Læsetid: 2 min.

Den store omstilling og Danmarks ledelsessystem

Behovet for forandring er stort og ideerne mange. Men omstillingen sander til i bureaukrati og en syndflod af regler
23. april 2014

I kraft af mit job møder jeg mennesker fra alle dele af det danske samfund. Jeg oplever en stigende bevidsthed om behovet for forandringer på en lang række områder. I store og små private virksomheder, på alle niveauer i den offentlige sektor og flere steder i civilsamfundet. Der er rigtig mange idéer derude, til forbedringer, innovative nyskabelser, ressourcebesparelser etc, men der sker dog ikke så meget i praksis, for det er ikke nær så let at realisere idéerne som at få dem!

Et af de problemer, jeg hyppigst møder, er lovgivning og regler. Ofte regler, der har årtier på bagen, og derfor selvsagt ikke kan understøtte en større samfundsomstilling i bæredygtig retning. Et lille eksempel: Man kan ikke få lov til at bruge regnvand til toiletskyl på skoler, for tænk nu, hvis børnene drikker af toiletkummen …? Hvordan kan lovgivning skabt til at understøtte et industrisamfund med hovedfokus på materiel vækst understøtte skabelse af et globaliseret, innovativt vidensamfund, der skal tilstræbe materiel balance?

Mængden af regler er efterhånden så enorm, at de er umulige at finde rundt i for borgere og virksomheder og for de offentlige myndigheder, der skal administrere dem. Vi bruger alt for mange ressourcer på umulige og forældede regler og alt for få på at skabe fremtidens innovative løsninger.

Den store oprydning

Jeg bistod i 1990’erne nogle private virksomheder med at rydde op i deres ledelsessystemer. Kvalitetsstyring var i 70’erne og 80’erne det store sus i den private sektor, men udviklede sig i nogle virksomheder i meget bureaukratisk retning med fokus på at dokumentere alle arbejdsprocesser. Resultatet var regelsæt på mange ringbind, og regelsættene blev dermed ubrugelige, ja, i nogle tilfælde direkte livstruende for virksomhederne. I stedet for at forebygge fejl voksede fejlprocenten med bureaukratiet. Oprydningen bestod i at gennemgå reglerne ud fra spørgsmålet: Er denne formulering livsvigtig for virksomheden på kort og mellemlang sigt? Et godt spørgsmål, for selv store dele af Bibelen ville ikke overleve svaret. Resultatet var, at fem-ti ringbind ofte skrumpede til et Anders And-blad eller mindre. Tingene begyndte at fungere igen, og arbejdet blev til at holde ud,

Omfattende og detaljerede ledelsessystemer skaber ikke resultater, men forvirring og flere fejl. Man kan ikke lede komplicerede organisationer med komplicerede opgaver via store, komplicerede regelsæt. Det kræver helt enkle og overskuelige regelsæt suppleret med nærværende og aktiv ledelse.

Rens ud i lovjunglen

Vi har i dag et yderst påtrængende behov for en tilsvarende oprydning i kongeriget Danmarks samlede regelgrundlag. Hvordan veluddannede mennesker kan tro, at vi kan lede en virksomhed som det danske samfund i 2014 med udgangspunkt i et så umådeholdent voluminøst regelsæt, er uforståeligt. At et sådan regelsæt samtidig udgør et massivt signal om manglende tillid til den offentlige sektors personale, gør næppe sagen bedre. At det ikke allerede er gået helt galt, skal vi takke den offentlige sektors medarbejdere for, men der er vel grænser?

Det haster med at handle. Politikernes løfter om ’afbureaukratisering’ er jo ikke realiseret og slår næppe til. Måske skal vi starte forfra med Kardemommeloven: »Man må ikke skade andre eller sætte livet til – og i øvrigt kan man gøre, hvad man vil.«

Hvor meget ville mon egentlig gå galt? Mindre end der går galt i dag?

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i rådgivningsvirksomheden NIRAS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • Niels P Sønderskov
  • Ib Foder
  • Dorte Sørensen
  • Viggo Helth
  • Johannes Lund
Henrik Christensen, Niels P Sønderskov, Ib Foder, Dorte Sørensen, Viggo Helth og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er formålet med de nedskrevne regler? Er det formål vi virkelig vil bekymre os om?
Har nogen overvejet vore mål og behov?

Dorte Sørensen

Her kan jeg ikke undlade at nævne fratagelsen af lærernes arbejdstidsregler, hvor lærerne fratages deres egen bestemmelse for hvornår de vil forberede sig og hvor længe de har at bruge til forberedelse af forskellige timer og undervisningsforløb. Det skal nu være skolelederens ansvar og selvbestemmelse om denne vil tage lærerne med på råd. - Bare det argument med, at lærerne er "tomme" i hovedet når de har undervist og været "på" og derfor har det været meget godt, at lærerne kunne tage hjem og så først forberede sig senere i aften eller morgentimerne i hjemmet.
Jeg forstår ikke hvorfor denne regel ikke måtte forsætte eller med andre ord hvorfor kvantitet sættes højere end kvalitet?.

Hvis der er noget vi i lille Danmark har været rigtig gode til gennem de sidste mange år, så er det bureaukratiske tiltag. Når vi i dag vil slanke, for ikke at sige udsulte, den offentlige sektors mange opgaver, så skyldes det allermest alle de fuldstændig idiotiske kontroller og regelsæt der skal arbejdes efter. Det er dem der stjæler tid og nærvær fra medarbejderne. Latterligt - hvis ellers det var morsomt!

Henrik Munk Molke Rediin

Den voldsomme kompleksitet i vores samfund er ikke kun et problem for innovation og konstruktiv udvikling. Jeg mener også det udgør et demokratisk problem, at man i dag ikke kan foretage sig ret meget, uden at have en jurist i baghånden. Teknokratiet er med andre ord blevet så omfattende, at det for mig at se er et åbent spørgsmål om man kan kalde vores styreform for demokratisk? Handler demokrati ikke OGSÅ om, at vi borgere er i stand til at navigere i samfundet, at gøre noget på egen hånd?
I så fald er det i dag en ret der er forbeholdt de få - nemlig dem som er i stand til at forholde sig til kompleksiteten og navigere i den.

Det egentlige interessante som jeg gerne vil høre nogle bud på, er HVORFOR vi er endt i denne tilsyneladende ustoppelige bureaukratisering og teknokratisering, samt HVORDAN vi fremover skal tænke vores regler for at undgå at det bliver værre end det er...

Karsten Olesen

Kompleksiteten forstærkes selvfølgelig, jo flere der bliver ansat i administrerende funktioner.

På denne måde skaber juristerne arbejde til flere jurister.

Produktiviteten af dette juridiske spindelvæv er selvfølgelig absolut nul.

Individuelt har man størst chance for at komme fri af det ved at bo i et udkantsområde, eller have erhverv som fisker el.l.

Men kun en målbevidst og organiseret indsats fra befolkningen kan rokke ved selve apparatet.

22.000 sider A-kasseregler

https://www.facebook.com/stopbureaukratiet

Bureaukratiet tjener tydeligt nok til at holde bestemte grupper udenfor:

http://www.denfri.dk/2014/04/du-affyrer-pistolen-mette-frederiksen/

https://www.facebook.com/JusticeForKarinaHansen

Henrik Christensen

Hvorfor? Måske vi individuelt føler os presset, mangler ledestjerner iblandt os som troværdigt driver positive visioner, og i stedet lytter mere til forargede demagoger med stereotype fjendebilleder hvor vi ikke selv behøver tage ansvar?

Henrik Christensen

Hvordan? Tænker der skal fokuseres netop på hvad vi gerne vil, som individer og samfund - alt det, vi ikke vil, er en direkte vej til lapperier og bureaukratier, fordi omfanget af det, vi ikke vil, er mega meget større end det, vi gerne vil, selv i en ambitiøs udgave...

Henrik Christensen

Eksempel: Færdselslovens paragraf om til enhver tid at udvise hensyn og agtpågivenhed samt køre efter forholdende burde egentlig være tilstrækkeligt i den kontekst. Det kan naturligvis underbygges af illustrative eksempler på hvordan det gøres (positivt) og ikke gøres (afgrænsende), men det bærende element er hensigten.

Det er virksomhedsmæssigt et tegn på dårlig ledelse at lave flere regler for sine folk.. det kan man godt tænke lidt over...