Læsetid: 2 min.

Mælkebøtter i Champagne

Ukrudtet er fjernet fra gruset. Resultatet er flot, men metoden er langt fra økologisk
16. april 2014

Jeg har netop været ude i bedet ud til vejen for at luge mælkebøtter. De dukker op længe før tulipanerne, men længe efter hjerte-kæmpestenbræk, der i Champagne blomstrer så håbefuldt lyserødt allerede i februar.

I forvejen har jeg spist mange af mælkebøtterne: Man skal tage de små bitre skud med blomsterhovedet i jordhøjde. Rense dem godt. Spise dem med en god vi-naigrette med chalotteløg og med godt stegte baconterninger og et par hårdkogte æg.

Da jeg nåede hen foran den store metalport ind til haven, konstaterede jeg, at der ikke var ukrudt i gruset. Jeg må indrømme, at det først føltes som en stor lettelse. Sidste år var der masser, som jeg økologisk korrekt forsøgte at dræbe med kogende vand. Men der skal virkelig meget kogende vand til. Og tit.

I år ser det ud til, at der er taget hånd om det. Igen.

Min nabo, borgmesteren

Kommunalarbejderne er ansat af min nabo, Jacques, på 84. Jacques har været landsbyens borgmester i over 20 år, men er netop gået af. Han siger, at det er for at passe haven, men beretter alligevel hen over hegnet om sin sorg over ikke at tage sig af bysbørnene. Det er Jacques, som har holdt snor i landsbyens budget i årevis. Og grøfter og vejkanter er dels blevet holdt med maskiner. Dels med det vidundermiddel, som nu atter uden tvivl er blevet brugt i gruset foran min haveport: Roundup.

Det fungerer som ’rengøringsmiddel’ i Jacques’ og Nadines have. Når jeg fortvivlet står og betragter smørblomsterne brede sig i køkkenhaven, har Jacques løsningen ved hånden: Roundup. Et enkelt stænk på et blad går systemisk i rødderne til en langsom, men sikker død. I årevis stod der på flaskerne, at midlet var ’biologisk nedbrydeligt’. Miraklet er, at man 14 dage senere kan plante til med gulerødder, kartofler, salat, radiser eller hvilke fortryllede planer, man nu har.

Genmodificeret

På industrielt plan kombineres Roundup verden over med genmodificerede planter som soja og majs. Så dør alle de onde, og kun de gode overlever. Næsten som når Gud beskyttede visse førstefødte i 1. Mosebog.

Men alt har en pris. I øjeblikket skovler Roundups skaber, Monsanto, penge ind og prøver samtidig at udbrede de tilsvarende genetisk modificerede planter. Det gør de længe inden, man helt har fundet ud af, hvad den fikse væske gør ved mennesker. Selv om det nedbrydes, siver det nemlig ofte ned i grundvandet, og i ren form leger det med levende væsners DNA-kæder, når de skabes. I fostre.

Men det har så også en ret kontant pris at fjerne mælkebøtter og smørblomster og alt det andet, som truer mig for tiden i haven, med håndkraft. Som hyggeøkologisk havearbejder skal man lade være med at regne ud hvor meget, baseret på timeløn.

For en borgmester, der gerne vil holde sin by ryddelig, er det klart, at man som statsstøttet kommunal medarbejder ikke kan klare sagen ved håndkraft. Og som landmand kan man bare gange op.

Så som sædvanlig er spøgsmålet ret enkelt: Hvem betaler, og hvem tjener på de metoder, der bruges nu?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Men HVORFOR må mælkebøtter og tusindfryd ikke være der?
Så lad dog være at fragte grus fra et fjerntliggende sted på en lastbil for at smide det i en indkørsel, så man kan sjoske rundt i det og lave dender bestemte sprøde gruslyd.
Læg sten i indkørslen. Og gerne sten med huller i, så der kan vokse græs og grønt op imellem stenene, som så bare kan slås med en alm. plæneklipper. Det ser smadderdejligt ud.
Grus i indkørsler.. jeg tror ikke, der er nogen som bruger mere plantegift end folk med grus i indkørslerne. Jeg kender adskellige grusentusiaster.
Så hold dog op med det grus.
Køb en bunke grus at hoppe i, hvis I ikke kan undvære den sprøde lyd.
Men anlæg en anden indkørsel og holdsåforpokker op med at myrde naturlige vækster som mælkebøtter og tusindfryd med (monsanto) gift.
*hmpf*

Toke Andersen

Jeg elsker Frankrig og mange franskmænd, men jeg har også mange gange været rystet, for ikke at sige svært fornærmet over den lethed hvormed de forsøger at tæmme naturen med gift.
Det eneste forsvar der kan bringes til torv for denne absurde adfærd, er planternes utrolige vitalitet. I Frankrig vokser planter med en hastighed der er svær at forstå som dansker.