Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Der udføres alt for meget arbejde i denne verden’

I 1932 tordnede filosoffen Bertrand Russel mod arbejdets tvang og produktivitetsvækstens fælde. I kølvandet på Produktivitetskommissionens anbefalinger taler en britisk fritænker om behovet for at slappe lidt af
I stedet for at flyve verden rundt og holde foredrag om klimaforandringer og overforbrug som årsag til dem, kan det være bedre at gøre absolut ingenting. Gå udenfor og lægge sig i græsset hele dagen – det vil være stærkt helende for både planeten og dig. Sådan lyder opfordringen fra Tom Hodgkinson

I stedet for at flyve verden rundt og holde foredrag om klimaforandringer og overforbrug som årsag til dem, kan det være bedre at gøre absolut ingenting. Gå udenfor og lægge sig i græsset hele dagen – det vil være stærkt helende for både planeten og dig. Sådan lyder opfordringen fra Tom Hodgkinson

Kasper Palsnov

Indland
2. april 2014

I mandags præsenterede Produktivitetskommissionen sin regeringsbestilte slutrapport på 170 sider. Rapporten fortæller, hvorfor og hvordan danskerne bør lægge sig i selen for at presse endnu mere værdi ud af arbejdstimerne. Hvordan arbejdsproduktiviteten på ny kan og bør tvinges op.

Så her er et citat af den britiske filosof og nobelpristager Bertrand Russel, der døde i 1970:

»Jeg mener, at der udføres alt for meget arbejde i denne verden, at umådelig skade forårsages af troen på, at arbejde er en dyd.«

»Jeg håber,« skrev Russel i 1932 i et essay med titlen En hyldest til lediggang, »at lederne af YMCA (KFUM’s internationale forbund, red.) vil indlede en kampagne for at tilskynde gode unge mænd til at lave ingenting. Sker det, vil jeg ikke have levet forgæves.«

»Vejen til lykke og fremgang ligger i den organiserede reduktion af arbejde,« lød filosoffens fanfare.

Tom Hodgkinson er ingen Bertrand Russel, men han har læst en masse filosofi, og han bryder sig ikke om arbejde. Hodgkinson lever med sin hustru, Victoria Hull, og tre børn i London, hvor han og Victoria driver The Idler Academy, Akademiet for lediggang, udgiver magasinet The Idler – Lediggængeren – og holder en lille bogbutik åben fire dage om ugen. I akademiet kan man høre om filosofi, astronomi, grammatik, kalligrafi, musik, madlavning m.m. Derudover skriver Tom bøger om arbejde, lediggang, frihed og bæredygtighed.

»Den bedste måde at redde Jorden på er at gøre absolut ingenting,« lyder hans påstand i en samtale med Information.

»I stedet for at flyve verden rundt og holde foredrag om klimaforandringer og overforbrug som årsag til dem, kan det være bedre at gøre absolut ingenting. Gå udenfor og lægge sig i græsset hele dagen – det vil være stærkt helende for både planeten og dig,« siger han. Efter at han og Victoria selv er hoppet på en flyver til København, for at han kan tale om arbejdets svøbe. Tom Hodgkinson personificerer skismaet. Fortæller, hvor meget arbejde der har været i at etablere det lille akademi og butikken i London. Før det boede han og Victoria 12 år på landet med køkkenhave, kyllinger, en ganske lille pengeøkonomi og megen fri tid.

»Da vi boede på landet, havde vi masser af tid. Tid til at leve billigt,« siger Victoria. Men ønsket om at sprede Idler Academys tanker og at kunne betale for en ordentlig skolegang til børnene drev dem til storbyen og virksomheden med en lidt større pengeøkonomi og mere arbejde.

»Når man starter sådan en virksomhed, er finansieringskravene hårde. At arbejde så meget og alligevel tabe penge var stressende. Det gav os ikke mulighed for at leve, som vi gerne ville,« fortæller Victoria Hull om de første år i London. Nu går det lidt bedre, tilføjer hun.

Disciplineringen

Tilbage til Bertrand Russel. Der er to indbyrdes sammenhængende, problemer, skriver han i sit essay: At det vestlige menneske gennem de senere århundreder er opdraget til, at arbejde – hårdt arbejde – er en dyd. Og at de manges hårde arbejde er blevet forudsætningen for at holde en vækstøkonomi kørende, som kan sikre det overskud, der sætter jordejere, aktionærer, kapitalbesiddere og andre i stand til fortsat at tjene penge uden selv – eller i dag måske netop blot ved – at løfte en finger.

»Der findes to slags arbejde: Den første handler om at ændre materialers placering på eller nær Jordens overflade i forhold til andet materiale, den anden handler om at beordre folk til at gøre dette.«

Altså det produktive, materielt baserede arbejde med at dyrke jorden, udvinde råstoffer, fremstille ting i industrien, distribuere varer etc. Og det immaterielle arbejde med at organisere, overvåge og finansiere den første type arbejde.

»Den første slags arbejde er ubehageligt og dårligt betalt, den anden slags er behageligt og højt betalt,« skriver Russel.

Den første type arbejde kan vi i dag se, at der er grænser for. Sat enten af evnen til at aftage og forbruge produkterne eller af de tilgængelige ressourcer og naturens kapacitet til at absorbere affaldsstofferne.

»Den anden slags kan udvides i det uendelige: Der er ikke blot dem, der giver ordrer, men også dem, der giver råd om, hvilke ordrer der bør gives,« skriver Russel.

I dag synes der ikke at være nogen grænse for, hvor mange ledere, mellemledere, konsulenter, produktivitetskommissioner, vismænd, politikere, analytikere etc., der kan holdes i omløb, hvis blot der er betalingsvilje.

Som Bertrand Russel ser den historiske udvikling, kunne mennesket før den industrielle revolution ikke producere meget mere ved sin arbejdsindsats end det, der skulle til for at sikre familiens livsgrundlag. I det omfang, der var et overskud, blev det typisk inddraget af krigsherrer, herremænd og kirkens folk. At arbejde flittigt, hårdt og længe var en dyd, fordi det var betingelsen for overlevelse.

Det ændrede sig med den industrielle revolution, hvor maskiner og billig fossil energi gjorde det muligt at producere det nødvendige med markant mindre arbejdskraft.

»Moderne teknik har muliggjort, at fritid – inden for visse grænser – ikke længere er en lille privilegeret klasses prærogativ, men en rettighed til lige fordeling i samfundet.«

Ikke desto mindre er arbejdsmoralen blevet opretholdt, fordi nogles arbejde i mange timer er nødvendig for at understøtte de privilegeredes mulighed for at arbejde meget lidt.

»Arbejdsmoralen er en slavemoral, og den moderne verden har ikke brug for slaveri,« skriver filosoffen.

Knappenålene

Han illustrerer absurditeten med en knappenålsfabrik som eksempel. Her arbejder mennesker otte timer om dagen for at sikre den mængde knappenåle, der er behov for i samfundet. En ny maskine muliggør en produktivitetsstigning, så den samme mængde nåle kan produceres på den halve tid. Man kunne derfor vælge at halvere arbejdstiden, så den enkelte blot arbejder fire timer og vinder fire ekstra timer til i frihed at dyrke mere fornøjelige sider af tilværelsen. Ikke desto mindre opretholdes arbejdstiden, hvilket betyder, at mængden af fremstillede knappenåle bliver alt for stor i forhold til efterspørgslen. Konsekvensen er, at en eller flere knappenålsfabrikker udkonkurreres og går fallit, og deres medarbejdere sendes hjem på sofaen.

»I sidste ende er der lige så meget fritid som i den anden strategi, men halvdelen af mandskabet lever i total lediggang, mens den anden halvdel fortsat er overbebyrdet. På den måde sikres, at den uundgåelige frie tid skaber lidelse hele vejen rundt i stedet for at blive kilde til trivsel for alle. Kan man forestille sig noget mere sindssygt?« spørger Russel.

I lyset af dagens økologiske krise kunne man overveje, om det ikke er mindst lige så sindssygt at satse på den grænseløse ekspansion af behovet for knappenåle eller andre produkter som redskab til at opretholde 37 timers beskæftigelse om ugen.

Kampen om arbejdstiden

Bertrand Russels påstand er, at den teknologiske udvikling og de ledsagende produktivitetsstigninger muliggør, at mennesker kun behøver arbejde fire timer om dagen for at opretholde en anstændig levefod. Vel at mærke skrevet helt tilbage i 1932 – før de produktivitetsstigninger industrirobotter, computere, hurtige fly etc. har bragt med sig.

Tom Hodgkinson fortæller, hvordan kampen for lavere arbejdstid faktisk gik i stå, nogenlunde da Russel skrev sit essay – om end næppe derfor.

»I England startede kampen i industrialiseringens tidlige fase, da folk arbejdede 12-16 timer om dagen: Man fik indført 10-timersloven i begyndelsen af det 19. århundrede,« siger Hodgkinson.

»Det blev siden til otte timer, og folk troede, at det ville fortsætte til arbejdsdage på seks og fire timer. Man forestillede sig, at maskinerne ville befri os fra det meste arbejde, så alle ville kunne få en demokratisk ret til en kreativ fritid.«

Økonomen John Maynard Keynes forudsagde således, at teknologisk udvikling og mætning af materielle behov ville bane vej for en arbejdsuge på bare 15 timer.

»Men der skete et filosofisk skift under depressionen i 1930’ernes USA,« fortæller Tom Hodgkinson.

Præsident Roosevelt skiftede således i 1933 fra at støtte nedsat arbejdstid til at fokusere på beskæftigelsesfremme via offentlige investeringer, længere arbejdstid, øget produktion og forbrug.

Lektor emeritus Jørgen Stig Nørgård, DTU, har kaldt dette skift i 1933 for ’forbrugerismens fødsel’, fordi forbruget ikke længere blot handlede om at dække behov, men nu blev et redskab til at holde økonomiens vækst i gang. »Det var kapitalismen,« bemærker Hodgkinson. »Der kunne tjenes flere penge, hvis folk arbejdede flere timer og skabte en større produktion, som der kunne hentes en profit ud af. Og der var jo investeret mange penge i de nye maskiner, så det var vigtigt, at folk mødte præcist og producerede meget. Der skete en kollektiv hjernevask.«

En belastende dom

Som den britiske fritænker oplever udviklingen, har ny teknologi, som skulle give mere fritid, gjort det modsatte: »Tag sms’er og e-mails, der kan nå os 24-syv. For hver ny teknologi bliver vi mere fortravlede. Arbejder man med en maskine, bliver man som en maskine,« hævder han.

Og når vi arbejder meget, tjener vi mange penge, og når vi tjener mange penge, forbruger vi en masse.

»Det er travlheden, der forårsager rovdriften på ressourcer og ødelæggelse af miljøet,« lyder konklusionen.

Så Tom og Victoria arbejder på ikke at have travlt. De er blevet selvstændige for ikke at lade sig indfange af lønarbejdets disciplinering.

»Vi prøver at leve et frit liv. Jeg har ikke nogen særlig tro på, at statslige bureaukratier kan ændre folks liv. Det er i orden, at andre prøver at påvirke lovgivningen, men jeg tror, at ændringerne kommer ad kulturel vej. Ved at folk selv ændrer deres tilværelse.«

Let er det ikke. Der er stadig for meget arbejde i Tom og Victorias liv.

I 1932 skrev Bertrand Russel:

»Det siges, at mens en lille smule fritid er behageligt, så ved mennesker ikke, hvordan de skal udfylde deres dag, hvis de kun havde fire timers arbejde ud af døgnets 24. I det omfang dette måtte være sandt for den moderne verden, er det en belastende dom over vor civilisation – det ville ikke have været tilfældet i nogen tidligere periode.«

Serie

omstilling

Seneste artikler

  • Det er vi, som bestemmer

    9. juni 2017
    Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene.
  • Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

    26. marts 2014
    I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter
  • Vi vil demonstrere hvad bæredygtighed betyder

    12. marts 2014
    Fiskere, industrifolk og miljøeksperter finder sammen i nye netværk for at ændre tænkningen bag den industrielle økonomi
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorsten Lind

Det må være et københavnerfænomen,
at løbe op og ned af rulletrapper, modsat retningen,
og hade dem der står i vejen.
En cykeltur må være frygtelig for jer?
For ikke at snakke om faldskærmsudspring, uden skærm!
Mvh Th :-)

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Arbejdere i alle lande - så hold dog op!

Der var en gang en debat på Information, hvor jeg kom til at afsløre, at jeg ikke deltog i den normale arbejdspsykose. Og heller ikke i de tilknyttede støttesystemer, der alle er beregnet på at kompensere for påstået u-udførte arbejdstimer. I stedet arbejder jeg stort set kun forår og efterår som løsarbejder, og tjener her penge til resten af året.

Når jeg har penge "nok", holder jeg op med at med at "arbejde" for penge. Resten af mit liv veksler jeg mellem at hygge mig i solen med gode mennesker, eller ulønnet knokle røven ud af bukserne for min helt egen skyld. Min afsløring vakte stort arrigskab blandt nogle misundelige typer, der insisterede på at min manglende arbejdsmoral undergravede vores velfærdssystem - fordi jeg konsekvent yder efter behov, og nyder efter evne.

Svend Erik Sokkelund, Nis Jørgensen, Uffe Illum, Kjeld Hansen, Britta Hansen, Laurids Hedaa, Rune Lund, Erik Nissen, Martin Nygaard, Ejvind Larsen, Rasmus Kongshøj, Peter Taitto, Ervin Lazar, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Torben Kjeldsen, Søren Roepstorff, Thorsten Lind, Niels Duus Nielsen, Lasse Damgaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ikke alene det, Nikolaj Mikkelsen; men en produktion (og service) stort set baseret på robotter behøver ikke at være privatejet. Der er ingen grund til konkurrence, kun produktion baseret på konkret efterspørgsel, hvilket vil nedsætte formøblingen af ressourcer med flere hundrede procent.

Rasmus Kongshøj og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan, Tom Paamand!

Lasse Damgaard

-"Verden drejer rundt, men den drejer sig ikke kun om dig"-

Arbejdsnarkomanen har den vrangforestilling at de har forrang til rulletrapper.

Olav Bo Hessellund, Peter Jensen, Kjeld Hansen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Thorsten Lind, Søren Roepstorff, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vores livsstil er en spændetrøje med en kodelås, der tager lang tid at løse. Vi har - trods Russels advarsler - brugt mange, mange år for at komme så langt - ned. Selv om der dukkede et politisk parti op med den store omstilling på programmet, fik det ikke stemmer nok.
Ikke mærkeligt, at Russel med den livsindstilling var tilhænger af basisindkomsten (Borgerløn), som så mange andre kloge folk gennem tiderne.

Kjeld Hansen, Britta Hansen, Laurids Hedaa, Rune Lund, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Godt set, at de kloge er tilhængere af borgerløn,
akkurat som mig, sagde hamsteren.:-) Th

Steffen Gliese

Problemet er, at aktiviteter bliver gjort til arbejde. Den rette vægtning er den, Russell citeres for: den ikke-arbejdende, besiddende klasse og de, der propper pengene i dens lomme. Derudover er der den klasse, der virker i samfundet, enten ved egne midler eller ved en løn, der dog ikke er grunden til aktivteten.
Når sandheden skal frem, flygter mange ind i lønarbejdet for ikke at stå med ansvaret for at være, selvtænkende, -beroende - fri i egentlig forstand. Intet fritager mere for alle andre ansvar end det at tjene penge; men det er en illusion.

Laurids Hedaa, Claus Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Arbejde adler, siger man, og det er sandt nok, for kun ved arbejde kommer skidt til ære.

Steffen Jørgensen

En artikel, der opfordrer til at arbejde mindre, vækker vild jubel hos Informations kommentatorer. Det er tydeligvis ikke her, man finder de store ambitioner.

Carsten Søndergaard

Tværtimod, Steffen Jørgensen, det er netop her.

Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese, Kjeld Hansen, Britta Hansen, Laurids Hedaa, Erik Nissen, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det handler om ordet "arbejde"'s betydning egentlig.

Russel var måske en smule romantisk naiv, og det engelske par entreprenante, og snublende nær modsætningsfyldt hykleri, hvor der prædikes ét (for at sælge på folks drømme) og praktiseres noget andet (for at have noget konkret at binde ind og sælge til dem, i lighed med mange andre utopier).

Fundamentalt drejer det sig vel ikke om mere eller mindre "arbejde", men om at leve hver dag, og foretage sig det man nu engang kan for at leve et fuldbyrdet liv udfra givne forudsætninger.

Er en tigers spring efter frokost-antilopen et arbejde? Eller en fornøjelse? Er der forskel set fra tigerens perspektiv?

Hvis tigeren havde lært sig moderne civilisationers dyder, ville den sætte i spring om fredagen, stoppe halvejs, gå på weekend, kede sig, forvente at finde resten af springet mod antilopen udførligt mandag morgen, blive nedslået over antilopens fravær (da antiloper også arbejder om lørdagen), melde sig til yoga for at finde indre ro efter skuffelsen, gå på kursus og lære om "springteknik og IT med Word modul q42" og at finde sin antilope igen, få selvdøde dyr i lønningsposen op til den første, og stå i kø med 117 andre tigre for at hæve dem på sit antilopekort uden at udveksle så meget som et miauv i ventetiden. Derpå ville den blive sendt på kursus med for at lære om sociale netværk, og undre sig over at føle sig frustreret, alene og depressiv i sit almennyttige tigerbur på 123 etage hele tiden.

Reelt konkret set findes arbejdsløshed ikke, det er en moderne ordopfindelse, der tjener det formål at styre en større befolkningsgruppe ensartet ved at navngive dem "arbejdsløse". I princippet drejer det sig vel om ressourceløshed, i mindre oprindelige samfund opstår det ikke, da folk hjælper (og/eller bekæmper) hinanden ad hoc efter humør og evne, måske uretfærdigt og tilfældigt, måske smukt og fredfyldt, men ingen får lov til at sidde og trille tommelfingre på tom mave uden at blive inddraget i byens rytme.

Enhver arbejdsløs ville endvidere strengt taget kunne få sit arbejdsløshedsproblem løst med en check på 20 millioner euro, og en bog om raketbygning. Bogen ville måske kunne undværes, men kunne vedlægges blot som forebyggelse for en eventuel risiko for aktiveringsløshed hos vedkommende (vi er naturligvis fuldt klar over at der er mange meget mere besynderlige ting folk ville beskæftige sig med end raketbygning og kolonisering af rummet, men det er en fri verden, og checken løser det præsenterede social- og produktivitetsproblem, det er vel et faktum?).

Det korte af det lange er måske at mange af de ting der siges og skrives med brask og bram i politik om samfund, arbejdsmoral, produktion og sociale aspekter, lider af at dække over et fundamentalt hykleri: det er ikke fordi man ikke *kan*, men fordi man ikke *vil* løse visse problemer, men det er moralsk ubærligt at sige lige ud at man ikke vil. Istedet kaster man sig ud i en undvigelsesmanøvre, og skriver f.eks. en bog om dette ikke at arbejde for meget. Så kan man altid læse det man har skrevet, og føle sig sympatisk forstående overfor de udmarvede civiliserede tigerbasser og deres genvordigheder, selvom man udemærket ved at den ikke holder ved nærmere filosofisk dissektion.

Laurids Hedaa, Søren Roepstorff og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ikke en ny debat.

Storm P havde denne "kommentar": https://www.google.dk/search?hl=da&biw=1366&bih=651&site=imghp&tbm=isch&...

God dag der ude

Steffen Gliese

Michael Nyvang har selvfølgelig indlysende ret - og det strukturelle problem er jo, at vi simpelthen i ren dumhed er gået over til at tage løn som et reelt udtryk for værdi og aktivitet, selvom vi udmærket ved, at løn er udtryk for en kamp om den rette fordeling af værdien af slutproduktet. Der er mange ting involveret - ikke mindst spørgsmålet om, at de, der ejer virksomheden, har et ønske om at bevare oplevelsen af, at den er deres, samtidig med at de ansatte, der arbejder i en virksomhed, uden videre også udvikler en vis ejerfornemmelse eller et tilhørsforhold. Derfor er fyringer også en langt alvorligere sag end blot det at miste sin hidtidige beskæftigelse, det er en eksklusion fra et fællesskab.
Hvis man vil, hvad der sker, når folk i større omfang sættes fri, skal man se på 80erne - der var uhyre meget aktivitet i samfundet, hovedsageligt forårsaget af en de facto efterløn, og der var et betydeligt mindre antal psykisk syge end i dag. Først da socialdemokraterne synes, de skal stramme tøjlerne i 90erne, begynder det t gå tilbage med både produktivitet, mental sundhed og andre strømpile for at køre samfundet i en gal retning.

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man er bare også nødt til at erkende, at der er to måder at gå på arbejde på - den, som jeg og mange andre bekender os til, hvor det hele ligesom flyder sammen i en eksistentiel helhed, og så den, som flertallet har, hvor arbejdet ligesom er adskilt fra livet i øvrigt.

Steffen Gliese

Hvad vælger folk egentlig levevej eller livsbane ud fra: Mindste onde? Højeste gode? Mest hensigtsmæssige job for ikke at yde mere, end man har lyst til?

Steffen Gliese

Og så er der altså det "arbejde", der udføres som undskyldning for at hæve en eksorbitant høj løn.

Grethe Preisler

Salige er de sagtmodige, thi de skal arve Jorden - når de samarbejdende finansgenier har vredet den sidste dråbe fossil energi ud af undergrunden og forvandlet den blå planet til en stinkende losseplads for at dække menneskehedens umættelige behov for et accelererende forbrug af "knappenåle og havenisser".

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Laurids Hedaa, Rune Lund, Frank Hansen, Steffen Gliese, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Tom Paamand

Husker du virakken omkring Peter Brodersen?

http://www.information.dk/295083

Der var en hel del læsere på andre aviser, enkelte politikere mv., der flegnede baglæns bagover hans holdninger til penge og job. Hans levestil er min drøm og den forfølger jeg faktisk. :)

Laurids Hedaa, Ejvind Larsen, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Thorsten Lind - 21.48,
Meget morsom ! Men i stedet kan du søge på "Borgerløn" og læse Wikipedia og blive klogere.

Henrik Danstrup

Måske er overskriften korrekt, bare fandens, at det meste udføres af andre end danskere :o)

Bertrand Russell kunne meget andet end at filosofere over knappenåle. Han var aktiv krigsmodstander og pacifist, men først og fremmest en ekstremt nørdet tænker, der spillede lige op mod de helt tunge matematikere som John von Neumann og Kurt Gödel. En fornem introduktion til hans tænkning er udkommet som tegneserie(!), der oven i købet er oversat til dansk.

Hvem betaler dig for at fylde Informations debatsider med mere eller mindre relevante ord, så avisen kan tiltrække interesserede læsere, der vender tilbage til de samme artikler igen og igen - og dermed opfylder avisens håb om at tiltrække øjne, der kan se og allerhelst trykke på de med cookies målrettede reklamer, så Informations udgifter til driften får et tiltrængt tilskud.

Vores frie samfundsmodel har fundet sig et leje, hvor folk gladeligt betaler 50 kroner for en kop kaffe, men synes en avis til det halve er alt for dyr. Aviserne skal derfor ikke alene tiltrække læsere med gode artikler, men lader sig efterhånden styre af deres nye hovedrolle om at sluse folk ind til reklamerne. Hvis artiklen ikke tiltrækker folk, der er dumme nok til at trykke på reklamen, fungerer artiklen ikke efter sit formål.

Ikke så helt ny er styringen af vore private roller, hvor visse af de handlinger vi foretager os kategoriseres som "arbejde", og udløser en økonomisk belønning. Jeg har aldrig selv forstået hvorfor den enkeltes trang til havregrød og en varm seng så bombastisk er bundet sammen med disse tvangshandlinger. For mig er der ofte meget lidt forskel på de ting jeg foretager mig, bortset fra at nogle få af dem efterlader mig med flere penge i lommen, mens resten koster mig penge.

En voksende andel herhjemme lever af arbejdsfri indtægter. Flertallet af dem hænges ud på daglig basis i medierne som nasserøve, mens ganske få af dem ubetinget hyldes. Også selv om de sidstes indsats fx mest har bestået i at vælge sig de rigtige forældre, og arve den høje position i samfundet, som rigdom fortsat er hoveddøren til.

For de fleste føles ferietiden dyrt betalt, fordi fraværet hindrer dem i at opfylde hvad der er blevet livets egentlige mål, at befinde sig på en "arbejdesplads". Og Danmark tvinger mange til at forlade arbejdet i lang tid - i de fleste andre lande som fx USA er fridage og ferier en minimal del af hvad vi trods alt har tiltusket os. Oprøret herhjemme består i drømmen om alt det der skal ske så sent i livet, at hovedparten er spildt på arbejde, og kroppen er slidt ned.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Rune Lund, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I 1880 skrev Paul Lafargue bogen Retten til dovenskab. Meget veloplagt kampskrift mod 'arbejderklassens sære vanvid, kærligheden til arbejdet der udpiner deres livskraft og medfører vanrøgt af deres børn'.

Rasmus Kongshøj, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

ARBEJDE - ordet tager mig langt væk fra rare følelser...

Steffen Gliese

Når jeg arbejder med bevidstheden om, at det er for penge, fyldes jeg automatisk af den følelse, at jeg spilder min tid. Også selvom det faktisk er både lystfyldt og væsentligt, hvad jeg foretager mig.

En ting er at "de stærke" kan klare sig med at halvt års arbejde om året, i et samfund hvor der er statssikret folkepension, men der er en hel del mennesker, der har behov for at få tilført offentlige midler for at klare sig. Og er der ikke råd til folkepension så må alle spare op til den dag de ikke kan finde et arbejde.

Frank Esmann, har for tiden en udsendelse om en langsom reformering af de økonomiske mekanismer på Cuba. "Cuba til salg". Han fortæller med vældig sarkasme og total mangel på forståelse af det socialistiske lighedsprincip, om disse reformers "håbløse" involvering af en central statsstyring. En af iagttagelserne er, at der er en lokal peso "som intet er værd" og en konvertibel peso "som er lig med én dollar". Og historien er jo at alle jagter den konvertible peso. Esmann nævner ikke, at den "værdiløse" peso dækker alle subsistensbehovene: Husleje, mad og transport. Hospitaler og undervisning er gratis. Og Cubas problemer med den amerikanske handelsblokade nævnes ikke.

Esmanns historier drejer sig stort set om to ting: Den konvertible peso der kan bruges til luksus, og så den igangværende privatisering, der vil bringe gangstere, bordeller og koloniforholdene tilbage til Cuba...Esmann bruger nogle andre eksempler.

Men måske skulle Danmark indfører subsistenskroner som kunne bruge på livsnødvendigheder, og rationeringskroner som kun kan bruges på rationeret luksus. De første 200.000 kr. du tjener er subsistenskroner resten er rationeringskroner.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Eva Bertram og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

@L eo Nygaard-09:14
Meget seriøs! Men i stedet kan du gå en tur i forårsvejret, og sole dig i min opbakning,
til vores fælles kæphest!
Mvh Th

Ps. `Oprør fra midten´ & `Grænser for vækst´
var pligtlæsning, da min hamster var ung. :-)

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

At vælge sin livsaktivitet ud fra et behov for eller ønske om at tjene penge er et stort eksistentielt nederlag. Medmindre det er for at brødføde børn - så giver det mening. Men kun for en af forældrene. Hvis begge forældre er væk fra børnene for at brødføde dem, skader man dem ligeså meget, som hvis de fik for lidt mad.

Thorsten Lind

Min største politiske sejr ever ( ..og skuffelse )
Jeg var en af de bevidst arbejdssky elementer,
der stemte Jacob Haugaard i folketinget. :-)
Mvh Th

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ak ja - Peter Brodersen (autodidakt IT-nørd, der levede fra hånden i munden af at dyrke sin hobby for penge 15-20 timer på ugebasis)

Hvad blev der egentlig af ham? Kan han stadig leve af sin hobby - eller er udbuddet af arbejdskraft med Peter Brodersens kvalifikationer i mellemtiden blevet så stort i forhold til efterspørgslen, at man kan fodre svin med ledige freelancere i IT-branchen?

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

Efter at have tilbragt 50 år på arbejdsmarkedet er jeg holdt op med det. Men jeg har nok at se til, hvis nogen spørger.

Thorsten Lind

....men stakkels Jacob, stor i slawet´, morsom hestepranger,
tidligere forsanger i `Sofamania´ plus det løse...
Fast Arbejde i folketinget, gav ham store ridser i lakken, som komiker :-)
At han så er comeback kid, ka´ man heldigvis ikke tage fra ham!
Mvh Th

Thorsten Lind - jeg var tilstede på Århus Universitet, da Jacob Haugaard blev valgt som alternativ æresdoktor i anledning af cand.scint.pol.-studiets jubilæum. Dengang var han sjov.
Så blev han valgt til Folketinget og stemte sammen med de borgelige for at udskyde afgørelsen om bosniernes fremtid i DK - et spørgsmål, der ikke interesserede ham og som han ikke havde sat sig ind i. På det tidspunkt underviste jeg 2 bosniere, der endnu ikke havde fået asyl og ikke vidset, om de var købt eller solgt. Alle havde håbet på en afgørelse inden jul, så de vidste, hvad de havde at forholde sig til. Men den afgørelse var Haugaard med til at udskyde, bare sådan nærmest for sjov. Så kunne de sidde i flygtningelejrene og grue for fremtiden, mens vi andre fejrede jul i familiens trygge skød.
Siden dengang er min foragt for Jacob Haugaard nærmest grænseløs.

Thorsten Lind

Der findes stadigvæk små modstandslommer af frie fugle, freelancere & kunstnere,
der krejler sig gennem livet og tilbagelænet flyver under Statens Radar. :-) Th

Philip B. Johnsen

Arbejde.
Nødvendigheden af vore handlinger, er i sagens natur ikke tilvalgte.

Hvis vi tillægger handlinger form, af livsstil der er udtryk for god moral, så er handlinger der er divergerende fra den livsstil, konstant under lup, for der kan være tale om dårlig moral og fare for, at undergravning af systemet.

Systemet er os, der arbejder for andre, mere kvalificeret mennesker i risiko tagen, kan få profit og blive rige, af det fælles arbejde, men af deres gode hjerte, når de er blevet rige fortsat, giver os arbejde.

Der er intet galt i, at belønne arbejde og i særlig grad, folk der risikere alt de ejer, for andre får arbejde med risiko for at midste alt selv, problemet består alene i profit der ikke geninvesteres eller udbetaltes, til dem der udføre arbejdet rimeligt fordelt.

Finanskapitalismen er synderen der for, intet arbejde kun risiko*, kræver del i overskuddet, af arbejdet udført af dig.

* Ikke nødvendigvis egen risiko, nogle betaler andre for at handle, på et marked med risiko, de flytter kun penge rundt og lever som verdensrigeste mennesker på jorden.

Grethe Preisler

@Herdis Weins,

Ak, hvem er tumbet, og hvem er viis?
Løgnen er fattigmands paradis
gi'r man ham ikke en illusion
starter han måske en revolution.
Så digt dog for guds skyld lidt silke
om Kejserens pibestilke.
(Sigfred Pedersen - afdød fordrukken boheme og rimsmed)

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Claus Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dertil kommer overforbrug er ikke godt, det ligger næsten i ordet ikke sandt, overforbrug er lidt små sygt.

Men fra overforbrug er lidt små sygt, til for meget vækst ikke er godt, der knækker filmen for mange.

Faktisk er fattigdom, billig arbejdskraft og overforbrug blandt de rige, en forudsætning for kapitalistisk vækst, Kina har indset problemet og overvejer at tillade, befolkningen får et barn mere, to børn i alt, eller en forbruger mere, om man vil.

Jeg syntes ikke vi kan slappe af, når man fejler rettes fejlen, det er tåbeligt, at gentage den samme fejl to gange, det kræver accept af realiteterne, at komme positivt videre.

Vedvarende energi burde være, på alles læber også erhvervslivets

Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

@Herdis Weins
Jacob Haugaards politiske karriere var så kedelig,
at ingen af hans vælgere husker den. Ej heller den konkrete sag du nævner.
Det eneste gode, som jeg muligvis erindrer, er at han stemte for bevarelsen
af kolonihavernes positive, folkelige særstatus på boligmarkedet.

Jeg og mange andre havde stemt på en anarkist, der kunne ruske op i folketinget,
men Hr. Haugaard cementerede i stedet det faktum, at folketinget er fastfrosset
i istiden :-), og intet i samfundet kan forandres til det bedre, med `folketings-arbejde´..!
Christiansborg er og bliver en garant, for Danmarks sikre & ufravigelig kurs mod afgrunden.
...snip, snap snude :-)
Mvh Th

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Philip B. Johnsen, lad os dog tage risikoen fra dem, der i dag risikerer så meget. Hvis vi sikrer et rimeligt, ens niveau for forbrug for alle, skulle de fleste være fri ti at gøre deres bedste og indfri deres potentiale.

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Ps. Jeg tror Jacob Haugaard blev rystet i sin grundvold, da bordet fangede,
men en ringere mand, var gået på druk i 4 år, mindst!!. :-) Så han har min respekt. Th

Thorsten Lind

...som personage & original.

Philip B. Johnsen

Det er løb er kørt Peter Hansen.

Risiko for kollaps af naturen (klimaforandringer), for nogle kan blive rige på billig arbejdskraft, er ude af vore hænder, BRIKS landene skal beslutte fremtiden for os, men EU kan lade værre med, at puste til ilden.

Klima.
Magtbalance økonomisk er flyttet.
Finanssektoren er bund rådden.

Klimaet kan muligvis ændre kurs, men fortsætter udviklingen vi ser nu, så bliver det dyrt, ikke kun økonomisk.

Magtbalance økonomisk er flyttet, hvilket betyder verdens tidligere fattige lande, de kan selv, de producer alt billigere og de vil sælge mig alt jeg kan tænke på, men vil intet købe af os.

Finanssektoren er bund rådden.

Bonusordninger der leder til kriminalitet.
Skattely og kriminalisering af brug af skattely.
Forbyd højfrekvente algoritmer i børs handel, det er moralsk forkasteligt.
Forbyd swap-lån der med hjælp fra Goldman Sachs svindel destruktivt sendte græske borgere på gaden osv.

Det skal være nu, fordi der er lagt i kakkelovnen, til en ny gang bobleøkonomi.

TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership.

EU og USA frihandel er USA's bobbeløkonomi på fracking gas og olie og 55 milioner fattige amerikaneres slaveligende arbejdskraft, der skal exporteres uden told.

ISDS skal underminere retsstatsprincipperne i medlemsstaterne, så virksomhedder kan få erstatning, uden om retvæsenet i medlemsstaterne, hvis f.eks. Danmarks regering skulle finde på lovgivning, der stiller for skrappe, demokratisk lovbestemte krav til virksomhederne, omfattet af frihandels aftalen.

Thorsten Lind

...personagen & originalen er naturligvis Jacob Haugaard!
Det er skisme´ svært at skrive kommentarer, der IKKE kan misforstås,
om nogen vil det. Så farer de i flæsket på en, med beskyldninger om,
at man er en opstyltet nar eller dum som en dør, Nazist, Kommunistisk Putinelsker og det der er værre..
Undertegnede er blot en DOVEN, drilsk og dybt useriøs debattør, i den seriøse ( som ofte ) politiske debat.
Dansk Politik er værre end Absurd Børneteater og Intet er nyt under solen i den forestilling.
Såeh? ...bær venligst over med mine enfoldigheder kære voksne, serøse debattører. :-)
Mvh Th

Ps. Solen skinner, tid til at være doven!

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Grete Preisler - tak for at minde mig om den dejlige Sigfred Pedersen. Nu hvor det bliver varmt og solskin, skulle jeg måske genbesøge Humlemagasinet i Hanrdrup ( næsten lige rundt on hjørnet) med dens Sigfred Pedersenmuseum, dejlige haver og helt formidable lagkage.
Og om lidt går våren igen gennem Nyhavn - findes Shanghai og Kahyt mon stadigt?

Jesper Hansen

Jeg er ledig. Jeg vil gerne arbejde.
Jeg vil gerne producere det samme som bronzealdermanden, som levede godt.
Alt det som bronzealdermanden brugte en hel dag på at producere, kan vi i dag producere på 3 minutter.
Det job vil jeg gerne have!

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Diverse studier af fortidige leveformer tyder på, at "uciviliserede" befolkninger ikke generelt hutlede sig igennem i en konstant jagt på føde. I stedet arbejdede de langt færre timer end "civiliserede" samfund, og trivedes fint med det.

Myten om tidligere tiders trængsler er en fejllæsning, der skal få os til at tro at alt er blevet blevet så meget bedre. Under den tidlige industrialisering gad folk ikke fortsætte i et opslidende arbejdsmønster. Når der var tjent penge nok, var der jo ingen grund til at gå på arbejde næste dag, men først når behovet igen indfandt sig.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen, Peter Jensen, Søren Roepstorff og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er god grund til genovervejelse af, hvad et godt liv er, så mister man ikke så let orienteringen, når livet forandres.

Lise Lotte Rahbek og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er asymmetrien i en diversificeret verden: noget arbejde skal altid gøres og kan næsten ikke gøres nok, som f.eks. sygdomsbehandling, mens andet hurtigt er overstået eller i det mindste overstået for en tid. Forsøger man at underlægge alt arbejde de samme vilkår, går det galt og noget forsvinder - som da f.eks. posten ikke længere skulle være fordelt om morgenen, så postbudene kunne dække større distrikter. Derfor kan og bør det i bund og grund ikke være så tæt en sammenvævning af løn og arbejdstid, som vi ser - især da vi jo som samfund er villige til at kompensere dem, der ikke kan få et arbejde.
I dag var der en fæl mand i radioen, som ikke kunne andet end tænke i maksimal udnyttelse af samfundets menneskelige ressourcer. Det er efter min mening et helt fejlagtigt syn at anlægge på borgerne: tværtimod skal man anerkende, at de ønsker at gøre deres bedste, som hovedregel, men at de på et tidspunkt i livet også har al mulig ret til at først og fremmest at beskæftige sig med noget, de kun selv har umiddelbar glæde af.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Fra bogen "Oprør fra midten" 1978

Dræbende modsigelser

Det er let at se en radikal forandring, internationalt og nationalt, er nødvendig, svært at se at den er mulig. Det konfliktfyldte i den internationale situation tegner sig som en række dræbende modsigelser:
- den økonomiske vækst fører til knaphedsproblemer;
- udviklingen har på én gang skærpet modsætningerne i verden og øget nationernes gensidige afhængighed;
- de store problemer kan kun løses internationalt; der er ingen effektive internationale organer, nationale regeringer kan kun følge med udviklingen;
- foranstaltninger til en fredelig forandring må komme fra den rige fjerdedel af Jordens befolkning der forbruger tre fjerdedel af dens ressourcer. Men de rige nationer er mest interesseret i at opretholde den internationale klassedeling;
- den voksende nød i u-landene og industrilandenes råstofbehov øger faren for konflikt. Verdens militærudgifter er femten gange så stor som den samlede u-landsbistand, militærudgifter udgør en stadig stigende del af u-landenes nationalprodukt;
- motiverne til at afværge truende katastrofer er jo svagere, jo fjernere menes de at være. Jo nærmere katastrofen, jo svagere mulighed for at afværge den;
- jo mere påtrængende problemerne, jo mere diktatoriske bliver forholdsreglerne. Det eneste værn mod diktatoriske >>løsninger<< er effektivt demokrati. Jo mere kritisk tilstanden bliver;
- viden om problemerne fører ikke i sig selv til handling; viden om problemer, som man alligevel ikke kan stille noget op med, vil man helst ikke vide af: hvem bryder sig om at vågne op til en ond drøm.
---------------------
Aktuelt!
Ikke nyt!

Rasmus Kongshøj, Thorsten Lind og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Hov, der skulle stå:
Jo mere kritisk tilstanden bliver, jo mindre effektivt bliver demokratiet;

Sider