Læsetid: 6 min.

’Jeg ved ikke, hvem vi skal lave finanslove med’

Han peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som landets næste statsminister, men den konservative partileder, Lars Barfoed, udelukker ikke, at uenighederne i den borgerlige lejr betyder, at der efter et valg skal føres økonomisk politik over midten i dansk politik
Han peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som landets næste statsminister, men den konservative partileder, Lars Barfoed, udelukker ikke, at uenighederne i den borgerlige lejr betyder, at der efter et valg skal føres økonomisk politik over midten i dansk politik

Thor Birk Trads

25. april 2014

Da Konservative analyserede valgnederlaget i 2011, stod det hurtigt klart for dem, at de ikke havde været gode nok til at sælge deres politiske sejre i løbet af de 10 år, de sad i regering.

De havde arbejdet hårdt for at få skattelettelser. Det fik de. De havde arbejdet hårdt for at få en reform af efterlønnen. Det fik de. Men vælgerne forsvandt mellem hænderne på dem. Den konservative profil var udvisket efter 10 år som det lille parti i regering med Venstre.

Når der senest i efteråret 2015 skal være folketingsvalg igen, håber Konservatives partileder, Lars Barfoed, at partiet af vælgerne »har fået styrken til at være i regering«. Hvor stor den styrke er, vil Barfoed ikke definere nærmere, men som det politiske landskab er lige nu, er det mest sandsynlige en regering bestående af et parti: Venstre.

For Lars Barfoed er det dog ikke nok at få skiftet Helle Thorning- Schmidt ud med Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet. Han vil også sikre sig, at en borgerlig regering rent faktisk ender med at føre borgerlig politik. Og her erkender han, at det kan blive vanskeligt at forene Dansk Folkeparti, som ifølge Socialdemokraterne og en række ministeriers beregninger har en politisk ønskeseddel, som løber op i 155 milliarder kroner, hvis den skal realiseres, og så Liberal Alliance, som ønsker at skære 1,5 procent om året i den offentlige sektors vækst.

»Det bliver en udfordring, og det vil gøre livet vanskeligt for en borgerlig regering. For Det Konservative Folkeparti er det ikke alene en ambition at få en borgerlig ledet regering. Det er også en ambition, at det er en regering, som fører borgerlig politik. Det gælder både borgerlig værdipolitik og borgerlig økonomisk politik. Når det gælder den borgerlige økonomiske politik, så er det jo bare sådan, at Dansk Folkeparti desværre har bevæget sig til venstre i dansk politik, og i dag ligger mere til venstre end i hvert fald Socialdemokraterne – måske også SF – gør,« lyder Barfoeds analyse af partiet, som efter et valg kan blive det største parti i oppositionen.

»En borgerlig regering må have som målsætning at fastfryse væksten i den offentlige sektor – reguleret for løn- og prisstigninger – så vi kan se, at den private sektor relativt set får større udfoldelsesmuligheder, så vi kan komme til at tjene flere penge og blive et mere velhavende land. Det er ikke et mål, som Dansk Folkeparti deler. Derfor må vi se på, hvilke flertalsmuligheder der er i Folketinget for at føre en politik, der sikrer en mindre offentlig sektor og lavere skatter. Der er behov for flere borgerlige reformer, så vi sikrer, at den private sektor vokser.«

’Noget skal gøres’

– I vil have skattelettelser. Det vil Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl ikke. Hvad skal vælgerne regne med – kommer der skattelettelser med en borgerlig regering eller ej?

»Det kan jeg jo ikke vide. Men jeg ved, at nærmest uanset hvor mange flere mandater Det Konservative Folkeparti får, kan vi ikke diktere vores politik over for resten af Folketinget. Derfor skal der laves kompromiser. Jeg kan kun sige, hvad vi arbejder for – og det er nulvækst. Så må vi forhandle ud fra det med den styrke, vælgerne vil give os.«

– Hvordan kan en borgerlig regering regere med et – når det gælder den økonomiske politik – så venstreorienteret parti som Dansk Folkeparti?

»Det er jo ikke anderledes end i dag. I dag har vi også en regering med et parlamentarisk grundlag, som stort set ikke deltager i udformningen af den økonomiske politik, så det kan man sagtens.«

– Så Dansk Folkeparti vil ikke komme til at deltage i udformningen af den økonomiske politik med en borgerlig regering?

»Jo, det vil jeg nemlig tro, at de gør. Når det kommer til stykket efter et valg, må vi fire partier, der gerne vil have en anden regering, prøve at tale sammen. Det lykkedes jo i 10 år under den gamle VK-regering. Det gennemgående træk var jo, at Dansk Folkeparti medvirkede, når der var behov for økonomiske indgreb af konjunkturpolitiske grunde. Men så snart det gjaldt strukturpolitiske grunde, stod de af. Så de gjorde det, når de var tvunget til det. Problemet er, at der strukturpolitisk er behov for at gennemføre flere reformer af samfundet. For ellers bliver regningen bare større og større, så den dag, man bliver nødt til at reformere, kommer det til at gøre mere ondt. Den diskussion skal vi tage. For noget skal gøres. Vi kan jo se af prognoserne, at vi vil have et dundrende underskud og en stigende gæld i dette samfund fra 2020 og fremefter. Vi skal begrænse den offentlige sektor og indrette tingene på en anden måde.«

- Og det kan I godt overbevise Dansk Folkeparti om?

»Det ved jeg ikke. Det må vi se. Ellers kan det være, at andre kan blive overbevist om det.«

Samarbejde på kryds og tværs

Netop andre partier end de fire borgerlige partier kan ifølge Lars Barfoed blive interessante samarbejdspartnere for en ny borgerligt ledet regering. Før folketingsvalget i 2011 lod Lars Barfoed sig interviewe sammen med Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, hvor de to toppolitikere trykkede hånd på forsiden af Berlingske. Det blev udlagt som en politisk forbrødring mellem de to partier, men det var ganske forkert, mener Lars Barfoed. Interviewet handlede ifølge Barfoed mere om, at de to partier ønskede bredere forlig, end det havde været muligt for VK-regeringen at lave.

»Og vi vil stadig gerne have et Folketing, hvor man kan samarbejde mere på kryds og tværs over midten, så yderfløjene ikke har vetoret over de ting, der sker. Sådan er det jo nu. Der er i høj grad et samarbejde hen over midten.«

– Så I skal lave finanslove og reformer med Socialdemokraterne og Radikale Venstre?

»Jeg ved ikke, hvem vi skal lave finanslove med. Det viste sig jo også, at da vi havde regeringsmagten med Venstre, så lykkedes det os – trods mange forskelligheder – at indgå finanslovsaftaler med Dansk Folkeparti. Men det er jo svært på forhånd at sige, hvordan vi skal lande det. Udfordringen er jo, når vi taler borgerlig, økonomisk politik, at der skal være et flertal, som ønsker det. Hvis nogen kun vil have en borgerlig regering, men i virkeligheden ikke have borgerlig politik, har vi et problem. Og det kan vi godt løbe ind i, men så forventer jeg, at Socialdemokraterne vil være parate til at fortsætte den økonomiske kurs, som handler om at gennemføre reformer.«

Realistisk alternativ

Selv om store dele af den økonomiske politik splitter de fire borgerlige partier, mener Lars Barfoed ikke, at man skal lægge så meget i det. Der er nemlig også meget, som ifølge den konservative leder forener de fire partier.

»Vi kan hurtigt blive enige om, at de lempelser af udlændingepolitikken, som denne regering har gennemført, skal rulles tilbage. Det Konservative Folkeparti har jo på nogle områder fælles synspunkter med Dansk Folkeparti, og jeg tror nok, at vi på det kulturpolitiske område kunne blive enige om at styrke indsatsen for at bevare vores kulturarv, eller på retspolitikken kunne vi blive enige om skærpelse af straffelovgivningen,« siger han.

Og jo nærmere vi kommer et valg, jo tættere vil de borgerlige partier stå sammen, forsikrer Lars Barfoed.

»Det er vigtigt at demonstrere, at vi kan håndtere at stå sammen om en borgerlig regering. Så signalerer vi over for vælgerne, at der er et realistisk alternativ til den nuværende regering.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Det skal jo ikke komme til at passe ved, at man bare tager et matematisk gennemsnit’

    23. april 2014
    Selv om uenigheden om den økonomiske politik blandt de borgerlige partier er stor, mener Venstres næstformand, Kristian Jensen, at enigheden i blå blok er langt større i dag, end den var, da Anders Fogh Rasmussen i 2001 blev statsminister
  • ’Vi lægger ikke stemmer til nulvækst’

    19. april 2014
    Der kommer ikke til at gå mange dage med en borgerlig statsminister, før Dansk Folkeparti vil kræve grænsebommene sat op igen, forsikrer næstformand Peter Skaarup. Selv om han indrømmer, at partiet ofte er mere enige med Socialdemokraterne, vil partiet få mere indflydelse med Lars Løkke Rasmussen som statsminister
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Lars Barfoed, udelukker ikke, at uenighederne i den borgerlige lejr betyder, at der efter et valg skal føres økonomisk politik over midten i dansk politik."
De radikale spøger i kulissen - igen. Alt kan ske.

Lars Bo Jensen

Det er fuldstændig uinteressant hvem Lars Barfoed mener man kan samarbejde med efter et valg, det får han ingen indflydelse på.

Barfoed er citeret for at sige: "Vi kan hurtigt blive enige om, at de lempelser af udlændingepolitikken, som denne regering har gennemført, skal rulles tilbage."
Der var førstebehandling af beslutningsforslag B 88 i dag i folketinget. Et forslag stillet af DF, som gik ud på at genindføre pointsystemet for ægtefællesammenføring.
Der tilkendegav de konservatives ordfører Kim Bencke, at de ikke vil stemme for. Så meget for den enighed.

Men det er vel fordi at DF kun kan få deres indrømmelser på udlændingeområdet, hvis de samtidig stemmer for borgelige finanslove.

Det skulle nu være skønt om alle partier kunne arbejde sammen hen over midten - for Danmark!

Kristoffer Larsen

Der er behov for flere borgerlige reformer, så vi sikrer, at den private sektor vokser.«

Der er vist snart ikke flere områder der kan reformeres, så hvad vil en regering uanset farve efter valget og hvornår tager man fat på boligbeskatningen så der ikke igen opstår ustabilitet i økonomien (j.f. anbefaling i Produktivitetskommissionen. )

Fjern skattestoppet og reducer de store rentefradrag og brug provenuet på lavere skat på aktieindkomst. Fjern fradraget for renteudgifter på forbrugslån og sænk selskabsskattesatsen så den er på niveau med den finske.
De konservative og LAs tro på store rationaliseringsgevinster i det offentlige er jo ligeså virkelighedsfjerne som DFs gavebod.

Invester mere i forskning i de tunge naturfagsområder for de 10 mia. man måske kan finde i rationaliseringer.

Michael Kongstad Nielsen

Nu er DF jo ved at blive større end S. Efter næste valg kan man godt forestille sig en DF-S-R regering med parlamentarisk grundlag i SF, EL og Alternativet. Oppositionen ville bestå af V og LA og K, hvis K overlever.
Man kunne også forestille sig en tysk-italiensk model med en samlingsregering af V og S.
Endelig kunne man forestille sig en V-DF-R regering, med LA og K som støtter.
Er De forvirret ...?

Rune Petersen

@Michael er det ikke et fedt om det er den ene eller det andet bogstavs kombination, alle fører de neoliberal politik, med henblik på at sælge ud af danmark, og træde på de svage i samfundet.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Claus Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

@Rune - Jo, men der er dog nuancer. Og der kan ske visse "jordskred", vi ikke kender endnu, og personligt er jeg spændt og håbefuld overfor Alternativets projekt, ligesom EL kan vise sig mere slagkraftig end hidtil.

Rune Petersen

@Michael ja jeg har nu opgivet, så herfra bliver det en blank stemme, der er ingen der er ærlige eller anstændige nok til at få min stemme. For min skyld kunne man tage hele roset og smide i havnen, med noget tungt bundet omkring.

Dennis Lyngbæk-Førsterling, Jette Andersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

"Det skulle nu være skønt om alle partier kunne arbejde sammen hen over midten - for Danmark!"

Anne,
det lyder jo godt - men først skal man jo lige definere, hvor denne hersens midte befinder sig.... ;-)

Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Jette Andersen, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"Det skulle nu være skønt om alle partier kunne arbejde sammen hen over midten - for Danmark!"

Dette gør de ofte - men skønheden er altså til at overse. Og de danske interesserer er ikke homogene; de er splittede mellem klasser. Hvis vi overhovedet skal have et Folketing i en udformning, som ligner den nuværende, så må idealet vel være at de folkevalgte reelt repræsenterer de interesser, som de valgtes ind på. Men fraser som at 'samarbejde hen over midten' fungerer i høj grad som stråmænd for opportunisme, svigt og magtfuldkommenhedsudvikling.

Det er et stort vindue, Barfoed dagdrømmer sin bevidsthed igennem -

I den reelle verden er der små vinduer, og mellemstore vinduer - nogle har slet ingen vinduer

Har du egentlig prøvet at vaske dem fra 8 til 4 hver dag så andre barfødder kunne lege "vi drejer verden, så den spinder om os"

Der er så mange andre perspektiver han kunne vælge - studere kvantemekanik i stedet?

Eller; Hvorfor er nogle mennesker så fattige i dagens danmark, at de ikke har tag at sove under, når det regner?

Men - jeg tror han spekulerer over hvor mange nye kampfly man kan købe, når man har slået underklassen ihjel.