Læsetid 2 min.

Påskemad for 279 millioner ender i skraldespanden

Danskere hamstrer mad til påsken, men en del mad havner i skraldepanden i stedet for i maven, viser beregning
17. april 2014

Vi skruer op for indkøbene, når påsken er over os.

Men det betyder ikke kun mere mad på påskebordet, men også mere mad i skraldespanden, viser nye beregning fra Landbrug & Fødevarer.

For hver gang danskerne bruger 1000 kroner på påskemad, ender mad for 140 kroner i skraldespanden. Eller hvad der samlet svarer til mad for 279 millioner kroner, skriver foodculture.dk.

Så selvom danskerne generelt er blevet bedre til at forhindre madspil, falder vi i i påsken, lyder det fra forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer, Marianne Gregersen, der står bag beregningerne.

- Vi ved fra undersøgelser, at danskerne har bragt madspildet kraftigt ned de senere år, men når det kommer til stykket, smider vi stadig alt for meget mad ud i påsken.

- Grundlæggende er vi nok bare ret traditionsbundne og vil gerne have, at bordet bugner af god mad. Og så bliver der også købt for meget ind og smidt for meget ud, siger hun.

Danskerne køber 24 procent mere mad i påskeugen end i en gennemsnitlige uge, men det får altså også skraldespanden til at bugne.

På en normal uge havner der madskrald for 225 millioner kroner i de danske skraldespande, men det tal eksploderer i påskeugen.

Det er første gang, at Landbrug og Fødevarer, der varetager interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder, har analyseret danskernes indkøb i påsken.

Undersøgelsen blev foretaget i uge 13 sidste år, og tallene stammer fra analysevirksomheden GfK Consumerscan og forudsætter, at danskerne smider lige så meget ud i påskeugen som i årets andre uger.

Ifølge Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, er en af årsagerne til det store madspild i påsken, at det endnu ikke er gået op for en stribe danskere, at lukkeloven er blevet liberaliseret.

- Vi ved, at der generelt er mindre madspild både hos detailhandlen, industrien og hos danskerne, men det sidder stadig dybt i os, at butikkerne har lukket i helligdagene i påsken.

- Derfor er der mange, som køber store mængder ind et sted og i god tid, der slet ikke står mål med behovet, siger hun.

I dag har alle supermarkeder med en omsætning på under 32,8 millioner kroner lov til at holde åbent i alle påskens helligdage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

Sjovt som ALT i vore liv skal måles, vejes og kontrolleres af en eller anden AUTORITET!
"En del mad lander i skraldespanden, i stedet for vore maver, viser beregninger". Vi kan IKKE en gang SE vore egen virkelighed uden den er blevet præsenteret Først af Delphi! Vi skal blot kigge NED i SKIDTET for at konstatere Overforbruget! Men hvor er det trygt når "Far & Mor" fortæller os hvordan den farlige verden fungerer!
Vi er patetiske undskyldninger for FRIE Individer!
Får og Fårehund på en og samme tid, flot!

Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

Påskemad for 279 millioner!
Sjovt nok at det er pengespildet, der forarger.
Overskriften kunne have været:
Påskemad for 27.9 millioner fattige.

Brugerbillede for Robert  Kroll

279 mio kr svarer vel til totalt set ca 50 kr i snit pr indbygger i påskedagene - i forhold til hvad man ellers bruger penge på til tant og fjas samt andre unyttige ting, så er det da ikke slemt ???

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

What's the big deal?

Hvor der handles med letfordærvelige fødevarer, der spildes. I mit lokale supermarked, som holder lukket i alle påskehelligdagene, reklamerede de med 20% rabat på alle letfordærvelige varer onsdag før påske i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 24.00.

Det drejer sig med andre ord om varer, der ellers ville være havnet i detailhandlerens affaldscontainer, hvis ikke de var blevet videresolgt forinden og endt i kundens skraldespand.