Læsetid: 2 min.

Medicinalindustrien er glad for større åbenhed

Så længe der tages hensyn til følsomme persondata og virksomhedernes kommercielle interesser, ser medicinalindustrien ingen problemer i ny EU-lov, som sikrer større åbenhed om resultaterne af medicinske forsøg
7. april 2014

En ny EU-lov sikrer, at data fra medicinalvirksomhedernes kliniske forsøg bliver gjort offentligt tilgængelige senest et år efter, at forsøgene er udført. I lørdagens Information kaldte europaparlamentariker Margrete Auken (SF) og læge Peter Gøtzsche den nye EU-forordning for »en kæmpe sejr for åbenhed i en ellers lukket industri«.

Men ifølge chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Jakob Bjerg Larsen ligger de nye krav om åbenhed helt i forlængelse af de seneste års udvikling på området:

»Vi synes, at det er en udmærket idé og noget, som vi fuldt ud kan tilslutte os. Det er en anerkendelse af, at andre kan have nytte og gavn af øget åbenhed – både befolkning og andre forskere, som kan kigge med.«

Men det er ikke noget, der kommer til at resultere i store ændringer, for tendensen i retning af mere åbenhed har under alle omstændigheder stået på i de seneste år, påpeger han:

»Det her ligger helt i forlængelse af, hvad der alligevel er sket på dette. Både den europæiske og den amerikanske lægemiddelindustriforening har lavet officielle commitments, som går i præcis samme retning, og mange virksomheder udleverer i dag deres data.«

Særlige hensyn

Dog er der nogle hensyn, som man bliver nødt til at tage højde for, mener Jakob Bjerg Larsen: Blandt andet skal man sikre sig, at de personlige data om forsøgspersonernes helbred ikke bliver spredt. Og at det informerede samtykke, som en forsøgsperson giver, når han eller hun går ind i et forsøg, bliver respekteret.

»De forudsætninger, man fik, da man gik ind i forsøget, skal man også regne med bliver respekteret fremadrettet,« siger Jakob Bjerg Larsen. Og endelig skal virksomhedernes fortrolige kommercielle oplysninger beskyttes:

»Medicinalvirksomheder kan i konkrete sager have oplysninger, som man er nødt til at sikre ikke bliver misbrugt. Konkurrenterne vil jo også få adgang til data, så hvis de kan gå ind og se i detaljer, hvilke slags mediciner, en virksomhed er i gang med at udvikle – her tænker jeg især på de tidlige stadier – så er det naturligvis et problem. Derfor skal det blive spændende at se, hvordan den nye lov bliver implementeret i praksis,« siger Jakob Bjerg Larsen og tilføjer:

»Men når det er sagt, så er det en udmærket ting at få øget offentliggørelse af data.«

Fortilfælde

Som beskrevet af Margrete Auken og Peter Gøtzsche, så er der dog også eksempler på, at industrien historisk har været knap så velvillig til at udlevere materiale. Blandt andet har Information i 2009 beskrevet, hvordan forskere ikke kunne få udleveret de data, som skulle dokumentere virkningen af influenzamedicinen Tamiflu.

Havde andre forskere haft adgang til disse forsøg dengang, havde myndighederne verden over sandsynligvis ikke brugt milliarder af kroner på at indkøbe Tamiflu, argumenterer Auken og Gøtzsche.

Jakob Bjerg Larsen kan ikke udtale sig om den konkrete sag:

»Men myndighederne har jo altid haft adgang til alle data. Det er vigtigt at understrege,« siger han.

– Er der sket en holdningsændring i branchen, siden I pludselig er positive over for mere åbenhed?

»Det ved jeg ikke. Hvis forskere tidligere har efterspurgt åbenhed, hvor eksempelvis hensynet til persondata eller virksomhedens kommercielle interesser ikke har været respekteret, så er det klart, at man ikke har syntes, at det var en god idé dengang,« siger Jakob Bjerg Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu