Læsetid: 3 min.

Når tælleriet løber af med os

Studiefremdriftsreformen er en omvendt motorvejslogik, der belønner vores studerende for at køre (for) stærkt. Er det en god idé?
7. april 2014

»Vi gør jo kun det, vi kan få ECTS for.« Dét var meldingen fra en studerende på et nyligt debatarrangement om den kommende studiefremdriftsreform på de danske universiteter. Den studerende fandt det svært at få studiekredse og andre frivillige aktiviteter, der ikke tæller i det officielle ECTS-uddannelsesregnskab, op at køre. Og hun frygtede, at reformen vil forstærke den tendens. Vi deler desværre hendes bekymring.

Med studiefremdriftsreformen vil alle studerende fremover automatisk blive tilmeldt eksaminer, svarende til 60 såkaldte ECTS-point om året. Hvis ikke, har universiteterne udsigt til økonomisk straf, og bliver man som studerende mere end 30 ECTS-point (et halvt årsværk) forsinket, vil SU-udbetalingen blive stoppet. Skulle man omvendt færdiggøre studiet hurtigere end normeret, vil man til gengæld blive præmieret med en særlig SU-færdiggørelsesbonus.

En rent kvantitativ logik

Studiefremdriftsreformen kan i den forstand ses som en slags omvendt motorvejslogik, hvor de studerende belønnes for at køre (for) stærkt. Samtidig er den anvendte kilometerenhed, det såkaldte ECTS-system (European Credit Transfer System), en rent kvantitativ logik. Den måler med andre ord ikke det faglige niveau eller sværhedsgrad, men den tid, de studerende (teoretisk set) forventes at bruge på et forløb. Kravet om en minimumakkumulation af 60 ECTS-point årligt betyder således, at studerende på tværs af fag vil skulle bevæge sig igennem uddannelsessystemet i samme tempo og takt. Tid bliver hermed en faktor, der kan transformere forståelsen for, hvad det at studere i grunden handler om.

Reformen bevirker med andre ord et intensiveret ECTS-bogholderi. Alt efter temperament er der derfor god grund til enten at glæde sig over eller frygte, at studerende i stigende grad vil prioritere ECTS-givende aktiviteter og fokusere på, hvad der er nødvendigt for at bestå en eksamen. Men er det ikke bare godt og tiltrængt? kunne man spørge. Der er bestemt ikke noget galt med, at studerende fokuserer på deres studier, og at de vælger noget fra for at koncentrere sig om det nødvendige. Spørgsmålet er imidlertid, om den centralt fastsatte ECTS-norm for studiehastighed er en norm, der passer til alle? Og om det i alle tilfælde er givtigt at motivere studerende til at køre hurtigere end normeret?

Kalkulerende adfærd

Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles, sagde Einstein.

Når vi begynder at belønne de studerende for at køre (for) stærkt, og muligheden for at opprioritere visse uddannelsesdele ved at udskyde andre samtidig straffes med SU-stop, frygter vi imidlertid, at flere vil afkræve og vælge ’sikre’ (ECTS-givende) veje igennem studiet.

Fremdrift, fremsyn og risikokalkulation udelukker ikke i sig selv kreativ tænkning, selvstændig udforskning og fordybelse. Men som undervisere frygter vi, at den intensiverede ECTS-tællen kan give incitament til en instrumentel og kalkulerende studenter- (og underviser)adfærd, som primært orienterer sig mod at bestå de ECTS-givende eksamener i høj hastighed. For hvis målet med at studere primært kommer til at ligge uden for studieaktiviteten selv, kan det blive stadigt sværere at fastholde opmærksomheden på læringsrummets nu-og-her, forstået som en kreativ (og risikovillig) udforskning af noget, hvis mål endnu ikke er kendt. Derved kan studerende fremover gå glip af det uvurderlige læringsudbytte, der ligger i at få lov til at fejle eller gå ud ad ukendte, og nogle gange blinde, veje, hvor man laver ting, der – som den studerende sagde – ikke umiddelbart tæller i et ECTS-regnskab.

Debatarrangementet, hvor den studerende fældede sin dom, havde i øvrigt den inciterende og håbefulde titel ’Et andet universitet’.

Gritt B. Nielsen er adjunkt, Laura Louise Sarauw er postdoc, begge ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Helth
Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

De to undervisere, som burde vide bedre, tager fejl. Reformen handler bestemt ikke om at køre (for) stærkt. Den svarer til at indføre en mindstehastighed på motorvejen på 60 km/t. Idioter som vedkommende, der kun gider se på hvad der giver ECTS-point, vil der altid være.

Torsten Jacobsen

@Sønderskov

Hvis din metafor skal holde vand, mener du altså at en universitetsuddannelse med rimelighed kunne færdiggøres på 2-2 1/2 år? Det kan man jo godt mene, men om man så ligefrem ved bedre, vil jeg da godt stille spørgsmålstegn ved.

Universiteternes kontraproduktive og destruktive fremdriftsreform og øvrige nedskæringer har allerede nu ført til et meget giftigt arbejdsmiljø med konstante trusler, tavshedskultur, stress, jag, sanktioner og eksklusioner.

Studiefremdriftsreformen og øvrige nedskæringer på universiteterne tager ikke de nødvendige hensyn til studerende med funktionsnedsættelser og er derfor på kant med bestemmelser, der
reelt kunne understøtte funktionsnedsatte studerende og hjælpe dem til gennemførelse af uddannelsen:
*Handicapkonventionens artikel 1, 2, 4, 5 og 24
* Forskelsbehandlingsloven, §§ 2a og 5
* EU's charter om de grundlæggende rettigheder, art. 2.

Se fx
- "Fremdriftsreformen kan presse studerende med handicap ud" (http://universitetsavisen.dk/uddannelse/fremdriftsreformen-kan-presse-st...) og
- "Karakterræs og studiefremdrift presser studerende – flere får psykiske problemer" (http://universitetsavisen.dk/uddannelse/karakterraes-og-studiefremdrift-...).

Der findes enkelte bestemmelser i universitetslovgivningen, der reelt kunne understøtte studerende med funktionsnedsættelser, men disse bestemmelser vælger bl.a. Københavns Universitet at se bort fra:
• Uddannelsesbekendtgørelsen, § 7, stk. 4
• Eksamensbekendtgørelsen, § 7.

Fremdriftsreformen har et alt for ensidigt fokus på kvantitet, tidstyranni og markedsprofit og fjerner fokus fra studerende, der skal hjælpes til at udfolde deres fulde potentiale.

Danmark bør som samfund satse på kvalitet frem for kvantitet, på dybde og substans i stedet for overflade og facade, udhuling af uddannelserne og uddeling af mundkurve, på gode studie- og forskningsmiljøer, hvor der er plads til fri og genial tænkning, udvikling og gennembrud, og Danmark bør som samfund være så inkluderende, at det kan rumme og opmuntre dygtige og ambitiøse studerende med funktionsnedsættelser uanset art i stedet for at straffe og ekskludere dem, fordi de behøver ekstra tid til at gennemføre deres uddannelse.