Nyhed
Læsetid: 2 min.

Små uddannelser risikerer lukning på baggrund af ensidig rapport

Regeringens Kvalitetsudvalg henviser til kvalitetsproblemer, når det i sin rapport anbefaler at lukke små uddannelsesudbud, men det stemmer ikke overens med en undersøgelse, som udvalget selv har bestilt
Indland
11. april 2014

Da Kvalitetsudvalget i sidste uge udgav sin første rapport om strukturen i det videregående uddannelsessystem, lød udvalgets vurdering, at små uddannelsesudbud har sværere ved at sikre en høj kvalitet end større uddannelsesudbud, og at man derfor bør lukke de små udbud.

Men det strider mod den undersøgelse, der ligger til grund for Kvalitetsudvalgets analyse, og som udvalget selv har bestilt hos Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Her lyder hovedkonklusionen: »Undersøgelsen hverken bestyrker eller svækker en antagelse om, at erhvervsakademier og professionshøjskoler har problemer med at opretholde et tilfredsstillende kvalitetsniveau på små udbudssteder. Analyserne af fire kvalitetsindikatorer peger i forskellige retninger«, skriver EVA.

I Kvalitetsudvalgets rapport er den konklusion helt udeladt. I stedet gengiver Kvalitetsudvalget hovedsageligt de resultater fra undersøgelsen, der peger på kvalitetsproblemer på små uddannelser.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier beskylder Kvalitetsudvalget for bevidst at udelade fakta, der ikke passer til deres anbefalinger.

»Det er nogle drastiske konklusioner, de drager, ud fra nogle relativt skrøbelige data,« siger Niels Egelund, rektorformand for erhvervsakademierne, der risikerer at skulle lukke små uddannelser i provinsen.

’Behov for en vis volumen’

Et af problemerne med at konkludere noget entydigt er, at det er meget få udbud, man har haft mulighed for at undersøge, siger specialkonsulent Tue Vinther-Jørgensen, der er en af forfatterne bag EVA’s undersøgelse.

»I vores undersøgelse er der ikke statistisk belæg for, at små udbud altid har store kvalitetsudfordringer,« siger Tue Vinther-Jørgensen. Han får opbakning af professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup, Aarhus Universitet, der også finder EVA’s tal for usikre at konkludere på: »Det er en meget ofte begået fejl, at man ser nogle numeriske forskelle og hæfter sig ved, at det går i den retning, man måske selv ønsker. Men derfra og til at tro, at der også er en statistisk signifikant forskel, er der ret langt,« siger Peter Allerup.

Formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, erkender, at man må tage nogle forbehold for konklusionerne. Alligevel fastholder han, at små udbud er mere skrøbelige.

»Vi tør måske trække konklusionen mere tydeligt frem end EVA’s efter min vurdering noget forsigtige konklusion, når man ser på, hvad det er for et materiale, de har,« siger Jørgen Søndergaard.

Samtidig har Kvalitetsudvalget lagt større vægt på, at andre af udvalgets anbefalinger også peger i retning af større udbud af uddannelser, siger han: »Så ud over de problemer, der kan være med kvaliteten i den eksisterende struktur, så kommer vi med anbefalinger, som yderligere trækker i retning af, at man har behov for en vis volumen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er på universiteterne altid de store, fremmedgørende fag, den er gal med. Små fag fremmer idealisme og ihærdighed.

Tænke-tanken; "Tænkning for begyndere" tænkte at tanken besværliggjorde formålet at tanken skulle styres af fascister.

Det er lidt ynkeligt at se Niels Egelund klage over skarpe, og måske endda fordrejede, konklusioner i mulig reform-rapport. Han har muligvis ret, men håber der er nogen, som kan påpege ironien i det for ham.

Problemet med uddannelserne på universiteterne er, at de sidder fast i meget gamle tankemønstre. Fakulteterne skal laves om, så de dækker andre områder fra nye perspektiver. Eksempelvis teknik og samfund fra et udviklingsperspektiv med udgangspunkt i praksis. På den vis skaber man relevans både med hensyn til øget produktion af virksomheder, og forskning i dybden. Det er man langt fremme med i USA og Sverige - i Danmark er vi allerede håbløst bagud. Sørgeligt at vi så skal bruge tiden med ligegyldige kvalitetsudvalg og produktivitetskommissioner - udfordringerne for universiteterne handler om visioner for fremtiden, reel forståelse af nuværende behov og ændrede undervisningsformer og skred i forskningsretninger. Vi har ikke brug for mere af det samme - og vi har slet ikke brug for kvalitetsudvalg og produktivitetskommissioner - ingen af dem har interesse i skabe udvikling.

Emil Rottbøll

@Andreas Jeg tror, du tager fejl af Pisa-forskeren Niels Egelund og så erhvervsakademi-rektoren Niels Egelund. Det er to forskellige mennesker i uddannelsesbranchen med uheldigvis samme navn. Det er den sidste, der udtaler sig her.

Emil Rottbøll

Bemærk i øvrigt, at artiklen handler om professionshøjskoler og erhvervsakademier. Ikke om universiteternes små udbud, selv om man også kan diskutere kvalitetsudvalgets anbefalinger dér.

Steffen Gliese

Helt fejlagtigt, Hans Hansen. Universiteterne er evaluerende, de analyserer og beskriver, og det er deres væsentlige funktion. Polyteknikerne har de opgaver, du beskriver.

@ Peter Hansen. Ja i den humbolske tradition, men den subjekt-objektorienterede relation du advokerer for, kan jeg ikke genkende. Se eventuelt hvordan https://www.mah.se/ er organiseret. Her er fakulteterne slet og ret opdelt helt anderledes. Den forståelsesramme er så småt ved at dukke op herhjemme, men slet ikke udbredt nok. Og det eksempel befinder sig meget langt fra den opdeling, du taler for. Et amerikansk eksempel i samme retning kunne være http://citris-uc.org/ for blot at nævne nogle få, som tænker videnproduktion, samfund og teknologi (alt fra en ske til en computer) sammen på andre måder end vi gør herhjemme.

Steffen Gliese

Jeg er ikke tilhænger af den form for samtænkning, Hans Hansen. Jeg er tilhænger af menneskers frie bevægelighed i samfundet i de retninger, hhv. frit menneske og samfund byder på. For mig at se har denne anden, småtotalitære i de om programlægning fra vugge til grav ikke ført noget godt med sig, herunder også det ubestridelige faktum, at vi befinder os i en innovativ deroute.