Baggrund
Læsetid: 4 min.

’Man må tage hånd om folkekirken, mens tid er’

Folkekirken er under pres. Medlemstallet falder. Og Folketinget har stadig ikke udstyret kirken med det selvstyre, som grundloven har lovet – siden 1849. Professor Lisbet Christoffersen har været medlem af det udvalg, der senest har søgt at finde vej ud af kirkens gyder. Hun forklarer, hvorfor et kirkeråd vækker modstand
Lisbet Christoffersen er professor i kirkeret og har været med til at lave anbefalinger til den fremtidige styring med Folkekirken.

Sofie Amalie Klougart

Indland
16. april 2014

Det, der gør folk betænkelige ved et kirkeråd, er en dyb fornemmelse af, at ingen kan beslutte, hvad Vorherre mener om os. Folk som flest – præster, kirkegængere, danskere i almindelighed – tænker, at det med Vorherre og os, det skal der ikke sidde nogen og træffe beslutninger om.«

Det forklarer professor i kirkeret Lisbet Christoffersen, der har været medlem af regeringens udvalg om folkekirkens styre. Udvalget har netop afgivet sin endelige betænkning til kirkeminister Marianne Jelved (R). I udvalgsarbejdet har spørgsmålet om et besluttende kirkeråd for folkekirken været det mest kontroversielle. Kirkerådet er støttet af et udvalgsflertal, men et stort mindretal er imod.

Om modviljen mod et kirkeråd siger Lisbet Christoffersen: »Modviljen ændrer jo ikke på, at nogen skal træffe beslutning om folkekirkens økonomi på landsplan og om dåbsritualet. I dag gør kirkeministeren det – efter høring af alle mulige – men det er ministeren alene, der træffer afgørelsen. Det er det eneste felt i Danmark, hvor ministeren kan bruge penge, uden at det først er besluttet af en demokratisk forsamling.«

Grundlovens krav

Lisbet Christoffersen tilføjer:

»Alt dette skal ses i lyset af, at grundloven siden 1849 har forlangt, at folkekirken skal have selvstændigt besluttende organer.«

– Som altså ikke er ministeren?

»Nej, det er netop enevældens ordning, som man med 1849-grundloven ville bort fra.«

– Men som man altså ikke er kommet bort fra?

»Forsøget er gjort fire gange før. Det, udvalget kommer med nu, er femte forsøg. Og jeg synes, at der er så mange takter i forslaget, at noget må kunne komme ud af det.«

– Men kirkerådet har der altså ikke kunnet opnås enighed om?

»Nej. Et stort mindretal i udvalget ville gerne have haft et egentligt kirkeråd, men har slået sig sammen med andre til et flertal, der foreslår noget, man kalder et ’Folkekirkens Fællesudvalg’.«

– Og hvordan er det forskelligt fra et kirkeråd?

»I forslaget ligger, at ministeren stadig skal kunne give retningslinjer for økonomien – for at undgå voldsomme nedskæringer i antallet af præster. Med hensyn til det, man kalder indre anliggender – altså ritualer, salmebog og bønner – vil flertallet stadig overlade magten til ministeren.«

– Men med en ejendommelig indstillingsgang til ministeren?

»Ja, flertallets forslag er, at både fællesudvalget og bispekollegiet skal indstille med kvalificeret flertal. Dertil kommer, at man forestiller sig, at både fællesudvalg og bispekollegiet skal kunne drive udviklingen på de indre anliggender frem ved at nedsætte udvalg.«

Hvad er vundet?

– Med så møjsommelig en beslutningsgang, hvad er der så overhovedet vundet?

»Hvis man gennemfører det, flertallet foreslår, har man i hvert fald skabt nogle procedurer, ministeren skal følge. I dag er der ingen lovfastlagte procedurer.«

– Her spiller det vel ind, at Manu Sareen ved sin insisteren på et homoseksuelt vielsesritual skræmte mange i folkekirken til at ønske ministeren ud af beslutningerne?

»Ja, og tidligere Venstre-kirkeminister Tove Fergo skræmte mange, da hun nægtede at godkende den ny salmebog. Men hun besindede sig. Ligesom biskopperne besindede sig og stod bag et vielsesritual for par af samme køn. Men samlet set har det fået rigtig mange til at se, at det ikke kan være en statsopgave at lave ritualer for en kirke.«

– Men udvalgsflertallet indstiller alligevel, at ministeren får sidste ord om ritualerne?

»Ja, men læg mærke til mindretallene her.«

– Dem er du selv iblandt?

»Ja, jeg og både tidligere V-minister Britta Schall Holberg og MF Charlotte Dyremose (K) indstiller, at ministerens kompetence skal begrænses. Vores idé er, at ministeren ikke skal kunne hente dronningens underskrift på en kongelig anordning om folkekirken, hvis et kvalificeret flertal af biskopperne er imod. Samtidig understreger vi, at alle i folkekirken skal høres i så vigtige sager.«

– Folkekirkens økonomi har det været nemmere at skabe enighed om at henlægge i et fællesudvalg?

»Ja, både udvalgets flertal og flere af dets mindretal er enige om, at der skal skabes en demokratisk forsamling til at træffe beslutninger om folkekirkens økonomi på landsplan. Modsat i dag, hvor ministeren nok har et rådgivende udvalg, men selv beslutter det hele, herunder procenten for landskirkeskatten.«

Medlemsfrafaldet

Lisbet Christoffersen fremhæver: »Folkekirkens økonomi udfordres af, at næsten 25 procent af danskerne ikke er medlem af folkekirken. Knap 10 procent er medlemmer af noget andet, de er muslimer, katolikker, buddhister, østkirke-kristne eller frimenighedsmedlemmer. Næsten 15 procent af danskerne er slet ikke medlem af noget trossamfund. Det er et tal, der stiger. Og tallet er ujævnt fordelt geografisk og mellem generationerne. Det kan ikke blive ved med at gå, at ministeren for det hele beslutter, når ikke alle er med.«

Lisbet Christoffersen ser tre muligheder for at imødekomme udfordringen med medlemsfrafaldet:

»Man kan kynisk sætte sig ned og vente på, at butikken falder sammen af sig selv. På et eller tidspunkt må statens engagement ophøre, og så har man ikke skabt strukturer for, at folkekirken kan videreføres som kirke for dem, der vil være med. En anden position er på en måde også kynisk. Det er at lukke øjnene for ændringen og lade, som om folk og kirke stadig er tæt knyttet. Det fører til, at man sagtens kan blive ved at lade ministeren bestemme det hele. Men det bliver indhentet af virkeligheden. Den tredje position – som efter min mening er den ansvarlige – går ud på tage hånd om folkekirken, mens tid er. Man må nu skabe strukturer for folkekirkens økonomi på landsplan. Og man må finde frem til en eller anden model for at beslutte rammerne for kirkens indre liv fremover.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ulrik mortensen

Interessant teologisk diskussion her ;-) https://www.youtube.com/watch?v=OAag8mgdexk

Niels-Simon Larsen

@Peter Hansen: Det er godt, at du siger, at du selv har måttet meddele, at du ikke skulle betale kirkeskat. I min familie var man baptister, og selv om man ikke blev barnedøbt, blev man alligevel plukket for kirkeskat, indtil man sagde fra. Sikkert pga. en fejl (!). Muslimer kan også risikere at betale kirkeskat. Også en fejl, bad luck. Tøger Seidenfaden fortalte i den artikel, der blev offentliggjort efter hans død, at selvom han ikke var medlem af folkekirken, betalte han alligevel kirkeskat. Det tog han ikke så højtideligt.
Kirkeministeriet eller hvem det nu er, der laver disse for folkekirken så økonomisk behagelige fejl, og er enten sløsede eller dumme og i hvert fald fuld af dårlige undskyldninger.

Det vestlige menneske har fuldstændigt misforstået super stjernen Jesus. Jesus er hverken Guds søn eller Gud der blev til kød. Jesus var jøde. Jesus vil altid være jøde.
Den gode Paulus som jeg øvrigt har stor respekt for har kvajet sig gevaldigt ved at påstår at Jesus var Guds søn.
Det er det vestlige menneske som har skabt Jesus som en Gud. Gud blev til et menneske. Det vestlige menneske har aldrig forstået eller vil aldrig forstå mellem østlige Guds forståelse.
Kristendommen er en Vestlige mennesket produkt. Det kristne påstå at kristendommen er en monoteistisk religion. Her misforstå igen det vestlige menneske betydningen af monoteisme. Tre enigheds begrebet har intet med monoteisme at gøre.

Europa og USA må finde sit eget Gud. Det er uholdbart situation at bygge en tro på jøden Jesus. Jesus er ikke kristen. Og han bliver aldrig kristen. Derfor er det på tide at den hvide verden finder sit eget Gud.

Europa var en tilbagestående region i hvert fald hvad angår religiøsitet da Paulus og ligesindede leverede varen. Europas åndelige tilbagestående tilstand for 2000 år siden har historisk og kulturelt katastrofe.

Der blev importeret en mellem østlige kultur og religionsopfattelse. De mest fatale konsekvenser er, at kvinder bliver brændt som hekse. Europa og den hvide verden har siden haft enorme identitet krise.
Den fremmede kultur og religion har været dyrt kulturelt og menneskeligt. Religionskrige var nogle eksempler på når fremmede kulturer invaderer en tilbagestående region, som ikke har svaret på sit eget kulturelle og religiøse ståsted.

Lad os fri for lidelseshistorien. Lad os komme videre. At udnytte en persons tragedie er usmageligt. Lad os give den gode Jesus fri. Han fortjener fred.

Lad Europa og den kristne verden finde sit eget Gud. Jøden Jesus er ikke kristen. Han er jøde. Og lad os respektere hans ståsted som en jøde.

Helge Rasmussen

Folkekirken er, som andre organiserede religioner, en forretning der skal give profit.
Præster, provster og biskopper dyrker den danske nationalsport, at skore kassen uden at bestille noget.
Evangelisk Luthersk Kirke er bare en lille underafdeling af Gud Mammon-troen, som næsten alle jordens mennesker, først og fremmest tilbeder.

Sider