Læsetid: 1 min.

Universiteter: Bachelorreform gør de unge til forsøgsdyr

Et videnssamfund har ikke brug for mindre uddannet arbejdskraft, lyder det fra Danske Universiteter
Regeringens Kvalitetsudvalg lægger op til markant ændring af systemet for videregående uddannelser i sin første rapport. Udvalgets to centrale anbefalinger lyder, at studerende fremover skal bruge fire år på at blive bachelorer, hvor det i dag tager tre år. Samtidig skal den automatiske overgang fra bachelor til kandidatstudier afskaffes

Regeringens Kvalitetsudvalg lægger op til markant ændring af systemet for videregående uddannelser i sin første rapport. Udvalgets to centrale anbefalinger lyder, at studerende fremover skal bruge fire år på at blive bachelorer, hvor det i dag tager tre år. Samtidig skal den automatiske overgang fra bachelor til kandidatstudier afskaffes

Tine Sletting

3. april 2014

Det er en dårlig idé at lade de fleste danske studerende forlade universiteterne efter fire års studier mod i dag fem år i forelæsningsalene.

LÆS: Kvalitetsudvalg vil gøre bacheloruddannelser fireårige og gøre op med automatisk adgang til kandidatdelen

Danske Universiteter mener, at forslaget om at indføre adgangskrav for at blive kandidat er en rigtig dårlig idé, fordi arbejdsgiverne i dag vil have kandidater - ikke bachelorer, lyder det fra universiteternes formand.

»Jeg tror ikke, at vi har råd til at spille hasard med unge menneskers fremtid på den måde – og jeg har meget svært ved at forstå, at et vidensamfund har brug for arbejdskraft med mindre uddannelse.«

Det siger Ralf Hemmingsen, formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse:

»Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højst usikkert bachelorarbejdsmarked.«

Mens stort set alle studerende i dag fortsætter på kandidatoverbygning, så vil regeringens Kvalitetsudvalg indføre adgangskrav, så kun en tredjedel af de studerende fortsætter efter endt bachelor.

Men Danske Universiteter mener, at den taktik kan give bagslag, fordi der ikke er mange arbejdsgivere, der vil ansætte bachelorer her og nu.

»Forslaget kan nok spare penge i statskassen på kort sigt - men på længere sigt vil det være en underskudsforretning, lyder det fra universiteternes sammenslutning.«

Danske Universiteter er til gengæld positive over for at knytte uddannelserne tættere til arbejdsmarkedet, som Kvalitetsudvalget også lægger vægt på.

FAKTA: Kvalitetsudvalgets bud på nyt uddannelsessystem

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Houmand Kristensen
Lene Houmand Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ideen fejler ikke noget, og i masser af andre lande læser langt fra alle kandidat. Der er bare ingen der siger, at vi nødvendigvis behøver gøre som i masser af andre lande.

Eller man bruger mastermodellen - bachelor på 3 år og master 1 år mere - det er ligesom USA. Men men... Det er faktisk ikke nok til at blive ordentligt uddannet. Så disse forslag er bare endnu et nedskæringsforsøg. Det er bare det helt forkerte område - skær ned på alle kontrolinstanser i stedet for - de producerer ikke andet en kontrol og den snyd som automatisk følger med. Utroligt at kontrol i de groteske mængder stadig får lov at være tilstede. Slet og ret ufatteligt.

Når man ser på både produktivitetskommissionen og kvalitetsudvalget er det som imponerer fraværet af gode ideer. Faktisk er det utroligt, at de kan komme med så mange forkerte ideer oven på hinanden. Man skulle tro, at de ansatte folk til disse kommissioner og udvalg udelukkende på baggrund af kvalifikationer fra skoler, hvor omdrejningspunktet alene var at producere dårlige ideer. Skoler hvor det eneste det handlede om var at finde på så mange ukreative, uproduktive, uopbyggelige ideer på samlebånd. Måske hedder den skole bare nedskæringsskolen parret med en stolt tradition for et gammeldags syn på både samfund, uddannelse og fremtid. Et syn hvor det er kvalificerende at man har så lidt kontakt med verden som overhovedet muligt. Tja man kan kun se måbende til fra sidelinjen.