overveje, men det tror jeg ikke, vi kommer til.«

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dansk Folkeapatis chefideolog lægger røgslør ud, så det ikke afsløres at intet forandres. Neoliberalismen får lov at danse på velfærdsstatens kistelåg, mod at Dansk Folkeapati får lov at spille julemand.

Karsten Aaen, Uffe Illum, Gert Romme, Philip B. Johnsen, Malan Helge, Per Torbensen, Dan Johannesson, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Ervin Lazar, Peter Ole Kvint og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Hvor skal pengene til den offentlige vækst komme fra? Den her artikel er ren mikrofonholdere, ingen spørgsmål Hvor er DF økonomiske plan hvor er V . Det er jo ren vælgerbedrag at Thue forklare, det løser vi efter valget, det betyder på dansk, stol på mig, jeg skal ikke ud i løftebrud så mine løfter er kun vejledende. Løkke er så magtliderlig at han hopper og springer efter min pibe.

Jens Carstensen, Karsten Aaen, Kristoffer Larsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Mærkeligt semantisk univers der er opstået.

Nulvækst inden for den offentlige sektor betyder ikke at den offentlige sektor producerer mindre men at den offentlige sektor ikke får tilført flere økonomiske resourcer og derfor må foretage produktivitetsforbedringer gennem klogere, smartere og bedre måder at gøre tilgene på.

Den offentlige sektor kan uden problemer leve med 0-vækst på den økonomiske side i årevis. Men man vil ikke tage konsekvenserne, da offentlige chefers magtbase er baseret på deres budgetter og ikke på deres produktioner.

Eksempel: Der er siden midt 80'erne sket en stigning i lantallet af nye love, således at der i dag vedtages 6 gange så mange love som i midt 80'erne. Hver eneste lov der vedtages koster (forberedelse, høringer, implementeringer osv). Hvis man starter med at alle love endvidere skal finansieres inden for eksisterende forvaltningsområde vil mit gær være at antalle af nye love falder dramatisk.

Et andet eksempel er at man uden problemer kan flytte offentlige styrelser ud af København. Besparelse på måske 1 mia om året plus en forbedring af brugen af offentlige transportmidler. Overskydende ejendomme kan i Købanhavn udlægges til boliger hvis det er hvad Københavns Kommune har lyst til.

Der er masser af eksempler på at den offentlige sketor kan spare uden nogen som helst form for reduktion i den service der ydes borgerne.

Uffe Illum, Troels Ingvartsen, randi christiansen, Anne Eriksen, Ture Wibrand, Lise Lotte Rahbek og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Nielsen
19. april, 2014 - 09:48

DFerne er toptrænede til at tale langsomt og længe uden reelt at sige noget. Deres teknik er meget mere udviklet end andre politikere og så drysser de gerne de samme ordvendinger ind som trykhed eller nu aversion imod de store slemme selskaber. Skal der lettes skatter for erhvervslivet (i sidste ende typisk forbrugerne) er det energiafgifter (DF mener vist ikke det med menneskeskabt global opvarmning er korrekt) eller afgifter på sprut og cigaretter.

Peter Skaarup optræder dog ellers normalt på TV2 News med hans tirader om forbud mod rockere og strammere straf overfor voldmænd.

DF er ikke et holdnings, men meningsparti der driver efter den mest aktuelle netafstemning og hvad deres fokusgrupper siger.

Majbritt Nielsen, Malan Helge og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Skønt det ofte handlede om at fodre hunden med sin egen hale - lade "ældrecheck" aflede opmærksomheden fra massive nedskæringer i ældreplejen o.s.v. opnåede DF trods alt en lille smule i ny og næ.

S-SF opnåede intet - absolut intet !!!

De måtte betingelsesløst underkaste sig Margrethe Vestagers liberalistiske økonomiske politik uden på noget tidspunkt at få selv den mindste indrømmelse på noget som helst politikområde.

S-SF løb fra alt, hvad de gik til valg på - og det var de tvunget til fordi Margrethe Vestager var det borgerlige pressemonopols "darling" allerede fra starten af valgkampen, fordi hendes politik ville kunne skabe mere ulighed end en borgerlig regering afhængig af DF ville kunne.

Preben Haagensen, Torben K L Jensen, Uffe Illum, randi christiansen, lars abildgaard, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Dansk Folkeparti er jo pressens parti og partiet for mennesker, der ikke føler sig hjemme i Danmark.
Personligt betragter jeg alt, der kommer fra Dansk Folkeparti, som propaganda og spam.

Svend Erik Hansen, Uffe Illum, Gert Romme, Malan Helge og Flemming Nielsen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

I landdistrikter opsamler DF vælgere fra såvel tidligere Venstre-vælgere, der hader "By-venstre" og smarte spekulanter, som gammeldags S-vælgere, der betragter det som vigtigt, at man "gør sin pligt" før man "kræver sin ret".

Langt fra "københavneriet" har to grupper vælgere, der for et par årtier siden bekrigede hinanden, fundet hinanden i et nyt værdifællesskab.
Racisme interesserer dem ikke - ofte vil Mustafa i det lokale pizzeria dele DE SAMME gammeldags værdier som land-DF-erne.

Jeg spår, at DF vil blive mindre og mindre racistisk, og vokse sig større og større i takt med at de "venstrefløjspartier" der tabte deres uskyld til Vestagers uligheds-projekt skrumper ind.

Henrik Nielsen, Karsten Aaen, Uffe Illum, Troels Ingvartsen, randi christiansen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Dette er så hvad dansk politik er indsnævret til - små procent differencer.
De væsentlige forhold snakker de ikke om - de ypperste statsadministratorer - Folkevalgte!

Gert Romme, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

DF passer godt til tidens trend med realityshows. Intet indhold, men en masse opmærksomhed på de elektroniske platforme. Partiets økonomiske politik er ren Anders And, deres grænsebomsfantasier er i konflikt med Schengenaftalen og deres ønske om årlig jagt på udlændinge vil være et mareridt for virksomheder med en global base. DF vil i øvrigt også øge den økonomiske udligning så der bliver holdt liv i udkantsområder de færreste gider at bo i.

DFs prioritet er status quo for så generer man færrest fokusgrupper og man kan altid afvise følgerne med, at det er noget højtravende akademisk som så giver pote nede på bænken eller ved kakkelbordet.

DF er skræmmende fordi de lige ved hvilke enkle midler de skal benytte sig af.

Mette Hansen, Svend Erik Hansen, Uffe Illum og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Kristoffer Larsen
Tak for undervisningen. Det hedder populisme, så du kunne have sparet en masse ord. I øvrig så må det kræve et mål (idelogi) at kalde sig politisk parti DF har en ydre fjende at samles om, ganske som alle de tidligere fascistiske partier i verden, de er populister der springer fra Thue til Dahl, alt efter folkestemningen.
http://da.wikipedia.org/wiki/Populisme

Peter Ole Kvint

En stor del af vælgerne ved ikke hvad de skal stemme.
Det er klart at vi får form for grænsebom, i sølv. Hvis vi stemmer V-DF-LA. Og hvis vi stemmer Ø-S så får vi 0,6% mere i statskassen. Dette er de to politiske visioner som politikerne sælger til vælgerne.
Dette er demokrati, jeg har valget imellem 0,6% og en grænsebom.
Hvis du spørger politikerne så siger de: "dette ikke er rigtig". Hvorefter der kommer en stort tom ord-flod ud af dem. De har ingen visioner andet end at snylte på befolkningen.

Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, Uffe Illum, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det synes klart for mig at Dansk Folkeparti tager mere hensyn til Dansk Folkeparti end danskernes ve og vel.
Og da ingen fornuftsvæsener ønsker en inkompetent hidsigprop som øverste leder, så kan man roligt vælge anderledes!

Gorm Petersen

Populisme var jo sådan set selve tanken med demokratiet. I skarp modsætning til elite-vældet.

Problemet er at vi ikke længere har den presse-pluralisme, som for et par årtier siden gik hånd i hånd med parti-pluralismen - den såkaldte "Partipresse".

Hvis ikke partipressen vender tilbage. Hvis den borgerligt orienterede "konsensus-presse" beholder sit monopol på at kontrollere meningsdannelsen, bliver valghandlingen en tom gestus.

Konsensus-pressen vil på sigt resultere i et et-parti system - "Sandhedens Parti" hvis økonomiske politik vil vøre blåstemplet af førende økonomer, og hvis ideologi ikke kan diskuteres, fordi den er "videnskabeligt begrundet".

"Økonomi er jo en videnskab" vil konsensus-pressen igen og igen minde os om - i skarp modsætning til populismens irrationelle følelser.

Søren List, Lise Lotte Rahbek, Uffe Illum, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Tjaa... jeg har efterhånden svært ved at se hvordan DF skulle være værre end Socialdemokratiet. DF hader trods alt kun indvandrere, bøsser og venstreorienrerede - Socialdemokratiet hader efterhånden alle almindelige arbejdere, uanset etnisk herkomst.

En DF-afhængig regering vil desuden nok blive lidt mindre slem end en R-afhængig. Under VKO-styret skulle DF fra tid til anden jo trods alt have en symbolsk sejr at pudse deres påståede sociale profil af. Noget lignende har ikke været tilfældet med S og SF, her har man ingen hæmninger haft for de nyliberale amokreformer.

DF's sociale profil er ren staffage, og i praksis sagde de ja og amen til VKO's økonomiske politik, så længe de fik lov at genere nigle indvandrere. Men det er trods alt det mindre onde, i forhiold til den nuværende regering, der ikke en gang prøver at skjule at de vil skide på den fattigste halvdel af befolkningen.

Peter Skaarup har desuden ret, når han påpeger at Enhedslisten ikke har spillet deres korr særligt godt. Benovelsen over at have en "rød" regering, har ført til at man ikke har turdet sætte tommelskruerne på, når der blev ført ærkeborgerlig politik. Venstrefløjen har som så ofte før været alt for flinke og alt for ufarlige.

Mette Hansen, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Uffe Illum, Troels Ingvartsen, Flemming Scheel Andersen, Mads Kjærgård, lars abildgaard, Per Torbensen og Gorm Petersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Til RK's indlæg kan tilføjes, at DF stemte for den halvering af dagpengeperiodens længde og vanskeliggjort genoptjening, der mere end noget andet har forøget uligheden det seneste år.

Lavere middelklasse-danskere skal nu leve af fatters indkomst - alene.

Mette Hansen, Svend Erik Hansen, Rasmus Kongshøj, Uffe Illum, Malan Helge, lars abildgaard og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"DF er skræmmende fordi de lige ved hvilke enkle midler de skal benytte sig af."

Det forstærkes af, at DF passer godt til den moderne konfliktsøgende 'journalistik'.
Jeg synes, det mest skræmmende er, at DF fylder meget i de landsdækkende nyhedsmedier, der har størst indflydelse på befolkningens holdninger. De er svære at undgå, når deres budskaber spredes over radio, tv, netaviser og dagblade.
Det, der undrer og til dels skræmmer mig mest ved de krav om grænsebomme, som også fremføres i nogle debatter, er, at grænsebomme antages at løse problemer, som den danske grænsekontrol i realiteten ikke løste, før Danmark kom med i Schengen. Det undrer og skræmmer mig, fordi det antyder, at hverken DFs medlemmer el. deres vælgere tilsyneladende husker den danske grænsekontrol før 2001, og heller ikke husker, at der også var både narko og våben i omløb i Danmark før 2001. Der er åbenbart skabt en folkestemning uden persolige minder. Det virker meget koordineret. Er sådanne folkestemninger ikke noget af det, en fri og uafhængig presse burde beskytte mod?
Den ønskee grænsekontrol minder mere om DDRs og andre østeuropæiske landes grænsekontrol i 1961-1989.

Kristoffer Larsen

Gorm Petersen
19. april, 2014 - 11:52
Til RK's indlæg kan tilføjes, at DF stemte for den halvering af dagpengeperiodens længde og vanskeliggjort genoptjening, der mere end noget andet har forøget uligheden det seneste år.

Æh..... Det var faktisk deres forslag for, at undgå en fastfrysning af overførselsindkomsterne i en periode.

http://www.information.dk/telegram/234138

Børge Rahbech Jensen

Rasmus Kongshøj:

"Peter Skaarup har desuden ret, når han påpeger at Enhedslisten ikke har spillet deres korr særligt godt. Benovelsen over at have en "rød" regering, har ført til at man ikke har turdet sætte tommelskruerne på, når der blev ført ærkeborgerlig politik. "

Det glemmes så lige, at datidens opposition ikke var nær så villige til kompromiser, som nutidens opposition er. Socialdemokraterne er traditionelt kun forhandlingsvillige, når de selv har statsministerposten. Det gør en stor forskel, at den nuværende regering har flere muligheder for forlig, end den tidligere regering havde.

Gorm Petersen

Den førte politik har været Vestagers uligheds-politik. At vi danskere skulle "leve af ulighed" dukkede op for 15 år siden. Gerner Nielsen (nu rektor for design-skolen) mente, at en lille talentfuld elite skulle designe smart modetøj så dyrt, at det kun kunne købes af saudi-arabiske prinser (til deres koner og elskerinder).

Resten af Danmarks befolkning skulle så leve af, at klippe hæk og passe børn for denne ganske lille elite.

Uligheden er også vigtig udad til. Hvis alle havde adgang til kjolerne, ville prinserne næppe batale en halvanden million for brudekjolen !!!

Ulighed som levevej er fortsat DRV's kongstanke.

Mette Hansen, Henrik Nielsen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Søren Johannesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Børge Rahbech Jensen
Østblokken lavede grænsekontrol for at holde folk inde, mens DF vil holde folk ude.

Der skal ikke meget til før de vælgere, der er blevet svigtet af S, SF og EL, siver til DF, som et sidste håb. DF er ikke længere "ikke stuerene" for unge kan ikke huske hvem Nyrup var, og anden verdenskrig er glemt. Samtidig er en stor del af befolkningen på pension, og vil have tryghed. Den tror de DF kan levere.
Hvis det afsindige sker, kan DF ende med at få lige et par stemmer mere end venstre, og så hedder statsministeren Thulesen Dahl. Jeg spår sandsynligheden til 5 procent. (hvilket dog er en absurd spådom, jeg ved det)

Men forestil jer en vælger, der ønsker mere social retfærdighed, men ikke kan gennemskue politik. Erfaringen vil være: S -nej, SF -nej, EL - for rabiat, V - fy da, LA - slet ikke, RV - bestemt ikke, DF - måske kunne man, C - er de der stadig? Pensionisterne ved hvem der gav dem ældrecheck.

med venlig hilsen
Lennart

Mette Hansen, Henrik Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Gorm Petersen. Margrethe Vestagers politik? Det er Radikal politik, godkendt af hovedbestyrelsen, og Politiken er udarbejdet af radikale medlemmer i baglandet gennem ca. 10 år. Lennart Kampmann. Du mangler så at gennemskue regeringens politik, der er baseret på det modsatte af populismen, nemlig at skabe job og flere hænder på den lange bane. Hvorfor er der så mange som dig der tror at V vil turde at føre julemandspolitik med masser af dyre gaver, uden at V liberale stemmer vil flytte til LA? I andre der roser DF politik må så kunne fortælle hvad den går ud på? For de har ingen. De er gode til at hoppe på vognen har de mærker en folkestemning, pensionisterne fik 5000 kroner om Året af S i forhøjet ældre checks i 11 finansloven. det husker Vælgerne også, regeringen er ved at få gang i hjulene, flere i uddannelse og i13 kom der 2100 nye arbejdspladser, det er resultaterne der kommer til at tælle til valget. Året før sidste valg var nuværende regering foran med 100 mandater, så prøv at støtte regeringen i stedet for alt det brok, det støtter kun de blå. vi har en regering der reformere for at bevare det Skattefinaniseret samfund. Det gør de blå ikke, de vil brugerbetaling of forsikringer..

Al den snak om underskud er nonsens ifølge MMT (Modern Monetary Theory).
https://www.youtube.com/watch?v=OPbgbr2Mk6I
Der er klippet i ovenstående - al det italienske er klippet fra.

Ellers er denne blog også ret god
https://robertnielsen21.wordpress.com/2013/09/08/what-is-modern-monetary...

Ifølge denne teori er det nemlig ikke nødvendigvis et onde at skabe underskud. Det er ikke et problem - og beviset er arbejdsløshedstallene. Vores uduelige politikere har desværre tilsluttet sig finanspagten og dermed forhindret os i at overskride bugettet som kunne have reddet os. Desværre ser det ikke ud til at skattelettelserne virker. De bliver brugt andet sted og gavner tilsyneladende ikke beskæftigelsen. Når og jeg siger når Euroen bryder sammen kan vi håbe på at båndene kan løsnes så vi får lov at føre vores egen politik.
Det der skal til for at holde unionen sammen er nemlig ifølge dette seminar ret så umulige - så det næppe kan lade sig gøre.
Pointen i første indlæg er at når alle vil eller bliver tvunget til at være eksportører hvem skal så være inportører - de må jo ikke lave underskud. Andet indlæg handler bl.a. om hvor umuligt det er at forestille sig en politisk union i det klima der er skabt - der synes at være flere uenigheder end det modsatte. Den tredje oplægsholder er den eneste der er lidt optimistisk - men hvis hans forslag skulle føres ud i livet ville det betyde at investorer ville elske spanske værdipapirer hvilket de ikke gør de foretrækker de tyske. Det sidste indlæg handler om at det kræver en union som har fælles finanspolitik. De bedrestillede lande skulle i så tilfælde gå med på at hæve niveauerne i syd og østeuropa - og det projekt har lange udsigter - se blot på den politik der bliver ført og den retorik der finder sted. Sidste bemærkning er at en ydre fjende som f.eks. russerne kunne ryste os bedre sammen - Hvis det er halmstået ser det ikke godt ud.
Klippet ligger embedded i Bill Mitchels blok som måske også kan interessere da han er ved at skrive en bog om EUs historie og han har lagt alle kapitlerne indtil videre ud så det er muligt at kommentere på dem.
På siden fandt jeg også et link til "SEVEN DEADLY INNOCENT FRAUDS OF ECONOMIC POLICY" som forklarer MMT i børnehøjde. Ellers er Nielsens blog rigtig god

Børge Rahbech Jensen

"Østblokken lavede grænsekontrol for at holde folk inde, mens DF vil holde folk ude."

Den holdt også folk og vestlig 'propaganda' ude. Jeg mener at have læst, at kontrollen med indrejse fra Vesteuropa var næsten lige så skrap som kontrollen med landenes egne befolkninger.

Søren Johannesen

Jeg kender din Stemme langt før du tro
Jeg hørte dit hjerte, jeg hørte det svor

At gøre det rigtige lige gyldig hvad
At stå i mod al frygt og al had

Min stemme ligger i hjertet og ikke i Tanken
Men vælger vi den sidste så medfølger Stanken!

Vores sande demokrati har truffet sit allerede
Nu må vi indse at vi uretfærdigheden Forlade!

HJERTETS TELEPATISKE DEMOKRATI NU!

Med Dansk Folkeapati er man dejlig fri for at høre om grøn vækst, samfundsreformer, skattepolitk og den slags realpolitiske spørgsmål. Den værdipolitiske frikadellesnak bliver alt dominerende. Tænk på hele den nye generation af værdikæmpere, der sidder på spring til til bedøve os på alle kanaler når magtskiftet er en realiseret. Gys.

Jens Carstensen, Uffe Illum, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er politiske koma, der er Danmarks udfordring, DF kan roligt glemme alt om grænsebomme, der bliver ikke brug for dem på bunden af havet.

FN's Klimapanel, er de eneste der kender Danmarks fremtid og beskæftiger sig seriøst med den, DF og folketinget, kan roligt tage på sommerferien nu, så gør de mindre skade.

Uffe Illum, randi christiansen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Flemming Nielsen
Det er åbenbart nødvendigt at jeg skriver at min analyse ikke er udtryk for min politiske overbevisning.

Jeg forventer at DF i høj grad er medbestemmende efter næste valg, men det betyder ikke at jeg synes det er fantastisk.

Den nuværende regering er jeg ikke for pjattet med, den må gerne forsvinde snart.
Det er set fra mit vindue svært ikke at blive for opgivende når det kommer til at stemme på en politiker i Danmark. Der er ikke rigtigt nogen i min optik, der holder.

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Johannesen

De Svage, de Ambitiøse og de Grådige politikere er de mest påvirkelige!
Hvis jeg havde milliarder og var kynisk og modbydelig ud over alle grænser, så ville jeg købe de fleste og manipulere de andre til at gøre præcis som jeg ville have det!

Og min liste ville indeholde præcis De Navne som vi ser på TV i dag!
Hvor er det NEMT, hvor er det FORUDSIGELIGT, hvor er det DUMT!

ellen nielsen

DF er skræmmende fordi de lige ved hvilke enkle midler de skal benytte sig af.

@Kristoffer Larsen
DF benytter sig - tilsyneladende - af de samme metoder som de øvrige partier!
Hvad dette angår er der ingen forskel - efter min mening!
Så kan der være troværdigheden, og naturligvis de politiske mål, til forskel!

Man siger jo, at en befolkning har den regering, de fortjener.Og det er der faktisk meget, der tyder på, at dette også passer i dette tilfælde.

Jeg gider ikke sætte mig ind i det såkaldte "folkepartis"underlige og semi-facistiske politik. Men efterhånden glæder jeg mig over, jeg, - bl.a. grundet denne sorte sammenrens indflydelse i dansk politik for nogle år siden, har fået frataget min borgerlige stemmeret. Så har jeg i hvert fald ingen ansvar.

Men det undrer jeg, at kun et enkelt læserkommentar beskæftiger sig med grænselukningerne. Men lad dog endelig denne kulsorte reraktion lukke grænserne, og møblere vejene om til skyttegrave. Vi finder nok et anden nation at betale vores skat til. Og da vi heller ikke har hverken skattefradrag eller rettigheder i Danmark, hvor vi desuden skal betale, hvis vi bliver syge, er dette vel rimeligt nok. Og den årlige service på biler og campingvogn, som vi plejer at få foretaget på vores årlige Danmarks-besøg, kan faktisk gøres billigere udenfor landet.

- Gud bevare Danmark.

ellen nielsen

Tænk på hele den nye generation af værdikæmpere, der sidder på spring til til bedøve os på alle kanaler når magtskiftet er en realiseret. Gys.

@Bill Atkins
Nævn venligt nogle stykker, så jeg har en chance for at vide, hvad du mener!

Kristoffer Larsen

Det er skræmmende.

http://www.bt.dk/

Hvad siger det om Dansk Folkeparti, at deres forslag vil koste 155 mia. kr. at gennemføre?

31% - Deres politik hænger slet ikke sammen

69% - Intet, andre partier er bare misundelige over DFs succes
25659 stemmer

Men følger man linket ser man argumenterne. 'De kriminelle udlændinge skal bare udvises', 'tag fra 'ulandskassen', 'folkepensionisterne har betalt igennem et helt liv', "hvad koster indvandrerne', 'S har holdt deres løfter' o.s.v.

Det er det rene gak gak, men Løkke kan givet glemme alt om topskattelettelser. Bliver det til noget, så er det billigere sprut og dem på kontanthjælp der skal motiveres til at arbejde.....

Kristoffer Larsen

S har ikkeholdt deres løfter'

Ja, der er næppe tale om de mest belæste af Danmarks befolkning, men det er utroligt at så mange vælgere decideret virker ubegavede. Omvendt har man en mediekultur hvor Venstre fortsat får lov til at påstå, at man får børnecheck den første dag man placerer sine rumænske træsko i den danske jordbærmark. Aldrig før har viden været så let tilgængelig, men det virker som om 'folk' bliver dummere og dummere.

Philip B. Johnsen

DF's blå regerings politik, er kun marginalt anderledes, end den nuværende regerings politik. Politikken har det tilfælles, at være helt blottet for vision, der er absolut ingen fremtid, for kommende generationer i den nuværende regerings politik, eller i DF's blå regerings politik.

Drømmen om en kommende blå regering, med forøget brug af fossile brændstoffer, en uforsvarlig vækst, med USA frihandel på fracking olie og gas, som et politisk mål, er en dødssejler.

Sandheden er nok den, at hverken den nuværende regering, eller den blå der tales om i artiklen, på nogen måde arbejde for et bedre Danmark, hvor tingene tilnærmelsesvis hænger sammen. Trist, at se Danmark i vækst ræs mod bunden, vækst til døden og ingen politik for livet.

@Kristoffer Larsen
"Uklog" dækker dansk politik godt.

Flemming Nielsen

Man kan undre sig over, hvordan vælgerne kan have tiltro til en mand der lader som om han er socialdemokrat, og fylder deres hoveder med løfter, der kun kan opfyldes i et Skattefinaniseret fællesskab. Alle de goder vil han gennemføre med en liberalist, som vil nedlægge det fællesskab, som skal levere de mange ufinansierede løfter. Det minder om en slagter med tommeltotten på vægten, medens hunden benytter chansen og stikker af med pølserne. Alle til højre for LA er socialdemokrater og til venstre for EL er alt blåt.

Gorm Petersen

"Eliternes Triumf" (Lars Olsen) beskriver meget godt den niche DF lever af. De verdensfjerne Radikale hattedamer (hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage) har venstrefløjen endnu ikke forstået, at man umuligt kan samarbejde med.

Partiet havde i årtier lever af at være tungen på vægtskålen mellem højre og venstre - altså det ultimative midterparti.

Da så Berlinmuren faldt - og den ene ideologi så åbenbart måtte være forkert - var der ligesom ikke længere brug for en midte.
Ikke mere end den berømte Monty Phyton episode, hvor en stærkt skeløjet bjergbestiger (John Cleese) søger hjælpere, og omtaler sin bror, som desværre forulykkede under et forsøg på at bygge bro mellem "Kilmanjaros to tinder".

DRV var det parti der mere end noget andet parti mistede fodfæstet da Berlinmuren forsvandt. Når Kilmanjaro ikke længere har 2 tinder - hvad skal man så med et midterparti ?

Det er ikke uden grund at det mest højre-ekstreme parti - LA - udgik fra DRV og ikke fra VK.

Jens Jørn Pedersen

Peter Skaarups spøgrsmål til ministre er destruktive og ødelæggende for et godt samarbejde i Folketinget. Der forhindrer ministre i at udføre et godt arbejde.
Dansk Folkeparti har forhindret, at indvandrere har kunnet arbejde og tjene penge til Danmark i stedet for at sidde i koncentrationslejre.

Svar til ellen nielsen 19. april, 2014 - 15:57

Ingen værdikamp uden protagonister - det er en naturlov. Og loven for samarbejde mellem neoliberalismen (V) og de nationalkonservative (SF) siger, at kompetente idioter vil stå i kø for at komme til at overdøve larmen af velfærdsstaten, der ramler sammen på grund af skattelettelserne. Skattelettelser, der er denne politiske konstellations eneste realpolitiske projekt. Gys.

Philip B. Johnsen

Uanset hvad der, siges og menes om DF, kommer de til at spille en meget vigtig rolle i dansk politik, hvilket bliver forstærket af, den manglende handling på vigtige udfordringerne/problemstillinger i EU og Danmark. Det er sikkert, at de mest ekstreme nationalister i DF, får fremgang de kommende år.

Det underliggende problem, for asyl debatten i den kommende regering, er EU og klimaforandringer, der bliver benzin på bålet, i bogstavligste forstand, hvorfor der ikke er ræson i indvandre og asyl debatten i klassisk forstand.

Jeg vil lige "igen" minde om, at folk der kommer til Danmark helt lovligt for, at brødføde sig og sine, aldrig skal føle skyld for dette, i min verden, er træsko bærende jordbær plukkene mennesker, uanset oprindelse, lige så meget værd, som alle andre og skal behandles, som alle andre, også når det kommer til velfærdssystemet.

Det er EU systemet der fejler og får, det demokratiske underskud i EU, frem i lyset.

EU arbejder for finanssektoren og erhvervs eliten, ikke for borgerne i EU, hvilket er den alt overskyggende pointe i denne sag, som i så mange andre sager i EU/Danmark, dette faktum, at der intet gøres ved de underliggende problemstillinger, udvikle sig nemt til nationalisme, på klassisk fascistisk vis, forhåbentlig ikke i DF, men det er omsonst, at diskutere DF's holdninger eller mangel på samme, til flygtninge, hvis der ikke politisk tages hul på, den virkelige klima debat, når vandet om føje år stiger og tørken, sender flygtninge nord på i bibelske dimensioner, der er det for sent også for DF.

Nu efter den korte version fra FN's Klimapanel, vækst er en fejl, først må vi skaffe vedvarende grøn energi, er tiden til handling kommet.

Det er nu og det haster!

Asger Harlung, Gorm Petersen, Bill Atkins og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Nielsen

Før Danmark kom med i EU (udtales "Øv"), var venstrefløjen imod EU-medlemsskab og gik ind for national selvbestemmelse. Nu er nationalstaten, national selvbestemmelse og grænsekontrol så blevet hadeobjekter for mange af de mennesker, der kalder sig venstreorienterede. Der er nok en logik bag det, men der er absolut ingen fornuft i det.

Philip B. Johnsen

Pak alt hvad der hedder partipolitik ned, det er større ting der er i spil, de kommende år, hvis der går politik i at overleve en tåbelig udvikling, så er der ikke tale om, hverken logik eller fornuft, uanset om det kaldes EU eller dansk politik, venstreorienteret eller højreorienteret.

Der tales om overfladiske problemer, som velfærdsturisme og det har intet med problemets oprindelse eller udvikling af gøre, der er brug for rigtige politikkere, der taler om de rigtige underliggende problemer og løser dem.

Asger Harlung, ellen nielsen, Leo Nygaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Johnsen - jeg må tilføje : Et parti kan være/blive anderledes og nægte at spille den vanlige melodi.
Problemet er at få befolkningen med på den demokratiske måde. Derfor stadig "partipolitik"
Retsforbundet - Danmarks eneste, rigtige naturparti.

Henrik Nielsen siger: Nationalstaten, national selvbestemmelse og grænsekontrol så blevet hadeobjekter for mange af de mennesker, der kalder sig venstreorienterede.

Du har ret, hvis du da mener at Enhedslisten ikke er et venstreorienteret parti. :-)

Enhedslisten er imod EU, går ind for en stærk stat, kæmper imod social dumping, kontrol med kapitalflugt, og at danske arbejdspladser er under dansk kontrol. Samtidig arbejder de for en grøn politik, og social ansvarlighed.

Det synspunkt du kritiserer er forfægtet af de Radikale og Socialdemokratiet i forening.

PS. I mit svar ovenfor til ellen skulle der have stået: "og de nationalkonservative (DF)"

Bill - ingen går vel ind for en svag stat. Det drejer sig om, hvad den stærke stat bruger sin styrke til.
Om det er at svække og dominere borgerne, eller det modsatte - at give os frihed under ansvar.
Og styrke til at bestemme selv - i stedet for at lad sig dominere af EU.

Jeg håber dæl'me at DF bliver største parti ved næste FV - på bekostning af V, forstås. Så får vi se DF "tage ansvar". Det har DF jo endnu ikke prøvet - og så vil der jo for alvor være noget på spil :)

Sider