Læsetid: 3 min.

Udlicitering i den offentlige sektor skal granskes

Ingen kender effekterne ved udlicitering og konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Det får nu Roskilde Universitet i samarbejde med en række faglige organisationer til at begynde et storstilet forskningsprojekt, som skal afdække fordele og ulemper
Der mangler dokumentation for fordele og ulemper, når man udliciterer f.eks. ældrepleje og børnepasning. Alligevel lyder opfordringen fra bl.a. Produktivitetskommissionen, at der skal skabes konkurrence om langt flere offentlige opgaver.

Linda Kastrup

3. april 2014

Selv om Produktivitetskommissionen foreslår, at der skal skabes »konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det«, og at politikerne »gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver«, findes der intet forskningsmæssigt belæg for, at det gavner. Men det vil et nyt, omfattende forskningsprojekt mellem flere af landets universiteter og en lang række faglige organisationer ændre på.

»Vi stiler efter at lave danmarkshistoriens største udredning om effekten af konkurrenceudsættelse og udlicitering i den offentlige sektor i Danmark. Vi vil lave en uvildig og uafhængig evaluering af, hvad der sker, når vi udliciterer og bruger fritvalgsordninger i den offentlige sektor. Vi er både interesseret i, hvad der sker med prisen og kvaliteten, når man konkurrenceudsætter, og vi vil se på effekterne inden for forskellige serviceområder,« siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

Øget brug af udlicitering og konkurrenceudsættelse kan ifølge Produktivitetskommissionen øge produktiviteten i den offentlige sektor. Men ønsket har ifølge Jacob Torfing intet forskningsmæssigt belæg.

»Når Produktivitetskommissionen anbefaler, at man øger graden af konkurrenceudsættelse – og endda inden for de tunge serviceområder – så mener vi, at der er brug for et større og bedre vidensgrundlag, før man gør et eller andet overilet. Som det er i øjeblikket, er det en trossag, om man får positive eller negative effekter ud af at konkurrenceudsætte mere på velfærdsområdet. Vi ved det ganske enkelt ikke,« siger Jacob Torfing. Tidligere på året kom det frem, at Finansministeriet med finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen havde bedt konsulentfirmaet McKinsey om at levere en analyse af erfaringerne med konkurrenceudsættelse og udlicitering i den offentlige sektor. Analysen skulle i første omgang været leveret før sommer, men det er nu udsat til efter sommerferien. Men ifølge Jacob Torfing tager den type analyser meget længere tid.

»Der er brug for grundige effektanalyser, og de tager i bedste fald 2-2,5 år at lave. Vi har samlet de bedste forskere på området for at lave solide og forskningsbaserede analyser, der kan tilvejebringe et ordentligt beslutningsgrundlag for den fremtidige indretning af velfærdsstaten,« siger Jacob Torfing.

Ingen ideologisk slagplads

Foreløbig har en lang række faglige organisationer valgt at støtte forskningsprojektet økonomisk. Fællesorganisationen FTF har valgt at bidrage med 500.000 kroner. Ifølge formand for FTF Bente Sorgenfrey er der alt for lidt materiale, som »dokumenterer effekten eller manglen på effekt af udlicitering«.

»Vi diskuterer det jo voldsomt hele tiden, og det er en dagsorden, som ikke forsvinder. Derfor er det afgørende for os, at vi har så meget viden som overhovedet muligt på dette område, før vi begynder at udlicitere alle mulige opgaver,« siger hun.

Udover de faglige organisationer, som repræsenterer medarbejdersiden, støtter arbejdsgiverne også forskningsprojektet gennem Kommunaldirektørforeningen i Danmark. Ifølge formand Niels Højbjerg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, er der lavet »mange eksperimenter på velfærdsområderne de senere år«, men de er ringe belyst.

»Så skal vi videre ad den vej – og det er der meget, der tyder på, at vi skal – så skal vi vide, hvad der giver mening. I stedet for at gøre det til en ideologisk skueplads skal vi gøre det til konkrete situationer, hvor vi ved, hvordan tingene fungerer. Vi har et meget blandet billede af, hvad der er sket i den offentlige sektor i de senere år, og derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvad der virker,« siger Niels Højbjerg.

Det bliver Ole Helby Petersen, lektor ved Roskilde Universitet, som bliver forskningsleder på det toårige projekt: »Vi vil se på både pris og kvalitet, men også have fokus på medarbejderressourcen. En utilfreds pædagog eller social- og sundhedsassistent er ikke et godt udgangspunkt for god service,« siger Ole Helby Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan være en god ide. Hvilke mål har vi for resultatet af udliciteringen. Er det prisen som vi ønsker lavere? Hvordan måles og vurderes kvaliteten af det udførte arbejde? Hvem afgør kvaliteten, brugeren, politikeren eller regnearkene? Og hvad må det koste?

Dorte Sørensen

Hvorfor var denne forskning ikke sat i gang før nedsættelsen af Produktivitetskommissionen. Hvis den havde været det så kunne skatteyderne i det mindste ha¨kunne sparet BC s dyre undersøgelse hos McKinsey.

Henrik Darlie, Mette Hansen, lars abildgaard, morten Hansen, randi christiansen, Anne Eriksen, Viggo Helth, Jens Falkesgaard, Sabine Behrmann og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Ja - underligt ikke? Staten har et hav af kapaciteter på universiteterne men bruger McKinsey. Årsagen jo nok man ønsker det resultat man ønsker.

Torben Arendal, Steffen Gliese, Jes Nielsen, Henrik Darlie, Mette Hansen, Torben K L Jensen, lars abildgaard, morten Hansen, randi christiansen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Jacob Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Mer "civil" ulydighed - få bindet væk fra øjnene. Næste projekt kunne være undersøgelse af støttemidler/innovationspuljer - som bl.a. Vilhelmsen brændte nallerne på - især vennertjenester og Tordensskjolds soldater kunne være interessant at få analyseret.

Henrik Darlie, Mette Hansen, lars abildgaard, morten Hansen, Anne Eriksen, randi christiansen, Per Torbensen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Rent bestillingsarbejde fra fagbevægelsen (Torfings politiske præferencer er jo også velkendte) - nok ikke svært at gætte, hvad konklusionerne bliver :o) Men vi er da klar til at blive overrasket......

Ivan Breinholt Leth

Det kommer der ikke noget ud af. Udlicitering er en religion, og uanset hvilken konklusion, en analyse når frem til, vil det fortsætte. Man kan ikke rokke religiøse mennesker i deres tro. Det eneste, man kan gøre, er at vente på, at det udliciterede bryder sammen, og man er tvunget til at nationalisere det. Ligesom de britiske jernbaner.

Einar Carstensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Mette Hansen, Søren Kristensen, lars abildgaard, morten Hansen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Jens Falkesgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kommissionens arbejde er økonomi.
Udlicitering drejer sig almindeligvis om økonomi og kvalitet. Se bare de beskidte sygehuse.
Man glemmer tit arbejdskulturen og de ansattes arbejdsglæde. Det kan man læse om i " Undersøgelse : Ansatte tier om kritisable forhold", her på avisen.

Einar Carstensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Mette Hansen, morten Hansen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Rune Petersen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henrik Danstrup, regner du McKinsey for uvildig? Hvor meget har McKinsey tjent på udliciteringer? Det er en ideologisk kamp, og uanset hvor mange undersøgelser, der bliver lavet, som dokumenterer det ene eller det andet, vil udliciteringerne fortsætte.

Philip B. Johnsen

Når staten taler om velfærdsopgaver, kommunerne skulle konkurrenceudsætte, er der tale om besparelse, ikke konkurrence.

Det handler altid om, for de samme penge, at svare profit til private.

Hvis staten, der ikke skyder flere penge i, var andet end politisk liberal budbringer, ville øvelsen handle om, bedre udnyttelse af pengene i det offentlige, eller stop for en offentlig opgave, udlagt til private.

Staten tager hele risikoen og reder kunderne, når private går fallit.

Der er ikke brug for, et storstilet forskningsprojekt for, at få afdækket, når kommuner konkurrenceudsætter, er det en spareøvelse på den korte bane og ikke rigtig konkurence.

Men det er fast arbejde i to år, forstås det?

Mette Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Rigtig godt initiativ, som der burde være mange flere af. F.eks. omkring effekten af arbejdsmarkedsindsatser.

Men hvad med at forlange dokumentation af beregninger fra Produktivitetskommissionen, så man har noget at holde undersøgelsen op mod. Det burde alle borgere jo have ret til, for denne såkaldte kommission arbejder jo for vores skatteborgerbetalte penge.

morten Hansen, Anne Eriksen, randi christiansen, Niels Duus Nielsen, Jens Falkesgaard, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Selv om undersøgelsen ikke skal være en ideologisk kampplads, så er det vel rigtigt hvad der skrevet andet steds, at produktivitets rapporten er et neoliberalistisk tanke spin, og som sådan er det ikke gennemtænkt, det evner neoliberalister ikke; men en grundig undersøgelse kan kun hilses velkommen. Det er dog vigtigt at indrage personalets trivsel med ind i undersøgelsen.

Karsten Kølliker

En del indenfor dette forum har som jeg erindringer som går tilbage til 70’erne, og husker således også hvor himmelråbende ineffektiv den offentlig sektor sine steder var. Indenfor fagbevægelsen verserede der et utal af anekdoter om, hvordan visse faggrupper indenfor visse offentlige selskaber havde fået skaffet sig så helt ekstremt fordelagtige arbejdsvilkår, at de nærmest ikke behøvede at få hænderne op af lommen. Jeg siger ikke at sådan var forholdene overalt indenfor den offentlige sektor, slet ikke, blot at der var visse grelle eksempler samt en vis almen tendens.

LO-formand Thomas Nielsens aftrædelsestale i 1982 med de berømte ord ”Vi har sejret ad helvede til..” har altid i mine øret ringet med en bitter erkendelse af, at fagforeningerne havde opnået så stor indflydelse på samfundet og havde sat deres egen interesser over fællesskabets i en sådan grad, at det havde svækket samfundet. Denne magtfuldkommenhed og disse skrækeksempler på hvordan offentlige institutioner blev misbrugt var i allerhøjeste grad medvirkende til, at den neokonservative/neoliberalistiske bølge fik en sådan gennemslagskraft at den nu tre årtier senere er still-going-strong.

Og således er vi nu fremme ved en endnu en civilisatorisk skæbnetime. Trickle-down-økonomien har vist sig at være et kæmpe bedrag, som primært har ført til en ekstrem samfundsmæssig ulighed, den stadig mere udbredte konkurrencementalitet har udhulet det meningsfulde ved at gå at på arbejde, folk går ned med stress og depressioner, økosystemer balancerer på kanten af kollaps og økonomien står foran et sammenbrud som er så gennemgribende at det er uden fortilfælde. Hvis Thomas Nielsen kaldte fagbevægelsens sejr for ’ad helvede til’, så er det svært at finde et passende udtryk for neoliberalismens sejr.

Men ganske uanset at ’liberal’ indgår i neoliberalistisk, så har de samfundsmæssige trends over de seneste 40-50 år været mod stadig større centralisering, hvilket giver mig en idé om, at vores samfundsmæssige vækstpotentiale ligger i en massiv decentralisering af vores samfundsstrukturer og dermed en revitalisering af demokratiet og den enkelte borgers indflydelse på sit eget liv. Det er derfor jeg mener, at vi bør slukke for respiratoren til det dødsmærkede finanssystem, og derpå tage bestik af vores reelle muligheder.

Karsten Aaen, Torben Arendal, Mette Hansen, morten Hansen, Anne Eriksen, randi christiansen, Niels Duus Nielsen, Egon Maltzon, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi ved det jo godt: det forringer med udlicitering. Fokus fra at løse opgaverne bedst muligt med størst muligt udbytte for både ansat og modtager af tjenesten flyttes til irrelevante parametre, og fleksibiliteten, der er alfa og omega for den optimale hjælp, erstattes af en afkrydsningsseddel.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Skal det forståes som en tilståelsessag ? beslutningstagning om offentlig udlicitering er handling i vildelse ? Liberal politik er en sag for det psykiatriske system, eller i det mindste øjeblikkelig sygeorlov og psykologbistand ?
Skulle ikke undre.

Steffen Gliese

Karsten Kølliker, det havde reelt ikke noget på sig - det er en myte, der altid florerer - hør f.eks. "Ih, hvor er det kommunalt" med Schiøler Linck, den er, såvidt jeg husker, fra 20erne.

Lise Lotte Rahbek

Der har nok altid været offentlige virksomheder, hvor slendrian, kammerateri og uddeling af 'ben' er foregået. Det er dog mit indtryk, at de offentlige ansatte, som har direkte borgerkontakt, ikke på samme måe har været udsat for slendrian-virussen. Jeg kan dg tage fejl.
Jeg har selv mødt et par stykker af de offentlige ansatte, som nok skulle have hft noget mere borgerkontakt til at forpligte sig på at udføre sit arbejde. Det var lige omkring år 2000..
i den forbindelse er digitaliseringen og afskæringen af mange offentlige myndighedspersoner fra at have direkte borgerkontakt DYBT bekymrende.
Slendrian er nu ikke noget offentligt begrænset problem. Der findes et utal af historier om, hvordan ansatte på f.eks det hedengangne Aalborg værft kunne traske rundt med en stige og se effektive ud i timevis indtil de fandt en egnet slumre-plads i arealet. Den slags historier kan også findes frem om mange, mange andre private arbejdspladser.

Men så er vi jo tilbage ved en anden artikels emne:
Der tilbringes alt for meget tid på arbejdspladser.
Gå dog hjem. :)

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, morten Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Niels Duus Nielsen og Vivi Hemmingsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Du kan meget vel have ret, Peter Hansen, og Lise Lotte Rahbek, du har med sikkerhed ret :)

I det omfang vi taler om motivation og et eventuelt iboende ønske om at skabe værdi for én selv og andre, tjek evt. dette fine, lille foredrag i serien RSA Animate, Dan Pink’s ”Drive: The surprising truth about what motivates us”..

http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc

Karsten Aaen, Mette Hansen, morten Hansen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Ivan
Der er den store forskel, at Mckinsey er en kommerciel virksomhed, mens universiteterne gerne skulle være en uafhængig instans og ikke i lommen på Torfings bonkammerater i fagbevægelsen.

Jeg spurgte engang en nabo, ansat i kommunens vedligeholdelsesafdeling, hvor meget de arbejdede med det de skulle. Han svarede - 50%. Meeen - de fik ikke stress :-)

Steffen Gliese

Karsten Kølliker, det er, hvad jeg ud fra erfaring har prædiket i 30 år. Hverken mere eller mindre - afkobling af arbejdet fra lønnen, fordi tanken på penge forplumrer arbejdet, både lysten og indsatsen.

Karsten Kølliker

Jep, Peter Hansen, et standpunkt du i hvert fald har belyst fra forskellige vinkler i dette forum. Samtidig synes jeg der er en meget interessant pointe i, at man for at få denne simple belønningsstruktur til at give resultater, så skal arbejdsopgaverne være konkrete og mekaniske. Og så kunne man forestille sig, at folkene i Finansministeriet og hos McKinsey så ræsonnerede, at der var nogle opgaver der var uegnede for denne form for belønningsstruktur, men det gør de ikke. Tværtimod insisterer de på at nedbryde bløde, komplekse og empatiske opgaver til nogle simple, konkrete, mekaniske opgaver, så de passer til den økonomiske tænkning. Teknokraterne er i denne sammenhæng efter min opfattelse lige så afstumpede som de neoliberalistiske økonomer.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Steffen Gliese, morten Hansen, Anne Eriksen, randi christiansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

I det omfang, udlicitering handler om at finde den bedste entreprenør, er det vel udmærket? Det er præmissen, vi må se på : hvad er bedst? Den styrende ideologi om trickle down økonomiens kapacitet er solidt forankret i forskruede ideer. Tiden er i den grad inde til at ændre kurs - og denne gang funderet i realøkonomi, tak. Vi må bygge vore samfund op omkring samarbejdende bæredygtige enheder betinget af den pågældende habitats ydeevne - konkurrencestatskonceptet er i sin yderste konsekvens kollektivt selvmord - og man kan håbe for de tilbageblevne, at de har lært lektien og formår at indrette sig i overensstemmelse med
planetens bæreevne. Det er måske planen - vi er for mange, til at en omstilling kan nås? Så hellere lidt krigs-og miljøbaseret masseudryddelse her og der? Eller hvor har vore store ledere parkeret hjernen? Kan nogen i øvrigt gi et bud på, hvorfor der ikke forskes max i konvertering/udvindelse af metangassen i den ikke længere så permanente frost?

Teknokrater eller neoliberalister - hvad er forskellen? Der forekommer ikke humane og medmenneskelige strukturer i "regnskabet"!
I virkeligheden er det så ubegavet som overhovedet, først at bruge 2 år på produktivitetskommissionens undersøgelse og "gode "råd" for derefter at bruge næsten 3 år på en undersøgelse af den første undersøgelses resultater!
For skattepenge!
Hvis man så er "heldig" og får en tænksom regering om nogle få år, så bliver de dyre resultater nok skrottet.
Imens styrter de gudsbenådede i arbejde rundt, mens dem udenfor bliver skåret mere og mere ned.

Big "Brother-Mother" med alle de fortræffelige "new public management" løsninger er en sikker vej til at ødelægge vort gamle "samfund".
Hvis man virkelig var seriøse, behøves der ikke mange øjeblikke for folk, der normalt arbejder med de opgaver man ønsker at udlicitere, til at give et rigtigt godt bud på hvad der virker.

Er det et udslag af galimatias og det bliver befolkningen, der kommer til at betale og lide under det - samtidig med betalingen - de undersøgende parter holdes skadefri på grund af deres "kompetencer"!

Per Torbensen, randi christiansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Jeg er helt enig i at alle disse kommissioner uanset hvor fornuftige de er, stort set aldrig får fat i at mennesket er en kompleks størrelse.
Hvis ellers man får smør på brødet er den indre drivkraft og motivation for at arbejde ikke bare at tjene penge for mange menneskers vedkommende. Her kan nysgerrighed, opnåelse af anerkendelse, selvudvikling mm. være meget mere attraktivt.
Hør f.eks Peter Bastian tale om hvordan man i kunstens og forskningens verden kæmper for at få den til at sidde lige i skabet. Det er en voldsom drivkraft og som regel kender man ikke det endelige resultat. Man har heller ingen referencerammer, da man jo betræder nyt rum/ territorium
Man er ude i noget nogen kalder emergens, hvor flere forskellige dele kan bidrage til en ny enhed. To forskellige toner kan f.eks skabe et helt nyt interval - en kvint, som altså ikke er i de enkelte toner.
Det er uendelig meget mere interessant end penge.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele den herskende tankegang undergraver selve livets princip. Hvorfor finder folk sig i denne ødelæggelse af det, vi har bygget op? Det er jo på ingen måde til fordel for nogen - ikke engang dem, der bilde sig ind, at det er rart og behageligt at bevilge sig selv behageligere vilkår end andre, for det er ikke denne forskel, men glæden ved at præstere, der rummer den egentlige lykke.
Men interessant er det jo, at Karen Blixens berømte dictum fra "Babettes Gæstebud" simpelthen virker universelt.

Per Torbensen

Sørgeligt som debatten om udlicitering altid ret hurtig handler om ansatte nederst i systemet,selvfølgeligt fordi det er for nemt og bekvemt.

Dem som rigtig koster kassen i et budget,med lønninger og pensionsordninger går altid fri,fordi jo højere du befinder dig i i eller på pyramiden,des mindre udsat er du.

Direktører-ledere-overordnet personale-revisorer-jurister etc.-etc. går altid fri og det er altid her de ansvarlige gør sig fri for ansvar og forpligtigelser når lokummet brænder-der sparkes nedad-det er så klassisk,at gentagelser efterhånden kun giver kvalme.

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ja morten, men økonomien skal jo hænge sammen - og det gør den så ikke. Ansvaret herfor er naturligvis hos dem, der kontrollerer ressourcerne og deres forvaltere - af fællesejet, som på ingen måde forvaltes i overensstemmelse med ejerskab men - som per påpeger - entydigt til fordel for de i forvejen priviligerede. Der er gang i et hårdt udskillelsesløb her i corydons og co's markedskonforme konkurrencestat. Alle bogens tvivlsiomme tricks tages i brug udfra det illegitime postulat om trickle down økonomiens velsignelser og nødvendighed. Løgn over land - lad os håbe, at de kommende generationer kan nå at sige nej til dette galehus, inden det ramler sammen om ørerne på os.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Fortsættelse.
De "ansvarlige" ledelser er så bange hver gang deres beslutninger kan ramme tilbage på dem selv,at de naturligvis henter rådgivning udefra og det koster kassen,omkring 6000 kroner plus moms i timen og hvad ved en jurist og rådgiver lige om problem stillingen i en stor offentlig virksomhed-ingenting-men det koster kassen for de sidder i store huse på de dyreste adresser som skal legitimere der selvværd og bla. bla.bla.

Og hele dette cirkus fortsætter og fortsætter i en uendelighed fordi hele processen skal køre fra uddannelses systemets produktion af rådgivere og forvaltere til fandens og hans pumpestok og der produceres ingen værdi,kun udgifter-her er de uproduktive og det fordyrende led i samfundet som de produktive varme hænder forsørger og mishandles af.

Lad os så få nogle konkrete cost benefit tal på,hvad hele dette show koster vores samfund og den reelle værdi
det skulle repræsentere.

Noget er heldigvis mere synligt-nemlig IC4 togene,her ser vi klart og tydeligt konsekvensen af de "ansvarliges" meritter,er de blevet fyret.næ de fortsætter i bedste stil med mega aftrædelses ordninger og pensioner og optioner og bla.bla.bla.

Karsten Aaen, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kan kun byde velkommen at der er nogen der prøver at se lidt kritisk på noget af det der i praksis foregår rundt omkring.

Et eksempel fra hverdagen.
Der hvor jeg arbejder har en eller anden oppe i systemet (det kommunale) beregnet at vi og andre institutioner kan spare penge på at skifte leverandør af hygiejneartikler, papirhåndklæder osv. Noget længere nede i systemet er der så mig og jeg er lige blevet færdig med at skifte samtlige dispensers (de beholdere der indholder sæbe og servietter etc.) til nye, da der kommer besked oppefra, at vi fremover skal handle hos en anden leverandør af hygiejneartikler, som har et billigere tilbud. Et af problemerne i den forbindelse er at de billigere servietter fra det nye firma er for små til de nye dispensere. Valget står altså mellem civil ulydighed for at få tingene til at blive ved med at passe sammen eller udskifte endnu engang til helt nye dispensere, med en udgift til følge som vil tage mange år at tjene hjem igen om det nogen sinde sker? Hertil kommer at det nye firma opererer fra Jylland og fremover skal vi selv bestille alle varer, som så vil blive leveret via en fragtmand. Hidtil har vi har vi fået tingene leveret af en firmarepræsentant i en tryg gænge, i takt med at vi løb tør for varer. Altså et kvalitetstab der kan mærkes ude i frontlinjen og som måske vil kræve ekstra personale hvorefter den påståede økonomiske gevinst vender sig til et tab. Men uden at ham der med regnearket oppe i systemset nogen sinde vil hør om det.

Pointen er desværre, at den indædte jagt på et par procenter her og nogle promiller dér har konsekvenser, som man skal kende sin organisation rigtig godt for at kunne gennemskue. Og det kan de færreste offentligt ansatte beslutningstagere idag, fordi de ofte komme ind fra siden med en akademisk uddannelse og et medlemskab af djøf som eneste ballast. Sådan noget som det jeg lige har beskrevet foregår garanteret hele tiden overalt og vi bliver fattigere og fattigere af det, samtidig med at at vi tror vi bliver rigere, for vi kan jo selv se på bundlinjen at vi har sparet et par procent, ikke?

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, randi christiansen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, morten Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Stenberg

Udlicitering!
Hvis man nu valgte, at udlicitere med de kvalitetskrav, der idag anvendes inden for dét område, som ønskes udliciteret, sikrer man, at kvaliteten bibeholdes. Dér kæden nok falder af er måske i mange tilfælde, at netop måleligt og specifikke kvalitetskrav ikke findes. Hvis der var fuldstændig styr over, hvilke kvalitetskrav og mål der skulle opnås for en given opgave er det jo komplet ligegyldigt hvor opgaven udføres. De offentlige ansatte er jo ikke en speciel race, som kun kan udføre en given opgave.
Fordelen ved en udlicitering til en privat aktør vil være, at denne er drevet af effektivitet, produktivitet og bundlinie. Det er der intet galt i, idet dette vil drive organisationen til, konstant at øge de værdiskabende opgaver og minimere spild. Denne driver findes ikke i det offentlige system idag. Forestil dig hvilket ramaskrig der ville være, hvis en medarbejder f.eks fik et års løn i bonus for, at spare organisationen for 10 mill. Utænkeligt i det offentlige idag. Der findes derfor ingen reel driver for, at en offentlig ansat sparer skatteyderne for udgifter. Idag kan man blot skrue op for inddrivelsen af skatter/afgifter, istedet for at fokusere på udgiftbesparelse.
Driveren i det private er konstant optimering med lavere pris (for samme vare i samme kvalitet) for øje og hermed profitmaksimering. Alt for at holde sig konkurrencedygtig.
Hvad med at lade det offentlige kvalitetsbeskrive opgaven, men at lade det private udføre opgaven. Herved bibeholder det offentlige ansvaret for, at sikre mål og kvalitet, mens det private eksekverer.
For mig en øvelse der ligger lige til højrebenet, men hvis opgaver ikke er utvetydigt beskrevet både mht kvalitet og pris, så kan det ikke succesfuldt lade sig gøre.
HVIS opgaverne er utvetydig beskrevet og målsat, vil der ligeledes være rigtigt gode eksportmuligheder for løsning af offentlige opgave udenfor Danmark for de private virksomheder. En win-win for både skatteydere og samfundsøkonomien.

Gert Sørensen

Vor herre bevares - at sætte en offentlig ansat professor fra Roskilde Universitets Center til at undersøge dette er jo som at sætte "ulven til at vogte får" - resultatet er givet på forhånd - sikke dog et spild af penge.

Torben K L Jensen

I disse tider er det det nye præsteskab der uddeler nådens gaver.I nødvendighedens navn er dette dit sved og tribut til mammon,gud over alle guder.Dette er dit syge legeme,tribut til dem der lader dig leve,givet i deres navn

Steffen Gliese

Peter Stenberg, det, du beskriver, er det, der foregår, og det fordyrer opgaverne mange gange, at de skal detailbeskrives. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt for opgavens bedste udførelse, at den bedømmes på sin effektivitet og medarbejderen på sin produktivitet, hør blot, hvad det er folk klager over, der mangler i servicen: ja, rigtigt, tid til almindelig menneskelig omgang. Det handler kort sagt ikke om at være så effektiv, hurtig og produktiv som muligt, men om at sikre folk gode liv med tilfredsstillelse i at udføre deres daglige arbejde. Lev med det!

Karen von Sydow

Det forekommer mig som en yderst arkarisk tankegang, at kun én bestem leverandør må levere serviceydelser. Det paradigme har vi jo heldigvis fået gjort op med på de fleste andre områder til det fælles bedste. Kommunen bibeholder stadig det overordnede ansvar ved udlicitering og sådan skal det være.

Steffen Gliese

Det er ikke et spørgsmål om at måtte, Karen von Sydow, det er et spørgsmål om, at der er en arbejdsopgave, der skal løses, og at folks eventuelle bjergsomhed ikke har plads i den almindelige omsorg mellem mennesker. Vi er havnet på et skråplan i en grad, vi havde forsvoret, hvor man i fuld alvor tror, at velstand opstår af, at penge ruller rundt i samfundet. Men helt grundlæggende går vores samfund ud på, at vi ikke vil have fattige og hjemløse, det er en prioritering, der står over den private indtjening i virksomhederne.

Philip B. Johnsen, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Det er uhyre trist, at denne debat igen bliver mere religiøs and faktuel. Hvor ville det være befriende med en kvalificeret debat, som ikke tager sit udgangspunkt i ideologiske skyttegrave, hvor man enten hader udlicitering som pesten skabt af Fanden selv eller alternativt hylder det helt ukritisk. Det lader sig øjensynligt ikke gøre, da positionerne er så fatlåste, at ingen - eller meget få - magter at tænke ud af boksen.

randi christiansen

Nu har vi så længe, at selv sos' erne har meldt sig under de blå faner, måttet høre på højt uddannede økonomers og andre fagfolks i de store medier nærmest uimodsagte og
uforbeholdne berømmelse af konkurrencestatens uomgængelige velsignelser, at det er en lille
befrielse nu endelig fra fagfolk at høre en tilkendegivelse af, at disse besværgelser til konkurrenceudsættelse er netop det og ikke har nogen forskningsbaseret evidens med sig. Og vore store ledere lader sig hypnotisere af den insisterende og omsiggribende hyldest til magt og mammon, så de slet ikke opdager det store, vandaliserende og ekskluderende røveri af
fællesejet. Fællesejet, hvad er det? Spørger de sikkert - hvilket kun viser graden af uacceptabel inkompetence og burde diskvalificere til offentligt embede. Hvor har vi ærlige politikere, som har hjerne, hjerte og jern (heart, brains & balls) til at være med til at igangsætte og drive den
store omstilling i en adekvat men hastigt stigende eksponentiel kurve. NU gider vi ikke høre på mere uintelligent udenomssnak - det er tid at handle, og ikke med hodet under armen (ic4 togm.m.) tak. Hvad skal være styrende i dette lille, fine land? En markedskonform konkurrenceøkonomi hvor fanden tager de sidste, fordi systemet ikke vil tage ansvar for egne udskillelsesdynamikker men forsøger at parkere de svært håndterbare selvskabte problematikker ude af syne - eller en intelligent økonomi hvor alle eksisterende parametre
placeres i rette sammenhæng. Omstillingen begynder i hjern, hjerte, og hjerne.

Karen von Sydow

Peter Hansen,
vi har både hjemløse og fattige - men hvad har det med udlicitering at gøre?

Profit og medmenneskelighed kan godt gå hånd-i-hånd hvor svært du end har ved at forestille dig det.

Philip B. Johnsen

Karen von Sydow
Hvis man udbyder et arbejde, hvor billigste tilbud der dækker kravspefikationen skal vælges, så er det en spareøvelse.

For mig er varmehænder og profit, ikke en smagfuldt sammensætning, den bør holdes adskildt, men selvfølgelig skal man effektivisere, men det må ikke gå ud over servicen.

Man må heletiden effektivisere, derefter får altid det man betaler for, når alle gør sit bedste.

randi christiansen

Hvis udlicitering handler om at finde bedste entreprenør, er det fint - hvis det handler om at konkurrenceudsætte og lade miljøet og forsvarsløse stakler betale regningen, er det ikke fint.
Herskende praksis for konkurrenceudsættelse legitimerer et autistisk snævert syn på relevante
parametre - som fx miljø og økonomisk underpriviligerede. Synes endelig at være ved at fise ind
under tænkehatten hos nogle af de økonomiske seere - på trods af at vi er mange som i årevis fra alle mulige vinkler har forsøgt at påpege netop det. Præmissen er rådden - kadaveret stinker. Den ureflekterede konkurrencestat er en dødsejler, men gribbene vil ikke slippe det stadig mere afpillede ådsel. Klamt? Ja, meget - men nok til at ændre kurs?

Er det løgn at et stort svensk firma indenfore ældreplejen fik ørerne i maskinen i Sverige, bl.a. i en udsendelse på SVT 1 "Updragg Granskning" hvor man så at det her (franske?) firma førte store udbytter bud til aktionærerne, mens plejen af de ældre blev dårligere og dårligere, og de svenske kr. man betalte for at få plejet sin gamle far, mor eller moster bare steg og steg! Er det monstro også løgn at en kæmpeskolekoncern, også i Sverige, gik konkurs i 2012 eller 2013. Og at det offentlige måtte samle eleverne op efter dette store firmas konkurs i 2012 eller 2013. Og hvad viste granskningen så? Jo, den viste dette: Dette firma, denne kæmpekoncern ud i skolens verden, havde udtaget 80-100 millioner svenske kr. i udbytte til aktionærerne...

Og det er faktisk det som er bekymringen, udfordringen her, om man vil: Vi er nogen der godt er klar over at globale korporationer ikke gør noget for de ældres skyld; de har kun blikket stift rettet mod bundlinjen. Og mod det overskud, eller rettere det udbytte, som de kan give tilbage til aktionærerne.

Og lige mht. udlicitering er der altså udliciteret de steder hvor det var og er fornuftigt, f.eks. er asfaltmændene ikke længere ansat i kommunen; de er ansat i et privat entrepenørfirma, som har en kontrakt med kommunen. I forhold til hvor der menneske-til-menneske kontakt, altså i skoler, i børnehaver eller på plejehjem, er det næsten umuligt at opnå en effektivisering ved hjælp af udlicitering. F.eks. kan en advokat i dag måske overkomme en eller to ekstra klienter mod for 20 eller 30 år siden pga. ny teknologi. Pædagoger kan altså ikke passe børnene hurtigere end for 20 eller 30 år siden, lærere kan ej heller undervise elever hurtigere end for 30 år siden. Og jo, man kan da godt gøre eleverne mere motiverede - måske - hvis man inddrager it, iPads mm. i undervisningen. Men min erfaring er bare denne: efter 1½-2½ år er dette blevet hverdag, og eleverne har vænnet sig til at sådan er det. Og motivationen dumper tilbage til det sted den var før....hos eleverne...

Og jeg ved ikke helt hvad det med religiøse og skyttegrave betyder? Som sagt afhænger det af hvilke opgaver der skal laves, bør laves, om man vælger udlicitering eller ej. Og desværre har vi totalt ureflekterede økonomer (de fleste af dem, ser det ud til) som ikke forstår, at vi aldeles ikke mere lever i stat eller i et samfund hvor vi har det lille ismejeri nede på hjørnet som konkurrerer med et andet ismejeri på et andet hjørne. I dag har vi ARLA, som kan diktere og bestemme stort set alt, også hvor mange ører landmændene får pr. liter mælk, de leverer.

Philip B. Johnsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar