Læsetid: 7 min.

’Der udføres alt for meget arbejde i denne verden’

I 1932 tordnede filosoffen Bertrand Russel mod arbejdets tvang og produktivitetsvækstens fælde. I kølvandet på Produktivitetskommissionens anbefalinger taler en britisk fritænker om behovet for at slappe lidt af
I stedet for at flyve verden rundt og holde foredrag om klimaforandringer og overforbrug som årsag til dem, kan det være bedre at gøre absolut ingenting. Gå udenfor og lægge sig i græsset hele dagen – det vil være stærkt helende for både planeten og dig. Sådan lyder opfordringen fra Tom Hodgkinson

I stedet for at flyve verden rundt og holde foredrag om klimaforandringer og overforbrug som årsag til dem, kan det være bedre at gøre absolut ingenting. Gå udenfor og lægge sig i græsset hele dagen – det vil være stærkt helende for både planeten og dig. Sådan lyder opfordringen fra Tom Hodgkinson

Kasper Palsnov

2. april 2014

I mandags præsenterede Produktivitetskommissionen sin regeringsbestilte slutrapport på 170 sider. Rapporten fortæller, hvorfor og hvordan danskerne bør lægge sig i selen for at presse endnu mere værdi ud af arbejdstimerne. Hvordan arbejdsproduktiviteten på ny kan og bør tvinges op.

Så her er et citat af den britiske filosof og nobelpristager Bertrand Russel, der døde i 1970:

»Jeg mener, at der udføres alt for meget arbejde i denne verden, at umådelig skade forårsages af troen på, at arbejde er en dyd.«

»Jeg håber,« skrev Russel i 1932 i et essay med titlen En hyldest til lediggang, »at lederne af YMCA (KFUM’s internationale forbund, red.) vil indlede en kampagne for at tilskynde gode unge mænd til at lave ingenting. Sker det, vil jeg ikke have levet forgæves.«

»Vejen til lykke og fremgang ligger i den organiserede reduktion af arbejde,« lød filosoffens fanfare.

Tom Hodgkinson er ingen Bertrand Russel, men han har læst en masse filosofi, og han bryder sig ikke om arbejde. Hodgkinson lever med sin hustru, Victoria Hull, og tre børn i London, hvor han og Victoria driver The Idler Academy, Akademiet for lediggang, udgiver magasinet The Idler – Lediggængeren – og holder en lille bogbutik åben fire dage om ugen. I akademiet kan man høre om filosofi, astronomi, grammatik, kalligrafi, musik, madlavning m.m. Derudover skriver Tom bøger om arbejde, lediggang, frihed og bæredygtighed.

»Den bedste måde at redde Jorden på er at gøre absolut ingenting,« lyder hans påstand i en samtale med Information.

»I stedet for at flyve verden rundt og holde foredrag om klimaforandringer og overforbrug som årsag til dem, kan det være bedre at gøre absolut ingenting. Gå udenfor og lægge sig i græsset hele dagen – det vil være stærkt helende for både planeten og dig,« siger han. Efter at han og Victoria selv er hoppet på en flyver til København, for at han kan tale om arbejdets svøbe. Tom Hodgkinson personificerer skismaet. Fortæller, hvor meget arbejde der har været i at etablere det lille akademi og butikken i London. Før det boede han og Victoria 12 år på landet med køkkenhave, kyllinger, en ganske lille pengeøkonomi og megen fri tid.

»Da vi boede på landet, havde vi masser af tid. Tid til at leve billigt,« siger Victoria. Men ønsket om at sprede Idler Academys tanker og at kunne betale for en ordentlig skolegang til børnene drev dem til storbyen og virksomheden med en lidt større pengeøkonomi og mere arbejde.

»Når man starter sådan en virksomhed, er finansieringskravene hårde. At arbejde så meget og alligevel tabe penge var stressende. Det gav os ikke mulighed for at leve, som vi gerne ville,« fortæller Victoria Hull om de første år i London. Nu går det lidt bedre, tilføjer hun.

Disciplineringen

Tilbage til Bertrand Russel. Der er to indbyrdes sammenhængende, problemer, skriver han i sit essay: At det vestlige menneske gennem de senere århundreder er opdraget til, at arbejde – hårdt arbejde – er en dyd. Og at de manges hårde arbejde er blevet forudsætningen for at holde en vækstøkonomi kørende, som kan sikre det overskud, der sætter jordejere, aktionærer, kapitalbesiddere og andre i stand til fortsat at tjene penge uden selv – eller i dag måske netop blot ved – at løfte en finger.

»Der findes to slags arbejde: Den første handler om at ændre materialers placering på eller nær Jordens overflade i forhold til andet materiale, den anden handler om at beordre folk til at gøre dette.«

Altså det produktive, materielt baserede arbejde med at dyrke jorden, udvinde råstoffer, fremstille ting i industrien, distribuere varer etc. Og det immaterielle arbejde med at organisere, overvåge og finansiere den første type arbejde.

»Den første slags arbejde er ubehageligt og dårligt betalt, den anden slags er behageligt og højt betalt,« skriver Russel.

Den første type arbejde kan vi i dag se, at der er grænser for. Sat enten af evnen til at aftage og forbruge produkterne eller af de tilgængelige ressourcer og naturens kapacitet til at absorbere affaldsstofferne.

»Den anden slags kan udvides i det uendelige: Der er ikke blot dem, der giver ordrer, men også dem, der giver råd om, hvilke ordrer der bør gives,« skriver Russel.

I dag synes der ikke at være nogen grænse for, hvor mange ledere, mellemledere, konsulenter, produktivitetskommissioner, vismænd, politikere, analytikere etc., der kan holdes i omløb, hvis blot der er betalingsvilje.

Som Bertrand Russel ser den historiske udvikling, kunne mennesket før den industrielle revolution ikke producere meget mere ved sin arbejdsindsats end det, der skulle til for at sikre familiens livsgrundlag. I det omfang, der var et overskud, blev det typisk inddraget af krigsherrer, herremænd og kirkens folk. At arbejde flittigt, hårdt og længe var en dyd, fordi det var betingelsen for overlevelse.

Det ændrede sig med den industrielle revolution, hvor maskiner og billig fossil energi gjorde det muligt at producere det nødvendige med markant mindre arbejdskraft.

»Moderne teknik har muliggjort, at fritid – inden for visse grænser – ikke længere er en lille privilegeret klasses prærogativ, men en rettighed til lige fordeling i samfundet.«

Ikke desto mindre er arbejdsmoralen blevet opretholdt, fordi nogles arbejde i mange timer er nødvendig for at understøtte de privilegeredes mulighed for at arbejde meget lidt.

»Arbejdsmoralen er en slavemoral, og den moderne verden har ikke brug for slaveri,« skriver filosoffen.

Knappenålene

Han illustrerer absurditeten med en knappenålsfabrik som eksempel. Her arbejder mennesker otte timer om dagen for at sikre den mængde knappenåle, der er behov for i samfundet. En ny maskine muliggør en produktivitetsstigning, så den samme mængde nåle kan produceres på den halve tid. Man kunne derfor vælge at halvere arbejdstiden, så den enkelte blot arbejder fire timer og vinder fire ekstra timer til i frihed at dyrke mere fornøjelige sider af tilværelsen. Ikke desto mindre opretholdes arbejdstiden, hvilket betyder, at mængden af fremstillede knappenåle bliver alt for stor i forhold til efterspørgslen. Konsekvensen er, at en eller flere knappenålsfabrikker udkonkurreres og går fallit, og deres medarbejdere sendes hjem på sofaen.

»I sidste ende er der lige så meget fritid som i den anden strategi, men halvdelen af mandskabet lever i total lediggang, mens den anden halvdel fortsat er overbebyrdet. På den måde sikres, at den uundgåelige frie tid skaber lidelse hele vejen rundt i stedet for at blive kilde til trivsel for alle. Kan man forestille sig noget mere sindssygt?« spørger Russel.

I lyset af dagens økologiske krise kunne man overveje, om det ikke er mindst lige så sindssygt at satse på den grænseløse ekspansion af behovet for knappenåle eller andre produkter som redskab til at opretholde 37 timers beskæftigelse om ugen.

Kampen om arbejdstiden

Bertrand Russels påstand er, at den teknologiske udvikling og de ledsagende produktivitetsstigninger muliggør, at mennesker kun behøver arbejde fire timer om dagen for at opretholde en anstændig levefod. Vel at mærke skrevet helt tilbage i 1932 – før de produktivitetsstigninger industrirobotter, computere, hurtige fly etc. har bragt med sig.

Tom Hodgkinson fortæller, hvordan kampen for lavere arbejdstid faktisk gik i stå, nogenlunde da Russel skrev sit essay – om end næppe derfor.

»I England startede kampen i industrialiseringens tidlige fase, da folk arbejdede 12-16 timer om dagen: Man fik indført 10-timersloven i begyndelsen af det 19. århundrede,« siger Hodgkinson.

»Det blev siden til otte timer, og folk troede, at det ville fortsætte til arbejdsdage på seks og fire timer. Man forestillede sig, at maskinerne ville befri os fra det meste arbejde, så alle ville kunne få en demokratisk ret til en kreativ fritid.«

Økonomen John Maynard Keynes forudsagde således, at teknologisk udvikling og mætning af materielle behov ville bane vej for en arbejdsuge på bare 15 timer.

»Men der skete et filosofisk skift under depressionen i 1930’ernes USA,« fortæller Tom Hodgkinson.

Præsident Roosevelt skiftede således i 1933 fra at støtte nedsat arbejdstid til at fokusere på beskæftigelsesfremme via offentlige investeringer, længere arbejdstid, øget produktion og forbrug.

Lektor emeritus Jørgen Stig Nørgård, DTU, har kaldt dette skift i 1933 for ’forbrugerismens fødsel’, fordi forbruget ikke længere blot handlede om at dække behov, men nu blev et redskab til at holde økonomiens vækst i gang. »Det var kapitalismen,« bemærker Hodgkinson. »Der kunne tjenes flere penge, hvis folk arbejdede flere timer og skabte en større produktion, som der kunne hentes en profit ud af. Og der var jo investeret mange penge i de nye maskiner, så det var vigtigt, at folk mødte præcist og producerede meget. Der skete en kollektiv hjernevask.«

En belastende dom

Som den britiske fritænker oplever udviklingen, har ny teknologi, som skulle give mere fritid, gjort det modsatte: »Tag sms’er og e-mails, der kan nå os 24-syv. For hver ny teknologi bliver vi mere fortravlede. Arbejder man med en maskine, bliver man som en maskine,« hævder han.

Og når vi arbejder meget, tjener vi mange penge, og når vi tjener mange penge, forbruger vi en masse.

»Det er travlheden, der forårsager rovdriften på ressourcer og ødelæggelse af miljøet,« lyder konklusionen.

Så Tom og Victoria arbejder på ikke at have travlt. De er blevet selvstændige for ikke at lade sig indfange af lønarbejdets disciplinering.

»Vi prøver at leve et frit liv. Jeg har ikke nogen særlig tro på, at statslige bureaukratier kan ændre folks liv. Det er i orden, at andre prøver at påvirke lovgivningen, men jeg tror, at ændringerne kommer ad kulturel vej. Ved at folk selv ændrer deres tilværelse.«

Let er det ikke. Der er stadig for meget arbejde i Tom og Victorias liv.

I 1932 skrev Bertrand Russel:

»Det siges, at mens en lille smule fritid er behageligt, så ved mennesker ikke, hvordan de skal udfylde deres dag, hvis de kun havde fire timers arbejde ud af døgnets 24. I det omfang dette måtte være sandt for den moderne verden, er det en belastende dom over vor civilisation – det ville ikke have været tilfældet i nogen tidligere periode.«

Serie

Seneste artikler

  • Det er vi, som bestemmer

    9. juni 2017
    Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene.
  • Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

    26. marts 2014
    I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter
  • Vi vil demonstrere hvad bæredygtighed betyder

    12. marts 2014
    Fiskere, industrifolk og miljøeksperter finder sammen i nye netværk for at ændre tænkningen bag den industrielle økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • kim jensen
  • Henrik Klausen
  • Jakob Clemen
  • Morten Madsen
  • Torben K L Jensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Per Jongberg
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Alan Strandbygaard
  • Lea Jørgensen
  • June Beltoft
  • Britta Hansen
  • David Zennaro
  • Jens Falkesgaard
  • Eva Bertram
  • Mona Jensen
  • Ervin Lazar
  • Ib Christensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Holger Madsen
  • Carsten Mortensen
  • Peter Jensen
  • Merete Jung-Jensen
  • Rene Bolvig
  • Carsten Søndergaard
  • Jeppe Petersen
  • Didde Lykke Jakobsen
  • Benno Hansen
  • Charlotte Harder
  • Søren Roepstorff
  • Lasse Damgaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Tom Paamand
  • Laurids Hedaa
  • Peter Taitto
  • morten Hansen
  • Elisabeth Andersen
  • Kim Øverup
  • Marianne Rasmussen
  • peter fonnesbech
  • Marianne Christensen
  • Tue Romanow
  • Ejvind Larsen
  • Jakob Silberbrandt
  • Jakob Lilliendahl
  • Jørn Sonny Chabert
  • Markus Lund
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Torben Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Erik Nissen
  • Jens Frederiksen
  • I. Brøndlund
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thorsten Lind
  • Ingolf Bent Skipper
  • Niels-Simon Larsen
  • Viggo Helth
  • Carsten Svendsen
  • Anders Kristensen
kim jensen, Henrik Klausen, Jakob Clemen, Morten Madsen, Torben K L Jensen, Svend Erik Sokkelund, Per Jongberg, Mikael Velschow-Rasmussen, Alan Strandbygaard, Lea Jørgensen, June Beltoft, Britta Hansen, David Zennaro, Jens Falkesgaard, Eva Bertram, Mona Jensen, Ervin Lazar, Ib Christensen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Merete Jung-Jensen, Rene Bolvig, Carsten Søndergaard, Jeppe Petersen, Didde Lykke Jakobsen, Benno Hansen, Charlotte Harder, Søren Roepstorff, Lasse Damgaard, Niels Duus Nielsen, Tom Paamand, Laurids Hedaa, Peter Taitto, morten Hansen, Elisabeth Andersen, Kim Øverup, Marianne Rasmussen, peter fonnesbech, Marianne Christensen, Tue Romanow, Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt, Jakob Lilliendahl, Jørn Sonny Chabert, Markus Lund, Lasse Nyholm Jensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Erik Nissen, Jens Frederiksen, I. Brøndlund, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Thorsten Lind, Ingolf Bent Skipper, Niels-Simon Larsen, Viggo Helth, Carsten Svendsen og Anders Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Men ønsket om at sprede Idler Academys tanker og at kunne betale for
- en ordentlig skolegang til børnene -
drev dem til storbyen og virksomheden med en lidt større pengeøkonomi og mere arbejde'.

Der har vi den. Det er i forbindelse med forplantningsdriften at kæden hopper af og hjernen siver ud. Det er deraf vækstens magthaveres evindelige bekymring over fertilitetsfald ligegyldigt hvor irrationel den virker. Det har intet at gøre med al blåret om mangel på 'hænder' på deres arbejdsmarked.
(ikke 'hoveder' naturligvis, var det frasen kunne hurtigt opstå misforståelser ikke ?)

Alan Strandbygaard, David Zennaro, Uffe Illum, peter fonnesbech, Dennis Holm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Jeg sætter meget stor pris på Russell og hans omsorg for det arbejdende folk, men han kunne dårligt forudse det globale marked, der i dag gør hans knappenålsfabrikeksempel til skamme. Han kunne ikke vide, at der også ville blive brug for knappenåle i Afrika og at de materielle behov ikke stod lige for at blive opfyldt, så vi bare kunne slappe af og nøjes med 15 timers arbejde om ugen. Russell har formentlig ikke selv været nødt til at arbejde, men hans produktion på højt plan indenfor flere videnskabelige områder var resultatet af en kæmpe arbejdsindsats.

Nej, hvem kunne vide, der nogensinde ville blive brug for knappenåle i Afrika, som vistnok først blev opdaget et par år efter Russel's død.

At tænke sig, hvis det ikke var for afrikanerne og deres umættelige forbrug, så kunne vi andre have nøjedes med at arbejde 15 timer om ugen de sidste par generationer, hvilket ville have givet fritid til at læse lidt kolonihistorie, filosofi og økonomi, så man kunne følge med i, hvad Russel skrev om.

Christian Nielsen, Morten Lind, Thorkild Kronborg, Henrik Klausen, Sascha Olinsson, Mikael Velschow-Rasmussen, Britta Hansen, Rune Lund, Jens Falkesgaard, Eva Bertram, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Jeppe Petersen, Niels Duus Nielsen, Uffe Illum, morten Hansen, Elisabeth Andersen, Niels-Holger Nielsen, Steffen Nielsen, Dennis Berg, Nabil Ben Chaabane, lars abildgaard, Q Eight, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Thorsten Lind, Niels-Simon Larsen, Grethe Preisler og Viggo Helth anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Skynder mig at give forfatteren ret, og går så over til overvejelserne. Altså, det drejer sig om afhængighed. I dette tilfælde om arbejdsafhængighed. Foruden alle de andre former for afhængighed, har vi også denne, der ligesom religion bliver holdt højt i hævd. Hvordan skaffer man sig af med den? Jo, der er systemer og trin, man kan gå igennem, hvor bl.a. et af dem er at gå tilbage og sige undskyld og betale tilbage. Det bliver svært at betale sit overarbejde tilbage, som man retfærdigvis fik betaling for. Man må nøjes med at græmme sig over sin arbejdsliderlighed, dumhed og forspildte liv.
Arbejde og arbejde er to ting. Det lystbetonede, der nærmest er leg, er jo bare herligt. Det andet, slavearbejdet, har det med at blive elsket i dag, ja, folk bliver grebet af det og ønsker sig et selvudviklende slavearbejde med hjemmeopgaver. Efter ti år i lænker skal de have hjælp og på nedtrapning. Mange elsker også at have høje stillinger i tobaks- og sodavandsfirmaer og andet af den slags, der udelukkende ødelægger menneskeheden. Altså en ren forbandelse for verden. Olie, kul og gas, hele lortet. At man dog ikke skammer sig over arbejdet, men man skal jo leve. Ja, det skal man, altså leve. Det er det, man skal huske.

Johannes Lund, Morten Lind, Alan Strandbygaard, Annalis Joanna Johansson, Rune Lund, Jens Carstensen, randi christiansen, Laurids Hedaa, morten Hansen, Søren Bro, lars abildgaard, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Hvis man fremskriver "Oprør fra midten" fra 1978 til i dag, kan man udlede, at MINDRE END hver 10-ende menneske i dag behøvede gå på arbejde, for at vi alle samme kunne have den høje levestandard man havde i 1978.

Man levede faktisk godt i 1978 - prøv at huske efter - de af jer, der er gamle nok.

Og det med "globalisering" skal man ikke lade sig forvirre af - det var forudset allerede af Marx - jeg tror han kaldte det internationalisering - i hvert fald kom kampsangen til at hedde "Internationale".

Lige nu kontrollerer kapitalen meningsdannelsen via pressen - man skal kunne sætte sig ud over, at pressen forkynder at "vi" ønsker større og større ulighed - at "vi" bliver mere og mere individualistiske o.s.v.

Første person flertal - "vi" - er demokraturets (pressemonopolets) adelsmærke.

Johannes Lund, Morten Lind, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Kaj Julin, Mikael Velschow-Rasmussen, June Beltoft, Rune Lund, Jens Falkesgaard, Ib Christensen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Carsten Søndergaard, morten Hansen, Hanne Ribens, Per Torbensen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Tine Friis, Lise Lotte Rahbek og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Det med ikke at kalde tingene ved deres rette navn - for at forvirre læseren - er der flere eksempler på:

For at undgå, at folk fulgte Marx's konklusioner, da "internationaliseringen" var en realitet, valgte man i stedet at kalde det "globalisering".

Og Hitlers "racehygiejne" har skiftet navn til "arvehygiejne". Under det gamle navn ville folk næppe have valgt sene aborter alene på grund af mindre kosmetiske defekter hos fosteret.

Det er egentlig uhyggeligt at menneskeheden kan unddrage sig effekten af en erfaring eller konklusion - blot ved at finde på et nyt navn.

kim jensen, Morten Lind, Sascha Olinsson, Rune Lund, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Holger Madsen, Peter Jensen, Uffe Illum og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til Jørgen Steen Nielsen for denne vinkling af slutrapporten fra Produktivitetskommissionen.
NB: Mon ikke disse mænd ikke har glemt at øget produktet, krav og stress giver flere mennesker på sygedage mv og dermed flere på overførselsindkomster - hvad koster det det danske samfund.
Derudover ses den øgede produktivitet ved deltidsarbejde ikke. Hvis vi blev bedre til at dele arbejdet - så kom flere med og folk var mere produktive mens de var på arbejde og havde mere tid til deres børn og anden familie mv......

Morten Lind, Thorkild Kronborg, June Beltoft, Rune Lund, Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kollektiv hjernevask. Ja MON ikke.
men hvor er det dog vederkvægende at læse om andet end evig forbrugsvækst.

De to briter er til grin i artiklen, synes jeg. De har jo spændt sig selv for vognen igen, ved at fare rundt i verden og holde foredrag om, hvodan man bør slappe mere af,
for at deres yngel kan få en bedre skolegang, så de også kan få en plads i slavemaskinen, når de har vokset sig store.

Peter Jensen, Laurids Hedaa, Søren Kristensen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

@Bertrand Russel og @Gorm Petersen redder min formiddag :-)

Tid er penge, påstår de, arbejdsnarkomanerne & slavepiskerne.
Omvendt er penge ikke tid, når du,
som Joachim von And, bor i din pengetank, gammel, gnaven, nærig og bitter.
En doven huskat, udstrakt i forårssolen er rigere & har mere tid til sindsro,
end den stressede von And.

."Vi"...her, der & alle vegne, er min nye hadedille.

Børsen kører en stresskampagne, "Hvad kan Vi danskere"
Anders Fogh ringer Kl. lort om morgenen: "This is a wake up call"
...Vi er nødt til at opruste, fordi Vi bliver truet af de slemme Russere,
Kineserne, Inderne & Bjørnebanden samt Fanden & Hans Pumpestok.

Vi, Staten, stjæler din tid...
fra vugge til grav.....for altid!
..eller?
Længe leve dovenskaben! :-)
Mvh Th

June Beltoft, Rune Lund, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Holger Madsen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Laurids Hedaa, Elisabeth Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Vi er meget skuffede over mig...give me a break! :-)

Henrik Klausen, Ib Christensen, Laurids Hedaa, Helge Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Attermann

Kapitalismen kræver evig vækst for at sikre profit til kapitalen. Så længe kapitalismen er den altfortærende, globale religion, vil fortalerne for nedsat fart af tandhulene og hjernecellerne blive gjort slemt til grin - det vil en kæmpestor flok af velbetalte professionelle mobbere som reklamebranchen og kapitalistiske tænketanke som Cevea sørge for. Dette er en formidabel gruppe af veduddannede og højtlønnede præster at kæmpe imod - eller blot at tænke anderledes end. Skal vi på forhånd erklære kampen (og planeten Jorden) for tabt? Eller skal vi fortsætte kampen for fornuftens sejr? Imod alle odds?

kim jensen, Morten Lind, Thorkild Kronborg, Britta Hansen, Rune Lund, Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Jeppe Petersen, Steffen Gliese, Laurids Hedaa, morten Hansen, Niels-Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jørn Attermann

Rettelse: Cevea skulle være CEPOS. Cecea gør et stykke arbejde for at også lidt mere ventreorienterede sysnpunkter skal komme til orde!

Morten Lind, Carsten Søndergaard, morten Hansen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Set i dagbladet Børsen i dag:
."Niels Smedegaard: Mine folk skal gå
hurtigere op end rulletrappen kører ned"

He he...Godt jeg ikke `arbejder´ i Maersk. Som den dovne hund jeg er,
står jeg stille på rulletrappen, og lader den om at gøre arbejdet med at køre op.
Mvh Th :-)

Thorsten Lind

..eller i sync. med opskriften: Rulletrappen får sgu´ lov til,
at udføre arbejdet med at køre OPAD, Niels Smedegaard! :-)

Alle der tror vi kan arbejde mindre har vist glemt Verdens gæld. Den vokser år for år, og skal afdrages og forrentes
... og i øvrigt har vi ikke noget velfungerende fordelingssystem - udover løn for arbejde.

Bertrand Russel glemte en ting med sit knappenåleeksempel. Når den mere effektive fabrik udkonkurrerer den mindre effektive, så falder produktionsomkostningerne per knappenål. Derfor skal folk bruge en mindre del af deres indkomst på knappenåle, så der også bliver råd til en havenisse. Velstanden er altså forøget. Det gælder også for de fyrede arbejdere på den ineffektive knappenålsfabrik. De kan nemlig nu producere havenisser til folket.

Morten Lind, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Kristoffer Larsen, Laurids Hedaa, morten Hansen, Niels P Sønderskov, Niels-Holger Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Hvis bare alt det arbejde i verden gik til at fremme et samfund uden forurening, fattigdom, ulighed, krig, ekstrem profit o.l.. Til et samfund med balancerede og sunde mennesker overalt, der faktisk udnyttede deres medfødte kreativitet til skabe det de har lyst til ifølge deres hjerte og næstekærlighed.

Det er nok mest en bevidsthedsændring som skal til, så at vækstens præmisser bliver ifølge vores egne menneskelige ønsker.
Vækst er naturligt, men uden at bryde menneskelige, jordiske og medmenneskelige naturlove.
(problemet er at vi bryder naturlige vækstmønstre, inklusiv vores egen menneskelige - men på den anden side, så retter naturen jo op på sig selv naturligt, mon ikke vores civilsation også gør det.(læs - os selv.....)

Det står alle fuldstændigt og aldeles frit for at undlade at arbejde. Danmark har ingen arbejdslejre (måske lidt i fængslerne, men det er en helt anden historie). Der er ingen der tvinger nogen som helst til at arbejde med noget som helst.

Manden har jo fuldstændig ret. Al død og ødelæggelse bliver skabt gennem arbejde. Og i Danmark omhandler ALT efterhånden intet andet end arbejde og dets lyksaligheder. Lige fra vuggen til graven. Alle vores børns liv og aktiviteter går KUN ud på at dygtiggøre sig til at arbejde. Intet andet.

Det er efterhånden ved at være fuldkommen afsporet og sindsygt. En idiotisk arbejds massepsykose, som ingen har noget som helst ud af andet end materiel lykke og overflåd ind i det absurte.

Politikerne er komplet tonedøve og marcherer bare videre i den retning, som deres ideologi og ikke mindst deres genvalg forlanger af dem.

- Vi er efterladt fuldstændigt i et komplet visions løst samfund uden menneskelig værdier eller mulighed for det gode liv.

- Men hvad fanden skal vi med alt det materielle lort?

Johannes Lund, kim jensen, Jakob Silberbrandt, Thorkild Kronborg, June Beltoft, Jens Falkesgaard, Eva Bertram, Ib Christensen, Ervin Lazar, Rasmus Kongshøj, John Christensen, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, morten Hansen, Uffe Illum, Lise Lotte Rahbek, Jakob Lilliendahl og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nils Bøjden

Hvis båden skal rokkes, kan det ikke nytte noget at 1-2 eller 10 mennesker løber fra side til side på et kæmpe skib. Intet sker og de få personer vil sansynligvis blive spærret inde og anset for sindssyge.
Men er der 3000 eller 30.000 mennesker, som løber fra den ene til den anden, så begynder båden at rokke og komme ud af balance.

Dagt på en anden måde: I Danmark anses man som moralsk uansvarlig tangerende det sindssyge, hvis man synes folk arbejder for meget og anbefaler at sætte farten ned, så der også er tid til at nyde turen.
Hvis der derimod er 100000 mennesker, som råber det i kor, så vil selv den mest forstokkede magtperson begynde at overveje, om der måske kunne være fornuft i forslaget.

Thorkild Kronborg, Kaj Julin, June Beltoft, Rune Lund, David Zennaro, Jens Falkesgaard, Eva Bertram, Ejvind Larsen, Ib Christensen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Niels Duus Nielsen, Laurids Hedaa, Niels-Holger Nielsen, Torben Kjeldsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Du ved, de små voksne!

Jeg mener, de skal da ha de bedste materialer?? De bedste rammer?? Ikke sandt??
Så de selv kan, senere i livet?? Og da i hvert fald er bedre rustet til "ræset" end kinesiske børn??

@Lise Lotte Rahbek

Jeg har ikke det fjerneste imod at man vil leve i skoven eller vandre på landevejene. Og hvis 100.000 vil gøre det bliver der en smule trængsel derude i skoven og en smule kamp om bærrene. Men de der vil leve sådan må have held og lykke med deres foretagende. Personligt tror jeg at det er koldt at leve i skoven eller på landevejene om vinteren.

@Lise Lotte Rahbek

"Du misforstår med vilje.
Det er dit valg.2

Hvad misforstår jeg? At AFP ikke er uden betingelser? Det syntes jeg da er rimeligt.

Hodgkinson (og Russell) overser, at mennesker også arbejder af andet end nød, hvilket er overraskende, for som flere andre ovenfor har påpeget, kunne de jo blot kigge på sig selv.

Mennesker synes grundlæggende om, ja har behov for at være til nytte, og så skal man aldrig undervurdere vane, almindelig rastløshed, at vi har behov for anerkendelse og synes om at måle os med andre, og at vore behov vel i sidste ende er stort set umættelige. Når et er opfyldt, vil de fleste finde på et nyt.

Når vi så har det hele, kan vi dulme smerten gennem beruselse i mad, drikke, stoffer eller forbrug, vi kan martre vore legemer med hård træning, der minder om netop sådanne slidsomme aktiviteter, som vi oprindeligt har tilstræbt at frigøre os fra, eller vi kan reagere som Russell og Hodgkinson. Vi kan søge at forandre og måske sågar redde verden. Hodgkinsons projekt består ironisk nok i at søge at overbevise andre, mindre fortravlede sjæle om, at arbejde er noget, man skal søge at begrænse.

Jakob Lilliendahl
Jakob Lilliendahl

Nils Bøjden.

Du er juridisk set en undersåt. Du skal bare adlyde.

Og det inkludere at have et CPR nummer og en bopæl, få du kan få tilsendt nogle regninger.

"Og det inkludere at have et CPR nummer og en bopæl"

CPR nummer er vist ikke nødvendigt. Dette kan dog kollidere med en anden del af loven der siger at du skal kunne identificere dig.

Bopæl: Skriv Slutterigade, 1450 KBH k.

I mit indlæg påstår jeg ikke, at vi ikke har et materielt behov og at der ikke er behov for produktion og dermed et behov for arbejde. Men det har efterhånden taget en overvurderet drejning hen i mod det absurde. Der er ingen som har et reelt behov for 3 eller 4 biler, sommerhus og villa, samt en forældre lejlighed eller 2 for de "små". Ligesom der bliver produceret store mængder af andet ligegyldige ting og sager, som kun belaster miljøet og den menneskelige livskvalitet som samvær med hinanden og vores børn.

- Men der er INGEN i Danmark, som protestere mod denne absurditet. Selv Socialdemokratiets afvikling af vores velfærdssamfund og livsstil, som har været rost verden over accepteres uden protest i arbejdets og materialismens navn. Vi finder os ganske enkelt i ALT.

kim jensen, Thorkild Kronborg, Uffe Illum, Ebbe Pedersen, Ejvind Larsen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Thorsten Lind og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

det handler altså ikke om arbejde eller ej.....men om hvem og hvad vi arbejder for........

Philip B. Johnsen

Poduktivitetskommissionens defekter.

Det bør give stof til eftertanke, at poduktivitetskommissionen ikke hæfter sig ved beviste produkt kvalitetsforringelser, og planlagt defekter i produkter, for fremme af ny salg, der er et af omdrejningspunkterne for overforbrug og klimaændringer.

Det skader ikke, at tænke sig om!

"Vækst til overforbrug, er en del af problemet, ikke en del af løsningen."

Steffen Gliese, Peter Jensen, Hanne Ribens, Ejvind Larsen og John Christensen anbefalede denne kommentar

Nu er afrikanernes holdninger og problemstillinger ikke mine eller Danmarks, men Afrikas. Det vil kun gavne Afrika, hvis de slev tager stilling til deres situation. Og det er til syvende og sidst, det som er Afrikas problem, nemlig at alle andre er de skyldige i deres elendighed andre end dem selv.

- Så længe de har den holdning eller der er andre, som fortæller dem dette har de intet håb for en bedre fremtid.

Kom dog med med noget relevant input.

Torben Kjeldsen

Indlysende at vi bør stræbe efter at arbejde mindre og at vores arbejde er meningsskabende. Det er faktisk det der er vores mulighed og nødvendighed, med de uhyre ’med vilje oversete’ potentialer der er indlejret i nuværende teknologi og fremtidens teknologi.
Fire eksempler på paradokser (der findes mange flere):
Vi har bevidst valgt at bygge huse ved hjælp af håndværk, der så at sige ikke har ændret sig væsentligt de sidste 100 år. Der findes allerede teknologier og produktionsmetoder der kunne gøre det hurtigere, mere effektivt (også energiøkonomisk)og billigere. I princippet går det imod markedslogikken. Og dog åbenbart ikke?
Vi har som lemminger (faktisk lidt samme sociale effekt) placeret vores arbejdspladser i tæt bebyggede områder og sammenklumpet os, (virkelig intelligent) resulterende i ’selvvalgt kø eksistens’. Det koster rigtig mange spildte arbejdstimer.(man kan selvfølgelig, tale mobil, høre P1 forstås, drikke kaffe og pille næse).
Vi havde engang kreditforeninger, hvor den ’lokale lille forening’, næsten uden omkostninger og profit gav lån til husbyggeri. Nu sidder en masse mennesker i store flotte huse (se fx Nykredit ved havnefronten i København) med computere forstås og tilbyder det samme. Det hedder så markedslogik igen, hurra. Ikke særligt produktivt, men hvad søren! Okay det skaber omsætning og ser jo nydeligt ud i forhold til BNP
Danmark har en masse jobcenter, med en masse regler, regler og regler. En masse ansatte der skriver og har samtaler med den jobløse. Skaber det job, ja for dem der er ansatte til at holde alle reglerne. For den arbejdsløse, nej ikke rigtig (80% for deres job via netværk).Heller ikke særlig produktivt, men hvad søren (jeg læste et sted at succesraten (godt nok tal fra London) for den arbejdsindsats og økonomi der anvendes i forhold til output er ca. 3-4%, dvs. folk der får job)
Se der altså masser af uproduktiv eller gammeldags produktiv tid der går, bare fordi vi betaler for det, thats it, ikke særlig økonomisk og effektivt, men det bliver et frit marked heller aldrig, kan vi se, objektivt her.
På kort form kunne fremtiden se således ud:
Huse 3d printes, er på vej
Vi laver intelligent byplanlægning, får computerstyrede biler og intelligent offentlig transport, fx mindre enheder og flere afgange. Vi har færre arbejdstimer, er der hjemme, arbejder på forskellige tider og pist væk er køen
Kreditforeninger dannes på ny, på nettet, vi gør det hele selv og bestemmer renten.
Enhver er indkodet som et individ på nettet, og kendes som potentiel arbejdskraft med de kompetencer man tilegner sig hele livet til enhver tid. Man melder sig på arbejde når man har tid og lyst.
Det forudsættes at vi har stoppet markedsvækstlogikken som dominerende styring, men har afgrænsede markedsområder, demokratisk valgt og ikke styret af kapitalen. Derved får vi plads til en intelligent udnyttelse af vores teknologi, ressourcer og en veludviklet økologisk livsform. Så får vi tid til livet, det kan fx godt være meningsskabende arbejde for den enkelte. Det faktisk vores potentiale hvis vi vil. Lidt paradoksalt at visse naturfolk lever efter devisen arbejd mindst mulig og nyd det sociale, men det jo ikke virkelighed eller???

kim jensen, Steffen Gliese, June Beltoft, Eva Bertram og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Jeg er meget, meget træt af folk, der står i vejen på rulletrapperne!

Britta Hansen, Claus Jensen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Vi skal ikke så mange år tilbage, hvor landet holdt fri om søndagen. Bageren, tankstationen og kiosken var åben (og der var forøvrigt tremmer og lås for bajere og sprut). Det kan godt være, at der var travlt om søndagen ved kødgryderne pga. familiebesøg. Men landet holdt FRI fra lørdag kl 14! Måske er det blot det, vi skal tilbage til.

Karsten Aaen, Uffe Illum, June Beltoft, Martin Langwadt, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sønderskov

Du skal lære, at slappe af. Nyd, at nogle spærrer vejen for dig på rulletrappen, så du kan stoppe op og lade hovedet få lidt luft. Det gør jeg altid. Selv ved rulletrapperne på nørreport station. Dem bag mig hader mig garanteret. Men så skulle de have taget afsted i bedre tid.

Karsten Aaen, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Er fuldstændig afslappet og tager bare den almindelige trappe, hvis der er en. Min erfaring er desværre at de dumme, dovne og fede ikke engang kan finde ud af at stå ind til siden.

Jakob Lilliendahl

Nils Bøjden, jeg beklager.

(Jeg antager bare at) Du er juridisk set er statsborger efter lov om Dansk indfødsret. Og at du derfor dydigt udfører din borgerpligt, med henblik på at nyde samfundets beskyttelse mod Den Onde Natur! Som alle andre gør!

Det kører sikkert på skinner for DIG! Men hvis man så ikke lykkedes i det kapitalistiske system. Hvis en gruppe ikke lykkedes. Hvis en nation ikke lykkedes. Hvis et land ikke lykkedes... Hvis et kontinent ikke lykkedes? Er det så deres ret og eller deres pligt og samle bær i skoven? Er det så deres ret og eller deres pligt at dø?

Hvori består det civiliserede?
Hvori består det menneskelige?

Hvad betyder samfund... Altså ordet samfund?

Stopper verden ved kruså eller øresund?

Mislykkes hele verden? Mislykkes kapitalismen? Eller er det "Den Onde Natur" der bare bliver ved med være på tværs? Er det "Menneskets Onde Natur" der bliver ved at være på tværs?

Mislykkes universet?
Er det for absurd?
Hvis ja. Hvor går det så galt?

Mikael Velschow-Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Gik det galt da fik tid til andet og andre ting, end at brødføde os selv og vores allernærmeste med bær og rødder?

Vækst avler vækst, som vold avler vold?

Arbejde eller ej?
I mine unge dage for nu omkring en mio. år siden valgte jeg rent arbejdsmæssigt at gå selvstændighedsvejen, og dette valg blevet taget ud fra, at derved kunne jeg jo arbejde i det tempo og i den ånd jeg vægtede som den vigtigste … og selvsagt uden at dette valg lå samfundet eller andre til last. Kort sagt: min lykke byggede ikke på andres ulykke.

Desuden var jeg så heldig, at et langt stykke hen ad vejen var mit arbejde sjovt, spændende, og på sin vis når bølgerne gik højt, også udviklende. Derved forsvandt på få år den sure pligt der hed arbejde, og derfor har jeg stort set altid glædet mig til alle ugens dage, for om de hed mandage eller søndage spillede nemlig ingen trille.
Aha, blev du så rig af det? Ikke ligefrem økonomisk, men derimod rig på at få lov til at leve efter og for egne behov, altså eksempelvis få lov at vende det døve øre til (næsten hver gang) de mange udefra kommende behov og krav der i en ustandselig strøm vælter ind over én, såsom de behov ”dygtige” reklamefolk digter, og hvis formål kun er, at gøre os utrygge for vi derigennem bliver til fals for at købe alt muligt og umuligt skrammel.

Et cirkus som desværre dræner jorden unødigt for dens sparsomme ressourcer og som desuden holder et utal af mennesker som slaver ved maskiner de aldrig har eller får en kinamands chance for at frigøre sig fra. For i den globale frihandel og i frihedens navn er ressourcerne, naturen og hovedparten af mennesker blevet smedet i lænker for at til gode de fås kortsigtede og umættelige materielle behov.

Skulle det så være lykken at stoppe op og kassere det igangværende cirkus, for i stedet at finde andre og mere stille veje at drage ud af? Det ved jeg ikke. Men det som foregår nu, og hvor rigtig, rigtig mange får påduttet, at lykken det er at forbruger så meget som muligt på så kort tid som muligt, det er set gennem mine briller en stor ulykke … og især for de kommende generationer!

Peter Jensen, Hanne Ribens, Uffe Illum, June Beltoft, Ejvind Larsen, Rasmus Kongshøj, Rene Bolvig, Carsten Søndergaard, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Kjeld Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Valentin

Sjovt som den herre Tom Hodgkinson læner sig op af, deler navn med Joseph Bertrand der er kendt for netop teorien om hvorfor virksomheder vælger at udkonkurrere hinanden (bla. på baggrund af den indbyrdes frygt mellem virksomheder for hvem der først effektiviserer og udkonkurrer den anden).
Hvem er vi til at bestemme at verdenen nu har noget et mætpunkt for effektivtet og vækst. Hvem siger ikke at om 50 år har robotter overtaget alt produktivt arbejde, gjort mennesket overflødigt til de fleste opgaver, og disse mennesker kan nu bruge livet på at slappe af. Hvis man bestemmer at en del af robotternes afkast går til dem som de har taget jobbet fra, er alle jo lykkelige i mere end en forstand.

Philip B. Johnsen

Tja overforbrug er ikke godt, det ligger næsten i ordet ikke sandt, overforbrug er lidt små sygt.

Men fra overforbrug er lidt små sygt, til for meget vækst ikke er godt, der knækker filmen for mange.

Faktisk er fattigdom, billig arbejdskraft og overforbrug blandt de rige, en forudsætning for kapitalistisk vækst, Kina har indset problemet og overvejer at tillade, befolkningen får et barn mere, to børn i alt, eller en forbruger mere, om man vil.

Derudover vil jeg sige, at det er ikke globaliseringen, som lægger pres på Danmark og vores levestil. Det er først og fremmest os selv og EU, som med vold og magt vil fremme De Forenede Europæiske Starter med samme fællesnævner, som Danmark på mange områder er langt overlegen gennem en fornuftig fordelingspolitik.

- I det mindste end til nu. Men det er EU med en fælles fællesnævner inden for social- og fordelingspolitik ved at ødelægge godt og grundigt.

- De nordiske lande som Danmark, Sverige og Finland vil være de helt store tabere inden for EU.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, John Christensen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider