Læsetid: 4 min.

Advokater kritiserer standardsvar i sager om tålt ophold

En principiel højesteretsdom har stort set ikke ført til nogen lempelser for udlændinge på tålt ophold. Sagerne vurderes hvert halve år, men afgørelserne er mangelfulde og standardiserede, lyder kritikken fra advokater
6. maj 2014

Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sager om tålt ophold, er der tale om mangelfulde standardsvar. Fremfor at forholde sig konkret til sagen, refererer styrelsen blot de oplysninger, som indgår i sagen, og træffer derefter en afgørelse uden at begrunde den tilstrækkeligt. Det siger en række advokater, der repræsenterer udlændinge på tålt ophold.

En af dem er Marianne Vølund, der har fire sager om tålt ophold. Hun efterlyser, at Udlændingestyrelsen reelt begrunder, hvorfor de er kommet frem til deres afgørelse, frem for bare at referere hendes argumenter og til sidst skrive, hvad afgørelsen er.

»Det er dybt problematisk og bekymrende, at Udlændingestyrelsen ikke begrunder deres afgørelse. De skal begrunde, hvorfor de ikke lægger vægt på argumenterne. Det er ikke nok bare at sige, at det ikke fører til et andet resultat. Det svarer til at skrive, at de har set, hvad jeg har skrevet, men at de bare ikke er enige. Det er jo ikke godt nok.« Niels Erik Hansen, der ligeledes er advokat for en person på tålt ophold, har samme oplevelse.

»Det virker, som om man bare slår i en dyne. Du kan komme med, hvad du vil, men lige meget hvad, får du bare et standardsvar. Der foregår ikke nogen reel sagsbehandling. Det er ren skinsagsbehandling. Man indkalder folk til en samtale, men det er sikkert som amen i kirken, at der ikke er noget, der ændrer sig,« siger Niels Erik Hansen.

Dommen har ikke ændret meget

I juni 2012 afgjorde Højesteret, at det var i strid med menneskerettighederne at pålægge iraneren Elias Karkavandi at bo i Center Sandholm og melde sig hos politiet tre gange ugentligt. Det medførte, at Udlændingestyrelsen nu har pligt til at vurdere sager om tålt ophold hvert halve år. Ifølge højesteretsdommen samt forarbejderne til loven om tålt ophold, kan det nemlig med tiden blive »vanskeligere at begrunde« de indgreb, som opholds- og meldepligt er. Derfor skal Udlændingestyrelsen løbende vurdere, om indgrebene stadig er rimelige.

Politiken skrev i går, at der ikke siden dommen i 2012 er sket ændringer, hvilket en række juraeksperter kritiserede.

Souschef i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen oplyser dog over for Information, at styrelsen den 25. april har ophævet opholdspligten for yderligere en person på tålt ophold »ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder«.

Samtidig er antallet af personer på tålt ophold steget fra 39 i slutningen af 2011 til 66 i slutningen af 2013.

Advokat Jens Bruhn-Petersen har en klient, der kom til Danmark fra Afghanistan for 14 år siden. Siden september 2008 har han været på tålt ophold.

Også Jens Bruhn-Petersen oplever, at Udlændingestyrelsen svarer refererende og undlader at komme med en reel begrundelse for, at hans klient fortsat skal opholde sig i Center Sandholm.

»Jeg er helt enig i kritikken. Jeg savner en konkret begrundelse, hvor Udlændingestyrelsen forholder sig til kernepunkterne i Kakavandi-dommen,« siger Jens Bruhn-Petersen.

I Karkavandi-dommen lagde Højesteret bl.a. vægt på, at der ikke var udsigt til, at Elias Karkavandi kunne udsendes til Iran, fordi han risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb. Højesteret lagde også vægt på, at der ikke var nogen risiko for, at Karkavandi ville skjule sig for politiet.

Ifølge Jens Bruhn-Petersen er hans klient i en lignende situation. Han kan stadig ikke udsendes til Afghanistan, og han har overholdt sin meldepligt tre gange dagligt siden 2008. Alligevel har Udlændingestyrelsen siden dommen fastholdt, at Jens Bruhn-Petersens klient skal bo og overnatte på asylcentret.

»Udlændingestyrelsen forholder sig ikke til den situation, min klient er i. Min klient har på intet tidspunkt forsøgt at gemme sig. Der er intet, der tyder på, at han kan sendes tilbage, og hvis man en dag kan sende ham hjem, er han til rådighed. Men man går ikke ind i en konkret diskussion af de forhold, jeg har fremført, og som er kernen i Kakavandi-dommen,« siger Jens Bruhn-Petersen.

Kan ikke kende kritikken

Advokat Bjørn Elmquist har også en sag om tålt ophold og har samme oplevelse af at få ikkebegrundede standardsvar.

»Man får et svar tilbage om, at det kører på de hidtidige vilkår. De går ikke ind i en konkret begrundelse eller kommentering af det, man har skrevet. Et eller andet sted har man et indtryk af, at de sætter en eller anden regel over skøn,« siger Bjørn Elmquist med henvisning til, at Udlændingestyrelsen ifølge ham bør foretage et skøn af situationen i hvert enkelt sag. I en skriftlig kommentar afviser Udlændingestyrelsen kritikken.

»Vi kan ikke genkende kritikken. Vi vurderer konkret hver eneste sag særdeles nøje ud fra de kriterier, som Højesteret har lagt til grund. Når Flygtningenævnet har truffet afgørelse om tålt ophold, vil der normalt aldrig være vilkår til stede, som kan fravige det normale udgangspunkt, at der er opholdspligt. Men som tiden går, skal der foretages en proportionalitetsafvejning. Her vurderer vi nøje, om der er proportionalitet mellem afgørelsen om opholdspligt og de øvrige forhold i den enkelte sag ud fra de i Højesterets dom nævnte kriterier,« skriver souschef Margit Sander Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enhver afgørelse på et juridisk grundlag kræver en meget præcis forklaring med udgangspunkt i netop jura. Ellers man man jo slet ikke anke en sag.

Dette må nødvendigvis få konsekvenser for Udlændingestyrelsen, - f.eks. af de tvivnges til at omgøre alle ubegrundede sager uden vederlag og med erstatninger til de berørte.