Læsetid: 7 min.

Arbejdsgruppe skal tage stilling til tvangsbehandling af gravide misbrugere

I Danmark kan man ikke som i Sverige og Norge tvinge en gravid misbruger i behandling, selv om stoffer, piller og alkohol kan give livslange skader på barnet. Nu undersøger en arbejdsgruppe, om Danmark også skal indføre behandling for låste døre
På Borgestadklinikken i Porsgrun uden for Oslo har man en lukket afdeling for gravide misbrugere, som bliver tvangsindlagt til behandling for at beskytte fostret. Nu overvejer Danmark at indføre den samme mulighed.

Jakob Dall

30. maj 2014

Du kan have en højgravid kvinde foran dig, som sidder med tre flasker vodka og fem sprøjter med heroin og siger :’Nu fylder jeg mig med alt det her’. Og du kan intet andet gøre end at sige: ’lad være med det’. Selv om du ved, at barnet bliver hjerneskadet. Står en mor derimod med et lille nyfødt barn ved siden af sig og truer med det samme, kan man med loven i hånden gribe ind. Men der er ingen lovgivning, der beskytter det ufødte barn.«

Ordene er May Olofssons. Hun er overlæge på Hvidovre Hospital og har i over 30 år kæmpet for at reducere antallet af børn født med skader som følge af morens misbrug af stoffer, alkohol eller piller under graviditeten.

Det er blandt andet ud fra hendes erfaringer og viden, at Danmark de senere år har oprustet indsatsen over for gravide misbrugere: I 2009 blev der oprettet et Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn ledet af May Olofsson samt fem regionale familieambulatorier, hvor læger, jordemødre, sygeplejersker og socialrådgivere arbejder med gravide misbrugere for at forebygge skader hos deres ufødte børn.

Men der er stadig et område, hvor Danmark indtil videre ikke følger Olofssons anbefalinger: tvangsbehandling. Ikke til alle gravide misbrugere, men i de få tilfælde hvor moderen, uanset hvad man gør, fortsætter med at tage stoffer og drikke alkohol, selv om både hun, lægerne og det sociale system ved, at barnet vil få varige mén.

»Selv om vi når meget langt med frivillighed, er der en lille restgruppe, vi ikke kan nå,« siger May Olofsson, der vurderer, at det drejer sig om mellem 20 og 30 tilfælde om året.

Sundhedsstyrelsen registrerer årligt mellem 50 og 100 børn, der bliver født med abstinenser, fordi moderen har taget stoffer under graviditeten, og mellem fem og 15 børn med diagnosen føtalt alkoholsyndrom, som er den alvorligste medfødte alkoholskade. Siden januar har en tværministeriel arbejdsgruppe set på, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige skader på grund af morens misbrug.

Arbejdsgruppen skal også inddrage udenlandske erfaringer herunder tvangsbehandling, som man bruger i blandt andet Norge og Sverige. Udvalget er forankret hos embedsmænd i Socialministeriet, som ikke vil udtale sig om arbejdet, før det færdige resultatet foreligger til efteråret.

Et stort dilemma

Som den danske lovgivning er indrettet i dag, står kvindens rettigheder over fostrets. Et etisk dilemma, der er blevet diskuteret i årevis af både eksperter og politikere. I begge grupper findes både fortalere for og modstandere af tvangsbehandling. En af sidstnævnte er Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

»Det er et stort dilemma, fordi børns velfærd er på spil. Men vi mener, det er vigtigt at inddrage, lytte til og respektere det enkelte menneskes selvbestemmelsesret. Jeg tror på, at man kommer længst med de fleste mennesker ved en tillidsbaseret relation,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han er bange for, at tvang vil afholde kvinder fra at henvende sig til systemet, så flere graviditeter forbliver uopdagede.

»Og så risikerer vi at havne i en endnu værre situation. Jeg synes, man skal undersøge, om man gør nok ad frivillighedens vej, før man spærrer stofmisbrugere inde. Hvis man går ned ad tvangsvejen, er det svært at sige, hvor det ender. Jeg mener, at det er en gammeldags værktøjskasse,« siger Rasmus Kjeldahl, der dog er åben over for at revidere sin opfattelse, hvis forskning i tvang kan dokumentere bedre resultater for børnene.

Også Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aalborg Universitet, er bekymret for, at man ved at tvinge nogle få, vil skræmme de mange:

»Jeg kan godt se det formålstjenlige i at tage de mest kaotiske misbrugere og sige: ’Nu bliver du her’. Og det kan da også godt være, at nogle af dem vil være glade for det. Men det er den sædvanlige gruppe af mest belastede sårbare kvinder, som man vil sætte tvang over for, og jeg er bange for, at det vil sende et signal til eksempelvis alkoholafhængige om, at de skal holde sig langt væk fra de sociale systemer,« siger han.

Spildt tre år

Fra politisk hold er arbejdsgruppens resultater imødeset med spænding. Ikke mindst fra Venstre og Konservative, som satte udvalgsarbejdet i gang for over tre år siden på baggrund af en rapport fra SFI, der kortlagde resultaterne fra udlandet med brug af tvang over for misbrugere. Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre, siger:

»Det er ærgerligt, at vi har spildt tre år, men nu ser jeg frem til en grundig politisk diskussion af det her. Vi mener, at man bør se til Norge og andre steder, hvor man har gode resultater med tvang som et supplerende redskab. Men man kan også vælge at vende det blinde øje til de mange børn, der bliver født med livslange, alvorlige skader.«

Det var tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) – i dag borgmester i Helsingør – der nedsatte udvalget i 2011. Hun kalder sig selv for »firkantet« i sin holdning:

»At tvinge nogen i behandling er et voldsomt indgreb i den personlige frihed, men vi glemmer fostrets rettigheder og frihed. De her børn bliver skadede i en grad, man ikke drømmer om, og som forfølger dem resten af livet. Ikke kun fysisk, men også mentalt, så de ikke kan fungere med andre mennesker. Så jeg er på fostrets side,« siger hun.

I regeringspartierne afventer man oplægget fra arbejdsgruppen, før man vil tage stilling. Men at udvalgsarbejdet først er kommet i gang, tre år efter at det blev besluttet, handler ifølge Informations oplysninger om stærk modstand internt i partierne. Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) siger:

»Alvoren er stor, så snart man bruger et ord som tvangsbehandling. I psykiatrien kanaliserer vi alle ressourcer hen imod at minimere tvang, så her skal virkelig balanceres i forhold til hvilket mål, vi vil opnå, og hvilke metoder vi vil gøre brug af. Men det er jo også barnets tarv, det handler om, og det bør tælle væsentligt i argumentationsrækken.«

På den svage parts side

Hos SF slår socialordfører Pernille Vigsø Bakke også fast, at partiet som udgangspunkt ikke er begejstret for at låse gravide stofmisbrugere inde.

»Men der er også hensynet til barnet, og derfor er vi villige til at se på hvilke gode erfaringer, man måtte have rundt omkring,« siger hun.

Fortalere hæfter sig ved, at man allerede i dag bruger tvang, hvis en person er til skade for sig selv eller sine omgivelser. Og Lisbeth Zornig, stifter af Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet, mener, at der bliver taget for lidt hensyn til barnet, som det er i dag:

»Der er to individer at tage hensyn til, barnet og moderen. Jeg vil altid kæmpe for den svage part, og det er pr. definition fostret,« siger Lisbeth Zornig.

Hun anerkender risikoen for, at kvinderne vælger at gå under jorden af frygt for systemet, men siger:

»Man skal jo møde kvinderne ordentligt og ligeværdigt. Enhver gravid kvinde er topmotiveret til at gøre det bedste for sit barn, men somme tider er man ikke i stand til det, og så er der andre, som må tage et ansvar. De her mødre ønsker sig også det bedste for deres børn, men de kan bare ikke. Jeg hører til dem, der ser misbrug som en sygdom forstået på den måde, at det er en kraft så stor og voldsom, og som gør så ondt ikke at få stimuleret, at den næsten er umenneskelig svær at stoppe.«

Det Etiske Råd har ikke forholdt sig til spørgsmålet tidligere, men formanden, sundhedsfilosof Jacob Birkler, er fortaler for tvang. Både af hensyn til mor og foster. Sidstnævnte er der ikke tradition for at beskytte i lovgivningsammenhæng, men Jacob Birkler argumenterer også for tvang at hensyn til moderen:

»Jeg mener, tvang skal være et redskab i værktøjskassen, man kun i ganske få tilfælde kan gøre brug af. Men når man gør det, så ikke kun af hensyn til barnet, men også til kvinden. Det er hende, der skal være mor bagefter, og hun kan med rette spørge: ’Hvorfor gjorde I ikke noget mere?’« siger Jacob Birkler, der også peger på, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor fri kvinden er til at træffe egne valg, når hun er i en tilstand af dyb afhængighed.

Skal passe på med tvang

Rådgivnings- og værestedet Reden har førstehåndserfaringer med nogle af landets hårdest belastede stofmisbrugere, nemlig de gadeprostituerede. Værestedet har i mange år samarbejdet med May Olofsson på Familieambulatoriet om at få kvinder til at gå i behandling eller i det mindste nedtrapning, hvis de opdager, at de er gravide, fortæller souschef Bettina Bach. Og der når man langt med frivillighed. Men også i Reden møder de gravide misbrugere, som ikke formår at lægge stoffer og alkohol på hylden.

»Jeg er meget smerteligt bevidst om, at det får store konsekvenser for børnene. Jeg møder dem jo ofte senere, og de er skadede. De har fysiske symptomer og indlæringsvanskeligheder, som de vil have med sig hele livet. Alligevel tænker jeg, at man skal passe på, inden man lægger tvang ned over kvinderne. Man ved jo også fra anbringelser af børn, at der sjældent kommer gode forløb ud af det, hvis man ikke samarbejder med forældrene,« siger Bettina Bach.

May Olofsson beskriver det på følgende måde:

»De her børn bliver skadet for livet. Fysisk og psykisk. Det er handicappede børn, som ikke kan klare sig i normale skoler, som skal have særtilbud med fysioterapi og sprogunderstøttelse. Det er børn, som samfundsøkonomisk bliver rigtig, rigtig dyre, men mest af alt er det børn, som vi svigter ved ikke at gøre, hvad vi kan for at forhindre dem i at blive skadede.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ellen nielsen

Her i DK
vil vi sikkert blive ved med at se på,
at gravide kvinder - i stoffers magt (tvang)
mis'danner' deres børn for livet,
for at blive fri for at beslutte at give en anden form for tvang.

Ole Brockdorff

Det burde være simpel logik for alle pragmatiske mennesker, også samfundets politiske beslutningstagere, at en håbløs uansvarlig alkoholiker og stiknarkoman med behov for daglig heroin i kroppen, naturligvis ikke skal have nogen som helst rettigheder i forbindelse med graviditet, men derimod omgående skal underlægges regulær tvang af lægerne til afvænning – eller helst omgående abort af fostret.

Igen skal man som ganske almindelig borger opleve, at et på alle måder etisk problem på grund af uansvarlige og inkompetente mødre, får lov til at gå op i ”hat og briller” med ansvarsforflygtigende snak fra politikernes side. Nøjagtig som når man ikke vil tvangsmedicinere psykisk syge, aggressive og voldelige mandlige patienter af hensyn til den enkeltes personlige frihedsrettigheder. Hvorefter ansvarlige og lovlydige samfundsborgere må leve med, at de psykisk syge på et tidspunkt slår et uskyldigt menneske ihjel på gaden, fordi vedkommende nægter at indtage sin medicin.

Politikerne og lægestanden er nødt til at gribe ind med en konsekvent politik over for disse håbløse kvinder, der aldrig nogensinde bliver i stand til at varetage barnets tarv som mødre. Indtagelsen af heroin har èn gang for alle smadret deres hypofyse på undersiden af hjernen. De kan aldrig mere fungere i hverdagen, medmindre de som erklærede narkomaner får lov til resten af livet, at indtage ren morfin i dagligdagen fra egen læge. Men dèt faktum ved beslutningstagerne udmærket godt, at de aldrig vil gå med til.

Hvilken ufødt baby fortjener at blive sat fysisk syg i verden af et narkovrag og alkoholiker til mor, der hver eneste dag først og fremmest kun tænker på, at tilfredsstille sine egne behov gennem indsprøjtning i kroppen af heroin, som hun tjener pengene til gennem hæslig prostitution med afstumpede liderlige mænd på gaden eller gennem simple overfald på uskyldige lovlydige mennesker?

Ingen.

Martin Madsen

@Ole Brockdorff
Indtagelsen af heroin har èn gang for alle smadret deres hypofyse på undersiden af hjernen. De kan aldrig mere fungere i hverdagen, medmindre de som erklærede narkomaner får lov til resten af livet, at indtage ren morfin i dagligdagen fra egen læge.
Det lyder som om du ved det af personlig erfaring! Smut hellere tilbage til ATS.

Mikael Aagaard

Som dansk psykolog bosat i Norge, hvor jeg arbejder med rusmisbrugere, herunder gravide, må jeg påpege at det er en hyppigt forekommende fejl i den danske debat om gravide rusmisbrugere, at der foregår tvangsbehandling i Norge. Det er ikke tilfældet!
I lovteksten står der at den gravide kan holdes tilbage uden samtykke, i værste fald i hele graviditetens lengde, og at formålet er at hindre eller begrænse sandsynligheden for at barnet påføres skade. Først herefter kommer en passus om at man under opholdet skal lægge vægt på at tilbyde kvinden tilfredsstillende hjælp for sit rusmisbrug og til at blive i stand til at tage vare på barnet.
Formålet er altså først og fremmest at skærme det ufødte barn fra fortsat påvirkning af rusmidler. Dernæst at lægge vægt på at tilbyde kvinden hjælp til at forberede sig på tiden efter fødsel. I anvendelsen af formuleringen "at lægge vægt på at tilbyde", ligger altså muligheden for kvinden til at sige nej tak. Ordet tvangsbehandling forekommer med andre ord ikke.
Hvordan sådanne tvangstilbageholdelser forløber varierer, og ligeledes varierer indholdet. Nogen ender faktisk op med at avvise enhver form for samarbejde, med det resultat at barnet som oftest bliver fjernet ved fødsel. Andre samarbejder udfra devisen om "an offer you can not refuse", og andre andre griber muligheden for at skabe ændring i deres liv.
Gravide rusmisbrugere er ikke anderledes end andre rusmisbrugere hvad angår rusbehandling. De må ønske ændring selv hvis behandling skal have noget formål for dem. Tvang hjælper ikke, kan allerhøjest holde dem rusfri. Hvilket netop er hele pointen i den norske tvangsparagraf.
Hovedbudskabet er at man i Norge ikke udøver eller taler om tvangsbehandling af gravide rusmisbrugere. Det kan godt være, at det er det man vil i Danmark, men lad være med at henvise til Norge som eksempel.

Anne Eriksen, Rikke Nielsen, Sascha Olinsson, Rune Petersen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Selvfølgelig kan man ikke tvinge folk i behandling mod deres vilje. Det ville jo være sindssygt. Og de lande hvor denne praksis eksisterer må opfattes som steder hvor sindssyge har fået magt som de har agt.

Derimod bør man uproblematisk kunne henvise til barnets tarv og kræve abort. Hvilket jo også er det bedste for både mor og barn.

Peter Hansen

Skal det så også gælde gravide der ryger og drikker 5 glas vin om ugen?
Og hvad med dem som med loven i hånden, kan skamfere deres børn i religionens navn, her mener jeg både den fysiske og psykiske.

Anne Eriksen, Gert Hjembæk og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

hjernedødt at det ikke allerede sker, og lad så for hulen være med at give tvangsfjernede børn tilbage til misbrugere, så snart de har være clean i 20 minutter.

Peter Jensen

Toke:
Og kravet om abort skal kunne eksekveres af myndighederne, fordi man på forhånd forventer at barnets moder ikke vil kunne give barnet et godt liv? Jeg tror ikke at vi behøver at være helt så bange for om vi kan give et sådant barn et godt liv, ifald moderen indfrier vore værste forventninger, men det kræver at vi gerne vil.

Sophie Løhde( og andre)s fejlagtige henvisning til såkaldt positive erfaringer med behandlingstvang i Norge understreger at vi har visse problemer med den gode vilje på politisk niveau.

Toke Andersen

Tvang bryder med samtlige bærende principper for et civiliseret samfund. Men barnets tarv og muligheder kan ikke bare ignoreres.
Abort er i den forbindelse et væsentligt mildere indgreb end tvunget afvænning.
Det tager mindre end en time på hospitalet og man kan jo bare blive gravid igen på et andet tidspunkt hvis man ønsker.

Nanna Wulff M.

Når man tænker rusmidler og farer ved graviditet, har de fleste af os en ide om, at det betyder daglig indtagelse af stoffer såsom heroin og store mængder alkohol. Rusmidler er bevisligt farligt for et ungt foster. Der er også beviser for at alkohol selv i meget små mængder kan være farligt. Tobak, cigaretter, cigarer etc. etc., påvirker også det ufødte barn.

Kemikalier i rengøringsmidler, i vores hår – og krop shampoo, i vores grundvand, i maling og og og, og sidst men ikke mindst i vores mad, er sandelig en fare for den gravide og hendes ufødte barn. Havd med sukker, fedt, gluten og mælkeprodukter…?

Ja, jo, jeg overdriver en lille smule, men hvornår må man tvinge en gravid kvinde til en abort med henvisning til de mange farer ved dette og hint som fostret bliver udsat for?

Hvornår må man tvinge en mand i forvaring fordi hans sæd er af meget dårligt kvalitet pga. konstant brug af diverse rusmidler? Er det ikke sandt, at dårlig sæd påvirker det barn der bliver undfange?

Hvor stopper vi?

Toke Andersen

Det stopper aldrig. Vores muligheder og udfordringer både som individer og samfund er en konstant og evigt foranderlig process.

Det eneste vi rigtigt kan gøre er at holde moralisterne nede - de er de virkelige fjender. Religiøse, pro-life osv personificerer det absolutte lavpunkt i menneskelig karakter.

Når det lykkedes(ikke noget der er lige på trapperne) vil rammerne primært afgøres af saglige/medicinske hensyn. Og så er vi nået meget langt.

@Nanna

At sammenligne faren ved at drikke postevand med faren ved at indtage heroin svarer nogenlunde til at sammenligne faren ved at hoppe ned fra fortogets kantsten og faren ved at hoppe fra en 7-etagers bygning.

Det er absurt.

Marianne Christensen

Er det det man tidligere kaldte racehygiejne, der er ved at blive indført.

Jeg gad nok se den læge, der tvinger en gravid kvinde på operationsbordet med henvisning til at hun er syg. Misbrug er en sygdom.
Der er meget lægeordineret medicin, der er skadeligt for et foster. Så kvinder der tager disse
Præparater skal vel også have frataget retten til at få børn

Nanna Wulff M.

OFF TOPIC
@Luka

Ja, du har ret i, at sagen er opstillet ret tungt.

Men når man tænker på hvad der er sket med grundvandet og naturen i det hele taget, et par klitplantager herfra, Kærgård og Børsmose Strand, så er det ikke helt så absurd.

Man kan end ikke gå i sandet i disse klitplantager hvor kemikalier siver op fra undengrunden. Kommunen har brugt mange millioner, men det er ikke nok og nu bliver der ikke taget hånd om den giftige undergrund (og det meget giftige grundvand) da pengene er sluppet op.

Niels Mosbak

Hvad er det egentlig man forestiller sig ved denne tvang - at de tvangsafvænnede tilbydes en "kold tyrker"?

Det er overordentligt farligt med risiko for psykoser og kramper, og i behandlingen af akutte abstinenser gives anti-psykotisk og beroligende medicin - der næppe er godkendt til behandling af gravide.

"Afvænningen kan være baseret på samtaler og antidepressiv/antipsykotisk medicin. I tilfælde af f.eks. heroin-misbrug, kan man anvende substitutionsbehandling. Det vil sige, at man anvender et stof, der opfylder kroppens behov for heroin uden at virke på samme stærkt euforiserende måde." (Sundhedsguiden.dk.)

Lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på at hverken antidepressiv eller antipsykotisk medicin - eller substitutionsbehandling (Metadon) er godkendt til behandling af gravide - hvad forestiller man sig, at denne tvangsafvænning skal bestå af?

Anne Eriksen, Peter Jensen, Sascha Olinsson, Gert Hjembæk, Marianne Christensen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar

en del af kommentarerne tyder på, at man ikke er synderligt erfaringsbelastet ift at arbejde med målgruppen, prøv nu at tænke på, at vi taler om alkoholikere, ikke folk der snupper en pils eller to for meget, vi snakker om stofmisbrugere, ikke nogen, der en gang har sniffet en bane, det vil altså sige, at der er tale om en næsten garanti for at barnet er skadet allerede fra fødslen og en 100% garanti for at barnet bliver skadet i opvæksten. Ud over de menneskelige omkostninger ved dette, kan der da ikke være tale om racehygiejne, hvis man vil stoppe den form for social arv.

Marianne Christensen

Det er problematisk, at fratage bestemte befolkningsgrupper retten til at få børn.

Skal retarderede kunne få børn. Der er en stor sandsynlighed for at børnene får en svær opvækst eller selv bliver retarderede.

Hvad med folk med depressioner. Er antidepressiv medicin godt for et barn.

Migrænikere. Migræne er arveligt og medicinen er ikke uskadelig for et foster.

Hvad med epileptikere. skal de have lov til at føde børn.

Det ligner den tankegang der lå bag den tvangssterilisation af evnesvage, der fandt sted i fordums tider.

Hvis først samfundet gør sig til herrer over, hvem der må forplante sig, er der efter min mening tale om racehygiejne.

Kun de sunde, kloge og smukke er værdige til at få børn.

Fingrene væk fra fedtefadet kære arbejdsgruppe.

Marianne Christensen

Det var et fejltryk, der gav Søren Bro en anbefaling. Ikke fordi det ikke er et godt debatindlæg, men fordi det går stik mod min holdning.

Sascha Olinsson

Jeg syntes at diskutionen har bevæget sig fra tvangsafvænning i løbet af graviditeten til tvungen abort og racehygiejne.
I denne debat ser jeg en stor forskel på tvangsbehandling, som et længerevarende forløb, og tvans stoffrihed i den periode som graviditeten pågar. Hvis man har valgt at blive gravid men samtidig er ude af stand til at stoppe et stofmisbrug som er skadeligt for barnet- ikke diskutabelt skadeligt som nogle smøger eller øller- men helt klart skadeligt for for barnets velvære og tarv gennem et helt liv- så mener jeg at afvænningstvang, i denne trods alt relativt korte periode, burde være i sin orden. Hvordan en sådan afvænning kunne foregå, sådan at abstinenser mm ikke er skadelige for barn og mor er så et helt andet spørgsmål som jeg ikke har kompetensen til at kommentere på.
Men kort og godt så taler vi om et helt liv mod nogle måneder- og moderen er ansvarlig for sit ufødte barns liv og levned- om hun så evner det eller ej.

Mikael Aagaard, ellen nielsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Det bliver værre og værre.

Hvordan vil man i praksis hindre folk i at drikke.

Alkohol kan fuldt lovligt købes alle steder, så med mindre man spærrer folk inde i graviditetsperioden er det ikke muligt i praksis

Men kan man tage folks frihed i månedsvis, når de ikke gør noget ulovligt.?

Tanken er endnu mere syg end tvangssterilisering.

Jeg vil bestemme hvordan DU skal leve, selv om det du gør er fuldt lovligt.
Bedrevidende moralister er ved at overtage styringen af samfundet.

Peter Jensen

"Tanken er endnu mere syg end tvangssterilisering."

Ikke desto mindre melder den sig, i al sin uigennemtænkte afmægtighed og banalisering af ikke blot de individuelle muligheder og omkostninger (f.eks. det tager en time at få en abort, et foster vil få det 'bedre' af at dets stofafhængige moder underlægges tvang(smedicinering)) men også de (samfunds)etiske forryktheder, som ganske enkelt slet ikke overvejes. Det angiveligt gode, som ofte(st) det næstbedste fjende.

Marianne Christensen

Ja men.

Det er vel også i strid med patienters rettigheder.

Så vidt jeg har erfaret har selv næsten demente ret til at kræve at blive fri for behandling.

I abejdsmedfør har jeg netop gennemlæst at patienten som oftest skal give et informeret samtykke til behandling, hvis man ikke er ude af stand til at udrykke hvad man ønsker.

Så det er et meget voldsomt indgreb, der foreslås i disse debatspalter.

Anne Eriksen

Der synes at være en moralsk perfektionisme, som på andres (kvinders) vegne sætter sig til dom over deres hele eksistens. Ikke et nyt fænomen, før tvangssteriliserede man kvinder med lav IQ og i det 3.rige var arveanlæggene meget vigtige.

Ingen tvangsbehandling ændrer et menneskes afhængighed af noget - alkohol, stoffer eller selvskadende adfærd. Kun en selvstændig stillingtagen og valg til et ansvarligt og bedre liv kan få en person til at ændre adfærd.
Og det kræver en forstående og støttende adfærd, ikke en moralsk fordømmende og ignorant imødekommelse.
Vi har mange gange fjernet børn fra deres mødre med stor selvtilfredshed og det har ikke været lykkeligt hverken for barn eller mor.

Ja, stoffer og især alkohol skader et barns arveanlæg. Men enøjet bedreviden fra personer uden reelle kompetencer eller efteraben af dem, vi sammenligner os med? - er ikke vejen frem.
Kan man ikke finde ud af det her i landet, hvor der findes mange med erfaringer, som kan bruges.

Hvorfor er alt udefra bedre - skole og fængselsvæsen osv. osv?

Hans Larsen, Niels Mosbak og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Det ufødte barns tarv må komme før moderens misbrug.

- Slet slet ingen tvivl om det. Basta.

Marianne Christensen

Så er der jo kun en løsning tilbage for kvinden, hvis hun ikke vil umyndiggøres af behandlingsdanmark.

At slå fosteret ihjel via en abort.

Michael Bruus

Dybt ulykkeligt; en mor som er så meget i misbrugets magt, at hun skader sit foster for livstid. Jeg kan næsten ikke forstille mig en mere magteløs situation, moderen er magtesløs i forhold til sit misbrug, fostret er magteløs i forhold til sine omgivelser (moderen krop) og sundhedspersonalet er magtesløse i forhold til behandling.

Kjeld Hansen, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Marianne Christensen

Tja, jeg kunne forestille mig at en tvangsafvænning uden substitutionsbehandling vil give nøjagtigt det resultat - at misbrugeren spontant aborterer. Så når Kjeld Hansen ureflekteret påstår at det "ufødte barns tarv" kommer før moderens, så gør han sig uafvidende til talsmand for at dette ufødte barn forbliver netop det - ufødt - idet fosteret med nogen sandsynlighed vil aborteres.

Kjeld Hansen

Michael Bruus
31. maj, 2014 - 09:44

Det er derfor det er nødvendigt, at myndighederne for lov til at gribe ind. Umiddelbart kan det være den gravide kvinde i et alvorligt misbrug vil føle det ubehageligt, men for det første må det ufødte barns tarv komme i første række, for det andet er der kun tale om en kortere periode (maks. 9 måneder), og endeligt kan forløbet jo give kvinden den chance, som hun helt sikkert dybt inde i sin sjæl ønsker sig - Nemlig at komme ud af misbruget og måske vil kunne magte at fungere som en rimelig fornuftig mor.

- Ingen har noget at miste. Alle har mulighed for at vinde. Særligt barnet.

Kjeld Hansen

Hvordan mon moderen om en årerække vil føle det, når hun må erkende, at have forvoldt sit barn alvorlig skade og hvad mon hun tænker om sine omgivelser, som ikke greb ind?