Læsetid: 2 min.

Arbejde søges: 13 minutter om dagen

Regeringens ’reformamok’ presser arbejdsskadede ud i umulige jobsøgninger
26. maj 2014

Statsminister Helle Thorning- Schmidt pralede sidste år på Det Verdensøkonomiske Forum i schweizerbyen Davos. Hun sagde om sin danske regering: »Vi er gået reformamok det seneste år.«

Måske skulle statsministeren have overvejet sit ordvalg. Hun kunne have slået op i en ordbog og fundet ud af, at ordet ’amok’ kommer fra det malajiske sprog og betyder: »et tilsyneladende uovervejet rasende og desperat angreb på andre mennesker.«

Fagbevægelsens medlemsblade rummer i disse måneder skildringer af, hvad amokken har kostet arbejdsskadede mennesker. Reformerne har ført til en ny gruppe nødstedte, nemlig dem, man kan kalde ’de reformramte’. Det har f.eks. været hensigten at nedbringe antallet af mennesker, der får førtidspension. Fint nok, hvis de så får arbejde. Men hvad hvis de er så arbejdsskadede, at de ikke kan?

Man kan ikke længere få tildelt førtidspension, hvis kommunen skønner, at man – trods sin sygdom – er egnet til et ’fleksjob’.

Knækket ryg

Fagbladet 3F fortæller om tømreren Frank Salkvist. Han kom i 2007 til skade ved en arbejdsulykke, der knækkede hans ryg. Han har forsøgt omskoling og været igennem flere arbejdsprøvninger, inden Viborg Kommune bevilgede ham et fleksjob på 40 minutter. Om ugen, vel at mærke. Fordelt over 3 dage med 13 minutter. Denne anslåede arbejdsevne gør, at kommunen ikke vil tildele Frank Salkvist førtidspension.

Frank Salkvist har prøvet at søge et arbejde på de krævede 40 minutter. Han har bl.a. fået dette svar: »Vi må desværre meddele, at vi ikke finder det muligt at udnytte dine kvalifikationer, da fleksjobbet i dit tilfælde er på under en time om ugen.«

Før reformerne skulle et fleksjob være på mindst 12 timer om ugen. Nu er halvdelen af de næsten 13.000 fleksjob på under 10 timer. Om lovændringen fortæller socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle udregne i minutter, da man sagde ’ingen nedre grænse’ for antallet af timer, der kan bevilges fleksjob til.«

Fagbladet FOA kan fortælle om den tidligere hjemmehjælper Christina Helle Christensen. Efter en arbejdsulykke og sygdommen fibromyalgi er hun blevet vurderet til at kunne klare et kvarters effektivt arbejde om ugen: »Jeg føler mig drevet rundt i manegen, og ingen lytter,« siger hun.

De nødstedte må knytte deres håb til, at de folkevalgte vil lytte, når fagbevægelsen – som den har planlagt – tager de meningsløse fleksjobminutter op på det store folkemøde på Bornholm i midten af juni. Måske er der nogle af reformpolitikerne, der nu vil gå amok. Af lutter flovhed. Og i den modsatte retning af det forudgående amokløb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Jensen
Steen Sohn, Lise Lotte Rahbek og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Nu er det jo ikke sådan, Rehling, at flertallet kun kan arbejde 13 minutter, og selv med den arbejdsevne, er der ikke noget i vejen for at søge arbejde. Selvfølgelig skal man det, og de sølle to ansøgninger, der normalt skal til, kan ikke koste den store anstrengelse. Alternativet ville være, at sige til fleksjobberne, at de bare kan lade være. Tvært imod skal vi gøre hvad vi kan, for at få skabt reelle muligheder - også for dem.

Claus Jensen

Niels P.

Er der noget, der er absurd nok til, at du ikke vil forsvare det, når bare der står S som afsender?

Lise Lotte Rahbek

Sønderskov
Og de sølle 2 afslag der kommer om ugen - hvad gør de så ved den person, som modtager dem?
104 afslag om året,
hvor der står, at erhvervslivet og samfundet ikke har brug for dig, for du har ikke noget at byde på, som de kan bruge.

Det er nedbrydende.

Niels P Sønderskov

Det er en mærkelig indstilling, at det skulle være nedbrydende at søge arbejde og få afslag. Tvært imod er opgaven mere udfordrende og interessant jo vanskeligere den er.

Lise Lotte Rahbek

Det er en mærkelig indstilling, at alt hvad S gør og som får negative konsekvenser for grupper af borgere, kan betragtes som en ekstra udfordring for individernes viljestyrke,
isetedet for at det er S,
som bør indrette deres lovgivning,
så det kommer borgerne til gavn.

Claus Jensen

Ja, hvis bare S var ligeså ambitiøse på egne vegne, som de er når det gælder samfundets allersvageste. Tag f. eks. EU-valget:

"Socialdemokraterne går tilbage og mister et mandat efter søndagens valg til EU-Parlamentet, men partiets formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, blev alligevel mødt af store jubelscener, da hun entrerede partiets valgfest på Christiansborg sammen med spidskandidat Jeppe Kofod ... Man må sige, at som stemmerne falder, ryger der et mandat over til De Radikale, så stort tillykke til dem. Tre mandater kan vi være stolte over. Vi har holdt skindet på næsen, og det kan vi være tilfredse med, siger (Jeppe Kofoed)."

Fest i stedet for reflektion og bestemt ingen skærpede krav til taberne her. http://www.information.dk/telegram/498782